Nyt­tigt.

Weekendavisen - - Ideer - Af ASKE MUN­CK

Tv-se­ri­er som Wal­king De­ad og Bre­aking Bad kan la­e­re os om god og dår­lig le­del­se.

Dis­rup­tion. Ny­op­star­te­de fir­ma­er kan hen­te nyt­tig vi­den i Bre­aking Bad, og Wal­king De­ad er fuld af ek­semp­ler på god og dår­lig le­del­se. Fransk bog un­der­sø­ger, hvad mo­der­ne tv-se­ri­er kan la­e­re os om virk­som­heds­drift.

vis man som mil­li­onvis af tv-se­e­re klo­den rundt har sid­det kla­e­bet til ska­er­men og fulgt tv-se­ri­en Wal­king De­ad, tyn­get af dår­lig samvit­tig­hed over, at ens faib­le for det på én gang ner­vepi­r­ren­de og blod- og ma­te­ri­edryp­pen­de uni­vers sy­nes som et hjer­ne­dødt spild af tid, er der ik­ke grund til at fortviv­le la­en­ge­re. For i vir­ke­lig­he­den er se­ri­en en glim­ren­de ind­fø­ring i nog­le af de kom­pli­ce­re­de pro­blem­stil­lin­ger, en mo­der­ne virk­som­heds­le­der tum­ler med. I hvert fald hvis man skal tro et hold af eks­per­ter fra nog­le af Frank­rigs bed­ste ma­na­ge­ment-sko­ler. De me­ner nem­lig, at man kan la­e­re ik­ke så lidt om mo­der­ne ma­na­ge­ment og le­del­ses­ma­es­si­ge ud­for­drin­ger fra nog­le af de el­lers of­te tem­me­lig tvivls­om­me ho­ved­per­so­ner i de se­ne­ste års stør­ste se­ri­esuc­ce­ser. Der­for har de skre­vet bo­gen De Ma­cGy­ver à Mad Men – Qu­and les séri­es TV nous en­seig­nent le ma­na­ge­ment (»Når tv-se­ri­er la­e­rer os om ma­na­ge­ment«), som net­op er ud­kom­met i Frank­rig. I før­ste af­snit af Wal­king De­ad våg­ner den un­ge po­li­ti­be­tjent Ri­ck Gri­mes af en la­en­ge­re­va­ren­de ko­ma­tøs døs på et ho­spi­tal i en po­sta­po­ka­lyp­tisk ver­den, hvor en virus har gjort det me­ste af men­ne­ske­he­den til kan­ni­ba­li­sti­ske zom­bi­er. Mod al­le od­ds fin­der han sin fa­mi­lie og le­der gen­nem de føl­gen­de ot­te sa­e­so­ner sin ko­ne, søn (og si­den en spa­ed dat­ter) og en grup­pe over­le­ve­re gen­nem ha­es­bla­e­sen­de jag­ter og ner­vepi­r­ren­de op­gør i en at­mos­fa­e­re af for­fald, for­råd­nel­se og om­van­dren­de død. I grup­pens ud­ma­gren­de odys­sé på vej­en mod et en­de­ligt fri­sted mø­der den ud­for­drin­ger, for­ra­e­de­ri­er og magt­kam­pe, som en­hver an­den virk­som­hed, og vi føl­ger Ri­ck Gri­mes’ for­an­dring fra en ka­ris­ma­tisk, im­pulsiv og tem­pe­ra­ments­fuld le­der til en me­re af­må­lt og kon­trol­le­ret le­der, der for­sø­ger at la­e­re sin

Hgrup­pe selv at over­le­ve, men som og­så li­der og fø­ler med sin grup­pe. Ri­ck Gri­mes dyr­ker en form for grup­pe­be­styr­ken­de le­der­skab, der for­sta­er­kes af kon­fron­ta­tio­ner­ne med de an­dre grup­per af over­le­ve­re, som ho­ved­per­so­ner­ne stø­der på un­der­vejs. Som ek­sem­pel­vis den ka­ris­ma­ti­ske, men au­to­ri­ta­e­re og ubarm­hjer­ti­ge Gu­ver­nor, som le­der den be­fa­e­ste­de by Wood­bury, og som kra­e­ver un­der­ka­stel­se af si­ne by­s­børn, som han sø­ger at gø­re af­ha­en­gi­ge af sig selv for at sik­re gre­bet om sin egen magt – en le­del­ses­stil, der hø­rer det for­ri­ge år­hund­re­de til. Men vi mø­der og­så den fryg­tind­g­y­den­de, bruta­le og na­er­mest guru­ag­ti­ge ban­de­le­der Ne­gan, der ud­byt­ter an­dre over­le­ve­re og gør dem til sla­ver. Og i den helt ek­stre­me en­de af det bre­de spek­trum: Ga­reth, le­de­ren af lej­ren Ter­mi­nus, for hvem må­let al­tid hel­li­ger mid­let, og som for at sik­re sin grup­pes over­le­vel­se i en res­sour­cek­nap ver­den har sat kan­ni­ba­lis­me i sy­stem og slag­ter og spi­ser til­lok­ke­de ny­til­kom­ne un­der det mor­bi­de slo­gan: »Jo­in us, or fe­ed us.« Her­over­for vir­ker Ri­ck Gri­mes’ le­del­ses­me­to­de ek­sem­pla­risk. Den vi­ser først og frem­mest se­e­ren, at godt le­der­skab ra­ek­ker vi­de­re end blot ka­ris­ma og per­son­li­ge kom­pe­ten­cer. Det er og­så nød­ven­digt kon­stant at til­pas­se le­del­ses­stra­te­gi­en, så den ska­ber en form for kol­lek­tiv mod­stand­s­kraft i et usta­bilt mil­jø. Li­ge­som en god le­der er i stand til at fin­de den ret­te ba­lan­ce mel­lem at kon­fe­re­re med sin grup­pe (la­es: virk­som­hed) og tra­ef­fe eg­ne su­ve­ra­e­ne og ene­rå­di­ge be­slut­nin­ger, når om­sta­en­dig­he­der­ne kra­e­ver det. Bo­gen be­skri­ver og­så mø­det med mar­ke­det og po­ten­ti­el­le kon­kur­ren­ter. Til det for­mål tra­ek­ker for­fat­ter­ne på se­ri­en Bre­aking Bad, der bru­ges til at be­ly­se grund­la­eg­gen­de la­e­resa­et­nin­ger om, hvor­dan man skridt for skridt etab­le­rer en startup-virk­som­hed i et fast­låst mar­ked. Se­ri­en hand­ler om ke­mila­e­re­ren Walt­her Whi­te fra Al­bu­querque i New Me­xi­co, der får kon­sta­te­ret en uhel­bre­de­lig lun­gecan­cer, og som bi­job­ber på en bilvask, men al­li­ge­vel al­tid har over­tra­ek på kon­to­en. Han har kort tid til­ba­ge og vil ger­ne ef­ter­la­de en sjat pen­ge til sin ko­ne og han­di­cap­pe­de søn, og der­for be­gyn­der han at frem­stil­le sin egen me­tam­fe­ta­min. Men han mang­ler én med kend­skab til bran­chen og al­li­e­rer sig der­for med sin tid­li­ge­re elev og ama­tør-narko­pus­her Jes­se Pink­man. Sam­men lyk­kes det dem gen­nem se­ri­ens fem sa­e­so­ner at ska­be narkoim­pe­ri­et BluSky, som med sin sa­er­li­ge blå og lut­re­de me­tam­fe­ta­min le­ve­rer et sko­le­ek­sem­pel på de se­ne­ste års mo­de­ord »dis­rup­tion«: De to bry­der det ek­si­ste­ren­de mar­ked op og bli­ver en mul­ti­na­tio­nal gi­gant, der knu­ser kon­kur­ren­ter­ne. Se­ri­en de­mon­stre­rer seks gyld­ne reg­ler for en­hver startup. Først og frem­mest gi­ver det kun me­ning at op­star­te en virk­som­hed, hvis pro­duk­tet ud­fyl­der et de­fi­ne­ret be­hov på et klart iden­ti­fi­ce­ret mar­ked; i er­hvervs­sko­lej­ar­gon PMF (»pro­duct-mar­ket fit«). Der­na­est er det af­gø­ren­de at ska­be et godt hold med for­skel­li­ge kom­pe­ten­cer, der kom­plet­te­rer hin­an­den. Der skal va­e­re hur­tig le­ve­ring, for­di kun­der­ne el­lers mi­ster in­ter­es­sen, li­ge­som der skal va­e­re fo­kus på kva­li­te­ten og bru­ge­rens op­le­vel­se. Sam­ti­dig skal man uaf­la­de­ligt la­e­re af mar­ke­det og bru­ger­ne for lø­ben­de at kun­ne for­bed­re sit pro­dukt. Og sidst men ik­ke mindst skal man va­e­re i stand til at ska­le­re sin pro­duk­tion lyn­hur­tigt, så man kan sva­re på plud­se­ligt sti­gen­de ef­ter­spørgsel. Så­dan fort­sa­et­ter bo­gen: Gen­nem tv-se­ri­en Narcos, om det co­lom­bi­an­ske Me­del­linkar­tels navn­kun­di­ge narko­boss Pablo Esco­bar og hans kamp for at snø­re og und­vi­ge det ame­ri­kan­ske narkopo­li­ti DEA, be­ly­ses vig­tig­he­den af at sty­re stra­te­gisk kom­mu­ni­ka­tion og in­for­ma­tion i en virk­som­hed. Dr. Gre­gory Hou­se i se­ri­en Hou­se le­ve­rer et frem­ra­gen­de ek­sem­pel på de pro­ble­mer, der op­står, når man har en ge­ni­al mel­lem­le­der, som er kom­plet blot­tet for em­pa­ti, og som ik­ke respek­te­rer sin egen rol­le i hie­rar­ki­et. Og suc­ces-se­ri­en Sop­ra­nos le­ve­rer et klas­sisk ek­sem­pel på en bla­e­sen­de in­kom­pe­tent le­der, ma­fi­a­bos­sen To­ny Sop­ra­no, hvis over­fla­di­ske for­søg på at slå sin egen le­gi­ti­mi­tet fast kon­stant øde­la­eg­ges af rin­ge be­slut­nin­ger, pres fra om­gi­vel­ser­ne, en fast­låst or­ga­ni­sa­tion og en alt for ud­bredt hang til at ly­ve og for­dre­je. Ly­der det langt ude? Må­ske. Men tv-se­ri­er­nes over­ord­ne­de pro­blem­stil­lin­ger er for­ank­ret i vir­ke­lig­he­den, og gan­ske som mo­der­ne virk­som­heds­le­de­re er ka­rak­te­rer­ne kon­fron­te­ret med di­lem­ma­er, bens­pa­end, kon­flik­ter, al­li­an­cer og krav til til­pas­ning, om­stil­ling og in­nova­tion. Når en tv-se­rie før­ste gang lig­ger på teg­ne­bra­et­tet, af­ha­en­ger dens suc­ces af, om den pro­blem­stil­ling, som den be­skri­ver dra­ma­tur­gisk, og­så vil va­e­re re­le­vant for tv-se­er­ne, når se­ri­en to­ner frem på ska­er­men må­ne­der el­ler år ef­ter de før­ste spa­e­de skridt med sce­na­ri­et. Så van­ske­lig er pro­ces­sen, at om­kring ni ud af ti tv-se­ri­er fejl­er og al­drig bli­ver ful­dendt ef­ter de før­ste pi­lo­t­af­snit. Det sam­me ga­el­der i bred for­stand for virk­som­he­der: Fra de før­ste op­start­si­de­er til virk­som­he­den er klar til sit mø­de med er­hvervs­li­vet i den vir­ke­li­ge ver­den, af­ha­en­ger dens mu­lig­he­der for at over­le­ve i vid ud­stra­ek­ning af, om den grund­la­eg­gen­de idé sta­dig er re­le­vant, og om den bli­ver løst til­freds­stil­len­de.

Benoît Au­bert & Benoît Meyro­nin: De Ma­cGy­ver à Mad Men – Qu­and les séri­es TV nous en­seig­nent le ma­na­ge­ment. Du­nod, 2017.

Højt­la­es­ning

Hvis De er abon­nent, kan De hø­re Aske Mun­ck la­e­se sin ar­ti­kel på Ly­da­vi­sen.dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.