Der var en­gang ...

Fa­bel­ag­tigt. Al­ter­na­ti­ve Fak­ta fort­sa­et­ter med at la­de for­skel­li­ge folk gen­forta­el­le kend­te even­tyr. Den­ne gang har vi bedt Car­sten Jensen om hans ver­sion af forta­el­lin­gen om Alad­din.

Weekendavisen - - Kultur -

er var en­gang en fat­tig ara­bi­sk dreng ved navn Alad­din, der bo­e­de i den sag­noms­pund­ne mel­le­møst­li­ge lands­by Volls­mo­se. Høj­re­flø­jens had­ske re­to­rik og Ve­stens mis­lyk­ke­de an­grebs­kri­ge hav­de tvun­get dren­gen ud i ban­de­kri­mi­na­li­tet og udadre­a­ge­ren­de op­før­sel i bi­o­gra­fer. Sam­ti­dig pøn­se­de on­de, skim­le­de ka­el­der­men­ne­sker i det na­er­lig­gen­de pa­lads på, hvor­dan de kun­ne få end­nu me­re magt, nu hvor det var lyk­ke­des dem at ud­vi­se Ali Ba­ba og de 40 hjem­me­rø­ve­re. En dag fik den kryp­to­fa­sci­sti­ske ve­sir, In­ger, en idé. »Jeg vil fin­de den magi­ske lam­pe­ånd, der ska­en­ker tre øn­sker!« sag­de hun be­gej­stret til sin spin­dok­tor, Ja­go, den ta­len­de lag­ka­ge, in­den hun rin­ge­de ef­ter po­li­ti­et for at ja­ge end­nu en flygt­nin­ge­fa­mi­lie ud af en kir­ke. In­ger vid­ste dog godt, at kun en us­le­ben di­a­mant vil­le få lov til at kom­me ind i den hu­le, hvor lam­pens ånd be­fandt sig, og hun be­gav sig der­for til Volls­mo­se. »Hvad står I her for? Skal I ik­ke i sko­le?« spurg­te hun en grup­pe ny­dan­ske dren­ge, in­den hun bad dem om at ta­ge af­stand fra ste­ning og lag­de et po­puli­stisk bil­le­de op på Fa­ce­book. En af dren­ge­ne var Alad­din, som for­tal­te hen­de, at hun ik­ke gav­ne­de sam­men­ha­engs­kraf­ten med sin ra­di­ka­li­se­ren­de re­to­rik, men blot for­sta­er­ke­de un­ge ma­ends lyst til at be­gå ter­ror mod uskyl­di­ge dan­ske­re. »Du er sø­re­me god til dansk,« sag­de In­ger og over­tal­te Alad­din til gå ned i hu­len ef­ter lam­pen til gen­ga­eld for en la­e­re­plads. In­ger hav­de dog ik­ke reg­net med, at dren­gen vil­le op­da­ge lam­pens magi­ske kra­ef­ter. Ne­de i hu­len fik Alad­din frem­kaldt ån­den og brug­te et af øn­sker­ne på at kom­me ud og et an­det på at bli­ve over­la­e­ge på pri­vat­ho­spi­ta­let Ham­let, hvil­ket dan­sker­nes sna­e­ver­syn hidtil hav­de for­hin­dret ham i. Der­na­est tog han til Chri­sti­ans­borg for at gø­re kur til den dansk-iran­ske Jas­min, en ung spin­dok­tor for end­nu et DF-be­smit­tet ven­stre­fløjs­par­ti. Alad­din vil­le red­de hen­de fra den frem­med­fjend­ske af­grund, og umid­del­bart hav­de han hel­det med sig: Jas­min var end­nu ik­ke så be­sna­e­ret af In­ger og Co.’s lok­ken­de de­ma­go­gi, at hun ik­ke kun­ne si­ge ja til at gå på da­te med Alad­din. Men da de for­søg­te at for­la­de Chri­sti­ans­borg, kun­ne de ik­ke kom­me ud. Lag­ka­gen Ja­go hav­de bedt vag­ter­ne om at ra­ce­pro­fi­le­re Alad­din, så han blev stop­pet ved ud­gan­gen. Mens de gen­nem­ro­de­de hans ta­ske, så Ja­go sit snit til at stja­e­le Alad­dins lam­pe og gi­ve den til In­ger. Straks bad In­ger lam­pe­ån­den om at for­vi­se al­le mus­li­mer fra Dan­mark og gø­re hen­de til Führe­rin. Alad­din end­te i en øde ør­ken, men for­må­e­de at ven­de til­ba­ge ved at rej­se over Mid­del­ha­vet i en gum­mi­båd og kun med nød og na­ep­pe bli­ve red­det af mo­di­ge nød­hja­elp­sor­ga­ni­sa­tio­ner, der hjalp ham vi­de­re nord­på. Imid­ler­tid vil­le In­ger bru­ge sit sid­ste øn­ske på at gø­re Jas­min til sin as­si­stent; med en iransk kvin­de på sin si­de vil­le In­ger få end­nu me­re held med at over­be­vi­se Dan­marks be­folk­ning om, at de skul­le for­ban­de bru­ne men­ne­sker langt va­ek. Men ån­den na­eg­te­de. Det var nem­lig An­sta­en­dig­he­dens Ånd, der alt for la­en­ge hav­de fun­det sig i at bli­ve over­set, til­si­de­sat og hå­net. Nu var det nok! In­ger blev ra­sen­de og øn­ske­de i ste­det, at hun selv måt­te bli­ve en magisk lam­pe­ånd, der var end­nu ma­eg­ti­ge­re end An­sta­en­dig­he­den. Ån­den op­fyld­te hen­des øn­ske, men det lyk­ke­des Alad­din at fan­ge In­ger i hen­des egen lam­pe. »Du har al­tid øn­sket, at vi skul­le luk­ke os om os selv. Nu kan du få lov til at bo li­ge så småt som di­ne sko!« sag­de han med et raf­fi­ne­ret ord­spil og fik An­sta­en­dig­he­dens Ånd til at sen­de In­gers lam­pe til Af­g­ha­ni­stan, så hun kun­ne le­ve midt i den elen­dig­hed, hen­des li­ge­sin­de­de hav­de skabt. Med In­ger ude af Chri­sti­ans­borg og An­sta­en­dig­he­dens Ånd fly­ven­de frit om­kring kun­ne de for­vi­ste mus­li­mer ven­de til­ba­ge til Dan­mark og, sam­men med Alad­din og Jas­min, le­ve lyk­ke­ligt til de­res da­ges en­de.

Af Mar­ta Sø­ren­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.