Re­si­stens.

Weekendavisen - - Ideer - Af TINE EIBY

Bak­te­ri­ers for­svar bli­ver sta­er­ke­re og sta­er­ke­re, men dan­ske for­ske­re har fun­det en bag­vej.

Re­si­sten­te bak­te­ri­er. Hvad gør man, når strøm­men af nye an­ti­bi­o­ti­ka tør­rer ind? Man kig­ger dybt i bi­o­lo­gi­en og trev­ler re­si­sten­sen op.

ed bil­led­ligt talt at tra­e­de to mil­li­ar­der år til­ba­ge i evo­lu­tio­nen har en dansk for­sker­grup­pe for­må­et at gø­re et vel­kendt og an­er­kendt an­ti­bi­o­ti­kum virk­somt mod en sta­fy­lokok, det al­drig tid­li­ge­re har kun­net slå ihjel. I ste­det for at slå ned på en re­si­stens, som en bak­te­rie har op­ar­bej­det i mo­der­ne tid – en så­kaldt er­hver­vet re­si­stens – er de alt­så gå­et en helt an­den vej og har fjer­net en ind­byg­get egen­skab ved bak­te­ri­en, som na­e­sten si­den ti­der­nes mor­gen har gjort den na­tur­ligt re­si­stent over for nog­le ty­per af an­ti­bi­o­ti­ka. »På den må­de har vi fun­det ud af, hvor­dan vi helt en­kelt kan på­vir­ke bak­te­ri­en, så den bli­ver mod­ta­ge­lig over for be­hand­ling,« for­kla­rer mi­kro­bi­o­log og po­st­doc Mar­tin Vestergaard, som fik ide­en og er før­steskri­bent på den ar­ti­kel, som for ny­lig blev pu­bli­ce­ret i det vi­den­ska­be­li­ge tids­skrift mBio. Det dre­jer sig om den gu­le sta­fy­lokok, Stap­hy­lo­coc­cus au­reus, som gi­ver an­led­ning til sår og byl­der og i va­er­ste fald blod­for­gift­ning. Den har man al­drig kun­net be­hand­le med det el­lers virk­som­me an­ti­bi­o­ti­kum po­ly­myxin b, sta­fy­lokok­ken er fra na­tu­rens si­de re­si­stent over for stof­fet. Men ved at til­sa­et­te et sim­pelt og al­le­re­de god­kendt hja­el­pe­stof, der sa­el­ges som hel­se­kost­mid­del, har for­sker­ne få­et suc­ces med i la­bo­ra­to­ri­et at gø­re bak­te­ri­en føl­som over for det vel­kend­te an­ti­bi­o­ti­kum. For­sker­grup­pen, som le­des af mo­le­kyla­er­bi­o­log og pro­fes­sor Han­ne Ing­mer, har hjem­me på In­sti­tut for Ve­te­ri­na­er- og Hus­dyr­vi­den­skab på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet. Fra in­sti­tut­tet er der ud­sigt over for­søgs­stal­de­ne på det, vi en­gang kend­te bedst som Den Kgl. Ve­te­ri­na­er- og Land­bo­højsko­le. Adres­sen, Stig­bøj­len 4, lug­ter sta­dig lidt af dyr og land­brug. Fun­det kan da og­så vi­se sig at va­e­re re­le­vant for land­bru­get. Den må­ske mest kend­te ud­ga­ve af den gu­le sta­fy­lokok er den me­get om­tal­te syg­doms­frem­kal­den­de bak­te­rie MRSA, hvor M’et står for met­hi­cil­lin­re­si­stent. MRSA er i vid ud­stra­ek­ning ble­vet mod­stands­dyg­tig over for pe­ni­cil­li­ner og be­sla­eg­te­de an­ti­bi­o­ti­ka, og selv om der bli­ver holdt nø­je øje med den, bre­der den sig fort­sat med en stig­ning på om­kring 20 pro­cent om året. Den kom­mer isa­er her­til på grund af vo­res rej­se­ak­ti­vi­tet, men spre­der sig bå­de i ho­spi­tals­mil­jø­er og som en sa­er­lig hus­dyr­va­ri­ant i land­bru­get.

VNÅR man ta­ler om kam­pen mod MRSA og an­dre syg­doms­frem­kal­den­de bak­te­ri­er, kan man få det ind­tryk, at der er gå­et et re­gu­la­ert ta­ep­pe ned. Et ta­ep­pe af re­si­stens. Of­te ta­les der en­dog om mul­ti- el­ler pan­re­si­stens: alt­så at syg­doms­frem­kal­den­de bak­te­ri­er bli­ver mod­stands­dyg­ti­ge over for man­ge el­ler stort set al­le til­ga­en­ge­li­ge an­ti­bi­o­ti­ka. Så galt står det hel­dig­vis kun til med gan­ske få bak­te­ri­er. Den egent­li­ge kri­se, som kan få la­e­ger­ne op i det rø­de felt, er mang­len på nye an­ti­bi­o­ti­ka. Gul­dal­de­ren for de sto­re fund af an­ti­bi­o­ti­ske la­e­ge­mid­ler be­trag­tes sta­dig­va­ek som pe­ri­o­den mel­lem 1940rne og 1960er­ne. Den­gang var vej­en ba­net for at fin­de na­tur­li­ge an­ti­bi­o­ti­ka, ef­ter at Ale­xan­der Fle­m­ing i 1928 ved et til­fa­el­de hav­de fun­det den bak­te­ri­ed­ra­e­ben­de svamp Pe­ni­cil­li­um, der hav­de foru­re­net hans pe­triskål. I 1960er­ne fulg­te en tid, hvor la­e­ge­mid­del­for­ske­re eks­pe­ri­men­te­re­de med syn­testi­ske an­ti­bi­o­ti­ka – dog uden det sto­re held, bort­set fra de bredspek­t­re­de qui­no­lo­ner. Si­den­hen har sti­gen­de krav til, hvor sik­ker, pra­e­cis og bi­virk­nings­fri me­di­cin skal va­e­re, gjort det bå­de me­get dyrt og lang­va­rigt at ud­vik­le og mar­keds­fø­re nye mid­ler. Af sam­me grund har de­le af me­di­ci­nal­bran­chen gi­vet op. Der er gan­ske en­kelt ik­ke pen­ge i det. Der­for går mi­kro- og mo­le­kyla­er­bi­o­lo­ger i dis­se år nye ve­je. Frem for at sø­ge i et bredt felt i håb om at fin­de helt nye for­mer for na­tur­li­ge, syn­te­ti­ske el­ler se­mi­syn­te­ti­ske an­ti­bi­o­ti­ka er de be­gyndt at kig­ge dybt i bi­o­lo­gi­en. Hvor­dan skal man for­stå re­si­stens bi­o­lo­gisk? Kan man gø­re re­si­sten­te bak­te­ri­er føl­som­me igen? Den dan­ske for­sker­grup­pe med Mar­tin Vestergaard og Han­ne Ing­mer er et godt ek­sem­pel på den ten­dens. Ved at gå et skridt til­ba­ge og på­vir­ke helt ba­sa­le egen­ska­ber ved MRSA-bak­te­ri­er kan man plud­se­lig be­ka­em­pe den med et an­ti­bi­o­ti­kum, som tid­li­ge­re har va­e­ret an­vendt over for an­dre bak­te­ri­er, men som sta­fy­lokok­ken el­lers har va­e­ret na­tur­ligt re­si­stent over for: »Vi er så­dan set li­geg­la­de med, om sta­fy­lokok­ker­ne er re­si­sten­te over for pe­ni­cil­lin, for nu vi­ser vi, at vi i ste­det kan ram­me dem ved hja­elp af kom­bi­na­tio­nen af po­ly­myxin b og et hja­el­pe­stof. Re­sul­ta­tet er det sam­me: Bak­te­ri­en dør,« si­ger Han­ne Ing­mer. Vestergaard og Ing­mer vil til at te­ste, om det er mu­ligt at an­ven­de sam­me kom­bi­na­tion mod an­dre bak­te­ri­er. »Det er vo­res for­mod­ning, at an­dre bak­te­ri­er er føl­som­me over for det her hja­el­pe­stof kom­bi­ne­ret med an­ti­bi­o­ti­kum,« si­ger Han­ne Ing­mer. For­mod­nin­gen ga­el­der al­le sta­fy­lokok­ker og i det he­le ta­get klas­sen af så­kaldt gram­po­si­ti­ve bak­te­ri­er. »Na­e­ste skridt bli­ver at te­ste fle­re af de an­dre gram­po­si­ti­ve bak­te­ri­er – strep­tokok­ker, tu­ber­kulo­se, en­te­rokok­ker – al­le sam­men nog­le, hvor det vil va­e­re re­le­vant at se på, om man kan an­gri­be dem på den­ne her må­de.«

AN­TI­BI­O­TI­KA er i ud­gangs­punk­tet op­stå­et som bak­te­ri­ers og svam­pes eg­ne og så­le­des na­tur­li­ge kamp­mid­ler imod hin­an­den. Nog­le an­ti­bi­o­ti­ka vir­ker ved at tra­en­ge ind i bak­te­ri­e­cel­len, hvor de for­hin­drer dna-ko­pi­e­ring, stik­ker en ka­ep i hju­let for pro­te­in­syn­te­sen el­ler for­styr­rer cel­lens me­ta­bo­lis­me. An­dre, her­un­der pe­ni­cil­lin, for­hin­drer, at cel­len dan­ner ny cel­le­va­eg, når den de­ler sig, hvorfor va­eg­gen til sidst bli­ver så tynd, at den eks­plo­de­rer, og cel­len dør. Når en bak­te­ri­e­cel­le til­eg­ner sig re­si­stens mod et stof, kan det for ek­sem­pel skyl­des,

FOTO: SCI­EN­CE PHOTO LIBRARY/SCANPIX

MRSA-bak­te­ri­er i pe­triskål. MRSA er re­si­stent over­for an­ti­bi­o­ti­kum­met met­hi­cil­lin, men sta­dig føl­somt over­for stof­fet ce­foxi­tin, som ses midt i skå­len.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.