Gry Camp mat­cher Nyrup

Weekendavisen - - Bøger - Af THOR ESKILSTUNA

Ana­gram 261. »De hav­de en sta­erk fø­lel­se af no­get even­tyr­ligt den­ne for­mid­dag.«

JYDEN Ane: »Hej Thor! Når man kni­ber øj­ne­ne lidt sam­men, bli­ver Rothstein i ana­gram­met nemt til Thor­ste­in. Re­sten går af sig selv: Thom­sen og tit­len Den, der hvi­sker, ly­ver. Det var det, vi sag­de, når vi som børn blev holdt uden­for af de an­dres hem­me­lig­heds­ful­de hvi­sken. Thor­ste­in Thom­sen har skre­vet fle­re ro­ma­ner for voks­ne, men er na­er­mest vildt pro­duk­tiv som for­fat­ter til bør­ne- og ung­doms­bø­ger, fx Da Lot­te blev usyn­lig, der lig­ger til grund for 80er tv-bør­ne­se­ri­en om Lot­te, der blev usyn­lig, når hun tryk­ke­de sig på nav­len, og så kom san­gen ’Hulu bulu, Lot­te hvor er du hen­ne?’ Jeg prø­ve­de at se den sam­men med mi­ne bør­ne­børn for ny­lig, men de fandt den så uhyg­ge­lig, at vi var nødt til at zap­pe over til Mor Muh. Men hans bil­led­bog om Grev Gris og Prins Knud sy­nes de er sjov. Nå, men Den, der hvi­sker, ly­ver er for voks­ne, og jeg fandt den på hyl­den i mit lo­ka­le kom­mu­ne­bi­bli­o­tek og kan der­for kon­sta­te­re, at ci­ta­tet sim­pelt­hen er star­ten på ka­pi­tel 1, »Flu­es­ma­ek­ke­ren«, som vi­ser sig at va­e­re en lil­le tryk­ke­ma­ski­ne, der li­ge­som Hit­ler, der og­så op­tra­e­der i ana­gram­met, spil­ler en vig­tig rol­le i bog­hand­ler Ni­els Ru­els liv. Jeg er kom­met til si­de 133 ...« Jet­te In­ger­s­lev: »Ka­e­re Thor Eskilstuna! Det ly­der in­ter­es­sant med din hvi­sken om Ro­t­hste­ins nye ak­ti­vi­tet. Men, det lug­ter lidt af fugl, når Hit­ler na­ev­nes. Ugens ana­gram da­ek­ker nem­lig over Thor­ste­in Thom­sens ro­man Den, der hvi­sker, ly­ver fra 2006. Her bli­ver en af ho­ved­per­so­ner­ne, Flem­m­ing, bidt af Hit­ler-ideer. Han mel­der sig til Øst­fron­ten, hvor han bli­ver dra­ebt. Det­te får stor ind­fly­del­se på ven­nen Ni­els Ru­el, der er op­vok­set i et in­dre­mis­sionsk bog­hand­ler­mil­jø i Kol­ding. Ef­ter ven­nens død sva­er­ger han, at han frem­over vil ska­be et liv, hvor han kan knyt­te si­ne na­e­re til sig. Han byg­ger sit eget for­lag op og får stor suc­ces. Men at vi­se fø­lel­ser er sva­ert for ham. For­hol­det til hans el­ske­de kom­mer til at byg­ge på svig. Det går ik­ke godt, selv om de bli­ver gift og får børn. Ar­bej­det er vig­tigst for ham. Det er dér, han skal be­vi­se sit va­erd. Han kom­mer ta­et på for­skel­li­ge for­fat­te­re, men for­la­get kom­mer først og står al­tid imel­lem dem. De bli­ver al­drig ae­g­te ven­ner, så­le­des som han var det med Flem­m­ing. Desva­er­re er det in­gen ver­dens­nyhed, at man­ge men­ne­sker er så klo­ge, når de ser li­vet i baks­pej­let.« R. Gl­or Bab­ser og Ar­ri­ge Beb­be Holst: »Ka­e­re Thor. Rothstein i ana­gram­met er jo na­er­mest selv ana­gram på Thor­ste­in – så nemt, end­da, at det ik­ke faldt os ind at det kun­ne va­e­re før­ste halv­del af for­fat­ter­nav­net – Thor­ste­in Thom­sen. Det kom først, da vi hav­de goog­let bog­hand­ler Ru­el og kun­ne pla­ce­re ci­ta­tet i en hi­sto­rie, der end­da og­så hand­ler om no­get med Hit­ler, nem­lig ro­ma­nen Den, der hvi­sker, ly­ver fra 2006. Den un­ge bog­hand­ler fra Kol­ding mø­der en ro­man­ti­se­ret ud­ga­ve af na­zis­men i Kø­ben­havn i slut­nin­gen af 30rne og fa­sci­ne­res, men bli­ver se­ne­re klo­ge­re. Ro­ma­nen fik en me­get fin mod­ta­gel­se, bl.a. af en vis Klaus Rothstein, og var short­li­s­tet til det års BG Banks Lit­te­ra­tur­pris.« An­dre go­de svar kom fra Pres­set Muk­kert­link og An­ten­ne Fre­den­mast, Bent Han­sen, Anne Bri­er Mai, Nal­la Nerg­m­loh, Herman Her­man­sen, Jyt­te Ber­get, Le­ne Moe, Kir­sten Ber­nt­sen, Sonja Hult, Marianne Ber­tel­sen, Kon­ge ejet ølka­e­be, Vi­vi Kja­er­holm, Ben­ny S. We­lin­der, Lars Sand­berg, Ha­vetös, Miss Ele­na Hus­snob, Me­ta­per­ke­ren og Hvas­se Ger­tr­ud, ma­ta­dor. Da­gens ana­gram si­ger, at »Gry Camp mat­cher Nyrup«. For­fat­ter­navn og ti­tel ud­be­des: »De hav­de en sta­erk fø­lel­se af no­get even­tyr­ligt den­ne for­mid­dag da de stil­le sat­te sig ind i det na­e­sten tom­me ka­pel; de hav­de al­drig før va­e­ret til et bryl­lup der var helt ma­gen til det­te her, hvor bru­den selv hav­de in­vi­te­ret mund­ligt, uden at la­de det gå igen­nem en sla­egt­ning el­ler en ae­l­dre ven af fa­mi­li­en. Der skul­le ik­ke va­e­re no­gen bryl­lups­rej­se, hav­de de hørt, for­di Ha­rald (så­dan sta­ve­de han det – i den gam­le skan­di­na­vi­ske form) ar­bej­de­de som hja­el­pe­re­gis­sør og som sa­ed­van­lig skul­le va­e­re på te­a­tret om af­te­nen for at kal­de sku­e­spil­ler­ne ind på sce­nen.«

Svar sen­des til ana­gram@we­e­ken­da­vi­sen.dk se­ne­st tirs­dag. Se løs­nin­gen na­e­ste uge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.