Det blin­de øje

Det Dansk-Egyp­ti­ske Di­a­lo­gin­sti­tut i Kairo blev blandt an­det skabt for at frem­me men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne. Men hvorfor me­ner den nu­va­e­ren­de le­del­se, at det ik­ke la­en­ge­re er for­må­let? Og hvorfor be­ska­ef­ti­ger in­sti­tut­tet sig ik­ke med for­føl­gel­sen af krist­ne?

Weekendavisen - - Samfund - Af LENY MALACINSKI

Hvorfor har vi et di­a­lo­gin­sti­tut i Kairo? Det spørgs­mål er om­t­vi­stet. Spør­ger man tid­li­ge­re uden­rigs­mi­ni­ster Per Stig Møl­ler, som var med til at op­ret­te in­sti­tut­tet i sin tid, var det blandt an­det for at frem­me men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne i Egyp­ten. Men ta­ler man med Det Dansk-Egyp­ti­ske Di­a­lo­gin­sti­tut DEDIs di­rek­tør Hans Chri­sti­an Kors­holm Ni­el­sen, er det slet ik­ke en del af op­ga­ven. Spørgs­må­let er ble­vet ak­tu­a­li­se­ret i den­ne tid. Iføl­ge uden­rigs­mi­ni­ster An­ders Samu­el­sen er de krist­nes si­tu­a­tion i Egyp­ten al­vor­lig. Det kop­ti­ske min­dre­tal ud­sa­et­tes for an­greb og kid­nap­nin­ger, og de­res kir­ker bom­bes ja­evn­ligt. For­føl­gel­sen ud­spil­ler sig i fle­re lan­de i Mel­le­mø­sten, og der­for be­slut­te­de An­ders Samu­el­sen for ny­lig at af­sa­et­te to mil­li­o­ner kro­ner i Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et til net­op ar­bej­det med be­skyt­tel­se af re­li­gi­øse mi­no­ri­te­ter. »Vi er selv­føl­ge­lig op­ma­er­k­som­me på si­tu­a­tio­nen for krist­ne mi­no­ri­te­ter i Egyp­ten. Det er et af de før­ste spørgs­mål, det nye se­tup i Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et vil ha­ve på dags­or­de­nen,« skri­ver uden­rigs­mi­ni­ster An­ders Samu­el­sen i en mail til We­e­ken­da­vi­sen. Over­ra­sken­de nok bli­ver det Dansk-Egyp­ti­ske Di­a­lo­gin­sti­tut DEDI i Egyp­ten ik­ke en del af ind­sat­sen. In­sti­tut­tet har el­lers ar­bej­det de se­ne­ste 12 år for at skub­be på en de­mo­kra­ti­se­ring og fi­nan­si­e­res af Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et med ot­te mil­li­o­ner kro­ner om året. Det blev op­ret­tet for at frem­me blandt an­det men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne i Egyp­ten, men al­li­ge­vel be­ska­ef­ti­ger in­sti­tut­tet sig slet ik­ke med for­føl­gel­sen af de krist­ne. Det op­ly­ser di­rek­tø­ren Hans Chri­sti­an Kors­holm Ni­el­sen. »Vi har in­gen pro­jek­ter ret­tet mod det krist­ne min­dre­tal, el­ler som har fo­kus på for­hol­de­ne for de krist­ne i Egyp­ten. Det står ik­ke i vo­res fun­dats, at vi skal be­ska­ef­ti­ge os med de krist­ne og hel­ler ik­ke i det ara­bi­ske ini­ti­a­tiv,« si­ger in­sti­tut­tets di­rek­tør. Han på­pe­ger, at in­sti­tut­tets ar­bej­de dels be­står i at sam­ar­bej­de med egyp­ti­ske og dan­ske or­ga­ni­sa­tio­ner, dels i at hol­de kur­ser, wor­ks­hops og ud­veks­lings­rej­ser for blandt an­det ung­doms­po­li­ti­ke­re. Sva­ret er over­ra­sken­de. Hvorfor for­hol­der en dansk in­sti­tu­tion, der blev op­ret­tet for blandt an­det at frem­me men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne i Egyp­ten, sig tavs om de an­greb på krist­ne, som Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et me­ner er så vig­ti­ge, at man har op­ret­tet et helt kon­tor for at ka­ste lys over dem?

Ik­ke DEDIs for­mål

Kop­ter­ne er den stør­ste krist­ne be­folk­nings­grup­pe i Mel­le­mø­sten og ud­gør om­kring 10 pro­cent af den egyp­ti­ske be­folk­ning. Is­la­mi­sti­ske grup­per som Is­la­misk Stat for­sø­ger må­l­ret­tet at dra­e­be og for­dri­ve krist­ne fra fle­re mus­lim­ske lan­de, og i de­cem­ber 2016 dra­eb­te en selv­mord­s­ter­r­o­rist fra Is­la­misk Stat 29 kop­te­re un­der en søn­dags­gud­stje­ne­ste i Kairo. I år dra­eb­te be­va­eb­ne­de is­la­mi­ster 24 kop­te­re på vej til et klo­ster syd for Kairo. I au­gust 2013 blev 42 kir­ker samt krist­ne sko­ler og bu­tik­ker van­da­li­se­ret, da Det mus­lim­ske Bro­der­skab blev sat fra re­ge­rin­gen. Iføl­ge en pres­se­med­del­el­se fra Am­ne­sty i marts 2017 har den egyp­ti­ske re­ge­ring »svig­tet, når det ga­el­der be­skyt­tel­sen af krist­ne i den nord­li­ge del af Si­nai-halvø­en. De er i sti­gen­de grad de sid­ste tre år ble­vet kid­nap­pet og myr­det af be­va­eb­ne­de grup­per. Myn­dig­he­der­ne har og­så und­ladt at rets­for­føl­ge dem, som har gjort sig skyl­di­ge i sek­te­ri­ske an­greb på krist­ne an­dre ste­der i Egyp­ten. I ste­det har man be­nyt­tet sig af stats­sponso­re­re­de for­so­nings­af­ta­ler, som til ti­der har ført til tvangs­uds­mid­ning af krist­ne fa­mi­li­er fra de­res hjem«. Med an­dre ord vir­ker det for di­a­lo­gin­sti­tut­tet som en op­lagt sag. In­sti­tut­tet blev op­ret­tet un­der Det ara­bi­ske Ini­ti­a­tiv, som VK-re­ge­rin­gen lan­ce­re­de i 2003. I Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­ets rap­port om Det ara­bi­ske Ini­ti­a­tiv fra 2005, un­der­skre­vet af da­va­e­ren­de uden­rigs­mi­ni­ster Per Stig Møl­ler og da­va­e­ren­de in­te­gra­tions- og ud­vik­lings­mi­ni­ster Ber­tel Haar­der, står føl­gen­de: »In­sti­tut­tet skal bi­dra­ge til at frem­me dansk-eu­ro­pa­ei­sk-ara­bi­sk di­a­log om­kring spørgs­mål af ak­tu­el be­tyd­ning for Egyp­ten og Mel­le­mø­stre­gio­nen så­vel som for Eu­ro­pa, så­som de­mo­kra­ti­se­ring, rets­re­for­mer, men­ne­ske­ret­tig­he­der og ci­vil­sam­funds­ud­vik­ling.« Al­li­ge­vel fast­hol­der di­rek­tør Kors­holm Ni­el­sen, at ar­bej­de med men­ne­ske­ret­tig­he­der ik­ke er en del af in­sti­tut­tets for­mål. »Det aen­drer ik­ke ved, at grund­la­get for det dag­li­ge ar­bej­de er vo­res ar­ti­c­les of as­so­ci­a­tion og den ved­tag­ne stra­te­gi. Det er slet ik­ke me­nin­gen, at DEDI skal ar­bej­de med men­ne­ske­ret­tig­he­der. Vi ar­bej­der for di­a­log i al­min­de­lig­hed, og så sør­ger vi for, at vi har en pas­sen­de re­pra­e­sen­ta­tion af krist­ne og an­dre mi­no­ri­te­ter i vo­res ak­ti­vi­te­ter,« si­ger Hans Chri­sti­an Kors­holm Ni­el­sen. På in­sti­tut­tets hjem­mesi­de er der hel­ler in­gen spor af or­det men­ne­ske­ret­tig­he­der. – Hvorfor be­ska­ef­ti­ger I jer ik­ke med de krist­ne, når de for­føl­ges og de­res kir­ker bom­bes? »De kir­ker, der er ble­vet bom­bet, vil jeg ik­ke kal­de al­min­de­lig for­føl­gel­se. Det er ek­stre­mi­ster på Si­nai-halvø­en, der er for­bun­det til Is­la­misk Stat. Og de se­ne­ste bomb­nin­ger har i høj grad skabt vre­de blandt al­le be­folk­nings­grup­per. Bå­de krist­ne og mus­lim­ske,« si­ger han. – Me­ner du, at der fo­re­går en for­føl­gel­se af krist­ne i Egyp­ten? »Der fo­re­går ik­ke en sy­ste­ma­tisk for­føl­gel­se, men der fo­re­går da ting, hvor man kan si­ge, at det er van­ske­ligt for krist­ne. Der er van­ske­lig­he­der med at få op­ført kir­ker og få ar­bej­de, men jeg me­ner ik­ke, at der fo­re­går en egent­lig, be­vidst for­føl­gel­se af krist­ne,« si­ger di­rek­tø­ren, der op­ly­ser, at de krist­nes for­hold hel­ler ik­ke er ble­vet dis­ku­te­ret på be­sty­rel­ses­mø­de­r­ne. – Er de krist­nes pro­blem ik­ke et men­ne­ske­ret­tig­heds­pro­blem? »Jo, det er det vel. Men du spør­ger, som om det er me­nin­gen, at vi skul­le ar­bej­de med dem. Det er klart, at vi for­sø­ger at styr­ke de­mo­kra­ti­se­rin­gen og ci­vil­sam­fun­det for he­le den egyp­ti­ske be­folk­ning, men vi ar­bej­der alt­så ik­ke for en be­stemt be­folk­nings­grup­pe,« si­ger han. DEDI-di­rek­tø­rens for­kla­ring un­drer tid­li­ge­re uden­rigs­mi­ni­ster Per Stig Møl­ler. Han var selv med til at af­ta­le op­ret­tel­sen af di­a­lo­gin­sti­tut­tet sam­men med den da­va­e­ren­de egyp­ti­ske uden­rigs­mi­ni­ster, og i si­ne ny­ligt ud­kom­ne erin­drin­ger Uden­rigs­mi­ni­ster i krig og fred om­ta­ler han, at »krist­ne i ha­stigt og stort an­tal for­svin­der fra den ara­bi­ske ver­den«. Til We­e­ken­da­vi­sen for­kla­rer Per Stig Møl­ler: »Man kan ik­ke ba­re si­ge, at man und­la­der at ta­ge de krist­nes for­hold op, for­di de ik­ke står spe­ci­fikt na­evnt i Det ara­bi­ske Ini­ti­a­tiv. Der er ik­ke na­evnt be­folk­nings­grup­per, men te­ma­er som men­ne­ske­ret­tig­he­der. Det fun­da­men­tale i men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne er net­op, at in­gen må for­føl­ges på grund af de­res ra­ce el­ler re­li­gion, så selv­føl­ge­lig kan man ar­bej­de for de krist­nes men­ne­ske­ret­tig­he­der.«

Diplo­ma­tisk ba­lan­ce­gang

Der kan va­e­re me­re prag­ma­ti­ske grun­de til, at DEDI ik­ke på­ta­ler de krist­nes si­tu­a­tion, end­si­ge øn­sker at ar­bej­de med men­ne­ske­ret­tig­he­der. In­sti­tut­tet har, for­ly­der det fra to tid­li­ge­re le­de­re, gå­et en ba­lan­ce­gang mel­lem diplo­ma­ti og ak­ti­vis­me, li­ge si­den det blev op­ret­tet som et sam­ar­bej­de mel­lem den dan­ske og egyp­ti­ske re­ge­ring. In­sti­tut­tets be­sty­rel­se be­står af tre dan­ske og tre egyp­ti­ske med­lem­mer, ud­pe­get af hver sin re­ge­ring. In­sti­tut­tets ar­bej­de er så­le­des det, be­sty­rel­sen god­ken­der. Og­så in­sti­tut­tets adres­se vid­ner om den po­li­ti­ske ind­fly­del­se. In­sti­tut­tet bo­e­de først hos Al Ahram Fon­den, der har for­bin­del­ser til det egyp­ti­ske sty­re, og i dag er in­sti­tut­tet flyt­tet ind i sam­me byg­ning som den dan­ske am­bas­sa­de, hvor am­bas­sa­dø­ren Sus­an Shine er be­sty­rel­ses­for­mand for DEDI. Iføl­ge Jakob Er­le, der var di­rek­tør fra 2011 til 2014, er det nød­ven­digt at va­e­re re­a­li­stisk om­kring for­vent­nin­ger­ne til in­sti­tut­tets ar­bej­de. »Fra egyp­ter­nes si­de er der mod­stand over at be­ska­ef­ti­ge sig med de krist­ne og med re­li­gion i det he­le ta­get. Det er et po­ten­ti­elt kon­flik­t­om­rå­de, så de krist­ne var hel­ler ik­ke et te­ma, der blev dis­ku­te­ret på be­sty­rel­ses­mø­de­r­ne. De krist­ne i Egyp­ten har hel­ler ik­ke selv et øn­ske om at bli­ve for­sva­ret som grup­pe. De har mod­sat sig sa­er­ret­tig­he­der li­ge si­den 1920rne,« forta­el­ler Jakob Er­le. – Sid­der DEDI re­elt på den egyp­ti­ske re­ge­rings nå­de? »Selv­føl­ge­lig. Og på den dan­ske re­ge­rings nå­de. Det er jo Dan­mark, der fi­nan­si­e­rer in­sti­tut­tet.« – Hvad vil­le der ske, hvis in­sti­tut­tet råb­te op om men­ne­ske­ret­tig­heds­kra­en­kel­ser af krist­ne? »Så vil­le di­rek­tø­ren kom­me i pro­ble­mer. Men det sy­nes jeg hel­ler ik­ke er di­rek­tø­rens op­ga­ve. In­sti­tut­tet skal sør­ge for di­a­log mel­lem det dan­ske og egyp­ti­ske samfund, og så ope­re­rer man med de for­de­le og be­gra­ens­nin­ger, det har,« si­ger Jakob Er­le, der dog me­ner, at in­sti­tut­tet på trods af si­ne be­gra­ens­nin­ger skub­ber på en po­si­tiv ud­vik­ling. »Di­a­lo­gin­sti­tut­tet brin­ger folk sam­men og gi­ver dem en plat­form at dis­ku­te­re på, blandt an­det un­ge ak­ti­vi­ster. Det har i mi­ne øj­ne stor va­er­di, så jeg tror sta­dig på, at pro­jek­tet har gjort nyt­te.«

Va­e­sent­ligt krydspres

Ras­mus Ale­ni­us Bo­serup, der var di­rek­tør i di­a­lo­gin­sti­tut­tet fra 2008 til 2011, be­kra­ef­ter, at det var van­ske­ligt at ta­le om men­ne­ske­ret­tig­he­der un­der et sty­re, som bry­der ad­skil­li­ge ba­sa­le men­ne­ske­ret­tig­he­der. Iføl­ge Bo­serup blev in­sti­tut­tets ar­bej­de nø­je fulgt af den egyp­ti­ske ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste. Den brød sig blandt an­det ik­ke om, at in­sti­tut­tet sam­ar­bej­de­de med ak­ti­vi­ster, der pro­teste­re­de mod po­li­ti­vold og ka­em­pe­de for ho­mo­seksu­el­les ret­tig­he­der. »Vi fik med ja­ev­ne mel­lem­rum te­le­fo­nopkald fra den egyp­ti­ske ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste, og det ske­te nu og da, at de lo­ka­le NGOer, der var vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re, trak sig uden vi­de­re for­kla­ring, ef­ter at ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­sten hø­fligt hav­de op­for­dret os til at fin­de det, de selv kald­te bed­re sam­ar­bejds­part­ne­re. Vi var un­der et va­e­sent­ligt krydspres. Den dan­ske re­ge­ring øn­ske­de, at vi skul­le la­ve me­nings­ful­de de­mo­kra­ti­pro­jek­ter, og den egyp­ti­ske re­ge­ring så helst, at vi kun ar­bej­de­de med or­ga­ni­sa­tio­ner uden stor gen­nem­slags­kraft,« forta­el­ler Ras­mus Bo­serup, der i dag er se­ni­o­r­for­sker på Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er. I hans tid var der hel­ler ik­ke pro­jek­ter ret­tet mod krist­nes for­hold. Dels for­di Ras­mus Ale­ni­us Bo­serup ik­ke for­tol­ke­de det som in­sti­tut­tets op­ga­ve, dels for­di kop­ter­ne ik­ke selv øn­ske­de det. De var ban­ge for, at de­res si­tu­a­tion vil­le for­va­er­res, hvis de gjor­de for me­get op­ma­er­k­som på sig selv som re­li­gi­øs grup­pe. »Vo­res ind­tryk den­gang var, at kop­ter­ne så de­res in­ter­es­se bedst va­re­ta­get gen­nem pro­jekt­sam­ar­bej­der om at sik­re den egyp­ti­ske be­folk­nings ret­tig­he­der og mu­lig­he­der ge­ne­relt. Det er en vel­kendt mi­no­ri­tets­stra­te­gi ik­ke at ita­lesa­et­te sig selv som et spe­ci­fikt pro­blem el­ler en spe­ci­fik ud­for­dring. Og det syn­tes vi var vig­tigt at respek­te­re,« si­ger Ras­mus Ale­ni­us Bo­serup. – Si­tu­a­tio­nen for de krist­ne er kun ble­vet for­va­er­ret si­den da. Hvor gavn­lig har den stra­te­gi så va­e­ret? »Man­ge kop­te­re er med ret­te ang­ste for, hvad Is­la­misk Stat og al-Qa­e­da-lig­nen­de grup­per vil gø­re mod dem. Og de er ban­ge for, om den egyp­ti­ske stat på trods af løf­ter­ne om at be­skyt­te dem vil va­e­re i stand til det. Men jeg har in­gen grund til at be­tviv­le, at vi gjor­de det ret­te den­gang. I ar­bej­det på at frem­me ret­tig­he­der i de ara­bi­ske au­to­kra­ti­er kan det ik­ke nyt­te, at vi kom­mer an­sti­gen­de med vo­res dan­ske for­stå­el­se af si­tu­a­tio­nen. Hvis vi ik­ke lyt­ter til, hvad folk ef­ter­spør­ger, ri­si­ke­rer vi at gø­re me­re ska­de end gavn.«

Dan­mis­sion får op­ga­ven

Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­ets nye ind­sats mod re­li­gi­øs for­føl­gel­se ta­el­ler og­så 6,7 mil­li­o­ner kro­ner ek­stra til Dansk Mis­sions­rå­ds Ud­vik­lings­af­de­ling. Og An­ders Samu­el­sen be­kra­ef­ter, at det ik­ke bli­ver DEDI, der skal ta­ge kam­pen op for de krist­nes ret­tig­he­der i Egyp­ten. Skul­le in­sti­tut­tet op­rin­de­lig frem­me men­ne­ske­ret­tig­he­der som så­dan, ga­el­der det åben­bart ik­ke de krist­nes men­ne­ske­ret­tig­he­der an­no 2017. »Di­a­lo­gin­sti­tut­tet er en del af den sam­le­de ind­sats un­der Dansk-Ara­bi­sk Part­ner­skabspro­gram, og ind­sat­sen for re­li­gi­øse mi­no­ri­te­ter lig­ger – som det er nu – pri­ma­ert hos en an­den part­ner, nem­lig Dan­mis­sion, der er spe­ci­a­li­se­ret i net­op den slags ar­bej­de, og som og­så har ar­bej­det med den dags­or­den un­der tid­li­ge­re fa­ser af pro­gram­met. Styr­kel­sen af Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­ets ar­bej­de med re­li­gi­øse mi­no­ri­te­ter vil så va­e­re med til at sa­et­te end­nu stør­re fo­kus på den­ne her pro­blem­stil­ling,« for­kla­rer han. Der­med har han en an­den vur­de­ring af DEDIs rol­le end Per Stig Møl­ler. Den tid­li­ge­re uden­rigs­mi­ni­ster er­ken­der dog, at hå­be­ne for et de­mo­kra­tisk Mel­le­mø­sten var stør­re end det, der lod sig gø­re. »Selv­føl­ge­lig har man da ik­ke op­nå­et det, der var me­nin­gen. Det vil­le va­e­re ma­er­ke­ligt, hvis jeg på­stod det. Men der­for er der sta­dig grup­per, som vi skal hja­el­pe og støt­te, og som kan ha­ve gavn af sam­ar­bej­det,« si­ger Per Stig Møl­ler. – Er det ik­ke naivt af dig at tro, at in­sti­tut­tet kun­ne fort­sa­et­te sit ar­bej­de, hvis de ad­va­re­de højlydt mod kra­en­kel­ser af de krist­nes men­ne­ske­ret­tig­he­der? »Så måt­te de jo rap­por­te­re til­ba­ge til Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et, at de ik­ke kan ud­fø­re de­res ar­bej­de. Så må de luk­ke. Men man kan sag­tens ta­le om de for­hold, kop­ter­ne le­ver un­der, og la­ve di­a­log mel­lem kop­te­re og mus­li­mer. Det hed­der jo Di­a­lo­gin­sti­tut­tet.«

»Så måt­te de jo rap­por­te­re til­ba­ge til Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et, at de ik­ke kan ud­fø­re de­res ar­bej­de. Så må de luk­ke.« Per Stig Møl­ler, tid­li­ge­re uden­rigs­mi­ni­ster

Be­gra­vel­se ef­ter et ter­r­or­an­greb ved Kairos stør­ste kir­ke i de­cem­ber 2016, der tog li­vet af 25.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.