Få Afri­ka til at fun­ge­re

Weekendavisen - - Ideer - Af JEPPE MATZEN

Hånd­bog. Hvis ik­ke be­folk­nings­tilva­ek­sten i Afri­ka skal en­de med sto­re mi­grants­trøm­me, må de afri­kan­ske le­de­re ta­en­ke nyt. De kan ske­le til Sy­døst­a­si­en, hvor man star­te­de ne­derst på pro­duk­tions­sti­gen og krav­le­de op. Ny hånd­bog til de afri­kan­ske sta­ter.

n mur af vre­de på de so­ci­a­le me­di­er. Det var, hvad der rej­ste sig, da Frank­rigs pra­esi­dent Em­ma­nu­el Ma­cron un­der som­me­rens G20top­mø­de i Ham­borg kald­te Afri­kas pro­ble­mer for »ci­vi­li­sa­to­ri­ske«. Det ud­sagn lug­te­de i det vir­tu­el­le me­nings­po­li­tis fint­fø­len­de na­e­ser fa­elt af ra­cis­me og en hen­tyd­ning til, at den eu­ro­pa­ei­ske ci­vi­li­sa­tion er den afri­kan­ske over­le­gen. At Ma­cron for­kla­re­de, at Afri­kas ci­vi­li­sa­to­ri­ske pro­ble­mer hand­ler om kor­rup­tion og fejl­slå­e­de el­ler skrø­be­li­ge sta­ter, var der in­gen, der bed ma­er­ke i. Dom­men var af­sagt, selv­om Ma­cron egent­lig blot på­pe­ge­de, at en stor­stilet ve­st­lig Mars­hall-plan for Afri­ka med mas­siv øko­no­misk bi­stand ik­ke vil­le vir­ke, for­di Afri­kas ud­for­drin­ger i dag er helt an­der­le­des end Vest­eu­ro­pas i åre­ne ef­ter An­den Ver­denskrig. Men Ma­cron har en po­in­te; det er Greg Mills fra Brent­hurst Fo­un­da­tion i Syd­afri­ka enig i. »Mars­hall-hja­el­pen til Vest­eu­ro­pa hand­le­de om at genop­byg­ge vel­fun­ge­ren­de sta­ter. I Afri­ka hand­ler det om ud­vik­ling og det at ska­be vel­fun­ge­ren­de sta­ter. Det er to for­skel­li­ge ting. Og det er sandt, at det er sva­ert at la­ve ud­vik­ling un­der de for­hold, som her­sker i Afri­ka,« si­ger Greg Mills. Syd­afri­ka­ne­ren, der er eks­pert i ud­vik­ling og har rå­d­gi­vet fle­re afri­kan­ske pra­esi­den­ter, har sam­men med tre med­for­fat­te­re net­op ud­gi­vet bo­gen Making Afri­ca Work. Bo­gens un­der­ti­tel er En hånd­bog, og det hen­vi­ser iføl­ge Mills til, at de afri­kan­ske sta­ter og de­res le­de­re ge­ne­relt har brug for at ta­en­ke nyt og gri­be tin­ge­ne an­der­le­des an end hidtil, hvis de skal lø­se de mas­si­ve pro­ble­mer, Afri­ka står over for. »Bu­si­ness as usu­al,« som Mills si­ger, »dur ik­ke.« Det vil re­sul­te­re i en min­dre ka­ta­stro­fe, al den stund at Afri­kas be­folk­ning in­den for de na­e­ste knap 30 år vil for­dob­les fra 1,2 mil­li­ar­der i dag til 2,4 mil­li­ar­der i 2050. Den op­skrift for ud­vik­ling, som Making Afri­ca Work gi­ver de afri­kan­ske le­de­re, går på, at de skal fo­ku­se­re på at ska­be øko­no­misk va­ekst ved at ska­be vel­fun­ge­ren­de sta­ter. Sam­ti­dig skal hvert en­kelt land og­så la­eg­ge og for­føl­ge en re­a­li­stisk plan for, hvad net­op de­res land skal sat­se på at le­ve af frem­over. Et ty­pisk pro­blem for de afri­kan­ske lan­de har hidtil va­e­ret, at de har vil­let for me­get sam­ti­dig og på for kort tid. Det har iføl­ge Mills ført til, at sta­ter­nes spar­som­me mid­ler er ble­vet smurt tyndt ud uden vi­de­re ef­fekt, og at de afri­kan­ske re­ge­rin­ger har mi­stet fo­kus i ste­det for at sat­se lang­sig­tet på at ud­vik­le og vir­ke­lig­gø­re de­res lan­des spe­ci­fik­ke po­ten­ti­el­le kon­kur­ren­ce­for­de­le.

EDE afri­kan­ske lan­des øko­no­mi­er er iføl­ge Mills ge­ne­relt pla­get af en ra­ek­ke uno­der, som tra­ek­ker trå­de til­ba­ge til ko­lo­ni­ti­den og er vi­dere­ført af de afri­kan­ske eli­ter, som over­tog mag­ten ef­ter lan­de­nes selv­sta­en­dig­hed. »I Afri­ka er der sket det, at de po­st­ko­lo­ni­a­le eli­ter ge­ne­relt har fast­holdt de øko­no­mi­ske struk­tu­rer fra ko­lo­ni­ti­den. Der­for er de fle­ste lan­de sta­dig af­ha­en­gi­ge af eks­port af råva­rer og me­get sår­ba­re over for pris­sving­nin­ger på dis­se va­rer. Lan­de­nes øko­no­mi har der­for ta­get rut­sje­ba­ne­tu­re fra boom til sam­men­brud. Selv­om de afri­kan­ske sta­ter ik­ke la­en­ge­re re­ge­res af de po­st­ko­lo­ni­a­le eli­ter, le­ver de­res eli­te­ba­se­re­de øko­no­mi­er vi­de­re, og det er den, de afri­kan­ske lan­de nu skal be­fri sig selv fra, hvis de skal kun­ne imø­de­kom­me den enor­me be­folk­nings­tilva­ekst,« si­ger Mills. Som ek­sem­pel på, hvad det er, de afri­kan­ske lan­de kon­kret skal bli­ve bed­re til, na­ev­ner Greg Mills mi­ne­drift. Her har de afri­kan­ske lan­de ty­pisk va­e­ret me­get imø­de­kom­men­de og ga­ran­te­ret mi­ne­sel­ska­ber fa­vorab­le kon­trak­ter, la­ve skat­ter og af­gif­ter, når pri­ser­ne på ver­dens­mar­ke­det på for ek­sem­pel kul, guld el­ler kob­ber har va­e­ret la­ve. Når så pri­ser­ne sti­ger igen, har de afri­kan­ske lan­de ty­pisk for­søgt at pres­se man­ge pen­ge ud af mi­ne­sel­ska­ber­ne ved plud­se­lig at aen­dre po­li­tik og ind­fø­re nye, hø­je skat­ter med vi­de­re. »Det er for­stå­e­ligt, for­di re­ge­rin­ger­ne har få ind­ta­egtskil­der, men det skra­em­mer in­ve­sto­rer va­ek. Den form for øko­no­mi er det, jeg kal­der eli­te­ba­se­ret, for­di den byg­ger på et tan­kesa­et, fra den­gang Afri­kas øko­no­mi hand­le­de om ud­vin­ding af res­sour­cer. Der er brug for me­re lang­sig­tet po­li­tik og en po­li­tik, hvor re­ge­rin­ger­ne ik­ke ud­stik­ker reg­ler­ne op­pe­fra og ned, men hvor de ar­bej­der og for­mu­le­rer po­li­tik sam­men med virk­som­he­der, for ek­sem­pel mi­ne­sel­ska­ber­ne,« si­ger Mills.

BE­FRI­EL­SEN fra de eli­te­ba­se­re­de øko­no­mi­er skal iføl­ge Mills ske ved, at de afri­kan­ske lan­des re­ge­rin­ger blandt an­det fo­ku­se­rer på at ska­be me­re vel­fun­ge­ren­de stats­ap­pa­ra­ter og et sta­bilt in­ve­ste­rings­kli­ma. »Det, der ge­ne­relt er brug for nu, er, at Afri­kas lan­de ska­ber gen­nem­sig­ti­ge po­li­ti­ske pro­ces­ser, kla­re juri­di­ske for­hold og rets­sik­ker­hed om­kring in­ve­ste­rin­ger. Det er alt­så helt fun­da­men­tale punk­ter i prin­cip­per­ne for god stats­fø­rel­se, som de afri­kan­ske lan­de skal for­bed­re. Der­u­d­over er det nød­ven­digt med en lang­sig­tet po­li­tik, som er for­ud­si­ge­lig og ik­ke plud­se­lig aen­drer sig på grund af na­tio­na­li­se­rin­ger, over­be­skat­ning, ufor­ud­se­te af­gif­ter el­ler re­gu­le­rin­ger,« si­ger Mills. Han pe­ger på, at det er vig­tigt at ska­be et bed­re sam­spil mel­lem of­fent­lig og pri­vat ka­pi­tal, sta­ten og virk­som­he­der­ne. Net­op her har det hidtil hal­tet, for­di magt­ha­ver­ne og sta­ten of­te har for­gre­bet sig på den pri­va­te ka­pi­tal el­ler va­e­ret for fjendt­lig i sin indstil­ling over for så­vel na­tio­na­le som in­ter­na­tio­na­le virk­som­he­der. Mills pe­ger på Etio­pi­en som et ek­sem­pel på et afri­kansk land, der har for­må­et at føl­ge en må­l­ret­tet og lang­sig­tet plan for øko­no­misk ud­vik­ling. »Etio­pi­ens re­ge­ring har en klar plan om at sat­se på at bli­ve et afri­kansk pro­duk­tions­hus. Lan­det har der­for in­ve­ste­ret i at for­bed­re in­fra­struk­tu­ren, byg­get jer­n­ba­ner og ve­je samt da­em­nin­ger, der sik­rer ener­gi­for­sy­nin­gen, så pro­duk­tio­nen kan kø­re. Den sats­ning har be­ty­det, at Etio­pi­en igen­nem de sid­ste ti år har haft en va­ek­stra­te på mel­lem ot­te og 12 pro­cent, hvil­ket er im­po­ne­ren­de,« si­ger Mills. Han pe­ger på, at ik­ke al­le afri­kan­ske lan­de skal for­sø­ge at gen­ta­ge Etio­pi­ens suc­ces. Hvert en­kelt land skal fin­de net­op sin vej til va­ekst. Nog­le lan­de skal sat­se me­re på for ek­sem­pel land­brug, mi­ne­drift, turis­me, ser­vi­ce­sek­to­ren el­ler en kom­bi­na­tion af dis­se sek­to­rer. Når det kom­mer til at ska­be øko­no­misk va­ekst ved at ud­vik­le afri­kan­ske lan­de til nye pro­duk­tions­hu­se for ve­st­li­ge virk­som­he­der, kan man ska­e­ve til de øst­a­si­a­ti­ske ti­ge­rø­ko­no­mi­er for at hen­te in­spira­tion. Her be­gynd­te lan­de som Sin­ga­po­re, Syd­korea, Taiwan og se­ne­re In­do­nesi­en og Fi­lip­pi­ner­ne ne­derst på pro­duk­tions­sti­gen med at la­ve sko, tøj og an­dre for­holds­vis simp­le pro­duk­ter. Her­ef­ter be­va­e­ge­de de sig hur­tigt op til at frem­stil­le simp­le elek­tro­ni­ske pro­duk­ter, in­den de i dag har ta­get sprin­get til at la­ve com­pu­te­re el­ler an­dre me­re avan­ce­re­de IT-re­la­te­re­de pro­duk­ter. Vej­en har va­e­ret lang, men ud­vik­lings­mo­del­len er af­prø­vet, og den vir­ker, hvis el­lers lan­de­ne er vil­li­ge til at li­be­ra­li­se­re de­res øko­no­mi og for­mår at ska­be et trygt og gen­nem­sig­tigt in­ve­ste­rings­kli­ma. – Det ly­der jo godt med lang­sig­te­de, må­l­ret­te­de pla­ner og me­re gen­nem­sig­tig­hed. Men er der tid nok til det, når nu Afri­kas be­folk­ning for­dob­les in­den for 30 år? »Det er sandt, at Afri­ka har akut brug for va­ek­stra­ter på ot­te pro­cent over la­en­ge­re tid, hvis der skal skaf­fes job til al­le, og le­ve­stan­dar­den fort­sat skal sti­ge. Men det er den ene­ste vej frem. Hvis ik­ke det lyk­kes, vil der kom­me en be­folk­nings­eks­plo­sion isa­er i by­er­ne, som vil skub­be un­ge uden jobs bå­de mod syd til Syd­afri­ka og mod nord til Eu­ro­pa,« si­ger Mills. – Er vi ik­ke nå­et der­til, hvor ki­ne­sisk be­folk­nings­kon­trol og et-barns-po­li­tik el­ler con­tai­ne­re med kon­do­mer er en bed­re løs­ning? »Jeg me­ner, at fød­sels­ra­ter­ne skal ned­brin­ges, for­di folk gør det af sig selv. Kvin­der skal bli­ve bed­re ud­dan­net og få fle­re mu­lig­he­der, vis­se re­li­gi­øse og kul­tu­rel­le pro­ble­mer skal adres­se­res, og så skal folk ha­ve en an­den op­fat­tel­se af rig­dom. Rig­dom skal ik­ke op­fat­tes som an­tal­let af børn, der kan sør­ge for din al­der­dom, men som ka­pi­tal, der kan in­ve­ste­res,« si­ger Mills. – Hvad kan EU gø­re? »Det bed­ste, EU kan gø­re, er at aen­dre sin egen tra­di­tio­nel­le til­gang til Afri­ka. EU og eu­ro­pa­ei­ske do­nor­lan­de må fo­ku­se­re ud­vik­lings­bi­stan­den på den øko­no­mi­ske ud­vik­ling i Afri­ka og spør­ge sig selv, hvor­dan ska­ber vo­res bi­stand øko­no­misk va­ekst og jobs.«

FOTO: AFP/SCANPIX

Mi­ne­drift i Afri­ka er man­ge ste­der fort­sat dre­vet ef­ter en ko­lo­ni­al tan­ke­gang. Her sø­ges der ef­ter guld i El­fen­ben­sky­sten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.