Ef­ter Las Ve­gas. Ik­ke til at sky­de ned. Der­for vil USA be­hol­de lan­dets blo­di­ge vå­ben­love.

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af NIKLAS HESSEL

»Man kan ik­ke re­gu­le­re ond­skab«. Så­dan skrev Matt Be­vin, gu­ver­nør i Ken­tucky, i man­dags til »al­le de po­li­ti­ske op­portu­ni­ster, som ka­ster sig over tra­ge­di­en i Las Ve­gas for at for­lan­ge me­re vå­ben­re­gu­le­ring«. Gu­ver­nø­rens twe­et ind­kaps­ler grund­hold­nin­gen i re­pu­bli­kan­ske kred­se, hvor man be­der for of­re­ne for det va­er­ste mas­se­sky­de­ri i mo­der­ne ame­ri­kansk hi­sto­rie, men af­vi­ser for­søg på at ’po­li­ti­se­re’ be­gi­ven­he­den med snak om øget kon­trol med sky­de­vå­ben. Hos De­mo­kra­ter­ne ef­ter­spør­ger man omvendt po­li­tisk hand­ling, men man gør sig in­gen il­lu­sio­ner om re­pu­bli­kansk sam­ar­bejds­vil­je. Som det de­mo­kra­ti­ske kon­gres­med­lem Linda T. Sán­chez fra Ca­li­for­ni­en for­le­den sag­de til New York Ti­mes: »Vi sid­der fast.« Og det er sandt: Den ame­ri­kan­ske vå­ben­de­bat går i tom­gang, og det er, som om in­tet chok er stort nok til at få po­li­ti­ke­re og de­bat­tø­rer ud af de­res vel­kend­te skyt­te­gra­ve. Ik­ke de 32 of­re for sky­de­ri­et på Vir­gi­nia Tech-uni­ver­si­te­tet i 2007, ik­ke de 20 børn og seks voks­ne, som blev dra­ebt på San­dy Hook-sko­len i 2012, ik­ke de 49 myr­de­de på en ho­mo-nat­klub i Or­lan­do sid­ste år. Og ik­ke de 58 dø­de og over 500 sår­e­de, som blev of­re for den 64-åri­ge ejen­doms­in­ve­stor og gam­b­ler Step­hen Pad­do­cks van­vit­ti­ge an­greb på kon­cert­ga­en­ge­re i Las Ve­gas søn­dag af­ten (et an­greb, hvis mo­tiv sta­dig ik­ke ken­des i skri­ven­de stund). Nog­le iagt­ta­ge­re øj­ner en sa­er­lig ame­ri­kansk pa­to­lo­gi, en na­er­mest re­li­gi­øs ve­ne­ra­tion for vå­ben, som umu­lig­gør en klar­ho­ve­det ind­sats mod den dø­de­li­ge vold. Som hi­sto­ri­ker Gar­ry Wills skrev i et blo­gind­la­eg hos New York Re­view of Books ef­ter San­dy Hook-mas­sa­kren: »Sky­de­våb­net er ik­ke blot et red­skab, et styk­ke tek­no­lo­gi, et po­li­tisk em­ne, en kil­de til de­bat. Det er gen­stand for ae­r­bø­dig­hed. Hen­gi­ven­hed til det ude­luk­ker, at man la­der sig for­styr­re af de of­re, det in­de­ba­e­rer. Som de fle­ste gu­der gør det, hvad det vil, og der kan ik­ke sa­et­tes spørgs­måls­tegn ved det.« In­tet an­det land har fle­re vå­ben per ind­byg­ger end USA – esti­ma­ter­ne over det sam­le­de an­tal va­ri­e­rer fra 265 til 310 mil­li­o­ner – og ana­ly­se­in­sti­tu­tio­nen Small Arms Sur­vey an­slår, at 42 pro­cent af ver­dens pri­va­te­je­de sky­de­vå­ben be­fin­der sig i lan­det. Til­ga­en­ge­lig­he­den har en pris. Ser man på drab be­gå­et med sky­de­vå­ben, er mor­dra­ten 25 gan­ge hø­je­re i USA end gen­nem­snit­tet for 22 an­dre OECD-lan­de, kon­klu­de­re­de en un­der­sø­gel­se ba­se­ret på 2010-tal sid­ste år i Ame­ri­can Jour­nal of Me­di­ci­ne. Mas­se­sky­de­ri­er teg­ner sig selvsagt kun for en lil­le brøk­del af dra­be­ne, men USA har ik­ke de­sto min­dre lagt jord til godt 30 pro­cent af de mas­se­sky­de­ri­er (an­greb i det of­fent­li­ge rum med mindst fi­re of­re), der fandt sted på ver­dens­plan mel­lem 1966 og 2012, kon­sta­te­re­de et stu­die fra Uni­ver­si­ty of Ala­ba­ma sid­ste år.

Fryg­ten for NRA

Den de­mo­kra­ti­ske se­na­tor Di­an­ne Fe­in­ste­in har ef­ter mas­sa­kren i Las Ve­gas talt for et for­bud mod ek­straud­styr så­som de så­kald­te bump sto­cks, der re­elt om­dan­ner se­mi­au­to­ma­ti­ske vå­ben til au­to­mat­vå­ben, og som Step­hen Pad­do­ck hav­de in­stal­le­ret på 12 af si­ne ri­f­ler. Le­den­de re­pu­bli­ka­ne­re har er­kla­e­ret sig åb­ne over for en hø­ring om fa­eno­me­net, men selv hvis de skul­le gå med til et for­bud, vil der va­e­re ta­le om et gan­ske be­gra­en­set til­tag, som luk­ker et un­der­be­lyst hul i lov­giv­nin­gen: Pri­vat­per­so­ner har nem­lig si­den 1986 ik­ke måt­tet kø­be el­ler sa­el­ge au­to­mat­vå­ben, på na­er ek­sem­pla­rer pro­du­ce­ret in­den det­te tids­punkt, som kun kan an­skaf­fes med en sa­er­lig til­la­del­se og ko­ster man­ge tu­sin­de dol­lar. Me­re be­tyd­nings­ful­de til­tag har sva­e­re ud­sig­ter i en re­pu­bli­kansk-do­mi­ne­ret Kon­gres. Fo­re­lø­big har det mest mar­kan­te skridt fra par­ti­et ef­ter tra­ge­di­en va­e­ret at ud­sky­de af­stem­nin­gen om et lov­for­slag i Re­pra­e­sen­tan­ter­nes Hus, som vil­le let­te ad­gan­gen til lyd­da­em­pe­re til sky­de­vå­ben. En cen­tral år­sag til Re­pu­bli­ka­ner­nes skep­sis over for stram­nin­ger er den sta­er­ke ind­fly­del­se, som lob­by­or­ga­ni­sa­tio­nen Na­tio­nal Ri­f­le As­so­ci­a­tion (NRA) udø­ver på par­ti­et og de kon­gres­med­lem­mer, som måt­te over­ve­je at bry­de med progun-or­to­dok­si­en. »NRA er en me­get magt­fuld del af den re­pu­bli­kan­ske be­va­e­gel­se, og man­ge re­pu­bli­kan­ske po­li­ti­ke­re fryg­ter, at or­ga­ni­sa­tio­nen vil ven­de sig mod dem, og at de ik­ke vil bli­ve gen­valgt,« si­ger Adam Wink­ler, ju­rapro­fes­sor ved Uni­ver­si­ty of Ca­li­for­nia, Los An­ge­les, og for­fat­ter til bo­gen Gun­fight om USAs vå­ben­de­bat, til We­e­ken­da­vi­sen. Or­ga­ni­sa­tio­nen brug­te iføl­ge BBC fi­re mil­li­o­ner dol­lar på lob­by­ar­bej­de og po­li­ti­ske støt­te­bi­drag sid­ste år, samt 50 mil­li­o­ner på kampag­ne­virk­som­hed, hvoraf cir­ka 30 mil­li­o­ner gik til at høj­ne Trumps valg­chan­cer. NRA be­løn­ner imø­de­kom­men­de po­li­ti­ke­re mod go­de of­fent­li­ge ’ka­rak­te­rer’, som vå­be­nivri­ge ame­ri­ka­ne­re kan ori­en­te­re sig ef­ter, og ar­bej­der iha­er­digt på at mo­bi­li­se­re pro­se­lyt­ter­ne. »NRA har me­get ag­gres­sivt søgt at øge an­tal­let af va­el­ge­re, som pri­o­ri­te­rer kan­di­da­ters syn på sky­de­vå­ben over alt an­det, ved at forta­el­le dem, at de­res ret­tig­he­der er un­der an­greb, og at hvis de hol­der af sky­de­vå­ben, må de hel­le­re støt­te NRA nu, for el­lers vil ret­ten til et vå­ben snart blot va­e­re et min­de,« si­ger Wink­ler.

Ra­di­ka­le for­ka­em­pe­re

Or­ga­ni­sa­tio­nens syns­punk­ter glim­rer ik­ke ved de­res mo­de­ra­tion. Man har blandt an­det med suc­ces be­ka­em­pet De­mo­kra­ter­nes for­søg på at sik­re sig, at per­so­ner, som FBI mista­en­ker for ter­r­or­for­bin­del­ser, ik­ke kan an­skaf­fe sig sky­de­vå­ben – no­get, som blandt an­dre døm­te kri­mi­nel­le og stof­mis­bru­ge­re ik­ke har ret til iføl­ge fø­de­ral lov­giv­ning. De­mo­kra­ter­nes for­slag, sø­sat ef­ter an­gre­bet på nat­klub­ben Pul­se i Or­lan­do sid­ste år, vil­le ha­ve hin­dret per­so­ner, som op­tra­e­der på en fly­ve­for­bud­s­li­ste, i at an­skaf­fe sig vå­ben. Men den sam­men­blan­ding var alt for vidt­gå­en­de, men­te NRA: »Ret­ten til at ba­e­re vå­ben ga­ran­te­res af for­fat­nin­gen,« for­kla­re­de talskvin­de Jen­ni­fer Ba­ker til San Fran­ci­sco Chro­ni­c­le; at rej­se med fly er der­i­mod ik­ke en for­fat­nings­sik­ret ret­tig­hed, for­kla­re­de hun vi­de­re. NRA er og­så mod­stan­der af at luk­ke de sto­re sik­ker­heds­hul­ler i den fø­de­ra­le vå­ben­lov­giv­ning, der be­ty­der, at bu­tik­ker med salgs­li­cens skal fo­re­ta­ge et bag­grund­stjek af kø­be­re, mens pri­va­te sa­el­ge­re ik­ke er for­plig­tet til at gø­re det sam­me. 22 pro­cent af de ame­ri­kan­ske vå­be­ne­je­re, som har købt de­res sky­de­vå­ben in­den for de sid­ste to år, har ik­ke gen­nem­gå­et no­get bag­grund­stjek, og 45 pro­cent af dem, som har fo­re­ta­get de­res køb on­li­ne, er ik­ke ble­vet gå­et ef­ter i søm­me­ne, vi­ste en ny­lig Har­vard-un­der­sø­gel­se af pro­ble­mets om­fang, iføl­ge The Gu­ar­di­an. In­ter­es­sant nok er NRAs hold­nin­ger til beg­ge spørgs­mål langt me­re ra­di­ka­le end de fle­ste va­el­ge­res: 83 pro­cent af ame­ri­ka­ner­ne støt­ter, iføl­ge en ny­lig Pew Re­search-må­ling, et for­bud mod vå­bensalg til per­so­ner på fly­ve­for­bud­s­li­ster, og 84 pro­cent støt­ter bag­grund­stjek ved pri­va­te vå­bensalg; til­ta­ge­ne har op­bak­ning fra et fler­tal af bå­de re­pu­bli­kan­ske og de­mo­kra­ti­ske va­el­ge­re. Den slags un­der­sø­gel­ser gør det umid­del­bart van­ske­ligt at for­stå, hvor­for re­pu­bli­kan­ske kon­gres­med­lem­mer ik­ke er me­re vil­li­ge til at ind­gå tva­er­po­li­ti­ske af­ta­ler om ska­er­pel­ser af vå­ben­lov­giv­nin­gen. Adam Wink­ler for­kla­rer: »Det hand­ler ik­ke kun om, hvor man­ge va­el­ge­re der støt­ter et til­tag, men og­så om, hvem der re­elt vil stem­me på bag­grund af det spørgs­mål. Man­ge si­ger, at de støt­ter bag­grund­stjek af kø­be­re, men de folk, som er mod­stan­de­re af den slags, vil ge­ne­relt stem­me for el­ler imod en kan­di­dat ud fra po­li­ti­ke­rens hold­ning til dét em­ne. Omvendt vil de fle­ste ame­ri­ka­ne­re be­trag­te det som et se­kun­da­ert el­ler end­nu me­re un­der­ord­net spørgs­mål,« si­ger han til We­e­ken­da­vi­sen. Fak­tisk har for­ske­re la­en­ge talt om det så­kald­te gun con­trol pa­ra­dox: Må­lin­ger har ja­evn­ligt kon­klu­de­ret, at et fler­tal i USA støt­ter skrap­pe­re for­mer for vå­ben­re­gu­le­ring, og al­li­ge­vel sy­nes den­ne op­bak­ning al­drig at få lov­giv­nings­ma­es­si­ge kon­se­kven­ser, som Kri­stin A. Goss for­kla­rer i bo­gen Dis­ar­med: The Mis­sing Move­ment for Gun Con­trol in Ame­ri­ca fra 2006. Iføl­ge forsk­nin­gen ha­en­ger det ik­ke mindst sam­men med, at mod­stan­de­re af øget lov­giv­ning har va­e­ret langt bed­re til at or­ga­ni­se­re sig, mo­bi­li­se­re va­el­ge­re og på­vir­ke det po­li­ti­ske sy­stem end til­ha­en­ger­ne.

Gra­es­rød­der for vå­ben­kon­trol

Men må­ske er apa­tiens da­ge tal­te. I de se­ne­re år er en me­re slag­kraf­tig vå­ben­kon­trol-be­va­e­gel­se ef­ter­hån­den be­gyndt at vok­se frem, hjul­pet på vej af New Yor­ks tid­li­ge­re borg­me­ster, mil­li­ar­da­e­ren Mi­cha­el Bloom­berg, som har po­stet sto­re sum­mer i grup­pen Eve­rytown for Gun Sa­fe­ty. Or­ga­ni­sa­tio­nen le­ve­re­de i novem­ber øko­no­misk skyts til fol­ke­af­stem­nin­ger om øget vå­ben­kon­trol i del­sta­ter­ne Ne­va­da, Was­hin­g­ton og Mai­ne, hvoraf de to før­ste bar frugt. Af­stem­nin­gen i Ne­va­da – hvor et lil­le fler­tal støt­te­de en lov, som ud­vi­der kra­vet om bag­grund­stjek af kø­be­re til pri­va­te hand­ler med sky­de­vå­ben – vi­ser dog og­så, at re­gu­le­rings­be­va­e­gel­sens sej­re kan va­e­re skrø­be­li­ge: Del­sta­tens re­pu­bli­kan­ske ju­stits­mi­ni­ster, Adam Paul Laxalt, en helt i NRA-kred­se, var hur­tig til at kon­klu­de­re, at den nye lov­giv­ning ik­ke kun­ne hånd­ha­e­ves. Den for­mel­le be­grun­del­se var, at FBI ik­ke vil stil­le sin da­ta­ba­se til rå­dig­hed for bag­grund­stjek, så­dan som der var lagt op til, og Laxalt har nu par­ke­ret loven (den vil­le ik­ke ha­ve på­vir­ket Pad­do­cks mu­lig­hed for at an­skaf­fe sig vå­ben: Da han ik­ke hav­de plet­ter af be­tyd­ning på straf­fe­at­te­sten, be­stod han bag­grund­stjek i to vå­ben­bu­tik­ker i Ne­va­da). Med til hi­sto­ri­en om ame­ri­ka­ner­nes syn på vå­ben hø­rer, at der, trods tva­er­po­li­tisk enig­hed om spe­ci­fik­ke stram­nin­ger i me­nings­må­lin­ger, sta­dig er dy­be uove­r­ens­stem­mel­ser, når man spør­ger bre­de­re til, om sky­de­vå­ben-lov­giv­nin­gen skal stram­mes: Det me­ner 75 pro­cent af de­mo­kra­ti­ske va­el­ge­re mod kun 24 pro­cent af re­pu­bli­ka­ner­ne, vi­ser Pew Re­sear­chs tal fra ju­ni. Hvis USAs po­li­ti­ke­re vir­ke­lig vil re­du­ce­re an­tal­let af drab med sky­de­vå­ben, bør de iføl­ge ju­rapro­fes­sor Adam Wink­ler kra­e­ve ob­liga­to­ri­ske bag­grund­stjek ved al­le slags vå­bensalg, og be­vil­ge langt fle­re res­sour­cer til kon­trol­myn­dig­he­den Bu­reau of Alco­hol, To­bac­co, Fi­rearms and Explo­si­ves, som Kon­gres­sen – an­spo­ret af NRA – har udsu­l­tet: »Man har ved­ta­get love, som gør det me­get van­ske­ligt for agen­tu­ret at ud­fø­re dets ar­bej­de, for ek­sem­pel ved at for­by­de det at op­ret­te com­pu­ter­ba­se­re­de pro­tokol­ler. Så når det skal ef­ter­spo­re en pi­stol fra et ger­nings­sted, bli­ver de an­sat­te nødt til at fo­re­ta­ge te­le­fo­nopkald el­ler mø­de per­son­ligt op for at tjek­ke pa­pirjour­na­ler i vå­ben­for­ret­nin­ger over he­le lan­det,« si­ger han til We­e­ken­da­vi­sen. »Det gi­ver in­gen me­ning.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.