Se­pa­ra­ti­ster­nes fal­lit

Weekendavisen - - Opinion -

FOR få år si­den gik ta­len i sa­lo­ner og fored­rags­sa­le om et Re­gio­ner­nes Eu­ro­pa, knyt­tet sam­men af et me­re el­ler min­dre fø­de­ralt EU, som en mu­lig frem­ti­dig af­lø­ser for kon­ti­nen­tets be­da­ge­de na­tio­nal­sta­ter. En kon­struk­tion, der pas­se­de per­fekt til EUs er­kla­e­re­de prin­cip om subsi­di­a­ri­tet – at be­slut­nin­ger tra­ef­fes så na­ert på de bor­ge­re, de ved­rø­rer, som mu­ligt – og var i takt med en tidsånd, der så bor­ger­ret­tig­he­ders om vig­ti­ge­re end stats su ve­ra e nit et. En vig­tig mur­bra­ek­ker for den ud­vik­ling var Ko­so­vo-kon­flik­ten i 1999, hvor det in­ter­na­tio­na­le sam­fund, an­ført af Ve­sten, trod­se­de den ser­bi­ske stats su­ve­ra­e­ni­tet, ef­ter at Ser­bi­en hav­de be­gå­et stor­sti­le­de, grove over­greb mod ko­sova­rer­ne, og med mi­li­ta­er magt etab­le­re­de en selv­sta­en­dig stat, le­det af det ko­so­vo-al­ban­ske fler­tal. Se­pa­ra­ti­sti­ske be­va­e­gel­ser hav­de med­vind over he­le kon­ti­nen­tet – fra Skot­land, over Flan­dern, Sydtyrol og Kor­si­ka, til Ba­sker­lan­det. Mo­ti­ver­ne va­ri­e­re­de, f ras letskjult små­stats narcis­sis­me –» hvor­for skal­jeg va­e­re min­dre­tal i dit land, når du kan va­e­re min­dre­tal i mit« – til be­kym­ring over re­el­le el­ler ind­bild­te over­greb mod de på ga­el d en­de­be­folk­nings­grup­pers le­ve­vis, kul­tur og sprog. Øko­no­mi kun­ne og­så va­e­re en va­e­sent­lig ka­ta­ly­sa­tor – of­te i form af mod­stand hos en me­re vel­ha­ven­de fol­ke­grup­pe mod at de­le vel­stan­den med min­dre be­gun­sti­ge­de lands­ma­end. Po­li­tisk kun­ne se­pa­ra­tis­men an­ta­ge vidt for­skel­li­ge for­mer, fra Flan­derns høj­re­na­tio­na­le Vlaams Belang til skot­ske, na­er­mest so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske SNP, li­ge­som me­to­der­ne va­ri­e­re­de: Ba­ski­ske ETA brug­te ter­ror, SNP stem­me­sed­ler. Men ef­ter­hån­den klin­ge­de se­pa­ra­tis­men ud. Bel­gi­en, der for få år si­den var ta­et på at bli­ve spal­tet i to de­le, Flan­dern og Wal­lo­ni­en, ser ud til at ha­ve op­nå­et en no­gen­lun­de hold­bar li­ge­va­egt mel­lem lan­dets ne­der­land­sk- og fransk­ta­len­de grup­per, ba­sker­ne har for la­engst ned­lagt våb­ne­ne, på Kor­si­ka er de hen­syg­nen­de na­tio­na­le be­va­e­gel­ser de­ge­ne­re­ret til rø­ver­ban­der. Og til­ha­en­ger­ne af en ge­ne­tab­le­ring af Ma­ria Stu­arts skot­ske ri­ge ser ud til at ha­ve mi­stet mo­det ef­ter en tabt fol­ke­af­stem­ning; end ik­ke Bre­xit sy­nes at ha­ve gi­vet skot­ter­ne lyst til at gø­re et nyt for­søg.

EFTERNØLEREN blandt se­pa­ra­ti­ster, ca­ta­la­ner­ne, ud­ka­em­per for øje­blik­ket de­res plud­se­ligt eska­le­re­de kamp for at ind­tra­e­de som li­ge­mand blandt Eu­ro­pas na­tio­ner, med sti­gen­de ud­sigt til ne­der­lag. Det v ari ud­gangs­punk­tets v aer tats e ek­si­stens­be­ret­ti­gel­sen af et selv stae n digt Ca­ta­lo­ni­en; re­gio­nen hav­de al­le­re­de en ud­strakt grad af selv­be­stem­mel­se in­den for ram­mer­ne af en­de­cen­tra­li­se­rets pans k stat, og selv stae n dig heds tran gen­sy­nes da og­så kun at ha­ve tag i cir­ka halv­de­len af de syv mil­li­o­ner ind­byg­ge­re. Re­ge­rin­gen i Madrid har gjort sit til at pu­ste­ti l selv stae n dig heds flam­men med sin hård­ha­en­de­de po­li­ti­ind­sats mod ca­ta­lan­ske va­el­ge­re ved den så­kald­te fol­ke­af­stem­ning 1. ok­to­ber og med si­ne trus­ler om lang­va­ri­ge fa­engsels­straf­fe til »op­rø­rets« le­de­re. Men af­gø­ren­de for ud­fal­det bli­ver for­ment­lig EU-lan­de­nes to­ta­le af­vis­ning af at ha­ve no­get at gø­re med en even­tu­el ca­ta­lansk stat. Ud­sig­ten til at stå uden for EU si­ges al­le­re­de at ha­ve få­et knap 2000 sel­ska­ber med sa­e­de i Ca­ta­lo­ni­en til at flyt­te fra re­gio­nen, og det spa­e­de øko­no­mi­ske op­sving ef­ter man­ge års kri­se kan hur­tigt kom­me i fa­re. En fak­tor, der kan bli­ve af­gø­ren­de, når ca­ta­la­ner­ne kort før jul skal sam­men­sa­et­te et nyt re­gio­nalt par­la­ment.

SÅ­VEL drøm­men om et Re­gio­ner­nes Eu­ro­pa som vi­sio­nen om en eu­ro­pa­ei­sk for­bunds­stat sy­nes at va­e­re skrin­lagt, og den »gam­mel­dags« na­tio­nal­stat står til­ba­ge som den ene­ste hold­ba­re kon­struk­tion. Det bør så va­e­re en na­tio­nal­stat med fuld respekt for den mang­fol­dig­hed af sprog, kul­tu­rer, re­li­gio­ner og le­ve­må­der, som dens ind­byg­ge­re ud­gør. ony

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.