De ga­le ul­ve

Ter­ror. Pas­ser det, at hvi­de ter­r­o­ri­ster, der hand­ler på egen hånd, of­te er men­talt for­styr­re­de? Ja, i no­gen grad, si­ger Mark Hamm, der har stu­de­ret »en­som­me ul­ve« og de­res an­greb i USA.

Weekendavisen - - Ideer - Af JEP­PE MATZEN

Når de­batbøl­ger­ne går højt ef­ter et ter­r­or­an­greb, på­pe­ger vis­se de­bat­tø­rer – ty­pisk på ven­stre­fløj­en el­ler med mus­lim­sk bag­grund – of­te, at der gø­res for­skel på ter­r­orens va­e­sen og al­vor, alt ef­ter om den er be­gå­et af mus­li­mer el­ler hvi­de ve­st­li­ge ma­end. »Hvorfor bli­ver ter­r­or­an­greb be­gå­et af mus­li­mer al­tid for­kla­ret med is­lam, mens ter­ror be­gå­et af hvi­de ma­end al­tid bli­ver for­kla­ret med, at ter­r­o­ri­sten var men­talt usta­bil el­ler sinds­for­vir­ret?« ly­der det ek­sem­pel­vis. Spørgs­må­let er re­to­risk, for de­bat­tø­rer­ne har selv sva­ret klar: Ved at gø­re ter­r­o­ri­ster som An­ders Be­hring Brei­vik til men­talt for­styr­re­de in­di­vi­der neg­li­ge­res trus­len fra den ra­di­ka­le høj­re­fløj, imens trus­len fra is­la­mi­stisk ek­stre­mis­me pu­stes op og på uret­fa­er­dig vis frem­ha­e­ves som del af den is­la­mi­ske kultur. Selv­om det al­tid er godt at bli­ve min­det om, at ter­r­o­ris­me igen­nem årene og­så har va­e­ret en del af den ve­st­li­ge ci­vi­li­sa­tion, så er der fak­tisk vi­den­ska­be­ligt be­la­eg for, at de hvi­de ma­end, som har be­gå­et ter­ror i lø­bet af de se­ne­ste år, of­te er men­talt for­styr­re­de. De hvi­de, ve­st­li­ge ter­r­o­ri­ster er nem­lig ty­pisk ken­der­teg­net ved, at de – som An­ders Brei­vik – har hand­let på egen hånd og der­med kan ka­te­go­ri­se­res som det, ter­r­or­forsk­nin­gen be­teg­ner som »en­som­me ul­ve«. Og sam­men­lig­net med ter­r­o­ri­ster, der ope­re­rer i grup­per og net­va­erk, li­der de langt of­te­re af men­tale for­styr­rel­ser el­ler psy­ki­a­tri­ske li­del­ser som skizof­re­ni, bipo­la­ri­tet, au­tis­me, vrang­for e stil­lin­ger og sva­e­re per­son­lig­heds for­styr­rel­ser. Det for­kla­rer pro­fes­sor i kri­mi­no­lo­gi Mark Hamm fra In­di­a­na Sta­te Uni­ver­si­ty, som sam­men med en kol­le­ga har re­gi­stre­ret og un­der­søgt 123 ter­r­or­sa­ger i USA, som har in­vol­ve­ret en­som­me ul­ve fra 1940 og frem. Re­sul­ta­ter­ne er net­op frem­lagt i bo­gen The Age of Lo­ne Wolf Ter­r­o­rism: A New Hi­story, og de vi­ser, at 40 pro­cent af de en­som­me ul­ve har for­skel­li­ge men­tale for­styr­rel­ser, mens kun 18,1 pro­cent af den ame­ri­kan­ske be­folk­ning har li­del­ser i sam­me ka­te­go­ri. Selv­om an­tal­let af en­som­me ul­ve med psy­ki­ske li­del­ser alt­så er dob­belt så højt som i be­folk­nin­gen som hel­hed, kan man iføl­ge Hamm ik­ke kon­klu­de­re, at li­del­ser­ne er år­sa­gen til, at dis­se in­di­vi­der be­går ter­ror. Må­ske for­hin­drer de men­tale pro­ble­mer dem blot i at bli­ve en an­den slags ter­r­o­ri­ster. »De for­holds­vis man­ge psy­ki­ske li­del­ser blandt en­som­me ul­ve kan skyl­des, at de her per­so­ner med psy­ki­ske li­del­ser har sva­ert ved at ind­gå i en grup­pe­sam­me n ha eng og der for­bli­ver af­vist i ek­stre­mi­sti­ske mil­jø­er el­ler af ter­r­or­grup­per. De for­styr­re­de en­som­me ul­ve bli­ver så at si­ge ud­stødt af ek­stre­mist­flok­ken og er over­ladt til at be­gå ter­ror på egen hånd,« for­kla­rer Hamm, der i sid­ste uge frem­lag­de si­ne forsk­nings­re­sul­ta­ter p åen ter­r­or­kon­fe­ren­ce i Kø­ben­havn.

Sand­syn­lig­he­den for, at de en­som­me ul­ve har psy­ki­ske li­del­ser, er he­le 13,5 gan­ge stør­re end for de­res or­ga­ni­se­re­de og grup­pe­ba­se­re­de ter­r­o­rist­kol­le­ger, af hvem kun 3,4 pro­cent har psy­ki­ske li­del­ser. Det vi­ser tal fra et ny­ligt stu­die af den bri­ti­ske ter­r­or­for­sker Paul Gill fra Uni­ver­si­ty Col­le­ge of Lon­don, der har un­der­søgt bå­de ame­ri­kan­ske og eu­ro­pa­ei­ske ter­r­or­an­greb, og li­ge­som Mark Hamm har få­et fi­nan­si­e­ret sin forsk­ning i en­som­me ul­ve af det ame­ri­kan­ske ju­stits­mi­ni­ste­ri­um. De en­som­me ul­ve skil­ler sig iføl­ge Hamm og­så ud ved, at de kan be­teg­nes som mar­gi­na­li­se­re­de. De er of­te ar­bejds­lø­se el­ler har haft en svag til­knyt­ning til ar­bejds­mar­ke­det. Sam­ti­dig har de of­te og­så en plet­tet straf­fe­at­test el­ler ak­tiv kri­mi­nel kar­ri­e­re, og der­u­d­over er de og­så ka­rak­te­ri­se­ret ved at va­e­re en­li­ge hvi­de ma­end. Ty­pisk har de­res en­ten suc­ces­ful­de el­ler for­hin­dre­de ter­r­or­an­greb va­e­ret in­spi­re­ret af den så­kald­te whi­te supre­ma­cy-ide­o­lo­gi – ide­en om den hvi­de ra­ces over­her­re­døm­me. Dog un­der­stre­ger Hamm, at man skal ta­ge høj­de for, at ho­ved­par­ten af USAs be­folk­ning be­står af hvi­de ame­ri­ka­ne­re, og der­for vil der ty­pisk va­e­re flest hvi­de en­som­me ul­ve. Kig­ger man på pro­cen­tan­de­len af en­som­me ul­ve på bag­grund af de­res et­ni­ci­tet, så vi­ser tal­le­ne, at der er for­holds­vist flest en­som­me ul­ve blandt den sor­te ame­ri­kan­ske be­folk­ning.

HAMMS forsk­ning ud­for­drer den el­lers ud­bred­te an­ta­gel­se, at ter­r­o­ri­ster ty­pisk ik­ke har sva­e­re psy­ki­ske li­del­ser, for­di det vil gø­re dem for usta­bi­le til, at de kan plan­la­eg­ge og ar­bej­de lang­sig­tet med at for­be­re­de et ter­r­or­an­greb. »Men vi har fun­det ud af, at psy­ki­ske li­del­ser ik­ke be­ty­der, at per­so­ner­ne ik­ke har ka­pa­ci­tet til at gen­nem­fø­re et ter­r­or­an­greb. Rent fak­tisk kan man ar­gu­men­te­re for, at de psy­ki­ske li­del­ser øger dis­se en­som­me ul­ves ka­pa­ci­tet til at gen­nem­fø­re et ter­r­or­an­greb. De psy­ki­ske li­del­ser hja­el­per dem med at ska­be bil­le­det af ’den an­den’ el­ler fjen­den,« si­ger Hamm. Et ek­sem­pel på en en­som ulv, der kan ha­ve va­e­ret hjul­pet af si­ne psy­ki­ske li­del­ser til at gen­nem­fø­re sin ter­r­o­ris­me, er Una­bom­be­ren Theo­do­re Ka­czyns­ki. Ka­czyns­ki, der var et ma­te­ti­ske vin­dun­der­barn, blev i en al­der af ba­re 25 år ek­stern lek­tor i ma­te­ma­tik på Ber­ke­ley Uni­ver­si­ty. I 1969 sag­de han dog plud­se­lig sin stil­ling op og flyt­te­de ud i en lil­le hyt­te i bjer­ge­ne i Mon­ta­na. Her­fra fo­re­tog han op igen­nem 1970er­ne og 1980er­ne en ra­ek­ke ter­r­or­an­greb i form af brev­bom­ber, som han adres­se­re­de til uni­ver­si­te­ter og luft­fart­s­sel­ska­ber. Iføl­ge Mark Hamm, er det tvivl­s­omt, om Ka­z­cyns­ki kun­ne ha­ve gen­nem­ført dis­se an­greb, hvis han ik­ke hav­de lidt af pa­ra­noid skizof­re­ni. »Det kan me­get vel va­e­re, at hans li­del­se gjor­de ham i stand til at fo­ku­se­re så me­get på sin sag. Han blev op­pe i bjer­ge­ne i fle­re år og brug­te må­ne­der på at byg­ge si­ne bom­ber. I al den tid hav­de han in­gen elek­tri­ci­tet, gik ik­ke i bad og var inds­murt i jord og møg. Hvem an­den end en per­son med psy­ki­ske li­del­ser vil kun­ne gen­nem­gå det?« på­pe­ger Hamm. Fo­re­stil­lin­gen om den en­som­me ulv er i me­di­er­ne – og til dels i vi­den­ska­be­lig sam­men­ha­eng – ble­vet kri­ti­se­ret, for­di det som re­gel al­tid vi­ser sig, at ter­r­o­ri­sten har haft en om­gangskreds el­ler be­kendt­ska­ber, som har haft sam­me ek­stre­me ide­o­lo­gi­ske over­be­vis­ning. Men Mark Hamm fast­hol­der, at det for­hold ik­ke rok­ker ved de­fi­ni­tio­nen af en en­som ulv. »In­gen af de en­som­me ul­ve ope­re­rer i et so­ci­alt vaku­um, selv ik­ke Ka­czyns­ki. Vi ta­en­ker som kri­mi­no­lo­ger, når vi de­fi­ne­rer, hvad en en­som ulv er. Det be­ty­der, at vi spør­ger til, hvem der var in­vol­ve­ret i at be­gå den kri­mi­nel­le hand­ling. Hvor­dan var må­let for ter­r­or­an­gre­bet ud­valgt, og hvad var mo­ti­vet? Hvor­dan var vå­be­net til­ve­je­bragt? Hvis in­gen tred­je­part er na­ert in­vol­ve­ret i sva­ret på dis­se spørgs­mål, står vi med en en­som ulv,« si­ger Hamm. Han pe­ger på, at de­fi­ni­tio­nen på en en­som ulv er et en­kelt in­di­vid, som be­går po­li­tisk el­ler ide­o­lo­gisk vold uden at va­e­re di­rek­te di­ri­ge­ret el­ler ha­ve få­et vå­ben og tek­nisk as­si­stan­ce ude­fra. Net­op den de­fi­ni­tion le­der hen til spørgs­må­let om, hvor­når man så er di­ri­ge­ret ude­fra. Er en per­son som Omar Ma­te­en, der dra­eb­te 49 men­ne­sker på en ho­mo­bar i Or­lan­do, for ek­sem­pel en en­som ulv, selv­om han svor tro­skab til Is­la­misk Stat? Iføl­ge Hamm er sva­ret ja, for­di Ma­te­en ik­ke blev di­rek­te be­or­dret til no­get. »Han blev op­mun­tret, og det er en an­den sag,« si­ger Hamm. Den lo­gik åb­ner op for, at fle­re af de IS-re­la­te­re­de ter­r­or­an­greb i Eu­ro­pa, som er ud­ført af en­kel­tin­di­vi­der, mulig­vis kan be­teg­nes som »en­som­me ul­ve«-an­greb, selv­om an­gre­be­ne er sket ef­ter Is­la­misk Stat har op­for­dret sym­pa­ti­sø­rer i Eu­ro­pa til at be­gå ter­r­or­an­greb, for ek­sem­pel ved at bru­ge en last­bil som vå­ben. Hvor­vidt dis­se an­greb rent fak­tisk er »en­som­me ul­ve«-an­greb, fo­re­lig­ger der in­gen stu­di­er af. Men me­get ty­der på, at der og­så blandt ji­ha­di­ster­ne fin­des en­som­me ul­ve med men­tale for­styr­rel­ser.

FOTO: SCANPIX

Ted Ka­czyns­ki, bed­re kendt som »Una­bom­be­ren«.

FOTO: SCANPIX

En men­tal li­del­se be­ty­der ik­ke, at man er ude af stand til at gen­nem­fø­re et ter­r­or­an­greb. Må­ske kan psy­ki­ske syg­dom­me li­ge­frem va­e­re en for­del. På bil­le­det An­ders Brei­vik.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.