Gam­le ris til nye ti­der

Weekendavisen - - Ideer - Af ANNETTE K. NI­EL­SEN

Gen­brug. Si­den 1960er­ne har In­di­en sat­set på gen­mo­di­fi­ce­re­de, højty­den­de ris­sor­ter, der ik­ke al­tid eg­ner sig til lo­ka­le for­hold. Nu vil in­di­ske ris­for­ske­re brin­ge mang­fol­dig­he­den til­ba­ge.

e fle­ste ken­der den in­di­ske ris­sort bas­ma­ti, som man kan kø­be i et hvil­ket som helst su­per­mar­ked i Dan­mark. Ar­ten er så ud­bredt, at det er li­ge før, man kun­ne tro, at bas­ma­ti­ris sim­pelt­hen er ens­be­ty­den­de med in­disk ris. Det er in­gen­lun­de til­fa­el­det. På mar­ke­der rundt­om­kring i In­di­en fin­der man ris med nav­ne som Madns­un­dra, Tulsi­ba­sa, Na­li­a­la­ta, Ag­ni­ba­na og utal­li­ge an­dre. Nog­le ris­ty­per bli­ver dyr­ket, for­di de har en sa­er­lig aro­ma og smag, an­dre for­di de har en sa­er­lig at­tråva­er­dig far­ve og kon­si­stens, og det be­ty­der en bed­re pris på det lo­ka­le mar­ked. An­dre ty­per ris bli­ver dyr­ket af me­re prag­ma­ti­ske grun­de. De kan va­e­re tør­ke­re­si­sten­te, el­ler og­så kan de tå­le at stå un­der man­ge me­ter vand i fle­re da­ge. Nog­le sor­ter er re­si­sten­te over for di­ver­se ska­de­dyr el­ler svam­pe­an­greb ty­pi­ske for den re­gion, hvor de bli­ver dyr­ket. Man an­slår, at for om­kring 60 år si­den, før den så­kaldt Grøn­ne Re­vo­lu­tion, hvor højty­den­de ris­sor­ter blev in­tro­du­ce­ret over he­le lan­det, dyr­ke­de in­di­ske bøn­der om­kring 100.000 for­skel­li­ge slags ris. Som man aner, er ris en ek­stremt for­skel­lig­ar­tet af­grø­de, der har til­pas­set sig al­skens va­ekst­be­tin­gel­ser over det in­di­ske sub­kon­ti­nent. I dag dyr­ker man dog kun en brøk­del af de va­ri­an­ter, man tid­li­ge­re har dyr­ket. De har nem­lig måt­tet vi­ge plad­sen for for­holds­vis få højty­den­de sor­ter, og si­den 1960er­ne har In­di­en for­vand­let sig fra et ri­sim­por­te­ren­de land til et ri­s­eks­por­te­ren­de land. Det in­ter­na­tio­na­le ris­forsk­nings­in­sti­tut i Fi­lip­pi­ner­ne skri­ver, at In­di­en nu eks­por­te­rer me­re ris end no­get an­det land. I sam­me pe­ri­o­de er lan­dets be­folk­ning vok­set fra 350 mil­li­o­ner til 1,3 mil­li­ar­der. De højty­den­de ris­sor­ter bli­ver nu dyr­ket på me­re end 80 pro­cent af In­di­ens ris­mar­ker, hvil­ket selvsagt be­ty­der, at en stor del af lan­dets ris­di­ver­si­tet er gå­et tabt.

DLIGESOM en ra­ek­ke an­dre af­grø­der står ris­dyr­kel­se for­an sto­re ud­for­drin­ger ik­ke mindst i for­hold til kli­ma­for­an­drin­ger. Me­re tør­ke i nog­le om­rå­der og for me­get regn i an­dre aen­drer va­ekst­be­tin­gel­ser­ne og til­tra­ek­ker nye ska­de­dyr og an­dre pla­ger. For­sker­ne gran­sker der­for tra­di­tio­nel­le ris­ty­per, så man ved hja­elp af GMO kan for­bed­re de højty­den­de sor­ter med ge­ner in­tro­du­ce­ret fra de gam­le re­si­sten­te ris­sor­ter. Det in­ter­na­tio­na­le ris­forsk­nings­in­sti­tut hu­ser da og­så en ris­gen­bank med frø fra over 131.000 ris­ty­per fra ris­pro­du­ce­ren­de lan­de, hvoraf na­e­sten 17 pro­cent kom­mer fra In­di­en, der dan­ner grund­lag for me­gen af den­ne forsk­ning. En an­den og me­re ar­bejds­kra­e­ven­de må­de at be­va­re di­ver­si­te­ten i af­grø­der på er ved hja­elp af le­ven­de gen­ban­ker. Her dyr­ker man de fak­ti­ske frø, hø­ster, be­va­rer frø­e­ne og sår fra år til år. På den må­de be­va­rer man og­så kend­skab til de dyrk­nings­me­to­der, som for­skel­li­ge af­grø­der for­drer. Den uaf­ha­en­gi­ge in­di­ske ris­for­sker De­bal Deb le­der en lil­le, le­ven­de ris­gen­bank i Kora­put i den in­di­ske del­stat Oris­sa. Kora­put er an­gi­ve­ligt et hots­pot for en fro­dig­hed af ris­ty­per. Iføl­ge en ar­ti­kel i The Hin­du (23. sep­tem­ber 2017) vi­ste en stats­lig un­der­sø­gel­se fra 1950er­ne, at bøn­der­ne dyr­ke­de over 1700 for­skel­li­ge slags ris net­op i det om­rå­de. De­bal Deb ar­bej­der sam­men med ris­bøn­der i re­gio­nen, der af for­skel­li­ge grun­de har valgt at dyr­ke tra­di­tio­nel­le ris­sor­ter ved si­den af de højty­den­de ris­sor­ter. Af de 1200 for­skel­li­ge ris­ty­per, Deb dyr­ker i sin le­ven­de gen­bank, kom­mer over 200 fra lo­ka­le bøn­der. Deb si­ger til The Hin­du, at det er vig­tigt at ar­bej­de med lo­ka­le bøn­der, for de har den for­nød­ne vi­den om de for­skel­li­ge ris­ty­pers eg­net­hed til ek­sem­pel­vis at kun­ne vok­se un­der vand i lan­ge pe­ri­o­der el­ler mod­stå an­greb fra be­stem­te ska­de­dyr. Iføl­ge den in­di­ske we­ba­vis TheWi­re.in (11. juli 2017) men­te in­disk ris’ grand old mand R.H. Ri­chha­ria, der skrev stor­va­er­ket Ri­ces of In­dia i 1966, at nog­le af de tra­di­tio­nel­le ris­sor­ter fak­tisk var li­ge så højty­den­de som de fre­mav­le­de sor­ter. Han var i en år­ra­ek­ke le­der af In­di­ens Cen­tral Ri­ce Re­search In­sti­tu­te og ar­bej­de­de imod ind­fø­rel­sen af dis­se HYV-ris og for en land­brugs­stra­te­gi, der ba­se­re­de sig på In­di­ens tra­di­tio­nel­le ris­sor­ter. Ik­ke over­ra­sken­de er Deb og­så kri­tisk over for ind­fø­rel­sen af de ude­frakom­men­de højty­den­de ris­sor­ter, for­di bøn­der­ne hvert år skal kø­be frø fra de sto­re ris­frøpro­du­cen­ter, sam­ti­dig med at de højty­den­de sor­ter ik­ke al­tid eg­ner sig til lo­ka­le va­ekst­for­hold. Des­u­den skal bøn­der­ne bru­ge knap­pe øko­no­mi­ske res­sour­cer på at kø­be den gød­ning og de pe­sti­ci­der og ukr­udts­mid­ler, der er nød­ven­di­ge for at dyr­ke dis­se ty­per ris. Blandt Debs støt­ter er den kon­tro­ver­si­el­le in­di­ske mil­jøak­ti­vist Van­da­na Shi­va, der i åre­vis har ka­em­pet imod lan­dets af­ha­en­gig­hed af gen­mo­di­fi­ce­re­de, højty­den­de ris­sor­ter. Det er Debs vi­sion at ska­be le­ven­de ris­gen­ban­ker i al­le In­di­ens del­sta­ter i sam­ar­bej­de med lo­ka­le for­ske­re og bøn­der for på den må­de at be­va­re lan­dets ri­ge ris­di­ver­si­tet. For De­bal Deb er det ik­ke et mål i sig selv at ha­ve man­ge for­skel­li­ge va­ri­an­ter ris, men sna­re­re et spørgs­mål om at sik­re et ba­e­re­dyg­tigt land­brug.

FOTO: SCANPIX

Et ud­valg af lo­ka­le ris­sor­ter på mad­festi­val i det nor­døst­li­ge In­di­en.

Mo­der­ne ris­sor­ter gi­ver et højt ud­byt­te, men kan pas­se dår­ligt til de lo­ka­le va­ekst­for­hold.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.