Den in­di­ske for­ban­del­se

Weekendavisen - - Samfund - Af MOR­TEN BEITER

LAN­GELAND – Der er no­get med Ni­els Chri­sti­an Ni­el­sen ali­as Kim Pe­ter Davy ali­as Ni­els Holck og ting, der kom­mer da­len­de ned fra him­len. I 1995 var det kas­ser med fi­re tons funk­len­de nye AK-47 Ka­las­h­ni­kov-ge­va­e­rer, halvau­to­ma­ti­ske rus­si­ske Ma­ka­rov-pi­sto­ler og an­det mi­li­ta­ert isen­kram, som blev smidt ud med faldska­erm over den in­di­ske del­stat Vest­ben­ga­len, an­gi­ve­ligt til den re­vo­lu­tio­na­e­re yo­gaku­lt Anan­da Mar­ga, som Holck var for­bun­det med. Og i 2015 – ty­ve år, et par rets­sa­ger om ud­le­ve­ring til In­di­en og en del kuld­sej­le­de er­hvervspro­jek­ter se­ne­re – var det Ni­els Holck selv, der i over­ført be­tyd­ning da­le­de ned over, ik­ke Vest­ben­ga­len, men så­ma­end ba­re Dan­marks ni­en­de­stør­ste ø Lan­geland, med al­le dens sten­dys­ser, hat­bak­ker og her­re­går­de. For­må­let var at »genop­li­ve an­dels­be­va­e­gel­sen«, som det blev ud­trykt, og få gen­rejst øen med et mo­der­ne land­brugs­pro­jekt, der byg­ger på ba­e­re­dyg­tig­hed, CO2-neut­ra­li­tet og en mas­se an­det rart. Men og­så den­ne gang er drøm­me­ne fo­re­lø­big endt i no­get, der er alt an­det end rart, med et par kon­kur­ser, mil­li­o­ner af vel­men­te kro­ner, der er bra­endt af, og ik­ke mindst en mas­se su­re men­ne­sker. Me­get af vre­den er ret­tet mod Ni­els Holck. »Det hand­ler jo og­så om at få skabt den po­si­ti­ve forta­el­ling. At gø­re Lan­geland kendt som et sted, hvor der sker no­get. Så­dan en forta­el­ling lok­ker folk til,« sag­de Ni­els Holck i novem­ber 2015 til det lo­ka­le blad Øbo­en. Bag sig hav­de Holck et langt spor af kon­kur­ser og tvangs­op­løs­nin­ger. Han hav­de blandt an­det for­søgt sig med sol­cel­ler og hus­bå­de. Når man i dag for­hol­der ham li­sten over »op­hør­te re­la­tio­ner« i CVR-re­gi­stret, for­kla­rer han det blandt an­det med »lovs­jusk«, »om­struk­tu­re­ring«, og de for­li­ste for­ret­nin­ger langt hen ad vej­en skyl­des »min nye si­tu­a­tion ef­ter rets­sa­ger­ne om ud­le­ve­ring til In­di­en«. Men nu var han på Lan­geland med ide­en om An­delsTan­ken Lan­geland, en grund­la­eg­gen­de in­ter­es­sant idé, der er det fo­re­lø­big se­ne­ste ka­pi­tel i hi­sto­ri­en om, hvad der kan lig­ne en mo­der­ne Don Qu­i­jo­te, om al­le hans ord og hans gø­ren og la­den, der og­så på Lan­geland var så over­be­vi­sen­de, at selv kon­ven­tio­nel­le lo­ka­le bøn­der kom med på vog­nen. En, der ik­ke er med la­en­ge­re, er Jo­han Fast, en yn­gre skov- og land­skabsin­ge­ni­ør, som sam­men med sin fa­mi­lie rev telt­pa­e­le­ne op i Søn­derjyl­land for at føl­ge Holck sam­men med så man­ge an­dre. Hvis Ni­els Holck er Don Qu­i­jo­te, kan­di­de­rer Jo­han Fast til at va­e­re hans va­eb­ner San­cho Pan­za, i hvert fald i star­ten, da det he­le end­nu var guld og grøn­ne sko­ve, hvor­ef­ter Fast ud­vik­ler sig til en mod­pol, der sam­ler den vok­sen­de util­freds­hed om­kring sig hen imod det en­de­li­ge show­down sid­ste som­mer. Fast nå­e­de at få ud­be­talt løn i ni må­ne­der, in­den det an­part­s­sel­skab, han var an­sat i, gik kon­kurs i sep­tem­ber 2017. »Du spør­ger, hvad det he­le hand­ler om. Det er sva­ert at si­ge, for det er pak­ket ind i en mas­se snak om kli­ma­et, jor­den, med­men­ne­ske­lig­he­den og alt det an­det, vi ger­ne vil hø­re, for vi er jo ide­a­li­ster. Men der er for­skel på at va­e­re ide­a­list og fan­tast, som Ni­els Holck er det. Men i sid­ste en­de så er det nok ba­re Ni­els Holck, der prø­ver at fin­de et sted i ver­den til sig selv. Og der­for sid­der vi i den si­tu­a­tion, vi sid­der i li­ge nu,« si­ger Jo­han Fast, da We­e­ken­da­vi­sen mø­der ham i hans nye hjem i en syd­fynsk, strå­ta­ekt bin­dings­va­er­k­si­dyl i ud­kan­ten af Ol­lerup. Jo­han Fast var i sep­tem­ber me­dun­der­skri­ver af et do­ku­ment, hvor det me­ste af me­d­ar­bej­der­sta­ben i an­delspro­jek­tet er­kla­e­re­de, at de ik­ke la­en­ge­re vil­le ar­bej­de sam­men med Holck. Et par må­ne­der tid­li­ge­re hav­de be­sty­rel­sen i DenLo­ka­le, for­e­nin­gen af fri­vil­li­ge i pro­jek­tet, er­kla­e­ret det sam­me. »Vi øn­sker ik­ke at mø­des el­ler i øv­rigt sam­ar­bej­de med Ni­els Holck.« Klar ta­le. Som dog ik­ke har få­et Ni­els Holck til at fortra­ek­ke fra Lan­geland. Spør­ger man den lo­ka­le gre­ve, Chri­sti­an Ahle­feldt-Laur­vig, der resi­de­rer på slot­tet Tra­ne­ka­er, er det ik­ke Ni­els Holcks skyld det he­le. Grev Chri­sti­an har ud­le­jet jor­den, de kon­kurs­ram­te og snart hen­råd­nen­de grønt­sa­ger end­nu står og st­rut­ter på, og han ta­ger det he­le med op­hø­jet, diplo­ma­tisk sinds­ro. »Mit ind­tryk er, at der har va­e­ret lidt for man­ge høv­din­ge og lidt for få in­di­a­ne­re. Det er den helt simp­le for­kla­ring. Men jeg tror ik­ke, at den er helt død end­nu,« si­ger han.

Den yd­my­ge bud­brin­ger

Det sid­ste vil ti­den vi­se. Ind­til da kan man fi­lo­so­fe­re lidt over nav­net An­delsTan­ken. Tan­ke, net­op. Ik­ke hand­ling. Ta­len fra »den yd­my­ge bud­brin­ger«, som Ni­els Holck kald­te sig selv, da han trå­d­te frem for­an lan­gela­en­der­ne, lød lidt i ret­ning af den van­dren­de rid­der Don Qu­i­jo­te, der lo­ve­de bon­den San­cho Pan­za et helt øri­ge, hvis han vil­le knok­le for ham. Holck ud­tal­te ord, som man på Lan­geland tør­ste­de ef­ter at hø­re. Bøl­ger­ne hav­de end­nu ik­ke lagt sig oven på Po­li­ti­kens bil­led­se­rie, der be­skrev »bag­si­den af den ma­le­ri­ske lands­byi­dyl«. Man tør­ste­de ef­ter en for­an­dring til det bed­re. Og man­den hav­de jo ret – øen har vir­ke­lig me­get af det, der skul­le til for at få en mo­der­ne ver­sion af an­dels­be­va­e­gel­sen op at kø­re. »Frugt­bar jord, en høj grad af fri­vil­lig­hed, en stor selv­for­stå­el­se og et sta­er­kt sam­men­hold.« Da pro­jek­tet så småt gik i gang i 2016, hav­de Holck imid­ler­tid slå­et et alt for stort brød op. Det var i hvert fald Jo­han Fasts op­le­vel­se. »Når han ik­ke hav­de pen­ge at de­le ud af, så del­te han ba­re ud af drøm­me­ne og vi­sio­ner­ne og alt det der,« si­ger han. Jo­han Fast var i for­vej­en ble­vet ad­va­ret mod at in­vol­ve­re sig med Ni­els Holck. Men or­de­ne strøm­me­de fra Holcks mund og i star­ten flød og­så Fast med strøm­men til 30.000 kr. om må­ne­den, fi­nan­si­e­ret gen­nem den grøn­ne pen­ge­mand, par­ti­et Al­ter­na­ti­vets »ri­ge on­kel«, Ur­te­kram-mil­li­o­na­e­ren Ross Ja­ck­son, som Ni­els Holck hav­de få­et til at sky­de nog­le mil­li­o­ner i pro­jek­tet. Da Ja­ck­son kom på ba­nen, be­gynd­te det for før­ste gang at lig­ne star­ten på en ba­ne­bry­den­de suc­ces. »En ny an­dels­be­va­e­gel­se spi­rer frem på Lan­geland. Hå­bet er, at øen kan bru­ges som la­bo­ra­to­ri­um for en ba­e­re­dyg­tig ud­vik­lings­mo­del,« lød en un­der­ru­brik i We­e­ken­da­vi­sen for lidt over et år si­den. Pro­ble­met var, at det blev ved snak­ken. At folk sat­te sig i sad­len, uden at der var en he­st un­der den. De tro­e­de må­ske, at der var en he­st, for de hav­de få­et den så le­ven­de be­skre­vet, at de na­e­sten kun­ne hø­re den nip­pe af gra­es­set. Men den var der alt­så ik­ke. Det be­gynd­te sid­ste novem­ber at bli­ve ska­e­ren­de klart for de to per­maku­l­tur-en­tu­si­a­ster Kim Pe­der­sen og Char­lot­te Wie­ben We­leng, som hav­de for­pag­tet en af gre­vens mar­ker for at dyr­ke grønsa­ger til an­delspro­jek­tet. »Vi hav­de egent­lig be­slut­tet os til at ven­te, for da vi tal­te med Ni­els om det, var det ty­de­ligt, at pro­jek­tet slet ik­ke hang sam­men. Men Ni­els blev ved med at love, at hvis vi ba­re dyr­ke­de, skul­le han nok af­ta­ge det he­le. Han fik det na­er­mest til at ly­de, som om det var en fri­heds­kamp. Det var me­get be­sna­e­ren­de,« forta­el­ler Kim Pe­der­sen. Par­ret for­pag­te­de seks en halv hektar jord og så­e­de og gø­de­de, men mens plan­ter­ne gro­e­de, var der in­tet, der ty­de­de på, at der blev skabt mu­lig­he­der for op­be­va­ring el­ler af­sa­et­ning. »Da vi er hen­ne i star­ten af novem­ber, og den før­ste nat­te­frost er på vej, kan vi ik­ke la­en­ge­re ven­te på Ni­els, så vi gra­ver de før­ste 200-300 ki­lo kar­to­f­ler op og skri­ver en mail til ham, at vi hav­de kar­to­f­ler klar til le­ve­ring. Her er det så, at fil­men kna­ek­ker for al­vor. Han sva­rer slet ik­ke. Og det er må­ske me­get for­stå­e­ligt, for han aner sim­pelt hen ik­ke, hvor han skal gø­re af grønt­sa­ger­ne. Til sidst får vi lov at la­eg­ge dem i et hjør­ne af en gam­mel la­de, hvor de bli­ver spist af mus, og hvor de be­gyn­der at råd­ne,« si­ger Char­lot­te Wie­ben We­leng. Hen i fe­bru­ar i år op­gi­ver de, smi­der det he­le, og li­ge nu er de ved at flyt­te fra Lan­geland og vil for­sø­ge at glem­me det he­le og de pen­ge, de me­ner at ha­ve tabt på af­fa­e­ren. Til det sva­rer Ni­els Holck: »Kim og Char­lot­te gjor­de krav på kr. 100.000 i kom­pen­sa­tion for va­rer, der ik­ke blev le­ve­ret, og be­sty­rel­sen i An­delsTan­ken Lan­geland af­vi­ste kra­vet. Vi var me­get ue­ni­ge i de­res ud­la­eg­ning af sa­gen ... De om­tal­te kar­to­f­ler lå i et fug­tigt hul i jor­den, selv­om de har få­et fle­re mails om, at ale­ne va­rer, der le­ve­res klar til for­bru­ge­re, vil bli­ve be­talt. Kar­to­f­ler­ne var ik­ke salg­ba­re på no­gen må­de.«

Hed som­mer

I ste­det blev det Jo­han Fast som di­rek­tør for an­part­s­pro­jek­tet Tra­ne­ka­er Sko­vland­brug ApS, der kom til at over­ta­ge den vi­de­re dyrk­ning på par­rets mark og en an­den mark. I dag står beg­ge mar­ker bug­nen­de af grønt­sa­ger, her er kål i al­le for­mer og far­ver, men in­gen pluk­ker dem, for sko­vland­bru­get er gå­et kon­kurs sam­men med gros­sist­led­det, An­delsBu­tik ApS, ef­ter at Ross Ja­ck­son i sep­tem­ber trak sig ud, og kas­sen blev sma­ek­ket i. I en mail til We­e­ken­da­vi­sen for­kla­rer Ross Ja­ck­son, at »da jeg mød­te Ni­els Holck for før­ste gang i april 2016, var jeg – til trods for hans kon­tro­ver­si­el­le for­tid – im­po­ne­ret over hans tan­ker og er­fa­ring med lo­kal øko­no­misk ud­vik­ling i lan­d­om­rå­der­ne ... Der­for gik jeg med til at støt­te pro­jek­tet øko­no­misk og na­evn­te et ram­me­be­løb på ca. fi­re mill. kr, som jeg var vil­lig til at sat­se for at hja­el­pe pro­jek­tet i gang ... Desva­er­re gik det ik­ke som plan­lagt, og ef­ter godt et år var jeg nødt til at sa­et­te brem­ser­ne i og med­del­te i sep­tem­ber 2017, at jeg ik­ke la­en­ge­re kun­ne for­sva­re at støt­te pro­jek­tet øko­no­misk.« Ross Ja­ck­son na­ev­ner to ho­ved­grun­de: At bud­get­tet var over­skre­det med et par mil­li­o­ner, og at der var ud­sigt til fle­re over­skri­del­ser. Øko­no­mi­en var alt­så lø­bet løbsk. Og grun­den var man­ge­len på, hvad Ross Ja­ck­son kal­der en »pro­fes­sio­nel le­del­se«. Den bort­løb­ne rig­mand og de føl­gen­de kon­kurs­be­ga­e­rin­ger var kul­mi­na­tio­nen på en hed som­mer, hvor kon­flik­ter­ne var byg­get op mel­lem Ni­els Holck, som i maj af Ross Ja­ck­son var ble­vet ud­na­evnt som di­rek­tør for An­delsTan­ken 2.0 – et sel­skab, som var ud­ta­enkt som en slags over­byg­ning på de an­dre sel­ska­ber – og sto­re de­le af den øv­ri­ge me­d­ar­bej­der­stab. Jo­han Fast og an­dre i an­delspro­jek­tet forta­el­ler om fa­ste rund­kreds­mø­der med streng mø­de­pligt. »Ude­bli­vel­se uden af­ta­le vil frem­over be­ty­de, at man bli­ver truk­ket en dag i løn,« står der for ek­sem­pel at la­e­se i re­fe­ra­tet fra uge 25. Ni­els Holck for­kla­rer over for We­e­ken­da­vi­sen, at den re­gel kun var til­ta­enkt én en­kelt me­d­ar­bej­der, »som umu­lig­gjor­de hen­des me­d­ar­bej­de­res del­ta­gel­se i mø­de­r­ne«, og at »det var en fejl, at det blev op­fat­tet som en ge­ne­rel re­gel«. Én for én stø­der han ind i di­rek­tø­rer­ne for de nu kon­kurs­ram­te an­dels­sel­ska­ber, som er be­gyndt at ta­le åbent med sta­ben om, at Ni­els Holck er ble­vet et pro­blem. Jo­han Fast: »Da Ni­els fin­der ud af, at jeg ta­ler med de an­dre om, at det ik­ke kan fort­sa­et­te på den må­de, kom­mer han ind til mig og kon­fron­te­rer mig di­rek­te. ’Nå Jo­han, så du vil smi­de mig ud af pro­jek­tet? Det er myt­te­ri og kon­spira­tio­ner’. Han er ben­hård, sa­et­ter sig ned, smil på la­e­ben. ’Det er dig, der har gjort det’. Men jeg er for­be­redt på den må­de, at jeg har ta­enkt over det her la­en­ge, for jeg var jo ble­vet den per­son, al­le folk rin­ge­de til, når de hav­de ondt i ma­ven. ’Du skal gå di­rek­te til mig, og hvad er det for no­get’. Ni­els bru­ger en halv ti­me på at miskre­di­te­re mig og få mig ned og få mig til at fal­de til pat­ten, og jeg af­vi­ser det ba­re. Til sidst bru­ger han det sid­ste va­er­k­tøj, han har i kas­sen: Han bry­der sam­men i gråd: ’Åh nej, det er og­så så hårdt, hja­elp mig Jo­han, jeg kan ik­ke det he­le’. For så­dan er han, og det har jeg og­så hørt fra an­dre. Først prø­ver han at try­ne folk og gø­re dem usik­re, og hvis det ik­ke vir­ker, be­gyn­der han at tu­de. Og så går han ud ad dø­ren og for­svin­der ud ad vej­en uden at kig­ge sig til­ba­ge, og jeg står må­l­løs til­ba­ge og kig­ger ef­ter ham.« Og­så Han­ne Chri­sten­sen, som er le­der af gros­sist­sel­ska­bet An­delsBu­tik, ma­er­ker Holcks sa­er­li­ge le­del­ses­stil un­der et mø­de un­der fi­re øj­ne. »Ni­els Holck var me­get kort for ho­ve­d­et og be­skyld­te mig for en ra­ek­ke us­and­he­der. Kon­klu­sio­nen er, at han først fik mig til at for­sva­re mig selv på det al­ler­kraf­tig­ste, for­di jeg vidste, han tal­te us­andt. Han råb­te og skreg ad mig og fik mig til at tviv­le på, hvad der var rig­tigt el­ler for­kert. Til sidst brød jeg gra­e­den­de sam­men og und­skyld­te, og Ni­els Holck hav­de – tror jeg – op­nå­et det, han vil­le, nem­lig at vi­se sin magt over mig og få mig til at bry­de sam­men. Han trø­ste­de mig, og da han gik, gra­ed jeg end­nu me­re og føl­te mig fuld­sta­en­dig tom og to­talt ma­ni­p­u­le­ret. Et psy­kisk over­fald, som er fuld­sta­en­dig uac­cep­ta­belt, og som jeg fort­sat be­ar­bej­der.« Til det sva­rer Ni­els Holck blandt an­det, at han er »ae­r­ger­lig over, at Han­ne og Jo­han va­el­ger at gå ef­ter mig i ste­det for at ta­ge en del af an­sva­ret for, at det gik, som det gik«, og at han i øv­rigt ik­ke gen­ken­der ud­la­eg­nin­ger­ne af mø­de­r­ne. Un­der al­le om­sta­en­dig­he­der en­der det med, at Ni­els Holck i sep­tem­ber fra­tra­e­der sin di­rek­tørstil­ling, og at de to sel­ska­ber, som står for pro­duk­tion og di­stri­bu­tion af af­grø­de­r­ne, går kon­kurs, da Ross Ja­ck­son ud­be­der sig regn­ska­ber­ne og tra­ek­ker sig ud af pro­jek­tet. Om sin egen fra­tra­e­del­se skri­ver Ni­els Holck: »Jeg var ik­ke dyg­tig nok til at ma­na­ge de to virk­som­he­der, der nu er gå­et kon­kurs. Jeg fik sim­pelt­hen alt for me­get på min tal­ler­ken.«

Re­vo­lu­tio­na­er yo­gaku­lt

Men ae­v­red er ik­ke op­gi­vet af den grund. Da Ross Ja­ck­son trak sig ud, over­tog Ni­els Holck de sel­ska­ber i pro­jek­tet, der ik­ke er kon­kurs, og han be­holdt des­u­den sin post i be­sty­rel­sen for pro­jek­tets ho­ved­for­e­ning, An­delsTan­ken Lan­geland, som sta­dig ar­bej­der på at få pro­jek­tet til at lyk­kes. »Jeg ar­bej­der sam­men med en grup­pe de­di­ke­re­de lan­gela­en­de­re, der for­sø­ger at ska­be en po­si­tiv ud­vik­ling,« skri­ver han til We­e­ken­da­vi­sen. Men det er op ad bak­ke, for folk snak­ker. Må­ske er det så me­get op ad bak­ke, at Ross Ja­ck­son net­op har følt, at det var rig­tigt at lå­ne en kvart mil­li­on kro­ner til An­dels­ha­verSko­len ApS, et af de over­le­ven­de an­part­s­sel­ska­ber, hvor Ni­els Holck nu er ejer og di­rek­tør. »Jeg sy­nes, det er et godt for­mål,« for­kla­rer Ja­ck­son til We­e­ken­da­vi­sen. En del af snak­ken går blandt an­det på, at bå­de Ross Ja­ck­son og Ni­els Holck må­ske er til­knyt­tet den ver­den­s­oms­pa­en­den­de re­vo­lu­tio­na­e­re yo­gaku­lt Anan­da Mar­ga, som i sin lidt over tresår­i­ge hi­sto­rie ind imel­lem har vist be­kym­ren­de vol­de­li­ge tak­ter. Der ta­les om, hvor­vidt iva­er­ksa­et­te­ri­et på Lan­geland må­ske i vir­ke­lig­he­den er et Anan­da Mar­ga-pro­jekt i svøb, der skal va­e­re med til at aen­dre ver­den i ret­ning af Anan­da Mar­gas fi­lo­so­fi om at­ma­moks­art­ham ja­gad­hi­taia ca, »for selv­re­a­li­se­ring og i men­ne­ske­he­dens tje­ne­ste«, hvor vold er et ac­cep­ta­belt red­skab iføl­ge grund­la­eg­ge­ren P. R. Sar­kars ord om, at »i lig­hed med ma­te­ri­a­lis­me er spi­ri­tu­a­li­tet ba­se­ret på ik­ke­vold til in­gen nyt­te for men­ne­ske­he­den«. Bå­de Holck og Ja­ck­son af­vi­ser over for We­e­ken­da­vi­sen, at de er til­knyt­tet Anan­da Mar­ga. Holck si­ger, at hans egen for­bin­del­se med Anan­da Mar­ga op­hør­te i 1996 ef­ter vå­ben­ned­kast­nin­gen, og Ja­ck­son forta­el­ler, at hans ene­ste for­bin­del­se til Anan­da Mar­ga er, at han et par gan­ge har for­talt om sin bog Oc­cu­py Wor­ld Stre­et på Anan­da Mar­ga-mø­der. Så­dan pra­e­sen­te­res han dog ik­ke i an­mel­del­se af sam­me bog, bragt på Anan­da Mar­gas po­li­ti­ske fløjs hjem­mesi­de, www. prou­tin­sti­tu­te.org. Her skri­ver Cla­re Strawn, PROUTs »stra­te­gi­ske ud­vik­lings- og ud­dan­nel­ses­of­fi­cer«, at PROUT og Ja­ck­sons tan­ker er så ens, at »det ik­ke er over­ra­sken­de, at PROUT In­sti­tut­tet sam­ar­bej­der med Ja­ck­son om støt­te til re­gio­na­le ud­vik­lings­sy­ste­mer«. Og li­ge fra an­delspro­jek­tets start har der til­sy­ne­la­den­de ek­si­ste­ret en for­bin­del­se mel­lem Lan­geland og Anan­da Mar­gas po­li­ti­ske fløj. Frem­tra­e­den­de PROUT-folk var for ek­sem­pel ind­budt som op­la­egs­hol­de­re til den an­dels­festi­val, der blev holdt i 2016 på Lan­geland. I den for­bin­del­se blev Ni­els Holck in­ter­viewet af PROUT, og vi­deo­en med in­ter­viewet pra­e­sen­te­res på PROUTs hjem­mesi­de som en op­skrift på, hvor­dan man fø­rer PROUTs ide­er om »re­sul­ta­t­o­ri­en­te­ret til­gang« ud i prak­sis. Med Ni­els Holck som teg­ner og forta­el­ler. På hjem­mesi­den har man des­u­den de­di­ke­ret et fa­ne­blad til an­delspro­jek­tet, der be­skri­ves som »ba­se­ret på PROUT-ide­er om de­cen­tra­li­se­ret ud­vik­ling«. Om for­hol­det til PROUT skri­ver Ni­els Holck til We­e­ken­da­vi­sen, at »Prout In­sti­tu­te ar­bej­der kva­li­fi­ce­ret med de­cen­tral ud­vik­ling over he­le ver­den og er nog­le af de over 30 eks­per­ter in­den for for­skel­li­ge om­rå­der, vi har rå­d­ført os med i An­delsTan­ken. Hvad for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner skri­ver el­ler ik­ke skri­ver på de­res hjem­mesi­der, må man spør­ge dem om. In­gen af An­delsTan­kens pro­jek­ter er en del af an­det end An­delsTan­ken på no­gen må­de.« Det kan man så tro på el­ler la­de va­e­re. Det er ik­ke for­budt at va­e­re med i hver­ken Anan­da Mar­ga el­ler PROUT. Men hvis An­delsTan­ken i mod­sa­et­ning til, hvad Ni­els Holck på­står, er en del af PROUT, er det i hvert fald no­get, man har glemt at forta­el­le lan­gela­en­der­ne.

»Der er for­skel på at va­e­re ide­a­list og fan­tast, som Ni­els Holck er det.« Jo­han Fast, skov- og land­skabsin­ge­ni­ør.

»Det vil­le jeg ha­ve det skidt med, hvis det var så­dan,« si­ger Hans Ja­cob Clau­sen om mi­stan­ker­ne. Ud­over at va­e­re nu­va­e­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand for an­delspro­jek­tets ho­ved­for­e­ning, An­delsTan­ken Lan­geland, er han og­så kon­ven­tio­nel svi­ne­bon­de, Ven­stre-mand og med­lem af Odd Fel­low Or­de­nen. Han gør sa­et­nin­gen fa­er­dig: »For så­dan nog­le be­va­e­gel­ser skal man pas­se mor­der­ligt på med,« si­ger han. Om Anan­da Mar­ga, for­stås. Hans Ja­cob Clau­sen si­ger, at han sta­dig har til­lid til Ni­els Holck, som han sid­der i be­sty­rel­se med. »Det er vi nødt til at ha­ve, for el­lers kan vi jo ik­ke ha­ve med det at gø­re. Ni­els kom til Lan­geland i sin tid med nog­le go­de pro­jek­ter om ba­e­re­dyg­tig­hed i pro­duk­tio­nen med sko­vland­brug, og det var egent­lig det, der fan­ge­de min in­ter­es­se. Når vi nu ik­ke selv kan fin­de på no­get her­ne­de, må vi va­e­re lyd­hø­re over for an­dre. Ni­els skal ba­re hol­des i kort snor, så der ik­ke bli­ver sø­sat fle­re pro­jek­ter, end vi kan re­a­li­se­re.« Til­ba­ge er og­så en be­gyn­den­de strid om 100.000 kr., som Re­al­da­nia net­op har be­vil­get til en forun­der­sø­gel­se af en istands­a­et­tel­se af god­s­kon­to­ret i Tra­ne­ka­er, hvor den fa­ste bu­tik skul­le ind­ret­tes. Men hvem skal ha­ve pen­ge­ne? Så­le­des fort­sa­et­ter bal­la­den. Med et per­son­gal­le­ri som hos Tol­stoj, gro­te­ske de­tal­jer som hos Cer­van­tes og en hi­sto­rie, som sa­lig Hans Scher­fig gik glip af.

»Så­dan nog­le be­va­e­gel­ser skal man pas­se mor­der­ligt på med.« Hans Ja­cob Clau­sen, be­sty­rel­ses­for­mand i An­delsTan­ken Lan­geland. Om Anan­da Mar­ga.

S VEGA R A L : N IO AT R

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.