For­skel­len på en ged og en breg­ne

Weekendavisen - - Faktisk - Af JENS OLAF PEPKE PE­DER­SEN, DTU SPACE

Vi­den­skab. Ny bog forta­el­ler, hvor­dan ver­den ha­en­ger sam­men, li­ge fra Big Bang til den sam­ling af mo­le­ky­ler, der ud­gør en ged. BOG

an man skri­ve en bog om he­le ver­den? Nej, det kan man na­tur­lig­vis ik­ke, men bi­o­lo­gen Jo­han Ol­sen har al­li­ge­vel for­søgt at skri­ve en bog om den del af ver­den, der hand­ler om Big Bang, og hvor­dan stjer­ner og pla­ne­ter blev dan­net, og li­vet op­stod og ud­vik­le­de sig på Jor­den. Han skri­ver og­så om em­ner som re­la­ti­vi­tet­ste­o­ri, kvan­te­me­ka­nik, mørkt stof og mørk ener­gi, som man nor­malt ik­ke kan la­e­se om i bøger til børn, for­di det er te­o­ri­er, der er me­get sva­e­re at for­stå. Selv de dyg­tig­ste fy­si­ke­re har fak­tisk ik­ke for­stå­et, hvad mørkt stof og mørk ener­gi er for no­get, så der­for er det hel­ler ik­ke nemt at for­kla­re. I bo­gen har for­fat­te­ren der­for og­så gjort mest ud af at forta­el­le om nog­le af de ma­er­ke­li­ge ting, som føl­ger af for ek­sem­pel re­la­ti­vi­tet­ste­o­ri­en og kvan­te­me­ka­nik­ken, og det gør han me­get godt. Det er og­så fint, at bo­gen skri­ver om, hvad forsk­ning går ud på. For­sker­ne fin­der ik­ke sand­he­den om ver­den, men kun den simp­le­ste for­kla­ring på det, vi kan ob­ser­ve­re, og den aen­drer sig of­te, når vi ob­ser­ve­rer me­re og me­re. Den sid­ste halv­del af bo­gen hand­ler om bi­o­lo­gi, og det er nok den bed­ste del, må­ske for­di for­fat­te­ren selv er bi­o­log. No­get af det spa­en­den­de er at la­e­se om, hvor me­get al­le le­ven­de ting har til fa­el­les, selv­om de ser for­skel­li­ge ud. For ek­sem­pel kan man godt sy­nes, at der er stor for­skel på en ged og en breg­ne, men hvis man ser på, hvad der hol­der liv i de to or­ga­nis­mer, er man­ge af de grund­la­eg­gen­de me­ka­nis­mer helt de sam­me. Hvis man var på stør­rel­se med et lil­le mo­le­ky­le, vil­le det selv for en bi­o­log va­e­re sva­ert at se for­skel på en ged og en breg­ne.

KOg den dyg­tig­ste bi­o­log vil­le ik­ke kun­ne se for­skel på en mus og et men­ne­ske ne­de i mo­le­kyle­ver­de­nen. For­fat­te­ren har selv for­sket i pro­te­i­ner, som er nog­le af de vig­tig­ste mo­le­ky­ler for bi­o­lo­ger, så dem er der og­så et ka­pi­tel om. Liv kan ik­ke ek­si­ste­re uden pro­te­in, og der er pro­te­i­ner al­le ste­der. Vo­res hår er la­vet af pro­te­i­ner, li­ge­som lin­ser­ne i vo­res øj­ne. Det er og­så pro­te­i­ner, der sør­ger for, at vi kan se med øj­ne­ne og sen­de sig­na­ler til hjer­nen om, hvad vi ser. Når vi spi­ser, sør­ger nog­le pro­te­i­ner for at la­ve ma­den om til det, krop­pen skal bru­ge. Cel­ler­ne i vo­res krop in­de­hol­der og­så DNA­mo­le­ky­ler, som be­stem­mer, hvil­ke pro­te­i­ner der skal la­ves og hvor­når. DNA-mo­le­ky­ler­ne er vo­res ar­ve­ma­te­ri­a­le, som be­stem­mer, hvor­dan et men­ne­ske, et dyr el­ler en plan­te skal se ud, og hvad den skal kun­ne. En gang imel­lem sker der små aen­drin­ger i DNA-mo­le­ky­ler­ne, og hvis aen­drin­gen be­ty­der, at dy­ret fun­ge­rer bed­re, så får det en for­del i kon­kur­ren­cen med de an­dre. I bo­gens ek­sem­pel er det en ka­nin, der bed­re kan tå­le at spi­se en be­stemt slags ma­el­kebøt­ter, og så bli­ver den ka­nin­ty­pe hur­tigt den mest ud­bred­te. Dis­se små aen­drin­ger i ar­ve­ma­te­ri­a­let gør, at na­tu­ren he­le ti­den er i for­an­dring, hvil­ket vi og­så kal­der evo­lu­tion. Bo­gen forta­el­ler me­get om, hvor­dan li­vet har ud­vik­let sig gen­nem evo­lu­tion, og isa­er står der rig­tig me­get om di­nosau­rer­ne, og hvor­dan ud­vik­lin­gen del­te dem i to grup­per, som kal­des fug­le­hof­te­de og fir­bens­hof­te­de. Det hav­de va­e­ret me­re in­ter­es­sant at la­e­se me­re om de man­ge an­dre dyr. Det er egent­lig lidt sjovt, at for­fat­te­ren skri­ver så me­get om di­nosau­rer, for han me­ner selv, at der al­le­re­de er skre­vet så man­ge di­nosaur­bø­ger, at hvis vi tog dem al­le sam­men og la­ve­de dem om til toilet­pa­pir, så vil­le he­le Jor­dens be­folk­ning ha­ve nok til re­sten af li­vet. For­fat­te­ren har gjort me­get ud af at skri­ve i et sprog, som er nemt at for­stå for børn, selv­om det glip­per et par gan­ge, som når han skri­ver om en di­nosaurs »pu­bis-ben«, om »dog­ma­ti­ske pra­e­ster«, og at man til et for­søg skal bru­ge et »ob­jek­tivt må­le­in­stru­ment«. Bo­gen er skre­vet i et sprog, som man må­ske vil­le bru­ge, når man skal ta­le med børn, og jeg ved ik­ke, om børn og­så fo­re­tra­ek­ker det, når de skal la­e­se selv. Men hvis børn kan li­de det, så er det godt. For så er det en god bog.

Bo­gen om ver­den. Jo­han Ol­sen. Il­lu­stre­ret af Tho­mas Hjort­haab. Po­li­ti­kens For­lag. 192 si­der. 200 kr.

Dyk­ker man helt ned i mo­le­ky­ler­ne, er en ged og en breg­ne ret ens.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.