Ca­ta­lo­ni­en

Weekendavisen - - Opinion -

DE­BAT

An­to­ni Abat Ni­net, Pro­fes­sor i Ju­ra, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

Mark Fri­is Hau, Ph.D.-stu­de­ren­de i Eu­ro­pastu­di­er, Aar­hus Uni­ver­si­tet

Mens si­tu­a­tio­nen om­kring Ca­ta­lo­ni­ens uaf­ha­en­gig­hed fort­sat spid­ser til, er det vig­tigt at hu­ske på, at ju­ra ik­ke kan stå i ste­det for politik i et vel­fun­ge­ren­de de­mo­kra­ti. Over for den span­ske re­ge­rings ag­gres­si­ve po­li­ti­ak­tio­ner mod ca­ta­lan­ske po­li­ti­ke­re og va­el­ge­re an­fø­res det of­te, at den ca­ta­lan­ske uaf­ha­en­gig­heds­af­stem­ning er ulov­lig. Rets­sta­ten må respek­te­res. Vi kun­ne ik­ke va­e­re me­re eni­ge i det­te ud­sagn. Det klin­ger dog hult i en spansk kon­tekst, hvor en po­li­ti­se­ring af retsva­es­net har ta­get fart i de sid­ste par år. Det er dog kam­met over med de se­ne­ste ugers ha­en­del­ser i Barcelona, hvor 14 em­beds­ma­end og po­li­ti­ke­re er ble­vet fa­engs­let og po­li­ti­et har luk­ket fle­re end 120 hjem­mesi­der for­bun­det med den ca­ta­lan­ske af­stem­ning, der­i­blandt fle­re fra ci­vil­sam­fun­det og uaf­ha­en­gi­ge or­ga­ni­sa­tio­ner. Det er ef­ter vo­res me­ning en fejl, når dan­ske kom­men­ta­to­rer an­ta­ger, at Spa­ni­ens juri­di­ske sy­stem ik­ke al­le­re­de er po­li­ti­se­ret og at der ek­si­ste­rer en tre­de­ling af mag­ten i Spa­ni­en som her­hjem­me i Dan­mark. Blandt for­ske­re er der bred enig­hed om, at der fo­re­går en »ret­lig­gø­rel­se« af spansk politik, hvor juri­di­ske og po­li­ti­ske spørgs­mål sam­men­blan­des. Den slags er far­ligt i et de­mo­kra­ti. Spa­ni­ens kon­ser­va­ti­ve Par­ti­doPo­pu­lars (PP) min­dre­tals­re­ge­ring med mi­ni­ster­pra­esi­dent Ma­ri­a­no Ra­joy i spid­sen har i åre­vis for­søgt at ta­ge kon­trol med retsva­es­net, for der­ef­ter at be­nyt­te det po­li­tisk til blandt an­det at kon­trol­le­re si­tu­a­tio­nen i Ca­ta­lo­ni­en. Det er me­get us­undt for et de­mo­kra­ti. For to år si­den fik den span­ske For­fat­nings­dom­stol Tri­bu­nal Con­sti­tucio­nal udø­ven­de magt i en kon­tro­ver­si­el om­struk­tu­re­ring pres­set igen­nem af PP. Det­te gav dom­sto­len magt til di­rek­te at sen­de po­li­ti og fø­re sag mod blandt an­dre po­li­ti­ke­re, der ud­ta­ler sig for­fat­nings­stri­digt. Det er en di­rek­te po­li­tisk mund­kurv på PP’s po­li­ti­ske mod­stan­de­re og er ble­vet kri­ti­se­ret af Eu­ro­pa­rå­dets Ve­ne­dig Kom­mis­sion. Yder­me­re er den span­ske dom­stol Au­di­en­cia Na­cio­nal en art hø­jeste­ret, vi ik­ke har her­hjem­me, der be­hand­ler sa­ger om stats­for­ra­e­de­ri og ma­jesta­ets­for­na­er­mel­se. Det er en di­rek­te arv­ta­ger til Fran­co-ti­dens »Of­fent­li­ge Or­dens«-dom­stol og blev etab­le­ret i 1977 – et helt år før den span­ske for­fat­ning blev skre­vet og ved­ta­get. Den dom­mer, der har un­der­skre­vet de før­om­tal­te ar­re­stor­drer på 14 ca­ta­lan­ske po­li­ti­ke­re og em­beds­ma­end er li­ge­le­des en kon­tro­ver­si­el skik­kel­se i Spa­ni­en. Han har tid­li­ge­re for­søgt at rets­for­føl­ge til­sku­e­re for at fløjte på Bar­ce­lo­nas Camp Nou-sta­dion un­der Spa­ni­ens na­tio­nalsang. Hans dom­mer­ken­del­ser går på »San­tiVi­dalsa­gen« om lem­fa­el­dig om­gang med per­son­da­ta fra ja­nu­ar, og det er sva­ert at se, hvor­dan 14 em­beds­ma­end fra blandt an­det kom­mu­ni­ka­tions­af­de­lin­gen af Ge­ne­ra­li­tat skul­le ha­ve no­get at gø­re med den sag. De­res ad­vo­ka­ter blev ik­ke in­for­me­ret om, hvor de sig­te­de blev til­ba­ge­holdt, og dom­mer­ken­del­ser blev først sendt til po­li­ti­et, ef­ter at an­hol­del­ser­ne var fo­re­ta­get. Da den selv sam­me dom­mer, der hav­de skre­vet ken­del­ser­ne, og­så blev sat til at be­døm­me, om de var fo­re­ta­get i ret or­den, kra­e­ve­de for­sva­ret en ny dom­mer. Dom­me­ren na­eg­te­de at gå af, og for­lø­bet før­te til, at de sig­te­de ik­ke blev sat for en dom­mer før da­gen ef­ter, hvil­ket over­skred 10 af de sig­te­des ret til at stil­les i grund­lovs­for­hør og op­ly­ses om de­res an­kla­ge in­den for 24 ti­mer ef­ter an­hol­del­sen. Ad­vo­kat­for­bun­det i Barcelona kal­der pro­ce­du­ren et an­greb på den span­ske rets­stat. Der er en grund til, at der har va­e­ret de­mon­stra­tio­ner mod po­li­ti­ak­tio­ner­ne i Ca­ta­lo­ni­en i 40 span­ske by­er, in­klu­si­ve ho­ved­sta­den Madrid. Ra­joys re­ge­ring har sim­pelt­hen ik­ke po­li­tisk hjem­mel til at sus­pen­de­re Ca­ta­lo­ni­ens selv­sty­re, og har tabt en af­stem­ning i den span­ske kon­gres, der skul­le støt­te op om re­ge­rin­gens politik. Grun­det Ra­joys sva­ge po­li­ti­ske po­si­tion i Spa­ni­en har re­ge­rin­gen for­søgt at sta­ek­ke det ca­ta­lan­ske selv­sty­re gen­nem po­li­ti­kon­trol, ra­zzi­a­er og an­hol­del­ser af po­li­ti­ke­re og em­beds­ma­end uden at sam­le fler­tal til den så­kald­te Ar­ti­kel 155, der vil­le gi­ve juri­disk hjem­mel til at sus­pen­de­re Ca­ta­lo­ni­ens au­to­no­mi. Det­te er i strid med de ret­ma­es­si­ge ga­ran­ti­er, som står i sel­ve den span­ske for­fat­ning, Ra­joys re­ge­ring ha­ev­der at for­sva­re. Den span­ske re­ge­ring har alt­så en lem­fa­el­dig om­gang med de love, den selv bru­ger for ik­ke at ind­gå i en de­mo­kra­tisk di­a­log om Ca­ta­lo­ni­ens selv­sty­re og en even­tu­el af­stem­ning. Det er sva­ert at på­berå­be sig rets­sta­ten, når den span­ske mi­ni­ster­pra­esi­dent Ra­joys egen re­ge­ring selv har sto­re pro­ble­mer med at hol­de sig in­den for dens ram­mer. Den span­ske re­ge­rings hand­lin­ger i Ca­ta­lo­ni­en er bå­de po­li­tisk og juri­disk klart dis­pro­por­tio­na­le og tru­er gan­ske en­kelt helt fun­da­men­tale rets­prin­cip­per og per­son­ret­tig­he­der. I et de­mo­kra­ti er det uhen­sigts­ma­es­sigt, når po­li­ti­ske spørgs­mål gø­res til juri­di­ske spørgs­mål. Det­te ga­el­der sa­er­ligt, hvis en re­ge­ring selv

er in­de og po­li­ti­se­re retsva­es­net. Den span­ske re­ge­rings ar­gu­ment imod fol­ke­af­stem­nin­gen i Ca­ta­lo­ni­en er, at den er ulov­lig. Men en­ten må man er­kla­e­re sig streng le­ga­list og selv føl­ge lan­dets love til punkt og prik­ke, el­ler og­så må man an­er­ken­de, at selv­sty­re for Ca­ta­lo­ni­en er et po­li­tisk em­ne, der de­ler van­de­ne. Det går ik­ke, at Ra­joys re­ge­ring gem­mer sig bag et juri­disk sy­stem, den selv har bi­dra­get til at po­li­ti­se­re. Man kan ik­ke bla­e­se og ha­ve mel i mun­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.