Kir­ch­mei­ersk

Weekendavisen - - Samfund - Af ARNE HARDIS

TO sprog­li­ge nyhe­der ram­te me­di­er­ne i den­ne uge, og de var af fun­da­men­talt for­skel­lig ka­rak­ter. Den ene kom fra Det Dan­ske Sprog- og Lit­te­ra­tur­sel­skab, som står bag Den Dan­ske Ord­bog. Man lod med­dele, at en ra­ek­ke nye ord vin­der ind­pas i ord­bo­gen, her­un­der »grøn­la­en­der­stiv«. Den an­den nyhed skyld­tes Dansk Sprog­na­evn, som i Po­li­ti­ken ved sin di­rek­tør for­kla­re­de, at man ef­ter la­en­ge­re be­ta­enk­nings­tid ik­ke fin­der no­gen grund til at ryd­de op i det kom­ma­ka­os, man har hen­sat na­tio­nen i, si­den man for snart lang tid si­den fandt på, at dan­sker­ne da fortjen­te et nyt kom­ma­sy­stem. Man­ge blev su­re over det nedsa­et­ten­de ord grøn­la­en­der­stiv, men som le­den­de re­dak­tør Lars Trap-Jen­sen for­kla­re­de, har man den po­li­tik, at man »be­skri­ver spro­get, som det bli­ver brugt i Dan­mark af dan­ske­re«. Dansk Sprog­na­evn har den mod­sat­te po­li­tik, når det ga­el­der kom­ma­et. Man op­ret­hol­der og an­be­fa­ler et kom­ma­sy­stem, som har va­e­ret og fort­sat er uef­ter­s­purgt af dan­sker­ne. Den po­li­tik ple­jer Sprog­na­ev­net ik­ke at for­føl­ge. Ek­sem­pel­vis skrot­te­de man ef­ter nog­le år den ma­jo­na­e­se, som man fra 1986 til 2012 kun­ne smags­for­bed­re sin ma­k­rel i to­mat-mad med. Nu må man igen kun bru­ge may­on­nai­se, for der var in­gen, der tog for­dansk­nin­gen til sig. Sund for­nuft, om­end man gav lidt hur­tigt op ef­ter min smag. Men når det ga­el­der kom­ma­et, skal dan­sker­ne fort­sat på­nø­des kon­se­kven­ser­ne af Sprog­na­ev­nets hang til at aen­dre kom­ma­reg­ler­ne. Her har man va­e­ret på evigt til­ba­ge­tog, men vil ik­ke gi­ve sig, tå­l­mo­dig­he­den med eg­ne på­fund er en­de­løs. Man ind­før­te det så­kald­te nyt kom­ma helt til­ba­ge i 1996 med den hen­sigt at fortra­en­ge det gam­mel­kend­te kryds og bol­le-kom­ma, men den spøj­se idé nød ik­ke frem­me. I 2004 til­bød man in­spi­re­ret af sa­gens mang­len­de frem­gang vå­ben­hvi­le, idet man skar ny­kom­ma­ets uef­ter­s­purg­te ny­ska­bel­ser ned til, at det nu var valg­frit at sa­et­te så­kaldt start­kom­ma for­an ledsa­et­nin­ger, idet man med den dår­li­ge ta­bers selv­føl­ge an­be­fa­le­de ik­ke at sa­et­te det. Ny­kom­ma­ets bag­mand, pro­fes­sor Henrik Gal­berg Ja­cob­sen, kon­sta­te­re­de i 2010, at det he­le ik­ke rig­tig hav­de nyt­tet no­get, idet »kom­ma­te­ring med fra­valgt start­kom­ma ser ud til igen at va­e­re ble­vet en spe­ci­a­li­tet for en re­la­tivt lil­le kreds af sprog­folk og for­fat­te­re. Alt­så na­e­sten li­ge­som det var før kom­ma­kri­gen«. Sum­ma: Nu har vi to na­e­sten ens kom­ma­er, der beg­ge kra­e­ver gram­ma­tisk kun­nen at sa­et­te hen­holds­vis ik­ke sa­et­te. Det for­nuf­tig­ste var na­tur­lig­vis at in­drøm­me sin dum­hed og ven­de til­ba­ge til det sy­stem, som fun­ge­re­de fint mel­lem 1918 og 1996: kryds og bol­le-kom­ma si­de om si­de med spe­ci­a­li­te­ten pau­se­kom­ma.

NÅR man ik­ke drop­per den gro­te­ske kom­ma­si­tu­a­tion, er det ud­tryk for en fuldt for­stå­e­lig af­va­er­ge­dags­or­den, som sprog­pro­fes­sor Frans Gre­ger­sen på­pe­ger i Po­li­ti­ken: »Det er jo en vold­som be­last­ning af in­sti­tu­tio­nen at in­vol­ve­re den i en kom­ma­krig. Og na­ev­nets in­ter­es­se er at luk­ke dis­kus­sio­nen.« Det for­sø­ger Sprog­na­ev­nets di­rek­tør, Sa­bi­ne Kir­ch­mei­er, så at gø­re med en lo­gisk sam­men­brudt aftør­ring af skyld og skam i al­le an­dre end Sprog­na­ev­net selv. Hør ba­re: Den dan­ske kom­ma­for­vir­ring skyl­des ik­ke valg­fri­he­den, men at den åre­lan­ge dis­kus­sion om kom­ma el­ler ej for­an ledsa­et­nin­ger har smit­tet af på for­stå­el­sen af he­le re­gel­sa­et­tet. Den po­li­ti­ske de­bat og »re­ak­tio­ner­ne fra de men­ne­sker, der ik­ke øn­ske­de nyt kom­ma, har va­e­ret med til at ska­be en op­gi­ven­de stem­ning«. Ra­e­son­ne­ment­et er me­nings­løst. Sprog­na­ev­net har skabt for­vir­ring og op­gi­vel­se, men er uden skyld i for­vir­rin­gen og op­gi­vel­sen. Nu vil man un­der­sø­ge, gran­ske og un­der­vi­se i den van­ske­li­ge sag end­nu en tid – for­ment­lig i det håb, at man om nog­le år­ti­er vil kun­ne do­ku­men­te­re, at flest und­la­der kom­ma for­an ledsa­et­nin­ger. Sum­men af be­vidst og fejl­ag­tigt und­lad­te kom­ma­er for­an ledsa­et­nin­ger skal nok sti­ge år for år. Der er in­gen grund til at op­fin­de nye, grove ska­eldsord til be­skri­vel­se af Sprog­na­ev­nets ind­sats på kom­ma­om­rå­det gen­nem me­re end to år­ti­er. Blandt de 1445 ny­op­tag­ne ord i Den Dan­ske Ord­bog er for­u­den grøn­la­en­der­stiv bå­de »mag­tar­ro­gant« og »me­dyn­kva­ek­ken­de«. Man­ge vil­le sik­kert og­så ha­ve sva­ert ved at hu­ske stav­nin­gen, hvis de vil­le ska­el­de no­gen ud for at va­e­re kir­ch­mei­ersk.

Kom­men­tar. Dansk Sprog­na­evn gi­ver an­dre skyl­den for eg­ne fejl­ta­gel­ser.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.