Ste­det med kvi­ste

By­navn. En ny by ved Aar­hus skal hed­de Nye, mens en an­den ny by ved Fre­de­riks­sund får nav­net Vin­ge. Det er der selv­føl­ge­lig en dy­be­re me­ning med – li­ge­som der er en for­kla­ring på det gam­le by­navn Lem­m­ing.

Weekendavisen - - Faktisk - Af LAURA KJESTRUP NI­EL­SEN

En fre­dag sidst i au­gust jog en flok jak­kesa­et­kla­ed­te ma­end spa­der­ne i jor­den på et stort bart styk­ke jord lidt nord for Aar­hus. Det var før­ste spa­destik, som den slags fest­li­ge be­gi­ven­he­der kal­des, til en helt ny by. Nu er jak­kesa­et­te­ne skif­tet ud med ma­end i ar­bejd­s­tøj, der sty­rer gra­ve­ma­ski­ner og la­eg­ger klo­a­k­rør i jor­den. Om et år flyt­ter de før­ste ind­byg­ge­re ind, og i lø­bet af de na­e­ste 25-30 år vil by­en ef­ter pla­nen nå op på 15.000-20.000 ind­byg­ge­re. Det er om­trent li­ge så man­ge, som der bor i for ek­sem­pel Ka­lund­borg, Ny­borg el­ler Skan­der­borg. »Jeg bli­ver må­ske 90 år, før by­en er fa­er­dig, men det sat­ser jeg da på at op­le­ve,« si­ger Jørn Ta­ek­ker fra fir­ma­et Ta­ek­ker Group, der ejer det me­ste af jor­den un­der den nye by. Det be­ty­der, at Jørn Ta­ek­ker be­stem­mer me­get, og han har blandt an­det be­stemt, at al jor­den mel­lem hu­se­ne skal va­e­re fa­el­les i den nye by. Den nye by skal nem­lig va­e­re an­der­le­des. Na­tu­ren skal ha­ve plads mel­lem hu­se­ne, og regn­van­det skal op­sam­les, ren­ses og bru­ges til tøjvask og toilet­skyl. Der skal va­e­re de­le­bi­ler, de­le­cyk­ler og byt­tebørs, hvor man kan byt­te ting med hin­an­den, og i det he­le ta­get skal fa­el­les­ska­bet med de an­dre ind­byg­ge­re va­e­re en vig­tig del af li­vet i den nye by.

Når Nye bli­ver gam­mel

Så­dan en helt ny by skal na­tur­lig­vis og­så ha­ve et navn. Og ef­ter man­ge mø­der og me­gen snak nå­e­de man frem til nav­net Nye. Det er alt­så det, der kom­mer til at stå på by­skil­te­ne, når de bli­ver sat op. Nav­net Nylev var og­så i spil, men det er og­så et ef­ter­navn, som er nav­ne­be­skyt­tet. Der­for kan man ik­ke li­ge nup­pe det til et by­navn. »Jeg sy­nes, nav­net Nye klin­ger godt og vi­ser, at vi vil no­get an­det end an­dre nye by­er. Vi me­ner det fak­tisk, når vi si­ger, at vi vil gø­re tin­ge­ne på en ny og an­der­le­des må­de,« si­ger Jørn Ta­ek­ker. Det er dog ik­ke al­le, der er li­ge gla­de for det nye by­navn, men han ta­ger kri­tik­ken ro­ligt. »No­gen har spurgt, om Nye så skal hed­de Gam­le, når by­en ik­ke er ny me­re. Men Ny­kø­bing har jo som be­kendt ik­ke skif­tet navn til Gam­mel­kø­bing,« si­ger Jørn Ta­ek­ker. Og det kan han ha­ve ret i. Hver­ken Ny­kø­bing Mors, Ny­kø­bing Sja­el­land el­ler Ny­kø­bing Fal­ster har skif­tet navn, selv­om de er ble­vet gam­le. De stam­mer nem­lig al­le fra Mid­delal­de­ren og er der­for ik­ke spor nye la­en­ge­re. Der er dog få dan­ske by­er, der har skif­tet navn til no­get helt an­det gen­nem hi­sto­ri­en. Det ga­el­der blandt an­det lands­by­er­ne Rum­perup og Gum­perup på Sja­el­land, hvor be­bo­er­ne var så ke­de af by­nav­ne­ne, at de i 1920rne blev om­døbt til Høj­sted og Kl­in­te­by.

Fø­lel­ser for Tarm

Men og­så i dag er der en del by­nav­ne, som får folk til at smi­le og gri­ne. Be­bo­er­ne i Rø­ved på Djursland og Hel­ved i Søn­derjyl­land er nok vant til, at an­dre har en sjov kom­men­tar til de­res bys navn. Og hvor­dan mon det er at bo i Lem, Tarm el­ler Sa­ed? »Jeg tror, ind­byg­ger­ne vaen­ner sig til det. De fle­ste men­ne­sker er gla­de for de­res by og vil ik­ke ha­ve la­vet by­nav­net om,« forta­el­ler Pe­der Gam­melt­oft fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, der for­sker i sted­nav­ne. Han na­ev­ner by­en Tarm som ek­sem­pel. I 2005 var der ta­le om at la­eg­ge by­en ind un­der na­bo­by­en Skjern. På den må­de skul­le by­nav­net Tarm sim­pelt­hen slet­tes af land­kor­tet. Det syn­tes lo­kal­po­li­ti­ker­ne i Skjern var en va­el­dig god idé, men det vi­ste sig, at bor­ger­ne i Tarm fak­tisk var gla­de for de­res by­navn. Så sa­gen end­te med, at Tarm be­holdt sit navn. »Der rej­ste sig en de­ci­de­ret bor­ger­storm i Tarm, og det vi­ser jo, at vi la­eg­ger man­ge fø­lel­ser i det sted, vi kom­mer fra. Vo­res by si­ger no­get om, hvem vi er, og er på den må­de med til at gi­ve os iden­ti­tet,« for­kla­rer Pe­der Gam­melt­oft. Så mens al­min­de­li­ge men­ne­sker ge­ne­relt er til­fred­se med de­res bys navn, er det mest po­li­ti­ke­re, der går op i at bran­de de­res by­er. Det be­ty­der for ek­sem­pel, at by­nav­net skal gi­ve folk nog­le be­stem­te bil­le­der i ho­ve­d­et, når de hø­rer det. Nav­net Vin­ge til en helt ny by ved Fre­de­riks­sund er for ek­sem­pel valgt, for­di det skal få folk til at ta­en­ke på po­si­ti­ve ting som ba­e­re­dyg­tig­hed og »luft un­der vin­ger­ne«. Nog­le by­er for­sø­ger sig og­så med at skif­te sta­ve­må­de for at for­ny sig. Det ga­el­der for ek­sem­pel Aar­hus, der 1. ja­nu­ar 2011 skif­te­de fra År­hus til Aar­hus for at gø­re nav­net me­re spi­se­ligt for uden­land­ske virk­som­he­der og turi­ster, der ik­ke ken­der bog­sta­vet å.

Ryd­det for breg­ner

Der er en god for­kla­ring på langt de fle­ste by­nav­ne. Of­te er det by­nav­ne­nes en­del­ser, der forta­el­ler no­get om, hvor­dan by­er­ne er ble­vet til. Det ga­el­der for ek­sem­pel dan­ske by­er som Ny­kø­bing, Ring­kø­bing og AErøs­kø­bing, der jo al­le en­der på kø­bing. »Kø­bing be­ty­der køb­stad, så det var sim­pelt­hen de ste­der, hvor det var lov­ligt at dri­ve han­del til hver­dag i Mid­delal­de­ren,« for­kla­rer Pe­der Gam­melt­oft. I Dan­mark har vi og­så fle­re tu­sin­de by­er, der en­der på strup, rup og drup. De tre en­del­ser stam­mer al­le fra or­det torp, der blev brugt om en ud­flyt­ter­be­byg­gel­se i Vikin­ge­ti­den. I Nord­s­ja­el­land er der man­ge by­er, der en­der på rød. Og det har ik­ke no­get med far­ven rød at gø­re, for rød kom­mer af or­det ryd – en ryd­ning. Bir­ke­rød er alt­så ste­det, hvor man har ryd­det – det vil si­ge fa­el­det – bir­ke­tra­e­er­ne for at gø­re plads til en by, mens det i Breg­ne­rød var breg­ner­ne, der måt­te la­de li­vet. Mens de fle­ste by­nav­ne kan for­kla­res ved at dyk­ke ned i hi­sto­ri­en, er Nye uden for Aar­hus no­get helt nyt. Og så al­li­ge­vel ik­ke. Ar­ka­e­o­lo­ger fra Mo­es­gaard Mu­se­um har nem­lig blandt an­det fun­det knog­ler, fl­int, et rens­dyr­ge­vir, horn fra en urok­se og en stump af et elg­ge­vir i jor­den. Fun­de­ne vi­ser, at her har bo­et men­ne­sker for om­kring 10.000 år si­den. Så selv­om Nye er helt ny, kan frem­ti­dens ind­byg­ge­re ta­en­ke på, at de langt­fra er de før­ste men­ne­sker på den­ne lil­le plet på Jor­den.

Så­dan fo­re­stil­ler man sig, at by­en Nye kom­mer til at se ud, når den er byg­get fa­er­dig.

KJESTRUP NI­EL­SEN FOTO: LAURA

i ret­ning be­ty­der no­get Nav­net om­rå­de«. i udyr­ket af »lil­le dal

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.