Den sor­te heks hol­der sab­bat i po­pkul­tu­ren

Sort magi. Pop­mu­si­ke­re som Prin­cess Nokia og Bey­on­cé le­ger hek­se og for­dy­ber sig i ve­stafri­kansk ok­kul­tis­me. Den sor­te magi rum­mer nem­lig en ube­kvem og op­rørsk forta­el­ling om af­ro­a­me­ri­kansk kul­tur­hi­sto­rie og USAs ind­gro­e­de ra­cis­me.

Weekendavisen - - Kultur - Af ANNA ULLMAN

I1973 lån­te Ni­na Si­mo­ne sin stem­me ud til en trold­kvin­de. »I’m the Obeah wo­man above pain/ I can eat thund­er and drink the rain/ I kiss the moon and hug the sun/ And call the spi­rits and ma­ke them run,« sang hun til ra­sen­de ca­lyp­soryt­mer. Hos Ig­bo-fol­ket i Ni­ge­ria er obeah en be­teg­nel­se for trold­dom og ån­de­ma­ne­ri på linje med voo­doo i Lou­i­si­a­na og Hai­ti. Med på­kal­del­sen af den sor­te heks re­fe­re­re­de sou­lens yp­per­ste­pra­estin­de bå­de til sin egen afri­kan­ske her­komst og bor­ger­ret­tig­heds­be­va­e­gel­sen, som på da­va­e­ren­de tids­punkt var ble­vet ra­di­ka­li­se­ret i form af Bla­ck Pant­hers. Men den sor­te heks er ik­ke for­s­vun­det. I dag tra­ef­fer vi hen­de igen i po­pkul­tu­ren. På­fal­den­de nok i dis­se Bla­ck Li­ves Mat­ter­ti­der, hvor so­ci­al uret­fa­er­dig­hed, struk­tu­rel ra­cis­me og vil­kår­lig po­li­ti­vold mod sor­te bor­ge­re er kom­met øverst på den po­li­ti­ske dags­or­den i USA. Der var sort magi på spil, da rap­pe­ren Prin­cess Nokia for godt et år si­den ud­send­te en mu­sik­vi­deo til num­me­ret »Brujas«. I åb­nings­klip­pet ser vi fem hvid­kla­ed­te af­ro­a­me­ri­kan­ske kvin­der stå i flod­vand til talj­en, hånd i hånd, mens de på­kal­der van­de­nes gu­din­de Ye­ma­ja gen­nem ri­tu­el sang. I na­e­ste klip ud­fø­rer de en kniv­ce­re­mo­ni i cir­kel­for­ma­tion, flet­ter hin­an­dens hår og kys­ser på skift en py­tonslan­ge. »Good wit­ches I fuck with/ Hop­ped off of my broomsti­ck/ Wit­chcraft, bitch craft/ Light magic, it’s no­t­hing,« bja­ef­fer den 25-åri­ge rap­per med en selv­til­lid på stør­rel­se med den afri­kan­ske kon­ti­nen­tal­pla­de. Det er vel­kendt, at hek­sen – bruja, som hun hed­der på spansk – er en le­ve­dyg­tig fe­mi­ni­stisk mod­stands­fi­gur i eu­ro­pa­ei­sk kul­tur­hi­sto­rie, som på det se­ne­ste har nydt en gen­komst sam­men med en ge­ne­rel po­pkul­tu­rel in­ter­es­se for mystik­kens ver­den. Li­ge si­den 1400-tal­let har hun med spids hat og flag­ren­de ge­vand­ter flø­jet rundt på sin kost i vo­res kol­lek­ti­ve be­vidst­hed. Hek­sen ud­for­drer sam­funds­nor­mer­ne: Hun lig­ger in­de med en far­lig vi­den om seksu­a­li­te­ten og kvin­de­krop­pen, hun har et ok­kult for­hold til na­tu­ren, og hun kan ka­ste for­ban­del­ser over magt­ful­de ma­end.

MEN for kvin­der af afri­kansk af­stam­ning rum­mer hek­se­fi­gu­ren et ek­stra lag af be­tyd­ning. Den sor­te heks er ik­ke ale­ne en ur­fe­mi­nist; hun er og­så en po­st­ko­lo­ni­al sand­si­ger­ske, som de­ma­ske­rer den ve­st­li­ge ver­den­sor­den og det ra­ci­sti­ske fun­da­ment, som den uret­ma­es­sigt har byg­get sin magt og rig­dom på. Og li­ge nu fly­ver den sor­te heks for fuld tur­bo i po­p­mu­sik­ken. Og­så pro­vorap­pe­ren Aze­a­lia Banks, den fransk-cu­ban­ske sø­sken­de­duo Ibeyi og al­le­steds­na­er­va­e­ren­de Bey­on­cé bru­ger på for­skel­li­ge må­der ve­stafri­kansk folkl­o­re og myto­lo­gi til at forta­el­le hi­sto­ri­er om afri­kansk land­flyg­tig­hed og sor­te kvin­ders stil­ling i sam­fun­det. Med et tryk på playk­nap­pen kan hek­se­cirk­ler­nes nye med­lem­mer fin­de ny styr­ke og sort selv­be­vidst­hed i den sor­te magi. På de so­ci­a­le me­di­er fl­o­re­rer hash­tag­get #Bla­ck­Gir­lMagic, der da­ek­ker over alt fra Whit­ney Hou­ston i Bo­dygu­ard, ma­keupgu­i­des til ri­tu­el an­sigts­ma­ling og en hem­me­lig in­gre­di­ens i Lou­i­si­a­na-gum­bo. Li­ge­som Bla­ck Li­ves Mat­ter-be­va­e­gel­sen brin­ger den sor­te heks sla­ve­ti­dens fortra­eng­nin­ger og nu­ti­dens struk­tu­rel­le ra­cis­me frem i ly­set. Men hek­sen har og­så en kul­tur­be­va­ren­de funk­tion. Med hof­tevrik, vin­de­rat­ti­tu­de og sve­di­ge be­ats be­dri­ver hun en slags al­ter­na­tiv hi­sto­ri­eskriv­ning ved

at vi­de­re­brin­ge de sor­te folks folkl­o­re og ånds­hi­sto­rie, som hvi­de ko­lo­ni­sa­to­rer har un­der­trykt og fejl­re­pra­e­sen­te­ret som sa­ta­nisk mum­bo jum­bo om at frem­stil­le ta­lis­ma­ner, ven­de det hvi­de ud af øj­ne­ne og spå i kyl­lin­gek­nog­ler. Bey­on­cés se­ne­ste visu­el­le stor­va­erk Le­mo­na­de er en slags ae­ste­tisk erin­drings­ar­bej­de om sort søster­skab i går og i dag. »Don’t Hurt Your­self« in­de­hol­der en sce­ne, hvor san­ge­r­in­den er smin­ket som voo­doop­ra­estin­de og dan­ser i en ring af ild. I en an­den vi­deo, »Hold Up«, op­tra­e­der hun i gu­le chif­fon­ge­vand­ter som Os­hun, som i den ve­stafri­kan­ske yoru­ba­myto­lo­gi til­be­des som en fler­ty­dig gu­din­de, en så­kaldt orisha, for skøn­hed og frugt­bar­hed så­vel som vre­de og ha­evn­ger­rig­hed.

OG så er vi til­ba­ge ved idéen om hek­sen som ur­fe­mi­nist. I sit klas­si­ske va­erk Flash of the Spi­rit fra 1973 be­skri­ver den ame­ri­kan­ske kunst­hi­sto­ri­ker Ro­bert Far­ris Thomp­son, hvor­dan ve­stafri­kan­ske kvin­der gen­nem trold­dom og Os­hun-til­be­del­se sat­te sig op imod det mand­li­ge over­her­re­døm­me. Hvor ma­en­de­ne sad på den po­li­ti­ske magt i de pa­tri­ar­kal­ske yoru­ba­sam­fund, ty­e­de kvin­der til trold­dom og spi­ri­tu­a­li­tet for at »an­ven­de magt mod sam­fund­s­in­sti­tu­tio­ner­ne«. Yoru­baku­l­tu­ren stam­mer fra om­rå­der om­kring Ni­ger­del­ta­et i det nu­va­e­ren­de Ni­ge­ria og Be­nin. Kul­tu­ren an­kom til det ame­ri­kan­ske kon­ti­nent på grund af den tran­sat­lan­ti­ske sla­ve­han­del. Det an­slås, at 3,5 mil­li­o­ner yoru­ba­er fra 1400-tal­let og frem blev sla­ve­bun­det og solgt til eu­ro­pa­ei­ske ko­lo­ni­er. For­di så stor en del af sla­ve­han­de­len ud­gik fra det­te geo­gra­fi­ske om­rå­de, kan gen­forsk­nin­gen kon­sta­te­re, at langt de fle­ste af­ro­a­me­ri­ka­ne­re i dag kan spo­re de­res sla­egt til­ba­ge her­til. Den afri­kan­ske di­a­spora spred­te sla­ve­ef­ter­kom­me­re over he­le det ame­ri­kan­ske kon­ti­nent. I 1906 ud­gav den cu­ban­ske an­tro­po­log Fer­nan­do Or­tiz bo­gen Los ne­gros brujos (»Sor­te trold­kar­le«). Han hav­de stu­de­ret re­li­gi­øse skik­ke blandt ef­ter­kom­me­re af afri­kan­ske sla­ver, som var smel­tet sam­men med på­t­vun­gen kri­sten­dom til et sam­men­suri­um af hel­gen­tro og ve­stafri­kansk spi­ri­tu­a­li­tet. Og det er de un­derjor­di­ske strøm­nin­ger, som nu­ti­dens pop­hek­se gen­op­ta­ger som en rig­hol­dig kul­tu­rarv, der bin­der kvin­der fra den afri­kan­ske di­a­spora sam­men på tva­ers af lan­de­gra­en­ser. Men som den ame­ri­kan­ske lit­te­ra­tur­pro­fes­sor Sai­diya Hart­man har på­pe­get, er sla­ve­ri­ets vold ik­ke kun fy­sisk. Den be­står og­så af en run­gen­de tavs­hed. I ar­ki­ver­ne fin­des der ik­ke ét ene­ste sam­men­ha­en­gen­de vid­nes­byrd fra en sort kvin­de, der over­le­ve­de den tran­sat­lan­ti­ske sla­ve­han­del. Når de hi­sto­ri­ske kil­der er tav­se, er det op til digt­nin­gen at re­kon­stru­e­re de stem­mer, der er gå­et tabt. »I’m that Bla­ck-a-Ri­can bruja straight out from the Yoru­ba/ And my pe­op­le co­me from Afri­can di­a­spora, Cu­ba/ And you mix that Arawak, that ori­gi­nal pe­op­le/ I’m that Bla­ck Na­ti­ve Ame­ri­can, I vanquish all evil,« ly­der Prin­cess Noki­as trod­si­ge vers. Det kan man da kal­de rap med hi­sto­risk vin­ge­fang. På in­ter­net­tet er det dog ik­ke al­le, der er li­ge be­gej­stre­de for den med­vind, som den sor­te pop­heks op­le­ver li­ge nu. Den ind­fly­del­ses­ri­ge blog­ger Ne­gra with Tum­bao lan­ger ud ef­ter fal­ske vir­tu­el­le hek­se. »Man kan ik­ke ba­re be­slut­te sig for at va­e­re bruja ved at aen­dre sit navn til no­get, man har fun­det på YouTu­be el­ler Goog­le. Så­dan fun­ge­rer det ik­ke,« iret­tesa­et­ter hun i en blog med over­skrif­ten Eve­ry­bo­dy Wants To Be A Bruja But They Ain’t Re­al­ly Bout That Li­fe. Til­ba­ge til hek­sesko­len alt­så.

Prin­cess Nokia gi­ver kon­cert i Ve­ga i Kø­ben­havn den 15. novem­ber.

FOTO: SASHA ARUTYUNOVA/THE NEW YORK TI­MES

Hek­sen er en le­ve­dyg­tig fe­mi­ni­stisk mod­stands­fi­gur i eu­ro­pa­ei­sk kul­tur­hi­sto­rie. Her har La­o­lu Sen­banjo, ni­ge­ri­ansk kunst­ner, ma­let Da­ni­el­le Brooks in­spi­re­ret af sin yoru­ba­bag­grund.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.