Oprust­ning

For­ti­dens syn­der. Om­struk­tu­re­rin­ger og be­spa­rel­ser har for­vand­let dansk for­svar til et eks­pe­di­tions­kor­ps. Nu skal vi den an­den vej.

Weekendavisen - - Samfund - Af HANS MORTENSEN

I1990, li­ge før sin eks­klu­sion fra Frem­skridtspar­ti­et, kra­e­ve­de par­ti­stif­ter Mo­gens Gli­strup ind­kal­del­se af en kon­fe­ren­ce med det for­mål at ind­le­de en fuld­sta­en­dig af­vik­ling af det dan­ske for­svar. Ef­ter Ber­lin­mu­rens fald og Warszawa­pag­tens sam­men­brud var der end ik­ke brug for den be­røm­te te­le­fonsva­rer, der på rus­sisk kun­ne med­dele dansk over­gi­vel­se. Nu var Gli­strup bå­de ek­stre­mer­nes og ka­ri­ka­tu­rer­nes mand. Men helt aty­pisk for ti­den var han ik­ke. Bort­fal­det af 40 års klart de­fi­ne­re­de fjen­de ind­vars­le­de en po­li­tisk rund­t­ur for det dan­ske for­svar, hvor bå­de målsa­et­ning, øko­no­mi og struk­tur er ble­vet for­vand­let i takt med po­li­ti­ske pri­o­ri­te­ter, far­ve­de af ak­tu­el­le si­tu­a­tions­bil­le­der. En rund­t­ur, der syn­tes at slut­te med det op­la­eg til nyt for­svars­for­lig, stats- og for­svars­mi­ni­ste­ren i den­ne uge frem­lag­de. Nu er fjen­den igen at fin­de i øst, lidt la­en­ge­re va­ek end tid­li­ge­re, gan­ske vist. Og re­ge­rin­gen er klar til at til­fø­re For­sva­ret fle­re pen­ge. Ik­ke de to pro­cent af brut­to­na­tio­nal­pro­duk­tet, som NATOs lan­de har for­plig­tet sig til at ar­bej­de hen imod, men dog en for­ø­gel­se på 4,8 mil­li­ar­der kro­ner om året, når for­li­get er ind­fa­set i 2023. Det er en for­ø­gel­se på om­kring 20 pro­cent af det nu­va­e­ren­de bud­get. Og ho­ved­par­ten af pen­ge­ne skal an­ven­des på om­rå­der, der di­rek­te er re­la­te­ret til en ver­den, hvor Rusland ses som den po­ten­ti­el­le fjen­de. »Pri­sen for fred og sik­ker­hed er ste­get. Vil­le jeg øn­ske, at det ik­ke var så­dan? Ja. Kan vi ig­no­re­re, at det er så­dan? Nej, det vil­le va­e­re end­nu dy­re­re. Der­for vil vi in­ve­ste­re me­re i For­sva­ret,« sag­de stats­mi­ni­ster Lars Løk­ke Ras­mus­sen på ons­da­gens pres­se­mø­de, mens for­svars­mi­ni­ster Claus Hjort Fre­de­rik­sen for­kla­re­de, at det dan­ske for­svar i dag re­elt er et »eks­pe­di­tions­kor­ps«, som er be­reg­net til at ope­re­re ude i ver­den, men som ik­ke på no­gen må­de kan for­sva­re dansk om­rå­de. At det er endt der, er ik­ke hver­ken et uheld el­ler en til­fa­el­dig­hed, men et re­sul­tat af po­li­ti­ske be­slut­nin­ger truf­fet af bre­de fler­tal. I 1990 var Gli­strup klart den mest ek­stre­me, men han var langt fra ale­ne om at spør­ge, hvad et land uden fjen­der skal med et for­svar. So­ci­al­de­mo­kra­ti­et for­lang­te be­spa­rel­ser på 100 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt på for­svars­bud­get­tet. Kri­ste­ligt Fol­ke­par­ti vil­le spa­re 125-150 mil­li­o­ner, og Poul Schlüters bor­ger­li­ge re­ge­ring måt­te no­get mod­stra­e­ben­de ac­cep­te­re en år­lig be­spa­rel­se på 70 mil­li­o­ner kro­ner. Et nyt ord meld­te sig i den for­svar­spo­li­ti­ske de­bat: »freds­di­vi­den­de«. Alt­så en øko­no­misk ge­vinst ved fra­va­e­ret af trus­ler. Pro­ble­met var ba­re, at nok var den gam­le trus­sel fra­va­e­ren­de, men nye kom til. Irak in­va­de­re­de Kuwait og star­te­de den før­ste gol­f­krig og i det tid­li­ge­re Ju­goslavi­en ud­brød bor­ger­kri­gen. To be­gi­ven­he­der, der blev be­gyn­del­sen til en mas­siv om­la­eg­ning af For­sva­ret, hvil­ket ske­te, sam­ti­dig med at po­li­ti­ker­ne sta­dig hav­de blik­ket stift ret­tet mod »freds­di­vi­den­den«. I 1992 ind­gik man et for­svars­for­lig, der spa­re­de 630 mil­li­o­ner kro­ner det før­ste år og en mil­li­ard i det an­det. Sam­ti­dig grund­lag­de man Dan­marks In­ter­na­tio­na­le Bri­ga­de. Den før­ste en­hed, der var spe­ci­elt de­sig­net til at ope­re­re uden for lan­dets gra­en­ser, en­ten for NATO el­ler for FN.

An­ders Fog­hs ta­le

Her­ef­ter kom for­lig på for­lig med en­ten nul­løs­nin­ger el­ler nedska­e­rin­ger, sam­ti­dig med at del­ta­gel­se i in­ter­na­tio­na­le ope­ra­tio­ner fik sta­dig stør­re fo­kus. Un­der Nyrups so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske re­ge­ring ind­gik man i 1999 et for­lig, der re­du­ce­re­de bud­get­tet med en halv mil­li­ard om året. »I lig­hed med For­svarskom­mis­sio­nens be­ret­ning er det par­ti­er­nes fa­el­les op­fat­tel­se, at den aen­dre­de sik­ker­heds­po­li­ti­ske si­tu­a­tion mu­lig­gør be­ty­de­li­ge om­stil­lin­ger af dansk for­svar. Den­ne ud­vik­ling gi­ver mu­lig­hed for at fo­re­ta­ge re­duk­tio­ner af For­sva­rets ka­pa­ci­tet til for­svar af dansk ter­ri­to­ri­um. (…) Va­eg­ten i dansk for­svar for­sky­des fra mo­bi­li­se­ring til kri­sesty­ring og va­egt på re­ak­tions­styr­ker,« hed det i for­li­get, som blandt an­dre Ven­stre og Kon­ser­va­ti­ve skrev un­der på. For­li­get blev den so­ci­al­de­mo­kra­tisk/ra­di­ka­le re­ge­rings sid­ste, men langt fra den mest dra­ma­ti­ske for For­sva­ret. I 2003 holdt stats­mi­ni­ster An­ders Fogh Ras­mus­sen en ta­le på For­svar­sa­ka­de­mi­et i Kø­ben­havn. Mulig­vis den en­kel­te ta­le, der har haft de stør­ste kon­se­kven­ser for dansk for­svar. »Hvis vi skal føl­ge med ud­vik­lin­gen, så må For­sva­ret ind­ret­tes ef­ter de fak­ti­ske for­hold og re­a­li­te­ter­ne. Og re­a­li­te­ter­ne er, at va­re­ta­gel­sen af Dan­marks sik­ker­hed ik­ke la­en­ge­re be­gyn­der ved ri­gets gra­en­ser som i gam­le da­ge. Mens Den Kol­de Krig grund­la­eg­gen­de var ka­rak­te­ri­se­ret ved et sta­tisk trus­sel­bil­le­de, er trus­ler­ne i det 21. år­hund­re­de ufor­ud­si­ge­li­ge og for­an­drer sig ha­stigt. Dan­marks sik­ker­heds­po­li­tik kan ik­ke la­en­ge­re ba­se­re sig på et for­svar, der er som et spejl­bil­le­de af vo­res fjen­de. Mo­bi­li­se­rings­for­sva­ret er der­for ik­ke la­en­ge­re re­le­vant. For­sva­ret skal i ste­det i sta­dig hø­je­re grad end i dag indstil­le sig på at lø­se si­ne op­ga­ver langt va­ek fra Dan­mark,« sag­de han og kon­klu­de­re­de: »Jeg me­ner, at vi bør stra­e­be ef­ter at ud­sen­de dob­belt så man­ge sol­da­ter som i dag. For­sva­ret skal alt­så i frem­ti­den pro­du­ce­re fle­re sol­da­ter til de in­ter­na­tio­na­le ope­ra­tio­ner. (…) Til gen­ga­eld må vi fri­gø­re res­sour­cer ved at af­skaf­fe Mo­bi­li­se­rings­for­sva­ret. Og vi skal fri­gø­re per­so­na­le fra stabs­funk­tio­ner, kom­man­do­er og an­dre ad­mi­ni­stra­ti­ve op­ga­ver til ope­ra­ti­ve mi­li­ta­e­re op­ga­ver.« Med den ta­le af­skaf­fe­de Fogh re­elt den sid­ste rest af Den Kol­de Krigs ter­ri­to­ri­al­for­svar og be­gynd­te for­vand­lin­gen mod det, Claus Hjort Fre­de­rik­sen nu om­ta­ler som et »eks­pe­di­tions­kor­ps«. Den helt kon­kre­te kon­se­kvens af det var dansk del­ta­gel­se i kri­ge­ne i Irak og Af­g­ha­ni­stan.

Hel­le Thor­nings løf­te

Na­ep­pe var om­struk­tu­re­rin­ger­ne gen­nem­ført, før Chri­sti­ans­borg igen meld­te sig med mas­si­ve for­an­drin­ger. Da Hel­le Thor­ningS­ch­midts re­ge­ring i 2012 af­tal­te en skat­tere­form med blandt an­dre Ven­stre, var en af for­ud­sa­et­nin­ger­ne, at net­op For­sva­ret skul­le be­ta­le en be­ty­de­lig del af reg­nin­gen. Og til re­ge­rin­gens sto­re, men na­ep­pe helt til­fa­el­di­ge, held vi­ste en be­stilt ana­ly­se fra kon­su­lent­fir­ma­et McKin­sey, at For­sva­ret uden ope­ra­ti­ve kon­se­kven­ser kun­ne und­va­e­re 10 pro­cent af sit bud­get – el­ler 2,7 mil­li­ar­der kro­ner år­ligt. Den be­spa­rel­se fik da­va­e­ren­de for­svars­mi­ni­ster Ni­ck Ha­ek­kerup for­ligs­par­ti­er­nes ac­cept af blot et år, før stats­mi­ni­ster Hel­le Thor­ning-Sch­midt på NATOs top­mø­de i Wa­les i 2014 skrev un­der på en fa­el­les af­ta­le om at stop­pe nedska­e­rin­ger­ne og ar­bej­de frem mod at bru­ge to pro­cent af brut­to­na­tio­nal­pro­duk­tet på For­sva­ret. Nu er nedska­e­rin­ger­ne stop­pet, og re­ge­rin­gen la­eg­ger for før­ste gang i år­ti­er op til at øge for­svars­bud­get­ter­ne. Ik­ke til to pro­cent af BNP, men 1,3 mod de nu­va­e­ren­de 1,1, når for­li­get er ind­fa­set. Pen­ge­ne bru­ges blandt an­det til at op­stil­le en bri­ga­de på 4000 sol­da­ter, der er ud­sty­ret til at ka­em­pe som selv­sta­en­dig en­hed. Bri­ga­den skal kun­ne ka­em­pe i NATOs geo­gra­fi­ske om­rå­de, men der la­eg­ges ik­ke skjul på, at der me­nes Bal­ti­kum og Po­len, der an­ses for NATOs front­linje­sta­ter mod den fjen­de, der blev er­kla­e­ret va­ek i be­gyn­del­sen af 1990er­ne og en­de­gyl­digt blev af­skre­vet af An­ders Fogh Ras­mus­sen. Sam­me po­ten­ti­el­le fjen­de er og­så den di­rek­te år­sag til, at Søva­er­nets fre­gat­ter nu ud­sty­res med mis­si­ler, der kan for­sva­re dansk om­rå­de mod luf­tan­greb, og at Fly­ve­våb­nets he­li­kop­te­re får ud­styr til at op­da­ge ubå­de. Rusland er og­så di­rek­te i fo­kus, når det ga­el­der re­ge­rin­gens for­slag om øget fo­kus på cy­ber­sik­ker­hed. Po­li­tisk er der go­de mu­lig­he­der for, at det en­de­li­ge for­lig i sto­re tra­ek kom­mer til at lig­ne re­ge­rin­gens ud­spil. So­ci­al­de­mo­kra­ti­et har på de in­dre linjer al­le­re­de ac­cep­te­ret ho­ved­linj­en. Det sam­me har Dansk Fol­ke­par­ti, selv om par­ti­et ik­ke de­ler bil­le­det af den rus­si­ske trus­sel. Og­så de Ra­di­ka­le har til­ken­de­gi­vet, at de øn­sker at va­e­re med i for­li­get. In­ter­nt i re­ge­rin­gen har der va­e­ret arm­la­eg­ning om va­er­neplig­ten. Ven­stre og isa­er Kon­ser­va­ti­ve er til­ha­en­ge­re af la­en­ge­re va­er­nepligt og fle­re va­er­neplig­ti­ge. Li­be­ral Al­li­an­ce er mod­stan­der af va­er­nepligt i det he­le ta­get. I den strid har Li­be­ral Al­li­an­ce måt­tet bø­je sig la­engst. An­tal­let af va­er­neplig­ti­ge fo­re­slås øget med 500 dog med den til­fø­jel­se, at man skal sat­se på, at al­le va­er­neplig­ti­ge er folk, der mel­der sig fri­vil­ligt, hvil­ket al­le­re­de er til­fa­el­det i dag.

FOTO: SCANPIX

Re­ge­rin­gen la­eg­ger for før­ste gang i år­ti­er op til at øge for­svars­bud­get­ter­ne. Un­der det nye for­svars­for­lig skal der ek­sem­pel­vis op­ret­tes en bri­ga­de på 4000 mand.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.