Be­grebs­for­vir­ring

Weekendavisen - - Opinion - Af KRISTOFFER EGEBERG og KJERSTI LØKEN STAVRUM

Hvad kan man gø­re for at be­ka­em­pe »fa­ke news«? En god start: Hold op med at bru­ge ud­tryk­ket. Først når man be­gyn­der at dis­ku­te­re til­tag mod »fa­ke news«, »fal­ske nyhe­der«, bli­ver det ind­ly­sen­de, hvor rin­ge for­kla­rings­kraft der skju­ler sig i det­te ud­tryk. Hvad lig­ger der egent­lig i be­gre­bet? Me­ner vi pro­pa­gan­da? Fa­bri­ke­ret slud­der? Me­ner vi nyhe­der, vi ik­ke bry­der os om el­ler fin­der fejl­ag­tigt frem­stil­let – så­dan som Trump bru­ger be­teg­nel­sen? El­ler me­ner vi slet og ret fak­ta­fejl i jour­na­li­stik­ken? Da be­gre­bet »fa­ke news« bli­ver brugt om al­le dis­se va­ri­an­ter, er det sva­ert at kon­cen­tre­re dis­kus­sio­nen med hen­blik på at bli­ve eni­ge om mu­li­ge mod­for­holds­reg­ler. Be­grebs­for­vir­rin­gen var ty­de­lig på et eks­pert­mø­de om fa­ke news holdt for Nor­disk Mi­ni­ster­råd i Kø­ben­havn i sid­ste uge. De­bat­ten om­fat­te­de stort set alt li­ge fra no­to­ri­ske rus­si­ske net­trol­de, der spre­der pro­pa­gan­da, til ma­kedon­ske te­e­na­ge­re, som fa­bri­ke­rer di­gi­talt junk, det man på godt dansk kal­der bulls­hit. Sat på spid­sen kan man si­ge, at »fa­ke news« er ble­vet til »cli­ck­bait« i sam­funds­de­bat­ten. Det er et fa­en­gen­de ud­tryk, som fa­sci­ne­rer. At man­ge og ik­ke mindst Do­nald Trump – ver­dens mest magt­ful­de mand – bru­ger ud­tryk­ket kon­stant, har skabt op­ma­er­k­som­hed om det i me­di­er­ne og isa­er i den aka­de­mi­ske ver­den. Skyl­des det, at ud­tryk­ket er me­re op­sigtsva­ek­ken­de end de fa­eno­me­ner, vi har dis­ku­te­ret la­en­ge så­som net­had, pro­pa­gan­da og vira­le tos­sesa­ger? Ud­lø­ser ud­tryk­ket må­ske stør­re forsk­nings­mid­ler end de tid­li­ge­re, me­re pra­e­ci­se be­teg­nel­ser? Un­der al­le om­sta­en­dig­he­der kan der ik­ke her­ske me­gen tvivl om, at sam­funds­de­bat­ten i en lang ra­ek­ke lan­de på­vir­kes af for­skel­li­ge va­ri­an­ter af des­in­for­ma­tion, og at det der­for er vig­tigt at drøf­te mu­li­ge mod­for­holds­reg­ler. Fa­ce­book for­tal­te i in­de­va­e­ren­de må­ned, at rus­si­ske ak­tø­rer ved hja­elp af 470 fal­ske si­der og pro­fi­ler køb­te an­non­cer for 100.000 dol­lars i pe­ri­o­den mel­lem ju­ni 2015 og maj 2017. Det re­sul­te­re­de i na­e­sten 3000 an­non­cer, som kan va­e­re ble­vet set fle­re mil­li­o­ner gan­ge. Un­der eks­pert­mø­det kom det og­så frem, at rus­sisk pro­pa­gan­da har va­e­ret langt me­re ud­bredt i Fin­land og de bal­ti­ske lan­de, end det vi hidtil har op­le­vet i Nor­ge. Det er van­ske­ligt at vur­de­re styr­ken i dis­se mil­jø­er. Hi­sto­ri­en om den fin­ske jour­na­list Jes­sik­ka Aro på den stats­li­ge me­di­e­ka­nal Yle kan tje­ne til skra­ek og ad­var­sel. Hen­des jour­na­li­stik om rus­si­ske »net­trol­de« før­te til, at dis­se ak­tø­rer slog igen med fuld kraft. De pu­bli­ce­re­de på­stan­de om hen­des pri­vat­liv og pro­du­ce­re­de ren chi­ka­ne, og hun er og­så ble­vet ud­sat for ube­ha­ge­li­ge op­ring­nin­ger. Her na­e­sten tre år ef­ter er hen­des liv sta­dig langt fra at va­e­re, hvad det var en­gang. Det di­gi­ta­le vå­be­nar­se­nal, som den slags ak­tø­rer har til rå­dig­hed, er det me­get sva­ert at be­ka­em­pe. Desva­er­re... Til­ta­ge­ne mod »fa­ke news«, som blev drøf­tet på eks­pert­mø­det, bred­te sig i al­le ret­nin­ger af­ha­en­gigt af del­ta­ger­nes per­son­li­ge op­fat­tel­se af be­gre­bet. Al­le for­sla­ge­ne var go­de, men de sva­rer til for­skel­li­ge pro­ble­mer. Mens pro­pa­gan­da kan be­ka­em­pes med kon­fron­te­ring og blo­ke­ring, kan ek­sem­pel­vis viralt junk neut­ra­li­se­res ved, at vi al­le sam­men bli­ver me­re ob­ser­van­te og kil­de­kri­ti­ske. Er sa­gen sand­syn­lig? Hvor har de op­lys­nin­ger­ne fra – og er kil­der­ne tro­va­er­di­ge? Er af­sen­de­ren kendt og til at op­spo­re? En stor ri­si­ko ved at gen­ta­ge ud­tryk­ket »fal­ske nyhe­der« i ti­de og uti­de er, at det kan un­der­gra­ve etab­le­ret re­dak­tio­nel virk­som­hed. Nyhe­der er per de­fi­ni­tion ik­ke fal­ske. Og in­gen af de na­er­lig­gen­de tolk­nin­ger af »fal­ske nyhe­der« in­de­ba­e­rer, at der er ta­le om »nyhe­der«, som vi ken­der dem. Op­dig­te­de, fa­bri­ke­re­de sa­ger, som bli­ver vira­le, er jo ik­ke nyhe­der, selv om de lig­ner udadtil. Den slags indslag er og bli­ver junk. Pro­pa­gan­da kan hel­ler ik­ke be­teg­nes som nyhe­der. Nyhe­der, man er ue­ni­ge om, el­ler som for­mid­ler util­sig­te­de fak­ta­fejl, er hel­ler ik­ke fal­ske. For­hå­bent­lig er den un­der­for­stå­e­de kri­tik af ure­de­lig og uri­me­lig jour­na­li­stik, som lig­ger i bru­gen af be­gre­bet »fal­ske nyhe­der«, ble­vet no­te­ret på man­ge nyheds­re­dak­tio­ner. En så­dan kri­tik kan imø­de­gås med me­re gen­nem­sig­tig­hed og åben­hed om­kring jour­na­li­sti­ske me­to­der, som det og­så frem­gik af for­sla­ge­ne på eks­pert­mø­det. El­ler som en af ta­ler­ne ud­tryk­te sit bed­ste råd: Lad va­e­re med at be­gå fejl! Vi tror, at det vil tje­ne de­bat­ten, at al­le – og isa­er aka­de­mi­ke­re – for­sø­ger at skil­le de for­skel­li­ge pro­blem­om­rå­der, som »fa­ke news« om­fat­ter, fra hin­an­den. Ska­de­lig og for­vir­ren­de des­in­for­ma­tion kra­e­ver si­ne eg­ne, tra­ef­sik­re ini­ti­a­ti­ver.

Kristoffer Egeberg er norsk jour­na­list og che­fre­dak­tør på hjem­mesi­den Fak­tisk.no. Kjersti Løken Stavrum er di­rek­tør for den nor­ske me­di­e­fond Ti­ni­us Trust.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.