Ga­ve­bo­den

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af HANS MORTENSEN

» En god og so­lid hånds­ra­ek­ning til en ra­ek­ke sva­ge grup­per, ik­ke mindst de børn og un­ge, der slås med psy­ki­ske pro­ble­mer som angst, de­pres­sion, selvska­de og spi­se­for­styr­rel­ser.« Så­le­des lød det gla­de bud­skab fra sund­heds­mi­ni­ster El­len Tra­ne Nør­by (V) for­le­den, da sund­heds­ord­fø­rer­ne fra samt­li­ge Fol­ke­tin­gets par­ti­er mi­nus En­heds­li­sten ind­gik for­lig om den så­kald­te sats­pul­je. I lø­bet af de na­e­ste fi­re år vil knap 400 mil­li­o­ner kro­ner bli­ve brugt til en styr­ket ind­sats for isa­er un­ge med psy­ki­ske li­del­ser. El­ler vil de? Pen­ge­ne kan og­så ri­si­ke­re at en­de på mi­ni­ste­ri­el­le kon­ti i sel­skab med mil­li­o­ner, der sta­dig hen­står ubrug­te fra sid­ste gang, de sam­me po­li­ti­ke­re i den sam­me for­ligskreds vedt­og at styr­ke psy­ki­a­tri­en. I Sund­heds­mi­ni­ste­ri­et står ek­sem­pel­vis 64 mil­li­o­ner kro­ner, der ved tid­li­ge­re års for­lig er ble­vet be­vil­get til »op­pri­o­ri­te­ring af psy­ki­a­tri­en«. Det var pen­ge, som par­ti­er­ne var eni­ge om at bru­ge i 2016, men som sta­dig står urør­te. Og i So­ci­al­mi­ni­ste­ri­et har man på en til­sva­ren­de kon­to med tit­len »so­ci­a­le til­bud til per­so­ner med sinds­li­del­ser« 33 mil­li­o­ner. Der­til kom­mer hen­holds­vis 19 mil­li­o­ner og 12 mil­li­o­ner kro­ner, der er be­vil­get, men ik­ke brugt, og som ef­ter­føl­gen­de uden vi­de­re for­kla­ring er bort­fal­det. I alt 128 mil­li­o­ner be­vil­ge­de, men uan­vend­te kro­ner på et om­rå­de, man na­e­ste år vil styr­ke med 104 mil­li­o­ner kro­ner og et lidt min­dre be­løb de føl­gen­de tre år. Fa­el­les for nye og gam­le pen­ge er, at de stam­mer fra sats­pulj­en – en om­stridt po­li­tisk kon­struk­tion med en hi­sto­rie, der ra­ek­ker til­ba­ge til 1990. Hvert år ved den­ne tid duk­ker den op i pres­se­med­del­el­ser, hvor na­e­sten al­le Fol­ke­tin­gets par­ti­er forta­el­ler, at nu har de be­slut­tet at be­vil­ge pen­ge til det­te og hint for­mål. Først og frem­mest af so­ci­al­po­li­tisk ka­rak­ter. In­di­mel­lem duk­ker den og­så frem i me­re kon­tro­ver­si­el­le po­li­ti­ske sa­ger. Ek­sem­pel­vis da tre bor­ger­li­ge ord­fø­re­re for ny­lig for­søg­te at stop­pe be­vil­lin­gen af sats­pul­je­mid­ler til Exitcirk­len, en or­ga­ni­sa­tion, der rå­d­gi­ver kvin­der, som har va­e­ret ud­sat for vold el­ler so­ci­al kon­trol. Og­så da tid­li­ge­re so­ci­al­mi­ni­ster og SF-le­der An­net­te Vil­helm­sen no­get for­ha­stet kom til at be­vil­ge en mil­li­on kro­ner til et pro­jekt, der skul­le få hjem­lø­se til at stem­me ved fol­ke­tings­valg, var det sats­pul­je­mid­ler, der var i dis­kuta­belt om­løb. Den be­gi­ven­hed med­før­te til­med en mar­kant aen­dring af må­den at be­vil­ge pen­ge på. Imid­ler­tid ik­ke en aen­dring, der har gjort pen­ge­strøm­men me­re gen­nem­sku­e­lig, og iføl­ge en af sats­pul­jens fa­ed­re, tid­li­ge­re fi­nans­mi­ni­ster Hen­ning Dy­re­mo­se (K), er den end­da i di­rek­te mod­strid med den op­rin­de­li­ge hen­sigt.

Udo­ku­men­te­ret ef­fekt

Dy­re­mo­se er ik­ke den ene­ste kri­ti­ker af sats­pulj­en. Iføl­ge En­heds­li­sten er den en kon­struk­tion, der stja­e­ler pen­ge op af lom­men på lan­dets fat­tig­ste og de­ler dem ud til for­mål, hvoraf en del kan va­e­re ud­ma­er­ke­de, mens an­dre i bed­ste fald er uvirk­som­me. Iføl­ge den li­be­ra­le ta­en­ket­ank CEPOS er sats­pulj­en en ud­de­ling af pen­ge, der en­der i pro­jek­ter med udo­ku­men­te­ret ef­fekt. Sats­pulj­en stam­mer som na­evnt fra 1990. Her blev det be­slut­tet at ind­fø­re en au­to­ma­tisk re­gu­le­ring af for­skel­li­ge over­før­sels­ind­kom­ster i takt med løn­ud­vik­lin­gen. Dog in­si­ste­re­de den da­va­e­ren­de bor­ger­li­ge re­ge­ring på, at over­før­sels­ind­kom­ster­ne skul­le sti­ge i lidt la­ve­re takt end løn­nin­ger­ne. De pen­ge, sta­ten spa­re­de ved den lidt la­ve­re stig­nings­takt, skul­le så ind­gå i en pul­je, som gik til »for­bed­ring af vil­kå­re­ne for over­før­sels­ind­komst­mod­ta­ge­re og sva­ge grup­per«. Det­te for­mål har med­ført, at sats­pulj­en of­te er om­talt som »de fat­ti­ges fi­nans­lov«. »Det var tan­ken, at de pen­ge skul­le bru­ges til at støt­te ildsja­e­le, der ar­bej­de­de for de sva­ge grup­per i sam­fun­det. På den må­de kun­ne vi af­prø­ve nog­le so­ci­al­po­li­ti­ske ini­ti­a­ti­ver, der el­lers ik­ke vil­le bli­ve af­prø­vet af det of­fent­li­ge sy­stem, og må­ske fin­de frem til nye og bed­re må­der at gø­re tin­ge­ne på,« si­ger Hen­ning Dy­re­mo­se, der var kon­ser­va­tiv fi­nans­mi­ni­ster, da ord­nin­gen blev be­slut­tet i 1990. Det for­mål er imid­ler­tid for la­engst for­vand­let til en brøk­del af sats­pul­jens for­mål. Gen­nem åre­ne er det be­løb, sta­ten spa­rer på den la­ve­re re­gu­le­ring af over­før­sels­ind­kom­ster, støt ste­get. Det så­kaldt ak­ku­mu­le­re­de be­løb ud­gør nu om­kring 14 mil­li­ar­der år­ligt. Det vil si­ge, at de sam­le­de over­før­sels­ind­kom­ster er 14 mil­li­ar­der la­ve­re, end de vil­le ha­ve va­e­ret, hvis de si­den 1990 hav­de fulgt løn­ud­vik­lin­gen 100 pro­cent. Kon­kret be­ty­der det, at en en­lig fol­ke­pen­sio­nist år­ligt får 7.116 kro­ner min­dre, end hvis der hav­de va­e­ret fuld re­gu­le­ring, mens en ar­bejds­løs på dag­pen­ge får 12.070 min­dre iføl­ge tal fra Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et. 14 mil­li­ar­der kro­ner er imid­ler­tid me­re, end selv de flit­tig­ste fol­ke­tings­med­lem­mer kan nå at ud­de­le i en hek­tisk for­hand­ling. Der­for er man­ge be­vil­lin­ger med ti­den gå­et fra for­søg til per­ma­nen­te ord­nin­ger, mens ini­ti­a­ti­ver, der ad­mi­ni­stre­res af kom­mu­ner­ne, be­ta­les via det kom­mu­na­le blok­tilskud med pen­ge fra sats­pulj­en. An­dre pen­ge bru­ges til at fi­nan­si­e­re or­di­na­e­re lov­bund­ne ini­ti­a­ti­ver. Ek­sem­pel­vis »mer­ud­gif­ter til før­tids­pen­sion«. Til­ba­ge er et min­dre be­løb i un­der­kan­ten af en mil­li­ard, som de par­ti­er, der er en del af for­li­get om sats­pulj­en, kan de­le ud. Den ud­de­ling sker så til gen­ga­eld ef­ter prin­cip­per, der sta­dig ud­vi­der ram­mer­ne for, hvad pen­ge til sva­ge grup­per kan va­e­re. I det­te års for­lig har Dansk Fol­ke­par­ti ek­sem­pel­vis få­et af­sat en pul­je på 15 mil­li­o­ner kro­ner til re­pa­tri­e­ring af flygt­nin­ge. Det­te sam­men­suri­um af stats­li­ge, kom­mu­na­le, lov­bund­ne, per­ma­nen­te og mid­ler­ti­di­ge be­vil­lin­ger har gjort det van­ske­ligt at gen­nem­skue, hvor pen­ge­ne egent­lig be­fin­der sig. Da Rigs­re­vi­sio­nen sidst kig­ge­de på ord­nin­gen i 2015, kon­sta­te­re­de man, at sats­pulj­en om­fat­te­de over 5000 pro­jek­ter, og at Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et »sam­let set ik­ke har en helt til­freds­stil­len­de for­valt­ning af sats­pulj­en«.

Lan­dets fat­tig­ste be­ta­ler

Si­den har Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et stram­met en ra­ek­ke for­ret­nings­gan­ge. Men om­rå­det er sta­dig uover­sku­e­ligt, si­ger kul­turso­cio­log Eyvind Ves­sel­bo, der var Ven­stres sats­pul­je­ord­fø­rer frem til 2015, hvor han for­lod Fol­ke­tin­get. »Sa­gen med de ufor­brug­te mid­ler til psy­ki­a­tri­en vi­ser, at der ik­ke er til­stra­ek­ke­lig kon­trol med, om pen­ge­ne fak­tisk går til det rig­ti­ge for­mål. På den her må­de kan po­li­ti­ker­ne år ef­ter år bryste sig af, at de har styr­ket psy­ki­a­tri­en, men re­elt kan det va­e­re de sam­me pen­ge, de be­vil­ger. Men det er langt­fra det ene­ste pro­blem. Hvor er kon­trol­len med de be­vil­lin­ger, der er gjort per­ma­nen­te, og ved man, om de sats­pul­je­mid­ler, man år­ligt gi­ver til kom­mu­ner­ne gen­nem blok­tilskud­det, sta­dig går til de op­rin­de­li­ge for­mål,« spør­ger Ves­sel­bo. Hans kri­tik bak­kes op af tid­li­ge­re fi­nans­mi­ni­ster Hen­ning Dy­re­mo­se: »Da An­net­te Vil­helm­sen for rul­len­de ka­me­ra­er fora­e­re­de en mil­li­on kro­ner va­ek, be­slut­te­de man ef­ter­føl­gen­de, at po­li­ti­ker­ne ik­ke la­en­ge­re kun­ne gi­ve pen­ge til kon­kre­te pro­jek­ter. I ste­det be­vil­ge­de man pul­jer, som pri­va­te or­ga­ni­sa­tio­ner kun­ne sø­ge. Man var ban­ge for, at po­li­ti­ker­ne sad og del­te pen­ge ud ef­ter eg­ne in­ter­es­ser. Der­for over­lod man det til em­beds­ma­en­de­ne, som nu kan de­le ud til det, de sy­nes om. Det sy­nes jeg ik­ke er bed­re. Det var fak­tisk for­må­let, at man po­li­tisk kun­ne støt­te nog­le ildsja­e­le, hvis man syn­tes, de hav­de en god idé,« si­ger han. Den kri­tik for­står den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske so­ci­al­ord­fø­rer Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil ik­ke. »Jeg sy­nes, det er en for­bed­ring, at vi trods alt fik ind­ført et armsla­eng­de­prin­cip, så pen­ge­ne de­les ud ef­ter me­re ob­jek­ti­ve kri­te­ri­er,« si­ger Ro­sen­krantz-Theil, hvis par­ti el­lers har en kon­gres­ved­ta­gel­se fra 2008 om, at sats­pulj­en bør af­skaf­fes. »Det er rig­tigt, at vi hel­le­re så en an­den ord­ning, der gav mu­lig­hed for en me­re lang­sig­tet so­ci­al­po­li­tik. Men vi er en del af et for­lig, og vi er kom­met et styk­ke af vej­en, ved at par­ti­er­ne ik­ke la­en­ge­re sid­der med de kon­kre­te pro­jek­ter.« Det er imid­ler­tid ik­ke nok, hvis det står til En­heds­li­sten, der som det ene­ste par­ti i Fol­ke­tin­get ik­ke er en del af for­li­get om sats­pulj­en. »Vi er mod­stan­de­re af he­le prin­cip­pet om, at man la­der lan­dets fat­tig­ste, nem­lig pen­sio­ni­ster og ar­bejds­lø­se, fi­nan­si­e­re so­ci­al­po­li­tik­ken, ved at de får en la­ve­re ind­komst. Og vi er hel­ler ik­ke til­ha­en­ge­re af den pul­je­fi­nan­si­e­ring, der fo­re­går. Det gi­ver en me­get kort­sig­tet ind­sats, og der er me­get lidt kon­trol med, om ini­ti­a­ti­ver­ne vir­ker,« si­ger Pel­le Drag­sted. Sam­me man­gel på kon­trol på­pe­ges af pro­fes­sor Bjar­ne Ib­sen fra Cen­ter for forsk­ning i Idra­et, Sund­hed og Ci­vil­sam­fund på Syd­dansk Uni­ver­si­tet. »Der kan va­e­re no­get godt i, at man be­vil­ger til mid­ler­ti­di­ge ini­ti­a­ti­ver for at un­der­sø­ge, hvad der vir­ker i so­ci­al­po­li­tik­ken. Men det er ik­ke mit ind­tryk, at der er en sy­ste­ma­tisk op­følg­ning på, om sats­pul­je­pro­jek­ter har op­fyldt de­res for­mål. De lø­ber of­te ba­re ud, og til den tid er po­li­ti­ker­ne op­ta­get af no­get nyt. Der­for be­vil­ger man pen­ge uden at gø­re sy­ste­ma­tisk brug af de er­fa­rin­ger, man får,« si­ger han. Mang­len på op­følg­ning er og­så af­gø­ren­de for den li­be­ra­le ta­en­ket­ank CEPOS. »Det er rig­tig man­ge pen­ge, der bru­ges, uden en egent­lig kon­trol med, om de har ef­fekt. Det er godt, at man har en la­ve­re re­gu­le­ring af over­før­sels­ind­kom­ster­ne. Det skal man hol­de fast i. Men pen­ge­ne bør va­e­re på den al­min­de­li­ge fi­nans­lov, så po­li­ti­ker­ne frit kan be­slut­te, om de skal bru­ges til øget of­fent­ligt for­brug el­ler ek­sem­pel­vis til at let­te skat­ten,« si­ger che­fø­ko­nom Mads Lund­by Han­sen, CEPOS. Ven­stres so­ci­al­ord­fø­rer, Carl Holst, der del­ta­ger i årets for­hand­lin­ger om sats­pulj­en, vil ger­ne be­va­re ord­nin­gen. »Vi er med i et for­lig, og det står vi ved. Men det er af­gø­ren­de, at vi hol­der fast i den op­rin­de­li­ge tan­ke om, at sats­pulj­en er til for at støt­te vel­fa­er­dens ildsja­e­le og ik­ke for at be­ta­le sy­stemvel­fa­erd,« si­ger han. Fol­ke­tin­gets so­ci­a­l­ud­valg send­te i den­ne uge et spørgs­mål om de ufor­brug­te psy­ki­a­tri­mid­ler til de to mi­ni­stre, der for­val­ter pen­ge­ne. Spørgs­må­let er end­nu ik­ke be­sva­ret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.