Nej, hr. mi­ni­ster!

Weekendavisen - - Opinion - Af PERNILLE BOYE KOCH & CA­RI­NA S. BISCHOFF Pernille Boye Koch er lek­tor i of­fent­lig ret ved Roskil­de Uni­ver­si­tets­cen­ter. Ca­ri­na S. Bischoff er lek­tor i for­valt­ning ved sam­me uni­ver­si­tet.

Dis­kus­sio­ner­ne om em­bedsva­er­ket og po­li­tisk pres på klas­si­ske em­beds­mands­dyder fort­sa­et­ter. Se­ne­st har sa­gen om In­ger Støj­bergs in­struks om au­to­ma­tisk tvangs­ad­skil­lel­se af un­ge asyl­pa­ri­de n så­kald­te »bar­ne-bru­desag« vakt be­ret­ti­get op­sigt. At en så­dan or­dre er ulov­lig og i strid med bå­de dansk for­valt­nings­ret og in­ter­na­tio­na­le for­plig­tel­ser kan der ik­ke her­ske tvivl om. Ik­ke de­sto min­dre blev in­struk­sen ud­stedt og var i kraft i må­neds­vis, ind­til Om­buds­man­den i be­gyn­del­sen af 2017 af­slut­te­de sin be­hand­ling af sa­gen med en ud­ta­lel­se, der in­de­holdt en uhørt hård kri­tik af Ud la­en d in­ge-og In­te­gra­tions­mi­ni­ste­ri­et og den ulov­li­ge prak­sis, som Støj­bergs in­struks re­sul­te­re­de i. Sa­gen er må­ske sa­er­ligt over­ra­sken­de i ly­set af, at den fandt sted umid­del­bart ef­ter, at Bo Smith-ud­val­get i sin stort an­lag­te rap­port fra ef­ter­å­ret 2015 kon­klu­de­re­de, at der ik­ke er no­gen grund­la eg g en­de­pro­ble­mer i em­beds­mands kul­tu­ren, o gat sa­er­lig lov­lig­heds­nor­men står sta­er­kt i em­bedsva­er­ket. Jør­gen Grøn­ne­gård Chri­sten­sen hav­de 27/10 et ind­la­eg her i avi­sen, hvor han om­ta­ler en kri­tik, vi frem­la­eg­ger i en ny, fag­fa­el­le­be­dømt ar­ti­kel i Tids­skrif­tet Po­li­ti­ca af de un­der­sø­gel­ser og kon­klu­sio­ner, som Bo Smith-ud­val­get i sin tid frem­lag­de. Grøn­ne­gård un­der­stre­ger selv i WA, at han var »et en­tu­si­a­stisk med­lem af ud­val­get«. Der er på den bag­grund ik­ke no­get at si­ge til, at han er ae­r­ger­lig over, at vi kri­ti­se­rer Bo Smith-ud­val­gets kon­klu­sio­ner, og at han fin­der an­led­ning til at kom­men­te­re sa­gen. Pro­ble­met er imid­ler­tid, at Grøn­ne­gård teg­ner et forvra­en­get bil­le­de af vo­res kri­tik. Han pra­e­sen­te­rer os som »kri­ti­ke­re«, der på­står, at em­beds­ma­end vil­ligt med­vir­ker til lov­brud mo­ti­ve­ret af ren og ska­er op­portu­nis­me. Lad os der­for gø­re det helt klart: Vi kri­ti­se­rer ik­ke em­bedsva­er­ket, vi kri­ti­se­rer Bo Smith-ud­val­gets em­pi­ri­ske un­der­sø­gel­ser. Vi me­ner, at un­der­sø­gel­ser­ne er pra­e­get af me­to­di­ske svag­he­der, og at rap­por­ten der­for dra­ger en ra­ek­ke hånd­fa­ste kon­klu­sio­ner på et alt for spin­kelt grund­lag. Da of­fent­lig­he­den pri­ma­ert pra­e­sen­te­res for de over­ord­ne­de kon­klu­sio­ner i en så­dan rap­port, er det dem, der står til­ba­ge for ef­ter­ti­den og dan­ner grund­lag for den vi­de­re de­bat. Der­for er den­ne fag­li­ge kri­tik vig­tig. Lad os kort pra­e­sen­te­re vo­res va­e­sent­lig­ste kri­tik­punk­ter.

DA Bo Smith-ud­val­get pra­e­sen­te­re­de sin un­der­sø­gel­se ved et pres­se­mø­de i ef­ter­å­ret 2015, blev sa­er­ligt to ho­ved­kon­klu­sio­ner frem­ha­e­vet. Der er ik­ke kom­met fle­re skan­da­lesa­ger i den of­fent­li­ge for­valt­ning si­den 1980, og em­beds­mands dy­der­ne –s aer ligt lov­lig­heds­nor­men–står st a erk ti em­beds­mands kul­tu­ren. Al­ler­først kan man ef­ter vo­res op­fat­tel­se stil­le det spørgs­mål, om man over­ho­ve­det kan »må­le« an­tal­let af skan­da­lesa­ger, idet der vil va­e­re et mør­ket­al af veks­len­de stør­rel­se, som van­ske­lig­gør en me­nings­fuld op­ta­el­ling. Nog­le pro­ble­ma­ti­ske sa­ger bli­ver op­da­get og kom­mer frem i pres­sens lys, mens an­dre sa­ger ik­ke bli­ver op­da­get, og om­fan­get af uop­da­ge­de sa­ger over tid er me­get sva­ert at gis­ne om. Ud­for­drin­ger­ne sva­rer lidt til dem, der ek­sem­pel­vis er for­bun­det med at op­gø­re om­fan­get og ud­vik­lin­gen i ma­eng­den af sort ar­bej­de i Dan­mark. I hvil­ket om­fang pro­ble­ma­ti­ske sa­ger i cen­tra­lad­mi­ni­stra­tio­nen kom­mer til of­fent­lig­he­dens kend­skab af­ha­en­ger så­le­des af en kom­pleks co­ck­tail af fak­to­rer som for ek­sem­pel det re­el­le an­tal fejl, om­fan­get af la­e­ka­ger og whi­st­le­blowing, ud­vik­lin­gen i ad­gan­gen til ak­tind­sigt, me­di­er­nes res­sour­cer til un­der­sø­gen­de jour­na­li­stik, og hvor­vidt de re­le­van­te sa­ger hand­ler om kon­tro­ver­si­el­le mi­ni­stre el­ler po­li­ti­k­om­rå­der. Man kan på den bag­grund hel­ler ik­ke an­ta­ge, at for­hol­det mel­lem kend­te og uop­da­ge­de sa­ger nød­ven­dig­vis er kon­stant. I nog­le pe­ri­o­der vil et stort an­tal af de re­el­le sa­ger kom­me til of­fent­lig­he­dens kund­skab, mens det i an­dre pe­ri­o­der kan va­e­re et gan­ske lil­le tal. Vi aner det ik­ke og kan ik­ke me­nings­fuldt gis­ne her­om. En an­den grund­la­eg­gen­de svag­hed ved un­der­sø­gel­sen er, at Bo Smith-ud­val­get va­el­ger at fo­re­ta­ge op­ta­el­lin­gen af skan­da­lesa­ger ved at ta­ge ud­gangs­punkt i sa­ger, som for­melt har va­e­ret gen­stand for sa­er­li­ge un­der­sø­gel­ser, for ek­sem­pel via un­der­sø­gel­ses­kom­mis­sio­ner og ad­vo­ka­tun­der­sø­gel­ser. Men her­med ser man bort fra det va­e­sent­li­ge fak­tum, at an­tal­let af un­der­sø­gel­ser er gan­ske af­ha­en­gigt af de ak­tu­el­le po­li­tisk par­la­men­ta­ri­ske for­hold. Hvor­vidt der skal­neds aet te­sen un­der­sø­gel­ses­kom­mis­sion el­ler iva er­ks aet tesan­dres aer li­ge un­der­sø­gel­ser, er først og frem­mest en po­li­tisk be­slut­ning, der for­ud­sa­et­ter en vel­vil­ligt indstil­let re­ge­ring el­ler et po­li­tisk pres fra et fler­tal i Fol­ke­tin­get. Det be­ty­der, at en ra­ek­ke pro­ble­ma­ti­ske sa­ger i pe­ri­o­den 2001-2010 ik­ke blev un­der­gi­vet no­gen for­mel un­der­sø­gel­se, da VK-re­ge­rin­gen hav­de et me­get fast støt­te­par­ti i DF. An­dre pe­ri­o­der med me­re usta­bi­le par­la­men­ta­ri­ske for­hold kan på den an­den si­de ta­en­kes at re­sul­te­re i u for­holds ma es­sigt man­ge for­mel­le un­der­sø­gel­ser. Det er vig­tigt for os at un­der­stre­ge, at det ik­ke er vo­res ae­rin­de at ar­gu­men­te­re for, at der er kom­met fle­re sa­ger. Vi øn­sker ba­re at il­lu­stre­re, at Bo Smith-ud­val­gets un­der­sø­gel­se på det­te punkt er så me­to­disk svag, at den ik­ke kan bru­ges til no­get.

E Tan­det va­e­sent­ligt kri­tik­punk­t­ret­ters i g mod Bo Smit hud­val­gets kon­klu­sion om, at em­beds­mands dy­der­ne ef­ter­le­ves i vidt­om­fang i mi­ni­ste­ri­er­ne, o gat det­tes aer ligt ga­el der lov­lig­heds­nor­men. Her ba­se­rer ud­val­get sig p åen spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­se, de har gen­nem­ført med om­trent 2.600 em­beds­ma­end i for­skel­li­ge mi­ni­ste­ri­er og sty­rel­ser. De har bedt em­beds­ma­en­de­ne om at for­hol­de sig til en ra­ek­ke fik­ti­ve si­tu­a­tio­ner, hvor vil­lig­he­den til at føl­ge over­ord­ne­des øn­sker sa­et­tes over for de­res pligt til at hand­le in­den for lovens ram­mer, over­hol­de fag­li­ge stan­dar­der og respek­te­re krav om sand­hed. Si­tu­a­tio­ner­ne er imid­ler­tid ik­ke sam­men­lig­ne­li­ge. I de to t a en k tes­ce­na­ri­er, hvor lov­lig­heds­plig­te­ne­ri­spil, skit­se­res si­tu­a­tio­ner, hvor em­beds­man­den bli­ver bedt om at med­vir­ke til no­get ulov­ligt. De re­pra­e­sen­te­rer så­le­des si­tu­a­tio­ner, hvor en em­beds­mand ik­ke bør med­vir­ke, hvis prin­cip­pet om lov­ma­es­sig for­valt­ning skal op­ret­hol­des. Det­te har vi få­et be­kra­ef­tet af to pro­fes­so­rer i for­valt­nings­ret fra KU. I de sce­na­ri­er, hvor sand­heds-og fag­lig­heds­nor­mer­ne e ri­spil, er det deri­mod an­der­le­des uty­de­ligt, hvad det kor­rek­te svar er. Her er man ik­ke på vej ud i ulov­lig­he­der. Kon­klu­sio­nen om, at lov­lig­heds­nor­men står sta­er­ke­re end de an­dre nor­mer er der­for pro­ble­ma­tisk, for­di må­le­stok­ken i spør­ge­ske­ma­et er for­skel­lig. End­nu me­re tvivl­s­om bli­ver kon­klu­sio­nen, hvis man går ned i de kon­kre­te tal. Det vi­ser sig nem­lig, at 25 pro­cent af em­beds­ma­en­de­ne va­el­ger et svar, som an­gi­ver, at de vil med­vir­ke til no­get ulov­ligt i det ene sce­na­rie, som hand­ler om, at mi­ni­ste­ren ig­no­re­rer et krav om lov­hjem­mel. Cir­ka 10 pro­cent gør det sam­me i det an­det sce­na­rie, som hand­ler om, at mi­ni­ste­ren øn­sker en sags­af­gø­rel­se i mod­strid med lov og prak­sis. Det be­ty­der, at de di­rek­te an­gi­ver at vil­le med­vir­ke til en ulov­lig hand­ling, og det er vel at ma­er­ke i en hy­po­te­tisk si­tu­a­tion med et fik­tivt ek­sem­pel, hvor re­spon­den­ter­ne ik­ke kon­kret op­le­ver at va­e­re ud­sat for pres. Vi­vi l ik­ke dra­ge­kon­klu­sion e ro­mem­beds­mands nor­mer ge­ne­relt i cen­tra­lad­mi­ni­stra­tio­nen på bag­grund af Bo Smit hud­val­gets un­der­sø­gel­ser. Det gi­ver da­ta­grund­la­ge tik­ke mu­lig­hed for. Men vi vil ger­ne vi­se, at hvad an­går lov­lig­heds­nor­men og dens sta­tus i em­bedsva­er­ket, kun­ne kon­klu­sio­nen på bag­grund af Bo Smith-ud­val­gets spør­ge­ske­ma li­ge så vel va­e­re det stik mod­sat­te, nem­lig at det slet ik­ke står godt til. De ter og­så b ema erk el­ses v aer digt, at Bo Smit h-ud­val­get ik­ke har in­ter­es­se­ret sig vi­de­re for de op mod 500 kom­men­ta­rer, som de del­ta­gen­de em­beds­ma­end af egen drift skrev til sidst i spør­ge­ske­ma­ets så­kaldt åb­ne ka­te­go­ri. En lang ra­ek­ke em­beds­ma­end gi­ver el­lers ud­tryk for, at de op­le­ver pres fra de­res over­ord­ne­de til at gå på kom­pro­mis med klas­si­ske em­beds­mands­nor­mer, og at de ik­ke op­le­ver det som en re­el mu­lig­hed at si­ge fra. Grøn­ne­gård ud­tal­te selv til In­for­ma­tion, at ud­val­get var over­ra­sket over det me­get hø­je an­tal, som skrev kom­men­ta­rer i spør­ge­ske­ma­ets åb­ne ka­te­go­ri. Al­li­ge­vel valg­te man ik­ke at gå i dyb­den med de pro­ble­mer, em­beds­ma­en­de­ne rej­ste. Og her er vi så må­ske til­ba­ge ved kri­tik­kens ud­spring. Bo Smith-ud­val­gets kon­klu­sio­ner er af bå­de DJØF og he­le det po­li­tisk-ad­mi­ni­stra­ti­ve establis­h­ment ble­vet brugt til at dra­ge et kol­lek­tivt let­tel­sens suk. Nu kun­ne man én gang for al­le luk­ke den ube­lej­li­ge de­bat om til­stan­den i det dan­ske em­bedsva­erk, for nu var sa­gen jo vi­den­ska­be­ligt un­der­søgt med et be­tryg­gen­de re­sul­tat. Men hvis man luk­ker ned for dis­kus­sion og un­der­sø­gel­ser på det­te grund­lag, svig­ter man bå­de em­bedsva­er­ket og den bre­de of­fent­lig­hed. Som »bar­ne­bru­de-sa­gen« vi­ser, er di­lem­ma­er og lov­brud ik­ke kun no­get, der tri­ves i sen­sa­tions­pres­sens liv­li­ge fan­ta­si.

ILLUSTRATION: CHAR­LOT­TE PARDI

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.