Ta­et på Lut­hers hue

Weekendavisen - - Ideer - Af MA­RIE LOUISE NOSCH

Klum­men. Når for­ske­re de­ler bil­le­der af 1500-tals-hu­er, går det nemt med at sam­le in­for­ma­tio­ner, som de el­lers al­drig vil­le ha­ve haft res­sour­cer­ne til. Om hvor­dan man sam­men­strik­ker in­nova­tion, crowd-sourcing og di­gi­ta­li­se­ring med hu­ma­ni­o­ra.

Pro­fes­sor, Cen­ter for Tekstil­forsk­ning Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

IN­NOVA­TION, co-cre­a­tion, crowd-sourcing, ci­tizen sci­en­ce og di­gi­ta­li­se­ring er forsk­nings­po­li­tisk de vig­ti­ge ord og mo­de­be­gre­ber, når vi ta­ler om, hvor­dan forsk­ning skal ud­vik­le sig i frem­ti­den. Det er ord og be­gre­ber, som stam­mer fra de tek­ni­ske vi­den­ska­ber, og som vi på hu­ma­ni­o­ra umid­del­bart kan bli­ve i tvivl om, hvor­vidt pas­ser til vo­res ker­ne­om­rå­der. Kan mo­de­be­gre­ber­ne fra na­tur­vi­den­ska­bens forsk­nings­trends og­så bru­ges i tekstil­forsk­nin­gen? Ved na­er­me­re ef­tertan­ke er det fak­tisk dis­se be­gre­ber og ord, som de­fi­ne­rer vo­res me­to­de og vo­res in­ter­es­ser i man­ge gre­ne af hu­ma­ni­o­ra. Men­ne­skets in­nova­ti­ve ger­nin­ger og tan­ker gen­nem ti­den og på tva­ers af kul­tu­rer er det, vi bå­de for­sker og un­der­vi­ser i. Der­u­d­over er vi på hu­ma­ni­o­ra be­ri­get med tal­ri­ge stu­de­ren­de, og me­get af vo­res forsk­ning fo­re­går net­op som co-cre­a­tion med vo­res stu­de­ren­de, når vi dis­ku­te­rer tek­ster og ideer med dem i un­der­vis­nin­gen. Vi me­strer bå­de forsk­nings­ba­se­ret un­der­vis­ning og un­der­vis­nings­ba­se­ret forsk­ning. I tekstil­forsk­nin­gen er der man­ge ek­semp­ler på ud­vik­ling af nye ideer, der har aen­dret den ver­den, vi er om­s­pun­det af. Strik er et ek­sem­pel på en op­fin­del­se, som re­vo­lu­tio­ne­re­de pro­duk­tions­møn­stre og ar­bejds­gan­ge og aen­dre­de mo­den og kro­p­s­op­fat­tel­ser­ne – bå­de for ma­end og kvin­der, da strik­kens as­so­ci­a­ti­ve køn­stil­knyt­ning aen­dre­de sig i stor stil gen­nem ti­den og på tva­ers af kon­ti­nen­ter. Strik kan pro­du­ce­res gå­en­de og stå­en­de, ta­enk ba­re på de strik­ken­de uld­jy­der, som kom­bi­ne­re­de strik med få­reavl. Det er om­dis­ku­te­ret in­den for forsk­nin­gen, hvor strik op­stod, men en ga­engs te­o­ri er, at tek­nik­ken op­stod i Egyp­ten, og i Eu­ro­pa tog strik­ke­ri­et ge­val­dig fart i 1300-tal­let og aen­dre­de grund­la­eg­gen­de mo­den og pro­duk­tio­nen af strøm­per, hand­sker og hu­er. Her aen­dre­des og­så strik­ke­tøjs sym­bolva­er­di, som vi tekstil­for­ske­re er sa­er­ligt in­teres­se­re­de i: For ek­sem­pel er den strik­ke­de hat, som bå­de Lut­her og Eras­mus af Rot­ter­dam ba­e­rer, et sym­bol på, at de er la­er­de, eu­ro­pa­ei­ske, ma­end og af mid­del­stan­den. Selv­om in­nova­tion er nu­ti­dens ynd­lings­be­greb og frem­ti­dens nøg­le­ord, bli­ver in­nova­ti­ve op­fin­del­ser og tek­ni­ske frem­skridt hi­sto­risk set ik­ke al­tid mod­ta­get med gla­e­de og en­tu­si­as­me. Strik­ke­ma­ski­nen blev op­fun­det al­le­re­de i 1500-tal­let, men mød­te skep­sis og mod­stand. Vi skal helt frem til mo­der­ne ti­der, før strik­ke­ma­ski­ner vandt ind­pas. Til gen­ga­eld fik tekstil­forsk­nin­gen hur­tigt øj­ne­ne op for, hvor­dan mo­der­ne tek­no­lo­gi fra na­tur­vi­den­ska­bens ver­den kan hja­el­pe os. Strik­for­sker Ja­ne Malcolm-Davies fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet har fun­det me­re end 100 strik­ke­de hu­er fra 1500-tal­let rundt­om­kring på eu­ro­pa­ei­ske mu­se­er. Hun er en pio­ner med hen­syn til at ind­dra­ge nye må­der at ud­for­ske strik på, og hun an­ven­der me­to­der, som stam­mer fra in­du­stri­en, na­tur­vi­den­ska­ben, me­di­cin og kri­mi­no­lo­gi­en. Of­te er gam­le fund af strik nem­lig helt øde­lag­te af jor­den, så neds­lid­te el­ler over­fla­den så ta­et val­ket, at vi ik­ke kan se ma­sker og trå­de me­re. CT-scan­nin­ger og rønt­gen kan lø­se pro­ble­met for os, og 3D-vi­su­a­li­se­ring er et va­er­k­tøj til at re­kon­stru­e­re, hvor­dan tø­jet kun­ne ha­ve set ud den­gang, det var in­takt og be­kla­ed­te men­ne­ske­ne i Kø­ben­havns ga­der. Iso­to­p­a­na­ly­ser vi­ser res­sour­cer­ne bag hu­er­ne, hvor få­re­ne, som le­ve­re­de ul­den, gra­es­se­de, og om strik­ker­ne i 1500-tal­let brug­te lo­kal el­ler im­por­te­ret uld.

CROWD-SOURCING kan vi og­så fin­de ek­semp­ler på in­den for strik- og tekstil­forsk­nin­gen. I dag er strik sta­dig et hånd­va­erk, som mil­li­o­ner af men­ne­sker ny­der på dag­lig ba­sis, og hvor den tek­ni­ske vi­den og kun­nen – som of­test – er stør­re i be­folk­nin­gen end hos for­sker­ne; det­te har Ja­ne MalcolmDavies og­så ud­nyt­tet. Hun re­k­rut­te­rer strik­ke­re via Fa­ce­book og fag­li­ge strik­ke­si­tes, så­som ra­vel­ry.com, der er mø­de­ste­det for pro­fes­sio­nel­le og hob­by­strik­ke­re fra he­le ver­den (med 7,3 mil­li­o­ner bru­ge­re!). Når Malcolm-Davies fin­der en strik­ket hue fra 1500-tal­let på et mu­se­um, de­ler hun fo­tos af den di­gi­talt med en­ga­ge­re­de strik­ke­re rundt om i ver­den. Som et sa­er­ligt eks­pe­ri­ment de­sig­ne­de Malcolm-Davies en pro­to­ty­pe af en 1500-tals-hue og bad ver­dens strik­ke­re om at la­ve ko­pi­er af den med for­skel­li­ge gar­n­ty­per. På fle­re kon­ti­nen­ter glø­de­de strik­kepin­de­ne, og strik­ker­ne rap­por­te­re­de lø­ben­de til­ba­ge om, hvor­dan de strik­ke­de en lig­nen­de hue, hvil­ke fi­ber­ty­per de valg­te, hvor lang tid det tog at strik­ke, og hvor­dan de lø­ste tek­ni­ske pro­ble­mer un­der­vejs. Med crowd-sourcing og ci­tizen sci­en­ce gen­nem den hur­ti­ge di­gi­ta­le de­ling af bil­le­der af hu­er går det nemt at sam­le in­for­ma­tio­ner, som for­sker­ne el­lers al­drig vil­le ha­ve haft ti­den el­ler res­sour­cer­ne til. Det ska­ber sam­ti­dig gla­e­de og in­ter­es­se hos del­ta­ger­ne og mu­lig­hed for at del­ta­ge ak­tivt i grund­forsk­nin­gen. Des­u­den gi­ver di­gi­ta­le fo­tos af ar­ka­e­o­lo­gi­ske fund os må­ske end­da mu­lig­hed for at ud­for­ske tek­no­lo­gi på 1500-tal­lets pra­e­mis­ser, da de mo­der­ne strik­ke­re ud­for­dres til at gen­ska­be gam­le fund ved visu­elt at af­ko­de tek­nik­ken bag dem – li­ge­som vi fo­re­stil­ler os, at me­get tek­nik må va­e­re ble­vet vi­de­re­gi­vet den­gang. De re­k­rut­te­re­de strik­ke­re skul­le selv an­gi­ve de­res kom­pe­ten­cer, og grup­pen be­stod af 46 pro­cent eks­pert-strik­ke­re og af min­dre er­far­ne. Må­let med at ind­dra­ge folk med for­skel­li­ge kom­pe­ten­cer var at te­ste sva­er­heds­gra­den af strik­ke­tek­nik­ker­ne. Hvor­dan op­fat­te­de de selv sva­er­heds­gra­den, og hvor­dan lø­ste de for­skel­li­ge grup­per tek­ni­ske pro­ble­mer un­der­vejs? Respon­sen fra nu­ti­dens strik­ke­re kan hja­el­pe os med at for­stå da­ti­dens strik­ke­res kom­pe­ten­cer og tek­nik­ker, som kan hja­el­pe os med at for­stå og for­tol­ke strik­ke­fejl og tab­te ma­sker i gam­le fund. Igen er der her ta­le om in­for­ma­tio­ner, som for­ske­re al­drig vil kom­me i na­er­he­den af, hvis vi sid­der ale­ne og for­sker el­ler kø­rer ob­jek­ter­ne gen­nem en scan­ner. Ja­ne Malcolm-Davies har des­u­den di­gi­ta­li­se­ret de 100 hu­er i en da­ta­ba­se, der gi­ver in­teres­se­re­de strik­ke­re mu­lig­hed for at kon­trol­le­re hen­des re­gi­stre­rin­ger og for­tolk­nin­ger og hvor de selv kan ef­ter­la­de kom­men­ta­rer og ret­tel­ser. Nye strik­ke­re er sta­dig vel­kom­ne i forsk­nings­pro­jek­tet, si­ger Malcolm-Davies med mot­to­et Wool is cool. Hvor man­ge gla­de strik­ke­re, der fin­des i ver­den, har jeg in­gen tal på. Man­ge un­der­sø­gel­ser vi­ser, at strik­ke­ri bå­de re­du­ce­rer stress og ska­ber velva­e­re, men og­så øger kon­cen­tra­tions­ev­nen. Så må­ske skul­le De den­ne we­e­kend slip­pe hver­dags­stres­sen med strik­kepin­de­ne i ha­en­der­ne – men pas på, når først man kom­mer i gang, kan de hol­de én vå­gen he­le nat­ten.

Knit­ting in Ear­ly Mo­dern Eu­ro­pe da­ta­ba­se at www.ke­me­re­search.com. htt­ps://www.fa­ce­book.com/stri­ck­er­s­vej/

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.