Sat uden­for

Den nye vis­mands­rap­port ret­ter sø­ge­ly­set mod grup­pen af lang­va­rigt of­fent­ligt for­sør­ge­de i er­hvervsak­tiv al­der, som er fal­det si­den 1990er­ne. For ufag­la­er­te er an­de­len dog vok­set.

Weekendavisen - - Samfund - Af FREDE VESTERGAARD

Det er al­min­de­ligt i den po­li­ti­ske de­bat at pro­ble­ma­ti­se­re, at der er cir­ka 800.000 per­so­ner i den er­hvervsak­ti­ve al­der på of­fent­lig for­sør­gel­se. I 2016 var det na­er­me­re be­stemt 770.000. Det sva­rer til 22 pro­cent af be­folk­nin­gen i den er­hvervsak­ti­ve al­der. I mid­ten af 1990er­ne var tal­let 970.000, sva­ren­de til 27 pro­cent, men i 1960er­ne var det ba­re 6 pro­cent. Det er grup­pen af lang­va­rigt of­fent­ligt for­sør­ge­de i er­hvervsak­tiv al­der, der på­kal­der sig op­ma­er­k­som­hed. Po­li­tisk be­står pro­ble­met i, at de, der er i ar­bej­de, må be­ta­le me­re i skat, og at der af de of­fent­li­ge mid­ler er fa­er­re pen­ge til vel­fa­erds­ser­vi­ce som un­der­vis­ning, ho­spi­ta­ler og ae­l­dreple­je. I de­res ef­ter­års­rap­port har de øko­no­mi­ske vis­ma­end set na­er­me­re på de lang­va­rigt for­sør­ge­de, som de af­gra­en­ser til 22-64-åri­ge per­so­ner (mi­nus SU), der i alt har va­e­ret for­sør­get i mindst fi­re af de sid­ste fem år og har bo­et i Dan­mark i mindst fem år. I 2016 var 395.000 per­so­ner lang­va­rigt for­sør­get iføl­ge den­ne de­fi­ni­tion, her­af var knap halv­de­len før­tids­pen­sio­ni­ster. Det sva­rer til 13,4 pro­cent af be­folk­nin­gen. Men mens det sam­le­de an­tal of­fent­ligt for­sør­ge­de er fal­det fra 970.000 i 1996 til 770.000 i 2016 – det vil si­ge fra 27 til 22 pro­cent – er an­de­len af lang­va­rigt for­sør­ge­de kun fal­det fra 14,6 til 13,4 pro­cent – trods de man­ge stram­nin­ger af reg­ler­ne for blandt an­det dag­pen­ge, ef­ter­løn, før­tids­pen­sion, kon­tant­hja­elp og så vi­de­re, der er sket i de mel­lem­lig­gen­de år. Det skyl­des, at de­mo­gra­fi­en iso­le­ret set har truk­ket i ret­ning af fle­re for­sør­ge­de. Dels er der ble­vet fle­re 60-64-åri­ge, dels er der kom­met fle­re ik­ke-ve­st­li­ge ind­van­dre­re. Gan­ske vist er an­de­len af lang­va­rigt for­sør­ge­de i beg­ge til­fa­el­de fal­det, men den er fort­sat høj. 27,6 pro­cent for 60-64-åri­ge og 29,5 pro­cent for ik­ke-ve­st­li­ge ind­van­dre­re i 2016. Per­so­ner med dansk bag­grund lå un­der et på 12,5 pro­cent lang­va­rigt for­sør­ge­de, og for de fle­ste grup­per – ud­over de 60-64-åri­ge – har der kun va­e­ret min­dre aen­drin­ger. Men for dan­ske ufag­la­er­te er de lang­va­rigt for­sør­ge­de dog vok­set fra 28 til 34 pro­cent si­den 2000. I alt var 177.000 af 527.000 ufag­la­er­te lang­va­rigt for­sør­ge­de i 2016 el­ler knap halv­de­len af de 395.000. Ik­ke-ve­st­li­ge ufag­la­er­te ud­gjor­de 85.000, hvoraf 36 pro­cent var lang­va­rigt for­sør­ge­de. Vis­ma­en­de­ne be­bu­der at vil­le un­der­sø­ge, hvad for­kla­rin­gen kan va­e­re.

Skub­bet ud

Kan man så med de stram­nin­ger, der er sket i de se­ne­re år si­ge, at Dan­mark ik­ke la­en­ge­re er et vel­fa­erds­land, så­dan som grund­forta­el­lin­gen er i en ny bog af tid­li­ge­re di­rek­tør i So­ci­alsty­rel­sen Knud Aarup med tit­len fra Uden­for­skab til Fa­el­les­skab. Knud Aarup me­ner, at mindst 200.000 dan­ske­re i al­de­ren 20-64 år, der er på of­fent­lig for­sør­gel­se, kun­ne ha­ve va­e­ret hjul­pet i sko­le- og ud­dan­nel­ses­sy­ste­met, og at det be­gynd­te at gå ned ad bak­ke med den politik, der er ført si­den mid­ten af 1990er­ne. Pro­fes­sor Tor­ben Tra­na­es, der har va­e­ret med til at skri­ve vis­mands­a­na­ly­sen, er ue­nig i, at aen­drin­ger i vel­fa­erds­reg­ler­ne har flyt­tet en stor grup­pe men­ne­sker ud af ar­bejds­mar­ke­det. Beska­ef­ti­gel­sen for per­so­ner med dansk bag­grund har lig­get kon­stant på om­kring 75 pro­cent si­den 2000. Dog er der sket et vist fald i be­ska­ef­ti­gel­ses­gra­den for ma­end, og alt­så der­med en stig­ning i an­tal­let af ma­end, der ik­ke for­sør­ger sig selv. Men det har no­get at gø­re med de po­li­ti­ske am­bi­tio­ner om en me­get li­ge ind­komst­for­de­ling, som var ga­el­den­de frem til mid­ten af 1990er­ne, me­ner Tor­ben Tra­na­es. Dels blev løn­struk­tu­ren pres­set sam­men som føl­ge af så­kaldt so­li­da­risk løn­po­li­tik. Dels blev det so­ci­a­le sik­ker­heds­net i form af dag­pen­ge og kon­tant­hja­elp ha­e­vet. Det be­tød, at løn­ni­veau­et blev skub­bet opad. Det var ik­ke al­le, der hav­de kva­li­fi­ka­tio­ner til at mat­che den hø­je­re løn, men gen­nem ar­bejds­mar­keds­ud­dan­nel­ser­ne lyk­ke­des det at få ha­e­vet kva­li­fi­ka­tio­ner­ne for de fle­ste. Små for­skel­le mel­lem løn og dag­pen­ge var dog med til at sva­ek­ke in­ci­ta­men­tet til at va­e­re selv­for­sør­gen­de. På den må­de har det so­ci­a­le sik­ker­heds­net va­e­ret med til at skub­be nog­le men­ne­sker ud af ar­bejds­mar­ke­det og over på of­fent­lig for­sør­gel­se, si­ger Tor­ben Tra­na­es. Tek­no­lo­gi­en har dog og­så bi­dra­get ved, at me­get enk­le job er er­stat­tet med ma­ski­ner. Men i mid­ten af 1990er­ne be­gynd­te man at ta­le om be­tyd­nin­gen af in­ci­ta­men­ter, og sam­ti­dig op­stod der bred po­li­tisk enig­hed om at sat­se min­dre på pas­siv for­sør­gel­se og i ste­det pri­o­ri­te­re vel­fa­erds­ser­vi­ce som sund­hed, ud­dan­nel­se og ae­l­dreple­je. »I mod­sa­et­ning til Knud Aarup ser jeg tva­er­ti­mod ud­vik­lin­gen si­den mid­ten af 1990er­ne som en po­si­tiv ud­vik­ling, hvor man be­gynd­te at dis­ku­te­re de util­sig­te­de virk­nin­ger af at sva­ek­ke in­ci­ta­men­ter til at va­e­re i ar­bej­de,« si­ger Tor­ben Tra­na­es.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.