Fri­ka­del­le­fron­ten

Weekendavisen - - Samfund - Af AR­NE HARDIS

At kal­de Claus Kvist Han­sens for­hold til fø­de­va­rer re­li­gi­øst vil­le ik­ke va­e­re ri­me­ligt. Sna­re­re kan hans hold­ning be­skri­ves som stejlt og prin­ci­pi­elt se­ku­la­er. Og selv hvis man – fejl­ag­tigt, alt­så – stemp­le­de den­ne hold­ning som re­li­gi­øs, måt­te man pla­ce­re Dansk Fol­ke­par­ti-po­li­ti­ke­ren i den to­le­ran­te en­de af den re­li­gi­øse ska­la. Claus Kvist Han­sen og hans med­kan­di­dat Mi­cha­el Ne­der­søe har så­le­des in­tet imod, at bør­ne­ha­ve­bar­net el­ler pen­sio­ni­sten i ae­l­dre­cen­tret selv har en mad­pak­ke med, som le­ver op til re­li­gi­øse for­skrif­ter. Folk må spi­se, hvad de vil, men hvis man vil ha­ve ha­lal­kød, må man selv ar­bej­de lidt for det og smø­re en mad­pak­ke, som par­tiets nye spids­kan­di­da­ter i Hor­sens Kom­mu­ne har for­kla­ret i Hor­sens Fol­ke­blad. Kvist Han­sens prin­ci­pi­el­le til­gang til ha­lal­kød er ik­ke de­sto min­dre ud­tryk for en ra­di­kal ska­er­pel­se af Dansk Fol­ke­par­tis hold­ning, for spids­kan­di­da­ten har gjort det til en ul­ti­ma­tiv be­tin­gel­se for at la­eg­ge man­da­ter bag Hor­sens’ kom­men­de borg­me­ster, at den­ne igangs­a­et­ter en ud­fas­ning af det ha­lalslag­te­de kød i kom­mu­nens in­sti­tu­tio­ner. Så­dan var det ik­ke før, men der er kom­met nye bol­ler på sup­pen i Hor­sens. »En gang imel­lem må man stå fast, når det ga­el­der sa­ger, der er ens hjer­te­blod,« som Claus Kvist Han­sen for­kla­re­de avi­sen. Fo­re­lø­big har så­vel So­ci­al­de­mo­kra­tiets som Ven­stres borg­mester­kan­di­da­ter truk­ket på skul­dre­ne og sagt, at et så­dant ul­ti­ma­tum vil de ik­ke bø­je sig for. Hor­sens-ini­ti­a­ti­vet har få­et op­bak­ning fra par­ti­et på Chri­sti­ans­borg, hvor Kvist Han­sen selv har sin gang som fol­ke­tings­mand, men det ly­der una­eg­te­lig, som om man nø­jes med at klap­pe med den ene hånd. Rig­tig god sag, in­tet tal­te imod, at lo­ka­laf­de­lin­ger i an­dre kom­mu­ner lan­det over lod sig »in­spi­re­re« af Hor­sens-ini­ti­a­ti­vet, som ud­la­en­din­ge­ord­fø­rer Mar­tin Hen­rik­sen lidt va­e­ven­de for­mu­le­re­de det. Fo­re­lø­big har in­spira­tio­nen ik­ke bredt sig til fol­ke­tings­grup­pen, som el­lers sid­der i en me­re sik­ker nøg­lerol­le end par­ti­fa­el­ler­ne i det østjy­ske. Mens Dansk Fol­ke­par­ti al­le­re­de i dag su­ve­ra­ent be­stem­mer, hvor­vidt Løk­ke Ras­mus­sen skal va­e­re stats­mi­ni­ster, har ad­gan­gen til ind­fly­del­se for Hor­sens­ud­ga­ven af par­ti­et som for­ud­sa­et­ning en ret om­fat­ten­de om­møb­le­ring af man­da­ter­ne.

»Hør nu her«

Den be­bu­de­de kort­slut­ning af po­li­tik­ken i Hor­sens har gi­vet Claus Kvist Han­sen en vis om­ta­le bå­de i Hor­sens og på land­s­plan. Kra­vet om ud­fas­ning af ha­lal­kød kan må­ske og­så va­e­re eg­net til at styr­ke par­tiets op­bak­ning i Hor­sens, mens ul­ti­ma­ti­ve krav på den an­den si­de sja­el­dent er no­gen nem vej til ind­fly­del­se. Til gen­ga­eld de­mon­stre­rer kra­vet på det fi­ne­ste, hvad der egent­lig er på spil for Dansk Fol­ke­par­ti ved kom­mu­nalval­get den 21. novem­ber. Der har va­e­ret skre­vet en del om, hvor par­ti­et har en chan­ce for at hø­ste den ul­ti­ma­ti­ve kom­mu­na­le ge­vinst: borg­mester­po­ster. Af dem har par­ti­et i for­vej­en to – kul­tur- og fri­tids­borg­me­ster Carl Chri­sti­an Eb­be­sen i Kø­ben­havn og Jet­te Ski­ve, rå­d­mand for sund­hed og om­sorg i Aar­hus – men de ta­el­ler li­ge­som ik­ke med, for­di de for et man­dat­ma­es­sigt pol­stret par­ti kom­mer »au­to­ma­tisk« som føl­ge af den sa­er­li­ge sty­ring af de to kom­mu­ner. For at be­stå vok­sendå­ben i den kom­mu­na­le ver­den skal man stil­le med en ha­bil kan­di­dat og et ope­ra­tio­nelt man­dat­tal og ik­ke mindst kun­ne sme­de al­li­an­cer på valg­nat­ten of­te på tva­ers af høj­ti­de­ligt af­giv­ne valg­løf­ter og eds­vor­ne bro­der­ska­ber. Det er en at­mos­fa­e­re, gam­mel­par­ti­er­ne tra­ek­ker de­res vejr igen­nem, Dansk Fol­ke­par­ti har end­nu til go­de at be­vi­se, man kan fan­ge ån­de­d­ra­et­tet. Ved sid­ste kom­mu­nalvalg stod for­håb­nin­ger­ne isa­er til par­tiets første­mand i Hvi­d­ov­re, Mik­kel Den­ck­er, men han end­te trods et godt valg (godt 19 pro­cent og fem af 21 by­rå­ds­plad­ser) med at la­eg­ge sig i po­li­tisk ske med So­ci­al­de­mo­kra­tiets Hel­le Adel­borg. Den­ck­er, som i øv­rigt var først med at ind­dra­ge ha­lal­kød i politik, blev ef­ter 2013-val­get vi­ce­borg­me­ster. Den­ne gang ga­el­der par­tiets håb isa­er René Chri­sten­sen i Guld­borgs­und og Jens Hen­rik Thu­le­sen Da­hl i As­sens. Det er så­le­des po­li­ti­ke­re, som al­le­re­de har gjort kar­ri­e­re i Fol­ke­tin­get, man stil­ler med; Dansk Fol­ke­par­ti er ik­ke født som en kom­mu­nalt for­ank­ret stør­rel­se, sna­re­re som en di­rek­te al­li­an­ce mel­lem par­ti­stif­ter­ne på Chri­sti­ans­borg og en sta­dig vok­sen­de del af be­folk­nin­gen. Det er isa­er fi­nansord­fø­rer René Chri­sten­sen, man hå­ber på; Chri­sten­sen er po­pu­la­er lo­kalt (godt 22 pro­cent til li­ste O ved val­get i 2013, en frem­gang på 8,6 pro­cent­po­int). Og så har han i øv­rigt, om end i min­dre grad, for­søgt at ind­dra­ge det mus­lim­ske spørgs­mål i sin kom­mu­nal­po­li­tik. I hvert fald ud­tal­te han til Ber­ling­s­ke i den­ne uge: »Vi har ik­ke et pro­blem med ha­lalslag­tet kød i Guld­borgs­und. Vi har hel­ler ik­ke et pro­blem med svøm­me­un­der­vis­ning, hvor pi­ger svøm­mer rundt med tøj på. Hør nu her, jeg har va­e­ret vi­ce­borg­me­ster i fi­re år, så selv­føl­ge­lig har vi ik­ke de pro­ble­mer.«

Ti­den før 1983

Bag det sym­bolsk be­tyd­nings­ful­de i en »rig­tig« borg­mester­post gem­mer sig no­get langt stør­re. Li­ge som par­tiets mu­li­ge re­ge­rings­del­ta­gel­se ef­ter na­e­ste valg vil pra­e­ge det hef­tigt i kraft af de kom­pro­mis­ser, som føl­ger af den slags – er man i tvivl, kan man spør­ge Li­be­ral Al­li­an­ce – vil og­så borg­mester­po­ster, om end lang­som­me­re, tvin­ge par­ti­et ud i dy­be­re valg. I den for­stand er Dansk Fol­ke­par­tis ska­eb­ne ved kom­mu­nalval­get me­re in­ter­es­sant end det land­spo­li­ti­ske spin­bud­skab, der ud­går fra de to sto­re borg­mester­par­ti­er, So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ven­stre. So­ci­al­de­mo­kra­ti­et til­la­eg­ger det stor be­tyd­ning at yd­my­ge Ven­stre, som til gen­ga­eld gør en dyd ud af at nedt­o­ne for­vent­nin­ger­ne til 2017-val­get, så et ne­der­lag kan ud­la­eg­ges som en slags sejr. Det er vig­tigt og spa­en­den­de nok, men for Dansk Fol­ke­par­ti er der no­get dy­be­re på spil: Om par­ti­et skal indstil­le sig på den re­elt fo­re­lig­gen­de mul­tiet­ni­ske og mul­ti­re­li­gi­øse vir­ke­lig­hed, som man selv har et ge­val­digt me­dansvar for i kraft af de man­ge år, det un­ge par­ti har haft ind­fly­del­se på dansk ud­la­en­din­gepo­li­tik (Dansk Fol­ke­par­ti har sid­det med ved mag­tens bord i godt halv­de­len af sin ek­si­stens). El­ler om man skal for­sø­ge sig med for­trins­vis sym­bol­po­li­ti­ske ak­tio­ner, hvor man prø­ver at ge­ne­re de mus­lim­ske med­bor­ge­re, som man ik­ke lyk­ke­des med at luk­ke ga­er­det for, og som ef­ter al sta­ti­stik bli­ver sta­dig tal­ri­ge­re. Kon­kret kan det­te valg sa­et­tes på en hver­dags­lig for­mel: Skal man prag­ma­tisk (og for­ment­lig lidt dy­re­re) sør­ge for, at al­le no­gen­lun­de kan få den mad, de fo­re­tra­ek­ker, hvad en­ten de er mus­li­mer, jø­der, ve­ga­ne­re, ve­ge­ta­rer, di­a­be­tes­pa­tien­ter el­ler svor­ne til­ha­en­ge­re af det klas­si­ske dan­ske land­køk­ken? El­ler skal man fø­re sym­bolsk og prin­ci­pi­el krig mod si­ne eg­ne ne­der­lag ef­ter den re­cept, at man gan­ske vist ik­ke lyk­ke­des med at luk­ke gra­en­se­bom­men, men til gen­ga­eld kan trak­te­re dem, der slap un­der den, med stejlt se­ku­la­e­re må­l­tid­prin­cip­per? Ud­fas­ning af ha­lal­kyl­lin­ger (det bli­ver sva­ert) el­ler ha­lal­kød si­de om si­de med svi­ne­mør­brad og to­fu, hvor det nu skøn­nes pas­sen­de i for­hold til det spi­sen­de kli­en­tel? Det er spørgs­må­let. For en borg­me­ster er det sva­e­re­re at sva­re en­ty­digt på end for en by­rå­ds­a­spirant. For en borg­me­ster i en kom­mu­ne med ta­et ind­van­dring til­ta­gen­de sva­e­re­re. Let­te­re po­le­misk kun­ne man spør­ge, om Dansk Fol­ke­par­ti skal la­de sig as­si­mi­le­re ind i den 2017-vir­ke­lig­hed, par­ti­et selv har va­e­ret med til at for­me, el­ler fø­re mad­krig mod is­lam fra in­sti­tu­tion til in­sti­tu­tion, ind­til man har gen­skabt vir­ke­lig­he­den fra før 1983. Det er to fun­da­men­talt for­skel­li­ge må­der at fø­re politik på, og Dansk Fol­ke­par­ti rum­mer fra føds­len beg­ge.

Ved sva­er­dets magt

Man har hø­stet sto­re sej­re på det­te om­rå­de, sym­bolsk bedst il­lu­stre­ret ved den au­gust­dag i 2013, hvor da­va­e­ren­de stats­mi­ni­ster Hel­le Thor­ning-Sch­midt no­get over­ra­sken­de gik ind i fri­ka­del­le­kri­gen og er­kla­e­re­de sin dy­be be­kym­ring for dansk mads ska­eb­ne i in­sti­tu­tio­ner og på ho­spi­ta­ler. Dansk Fol­ke­par­ti har lan­det over aen­dret me­nu­kor­te­ne el­ler i det mind­ste holdt liv i spørgs­må­let med va­ri­e­ren­de tak­tik spa­en­den­de fra det ul­ti­ma­ti­ve Hor­sens-krav over klas­sisk po­li­tisk byt­te­han­del i Ran­ders (ef­ter mo­del­len vind­møl­ler for fri­ka­del­ler) til hed va­er­dik­rig, men uden ind­byg­get ul­ti­ma­tum. Der ses mo­del­ler, hvor man »blot« vil sik­re dansk mad, og der er ud­ga­ver, hvor re­li­gi­øs mad helt skal for­vi­ses til pri­va­te mad­kas­ser. Selv­føl­ge­lig ses og­så ud­ga­ver, hvor an­dre re­li­gi­øse spørgs­mål ind­dra­ges ef­ter klas­sisk Dansk Fol­ke­par­ti-re­cept og for­ment­lig med en ret so­lid op­bak­ning i de­le af va­el­ger­ha­vet. I for­å­ret 2016 frem­lag­de par­tiets grup­pe i Syd­djurs Kom­mu­ne så­le­des ved Per Dal­gaard, tid­li­ge­re fol­ke­tings­mand, en syv­punkt­s­plan til øje­blik­ke­lig ef­ter­le­vel­se. In­gen til­si­desa­et­tel­se af ga­el­den­de ju­le­tra­di­tio­ner, in­tet ha­lalslag­tet kød, hyp­pigt svi­ne­kød, in­gen re­li­gi­øse hen­syn, in­gen mus­lim­ske fri­da­ge, in­gen bal­la­de, seksu­el chi­ka­ne el­ler mob­ning. Tilsva­ren­de kra­e­ve­de Dal­gaard for­bud mod »tørkla­e­der af en­hver art« for an­sat­te i kom­mu­nalt re­gi bort­set fra ren­gø­rings­per­so­na­le og lig­nen­de. Spør­ger man Per Dal­gaard til pla­ner­ne, er det, som om han rum­mer he­le den ud­s­pa­en­ding mel­lem prin­cip og prag­ma­tis­me, som Dansk Fol­ke­par­ti pra­este­rer i fri­ka­del­le­kri­gen. På den ene si­de ta­ler han ener­gisk om mus­li­mer, der si­den is­lams op­stå­en har ført sig frem ved sva­er­dets magt og ik­ke pas­ser til de ve­st­li­ge de­mo­kra­ti­er. På den an­den si­de er der no­get na­e­sten slu­kø­ret over hans kon­sta­te­ring af, at for­sø­get på at få va­er­di­kam­pen ind i Syd­djurs Kom­mu­ne ik­ke vin­der ind­pas. Har han li­ge­frem gi­vet op? »Jeg gi­ver ik­ke op, jeg har den hold­ning, jeg gi­ver ud­tryk for. Desva­er­re vin­der det ik­ke ge­hør,« si­ger han.

Vil DFs lo­kal­po­li­ti­ke­re fø­re mad­krig mod mus­li­mer? Guld­borgs­und-hå­bet René Chri­sten­sen bag et par kend­te par­ti­fa­el­ler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.