AEblet i Pa­ra­dis

Skat­te­ly. Pa­ra­di­se Pa­pers er en på­min­del­se om, at ver­den­s­ø­ko­no­mi­ens spy­d­spid­ser ud­nyt­ter et ud­da­te­ret skat­te­sy­stem til det yder­ste. Spørgs­må­let er, om Eu­ro­pas po­li­ti­ke­re kan bli­ve eni­ge om at re­for­me­re det.

Weekendavisen - - Udland - Af NIKLAS HESSEL

Det er sva­ert at fo­re­stil­le sig et me­re kon­kret ud­tryk for skat­tes­hop­ping end de spørgs­mål, som i 2014 blev sendt på veg­ne af tek­no­lo­gi-gi­gan­ten Ap­ple til ad­vo­kat­fir­ma­et Ap­ple­bys af­de­lin­ger på Ber­m­u­da, Cay­ma­nø­er­ne, De Bri­ti­ske Jom­fruø­er, Gu­ern­sey, Is­le of Man og Jer­sey. »Er det mu­ligt at få en of­fi­ci­el for­sik­ring om skat­te­und­ta­gel­se, og i gi­vet fald, hvad in­de­ba­e­rer det at an­skaf­fe den, in­klu­si­ve om­kost­nin­ger? Hvor la­en­ge ga­el­der for­sik­rin­gen?« lød en af de li­ge­frem­me fo­re­spørgs­ler. Der blev og­så spurgt ind til ord­nin­gens hold­bar­hed på sigt, og om der mon fand­tes »et tro­va­er­digt op­po­si­tions­par­ti el­ler be­va­e­gel­se, der kan er­stat­te den nu­va­e­ren­de re­ge­ring?«. Dis­se ar­ti­ge de­tal­jer frem­går af et ud­snit af spør­ge­ske­ma­et of­fent­lig­gjort af BBC, der sam­men med knap 100 an­dre me­di­er, her­hjem­me Po­li­ti­ken og DR, har haft ad­gang til de så­kald­te Pa­ra­di­se Pa­pers: en om­fat­ten­de la­e­ka­ge på cir­ka 13,4 mil­li­o­ner do­ku­men­ter, der blandt an­det stam­mer fra det Ber­m­u­da-ba­se­re­de Ap­ple­by, en før­en­de spe­ci­a­list i of­fshore­plan­la­eg­ning, og re­gi­stre i 19 lan­de. I ugens løb har do­ku­men­ter­ne af­født en lang ra­ek­ke af­slø­rin­ger om for ek­sem­pel bri­ti­ske dron­ning Eliza­bet­hs in­ve­ste­rin­ger i fon­de pla­ce­ret på Cay­ma­nø­er­ne og Ber­m­u­da og den ame­ri­kan­ske han­dels­mi­ni­ster Wil­bur Ross’ for­ret­nings­ma­es­si­ge for­bin­del­ser, via of­fsho­re­sel­ska­ber, til et rus­sisk fir­ma med Pu­tins svi­ger­søn i ejer­kred­sen. Og så har de alt­så ka­stet lys over Ap­ples lu­kra­ti­ve skat­te­for­hold på Jer­sey, som sel­ska­bet end­te med at ka­ste sin ka­er­lig­hed på ef­ter rund­spør­gen i 2014. Et sa­er­tra­ek ved irsk skat­te­lov­giv­ning hav­de hidtil gjort det mu­ligt for virk­som­he­den at op­ho­be ge­dig­ne over­skud i si­ne ir­ske dat­ter­sel­ska­ber uden at bli­ve be­skat­tet i na­ev­ne­va­er­dig grad, men i ef­ter­å­ret 2013 fik uden­land­sk pres Ir­land til at an­non­ce­re, at man vil­le luk­ke smut­hul­let. Så nu led­te Ap­ple ef­ter et trygt sted, hvor de ir­ske sel­ska­ber kun­ne skat­te­re­gi­stre­res – og val­get faldt på Jer­sey i Den En­gel­ske Ka­nal, hvor sel­skabs­skat­ten for uden­land­ske virk­som­he­der er nul pro­cent. Tech-ma­sto­don­ten er­kla­e­rer selv i en skrift­lig med­del­el­se på sin hjem­mesi­de, at de aen­drin­ger, den fo­re­tog sig i 2015, »ik­ke re­du­ce­re­de vo­res skat­te­be­ta­lin­ger i no­get land«. Man li­der dog na­ep­pe no­gen nød: Ap­ple har ak­tu­elt en of­fshore­be­hold­ning på 252 mil­li­ar­der dol­lar, og iføl­ge BBC sva­re­de fir­ma­ets skat­te­be­ta­ling på ind­ta­eg­ter uden for USA i se­ne­ste regn­skabsår til en yderst be­ske­den skat­te­pro­cent på om­kring 3,7 pro­cent. Pa­ra­di­se Pa­pers fø­jer sig til de tid­li­ge­re stor­la­e­ka­ger LuxLe­aks (2014) og Pa­na­ma Pa­pers (2015), der på lig­nen­de vis de­mon­stre­re­de, hvor­dan ka­pi­talsta­er­ke virk­som­he­der og en­kelt­per­so­ner med juri­disk as­si­stan­ce kan sik­re sig ek­stremt fa­vorab­le skat­te­pro­cen­ter. Umid­del­bart er der ik­ke tegn på, at de se­ne­ste af­slø­rin­ger om­fat­ter ulov­lig­he­der; det op­sigtsva­ek­ken­de er sna­re­re, hvor let fir­ma­er in­den for lovens ram­mer og med en vis grad af kre­a­ti­vi­tet kan di­ri­ge­re enor­me sum­mer hen til mil­de­re him­mel­strøg og me­re med­gø­r­li­ge myn­dig­he­der.

Me­nings­løst sy­stem

De gen­kom­men­de skan­da­ler vid­ner om, at skat­te­lov­giv­nin­gen i man­ge ve­st­li­ge lan­de sta­dig er ind­ret­tet ef­ter prin­cip­per fra det 20. år­hund­re­de og for la­engst er ble­vet over­ha­let af en øko­no­mi, hvor mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­ber og sva­ert hånd­ter­ba­re stør­rel­ser som in­tel­lek­tu­el ejen­dom spil­ler en sta­dig stør­re rol­le. Det for­kla­rer Tho­mas Tørsløv og Lud­vig Wi­er, ph.d.-sti­pen­di­a­ter i øko­no­mi ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, der sam­men med den frem­tra­e­den­de fran­ske for­sker Ga­bri­el Zuc­man er med­for­fat­te­re til en stor un­der­sø­gel­se af in­ter­na­tio­na­le skat­te­ly, som snart pu­bli­ce­res. »Den sto­re ten­dens bag ud­vik­lin­gen er, at en stør­re og stør­re del af ver­dens pro­fit­ter bli­ver skabt i mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­ber, hvil­ket be­ty­der, at en sti­gen­de del af de glo­ba­le over­skud po­ten­ti­elt kan flyt­tes til skat­te­ly – den mu­lig­hed har na­tio­na­le sel­ska­ber jo ik­ke,« si­ger Tørsløv. Mens mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­ber kun teg­ne­de sig for fem pro­cent af de glo­ba­le over­skud i 1975-79, teg­ner de sig i dag for na­e­sten en fem­te­del, vi­ser for­sker­nes da­ta. Og man­ge for­står at ud­nyt­te de­res skat­te­ma­es­si­ge mu­lig­he­der til ful­de: Hvor 20 pro­cent af ame­ri­kan­ske mul­ti­na­tio­na­le fir­ma­ers over­skud uden for USA be­fandt sig i skat­te­ly i 1982, ga­el­der det i dag he­le 63 pro­cent. »Ud­vik­lin­gen ha­en­ger og­så sam­men med, at idéer og im­ma­te­ri­el­le ret­tig­he­der bli­ver en sta­dig stør­re del af ver­den­s­ø­ko­no­mi­en – Ap­ple er jo nu ver­dens stør­ste sel­skab,« se­kun­de­rer Lud­vig Wi­er. »Og så er det, at den nu­va­e­ren­de skat­te­lov­giv­ning be­gyn­der at bli­ve me­nings­løs. For hvor har Fa­ce­books brand for ek­sem­pel hjem­me?« Den ret­ma­es­si­ge skat­te­ma­es­si­ge pla­ce­ring og re­gi­stre­ring af så­dan­ne stør­rel­ser kan vir­ke som en no­get ar­bi­tra­er be­slut­ning, og virk­som­he­der har rig mu­lig­hed for at lukre­re på uklar­he­den: »Et tek­no­lo­gi­fir­ma kan selv­føl­ge­lig si­ge, at dets softwa­re hø­rer hjem­me i Ir­land, el­ler re­gi­stre­re sin al­go­rit­me i Luxem­bourg. Det be­ty­der, at man som sel­skab vir­ke­lig kan ud­nyt­te sy­ste­met,« si­ger Wi­er. Et ek­sem­pel, som de­res med­for­fat­ter Ga­bri­el Zuc­man frem­ha­e­ver i en kro­nik for The Gu­ar­di­an, hand­ler om Goog­les mo­der­fir­ma, Goog­le Alp­ha­bet: Før virk­som­he­dens børsno­te­ring i 2004 flyt­te­de Goog­le i USA sin sø­ge- og re­k­la­me­tek­no­lo­gi til un­der­sel­ska­bet Goog­le Hol­dings, der er in­dre­gi­stre­ret i Ir­land, men skat­te­ma­es­sigt hjem­me­hø­ren­de på Ber­m­u­da, hvor sel­skabs­skat­ten er 0 pro­cent. Over­skud ge­ne­re­ret af ak­ti­ver­ne har si­den haft skat­te­pa­ra­di­set som en­de­sta­tion, og i 2015 kun­ne Goog­le no­te­re sig en pro­fit på 15,5 mil­li­ar­der dol­lar på øgrup­pen: »Det sva­rer til, at hver ind­byg­ger på Ber­m­u­da (hvoraf na­e­sten in­gen ar­bej­der for Goog­le) ge­ne­re­re­de 260.000 dol­lar i ud­byt­te til fir­ma­et,« kon­sta­te­rer Zuc­man tørt. En an­den me­to­de, som ini­ti­a­tivri­ge virk­som­he­der kan be­nyt­te for at bar­be­re de­res skat­teplig­ti­ge ind­ta­eg­ter ned, er in­ter­ne lån på tva­ers af af­de­lin­ger i for­skel­li­ge lan­de, for­kla­rer Lud­vig Wi­er: »Når mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­ber ta­ger lån in­ter­nt, be­ty­der det of­te, at de ba­re flyt­ter pro­fit­ter fra lån­ta­ger til lån­gi­ver,« si­ger han. Ved at lå­ne mid­ler fra et dat­ter­sel­skab i et lavskat­teland til et sel­skab i et land med hø­je­re be­skat­ning kan man nem­lig sik­re, at sidst­na­evn­te sen­der en god po­r­tion af si­ne ind­ta­eg­ter til det skat­te­ma­es­sigt me­re fa­vorab­le land i form af ren­te­be­ta­lin­ger. »Det er et ka­em­pe hul i lov­giv­nin­gen,« for­kla­rer Wi­er.

Ud­hu­ler skat­te­grund­la­get

De hul­le­de skat­te­sy­ste­mer har ma­er­k­ba­re kon­se­kven­ser: For­sker­ne esti­me­rer i de­res un­der­sø­gel­se, at 45 pro­cent af mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­bers over­skud kun­stigt flyt­tes til skat­te­ly – det sva­rer til me­re end 600 mil­li­ar­der eu­ro i 2015 og til cir­ka 200 mil­li­ar­der eu­ro år­ligt i tab­te sel­skabs­skat­te­ind­ta­eg­ter på ver­dens­plan. Re­sul­ta­tet når øko­no­mer­ne frem til ved at ana­ly­se­re uba­lan­cer på tva­ers af na­tio­nal­regn­ska­ber mel­lem virk­som­he­ders løn­nin­ger og over­skud. Un­der­sø­gel­sen vi­ser og­så, at EU i høj grad ram­mes af skat­te­ta­enk­nin­gen. Sam­let ta­ber uni­o­nens lan­de en fem­te­del af de­res ret­ma­es­si­ge sel­skabs­skat­te­ind­ta­eg­ter til skat­te­ly, og isa­er Tys­kland og Frank­rig er hårdt ramt med tab på godt 30 og 25 pro­cent. »En af grun­de­ne til, at Frank­rig og Tys­kland ta­ber så me­get, er, at de er nog­le af de få ba­stio­ner, som har holdt fast i mo­de­rat hø­je skat­te­sat­ser,« si­ger Lud­vig Wi­er. Det står i kon­trast til den ge­ne­rel­le ud­vik­ling, der iføl­ge øko­no­mer­ne kan be­skri­ves som et ra­es mod bun­den: Den gen­nem­snit­li­ge sel­skabs­skat er fal­det ma­er­k­bart fra 2003 til 2016, bå­de in­den for EU (fra 28 til 22 pro­cent) og på ver­dens­plan (fra knap 30 til 24 pro­cent), bl.a. un­der ind­tryk af virk­som­he­der­nes mu­lig­hed for at ryk­ke rundt på pen­ge­ne. Tid­li­ge­re i år meld­te Un­garn sig ind i le­gen og sa­en­ke­de sin sel­skabs­skat til ni pro­cent, det la­ve­ste ni­veau i EU. Hvis ten­den­sen fort­sa­et­ter, kan det på sigt få dra­ma­ti­ske føl­ger for de eu­ro­pa­ei­ske vel­fa­erds­sta­ter. »Vi vil få ud­hu­let en stor del af vo­res skat­te­grund­lag,« kon­klu­de­rer Tho­mas Tørsløv. »I Dan­mark får vi om­kring 50 mil­li­ar­der kro­ner om året ind i skat­te­ind­ta­eg­ter fra sel­ska­ber, mens top­skat­ten le­ve­rer om­kring en tred­je­del af det,« for­kla­rer han. »Og hvis vi i sid­ste en­de op­gi­ver at be­skat­te det her, bli­ver vi nødt til at fin­de ind­ta­eg­ter et an­det sted.«

Gå ef­ter om­sa­et­nin­gen

Der er da og­så fle­re idéer i spil til, hvor­dan man kan da­em­me op for pro­ble­met, der har til­truk­ket sig sti­gen­de op­ma­er­k­som­hed i de se­ne­re år, hvor kon­kur­ren­ce­kom­mis­sa­er Mar­gret­he Ves­ta­ger un­der in­ter­na­tio­nal be­vå­gen­hed har svin­get kra­ba­sken over virk­som­he­der som Ap­ple og Ama­zon og uni­o­nens pro­blem­børn Ir­land, Hol­land og Luxem­bourg (i sid­ste må­ned an­non­ce­re­de hun et sags­an­la­eg mod Ir­land ved EU-Dom­sto­len, for­di lan­det end­nu ik­ke har ind­dre­vet de op mod 13 mil­li­ar­der eu­ro, som Ap­ple iføl­ge Ves­ta­ger har få­et i ulov­lig stats­støt­te). Kom­mis­sio­nen har la­en­ge talt for et fa­el­les sy­stem på tva­ers af lan­de­ne til op­gø­rel­se af sel­skabs­skat, et sy­stem, som skal mod­ar­bej­de na­tio­na­le sa­er­ord­nin­ger og hem­me­li­ge skat­te­af­gø­rel­ser. Og Frank­rigs Em­ma­nu­el Ma­cron har på det se­ne­ste ad­vo­ke­ret sta­er­kt for, at Eu­ro­pas skat­te­myn­dig­he­der bør fo­ku­se­re på sto­re tek­no­lo­gi­virk­som­he­ders om­sa­et­ning frem for de­res na­tio­na­le over­skud, som kan flyt­tes rundt mel­lem lan­de ef­ter be­hag. Iføl­ge Wi­er og Tørsløv vil en op­lagt løs­ning va­e­re at be­skat­te sel­ska­ber­nes pro­fit på bag­grund af om­sa­et­nin­gen i de en­kel­te lan­de: Hvis en virk­som­hed for ek­sem­pel har fem pro­cent af sin om­sa­et­ning i Dan­mark, vil­le dan­ske myn­dig­he­der da kun­ne be­skat­te fem pro­cent af sel­ska­bets sam­le­de over­skud på ver­dens­plan. Med en så­dan mo­del la­der man ik­ke »sel­ska­bet be­stem­me, hvor pro­fit­ten er skabt, men si­ger, at den er skabt, hvor sal­get fo­re­går«, for­kla­rer Tørsløv. Og der­med und­går man, at virk­som­he­der­ne kan skra­ed­der­sy de­res skat­te­pro­cen­ter. »For du kan ik­ke ba­re flyt­te di­ne kun­der til Ber­m­u­da,« som Wi­er be­ma­er­ker. Tys­kland, Ita­li­en og Spa­ni­en har ud­trykt støt­te til Ma­crons idé om en skat ba­se­ret på virk­som­he­der­nes om­sa­et­ning, men for­sla­get af­vi­ses skar­pt af Ir­land og Luxem­bourg, der har de­res egen for­ret­nings­mo­del at ta­ge hen­syn til. Og da et så­dant til­tag vil kra­e­ve enstem­mig­hed blandt lan­de­ne, er der li­ge nu rin­ge ud­sigt til så vid­tra­ek­ken­de en aen­dring.

Sort­lis­t­ning?

Pa­ra­di­se Pa­pers har ik­ke de­sto min­dre gi­vet til­ha­en­ge­re af skat­tere­for­mer et ryg­stød i of­fent­lig­he­den. Det mest kon­kre­te ini­ti­a­tiv er li­ge nu ud­form­nin­gen af en EU-sort­lis­te over skat­te­ly, som ef­ter pla­nen of­fent­lig­gø­res til de­cem­ber. Eu­rokom­mis­sa­er Val­dis Dom­brovskis og Frank­rigs fi­nans­mi­ni­ster Bru­no Le Mai­re er iføl­ge EU Ob­ser­ver for­ta­le­re for, at ak­tø­rer, der en­der på li­sten, og­så skal kun­ne ram­mes af EU-sank­tio­ner, men det er tvivl­s­omt, om man vil en­de med så slag­kraf­tig en ord­ning; kri­ti­ske rø­ster har og­så an­ført, at uni­o­nen bur­de få styr på eg­ne brod­ne kar frem for kun at fo­ku­se­re på fjer­ne skur­ke i Ca­ri­bi­en. Selv om mod­stan­den mod en om­sa­et­nings­ba­se­ret pro­fit­be­skat­ning af sel­ska­ber kan va­e­re ra­tio­nel set fra en­kelt­sta­ters syns­punkt, gi­ver den rin­ge me­ning i et bre­de­re eu­ro­pa­ei­sk per­spek­tiv, me­ner Tho­mas Tørsløv: »Der er man­ge lan­de, der ser det her som et nulsums­spil og si­ger: Hov, hvis vi aen­drer sy­ste­met til om­sa­et­nings­ba­se­ret be­skat­ning, vil vi få x mil­li­ar­der min­dre og Tys­kland me­get me­re, uden at ta­en­ke på, at der og­så plud­se­lig vil kom­me en mas­se pen­ge fra skat­te­ly ind i den eu­ro­pa­ei­ske pul­je,« si­ger han. For­sker­nes be­reg­nin­ger vi­ser, at EU-om­rå­det ta­ber om­kring 60 mil­li­ar­der eu­ro (446 mil­li­ar­der kro­ner) om året på grund af flyt­nin­ger af over­skud til skat­te­ly, og hvis mid­ler i den stør­rel­ses­or­den kan krad­ses ind un­der aen­dre­de reg­ler, vil det selvsagt gø­re en for­skel. »Der er selv­føl­ge­lig al­tid no­gen, som vin­der el­ler ta­ber, hvis man aen­drer reg­ler,« si­ger Tørsløv. »Men po­in­ten er, at EU sam­let set vil­le vin­de stort, hvis man gjor­de det her.«

FOTO: REUTERS/DARREN STAPLES

Idyl­lisk er der på ka­nalø­en Jer­sey, her kors­fa­rer­bor­gen Mo­unt Or­gu­eil. Smuk er og­så skat­te­pro­cen­ten, et rent nul, me­ner man­ge uden­land­ske sel­ska­ber.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.