Ham­mer­haj

Weekendavisen - - Faktisk -

Ham­mer­haj­en er en af na­tu­rens sa­e­re skab­nin­ger. Sel­ve krop­pen er ik­ke så me­get an­der­le­des end an­dre ha­jers. Det er ho­ve­d­et til gen­ga­eld: for­met som en ham­mer med øj­ne­ne sid­den­de ude i hver en­de. Der er dog en ra­ek­ke for­de­le ved det lø­jer­li­ge ud­se­en­de. Først og frem­mest er ham­me­ren fuld af elek­tri­ske sen­so­rer, som kan bru­ges til at be­døm­me af­stan­de og til at fin­de byt­te. Sen­so­rer­ne kan op­fat­te selv en me­get svag puls på lang af­stand, og på den må­de kan ham­mer­haj­en fin­de fisk, der el­lers har gemt sig for ik­ke at bli­ve spist. Ham­me­ren kan og­så bru­ges som en ek­stra fin­ne. Ham­mer­haj­en kan mil­dest talt ven­de på en tal­ler­ken lyn­hur­tigt. Der er ni ar­ter af ham­mer­ha­jer, der er vidt for­skel­li­ge i bå­de ud­se­en­de og stør­rel­se. Sel­ve ham­me­ren er og­så vidt for­skel­lig i bå­de stør­rel­se og form. Men iføl­ge ny forsk­ning fra Fl­o­ri­da Uni­ver­si­tet be­ty­der det ik­ke no­get for de for­skel­li­ge ar­ters ev­ne til at svøm­me og fin­de fø­de. Det over­ra­ske­de dog for­sker­ne, at mens ha­jer­ne svøm­me­de, be­va­e­ge­de de ham­me­ren i et me­get højt tem­po. Det skyl­des, at ha­jer­ne på den må­de kan af­sø­ge et me­get stør­re om­rå­de for fø­de. René Gum­mer

FOTO: CRISTIANO DEANO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.