Stran­de­de sta­tu­er

Weekendavisen - - Kultur - Af BO GREEN JEN­SEN

Marx-En­gels. Fil­men om de un­ge kom­mu­ni­ster er en hyl­dest til sel­ve en­ga­ge­men­tet. In­gen kun­ne vi­de, hvad frem­ti­den brag­te.

Den un­ge Karl Marx (Der jun­ge Karl Marx). In­str.: Ra­oul Peck. Ma­nus: Ra­oul Peck og Pa­scal Bo­nitzer. Foto: Kol­ja Brandt. 118 min. Tys­kland-Frank­rig-Bel­gi­en 2017. 14 bi­o­gra­fer.

og­le kory­fa­e­er er i så høj grad for­bun­det med be­stem­te ide­er, strøm­nin­ger og pe­ri­o­der, at de­res nav­ne bli­ver na­e­sten ab­strak­te be­gre­ber. De do­mi­ne­rer hi­sto­ri­en så sta­er­kt, at ef­ter­ti­den har sva­ert ved at hu­ske dem som in­di­vi­der. De er stiv­net i sta­tu­ers po­si­tio­ner. Det ga­el­der kon­kret for Karl Marx (1818-83) og Fri­edrich En­gels (1820-95), kom­mu­nis­mens ty­ske fa­der­fi­gu­rer. I Ber­lin dis­ku­te­rer man sta­dig, hvad der skal ske med monu­men­tet på Marx-En­gels-Forum ved Ale­xan­der­p­latz. De her­oi­ske skik­kel­ser flyt­tes om­kring, mens om­rå­det bli­ver istand­s­at og af­stemt med erin­drin­gen om DDR. Li­ge nu ryk­ker Marx ik­ke som ta­en­ker. Den an­den sto­re he­ge­li­a­ner, Sø­ren Ki­er­ke­gaard, får fle­re li­kes på Fa­ce­book og bli­ver set som en mo­der­ne mand. Karl er der­i­mod stø­vet til, i det mind­ste i Ve­sten, hvor so­ci­al ulig­hed (igen) bli­ver be­trag­tet som en for­ud­sa­et­ning for va­ekst, og de fa­er­re­ste an­fa­eg­ter konsu­me­ris­men. Fler­tal­let for­bin­der Marx med det sto­re sov­je­trus­si­ske eks­pe­ri­ment, som blev et dik­ta­tur un­der Le­nin og Sta­lin. Yder­me­re er vi lan­det i en adspredt tid, der in­ter­es­se­rer sig me­re for an­tik se­x­chi­ka­ne i fil­min­du­stri­en end for 100-året for Ok­to­ber­re­vo­lu­tio­nen. Selv IS kan ik­ke bru­ge Karl Marx. Ra­oul Peck vil ren­se tav­len med fil­men om Den un­ge Karl Marx. Den min­der i al stil­fa­er­dig­hed om, at pa­tri­ar­ker­ne en­gang var be­gej­stre­de, le­ven­de un­ge. Vi ser dem som

Nre­gel på ve­ne­rab­le fotos fra 1870er­ne, da Marx hav­de skre­vet Das Ka­pi­tal. Peck skra­ber skik­kel­sen fri, fjer­ner den vil­tre hår­pragt og spo­ler til­ba­ge til Köln i 1842. Den 24-åri­ge Karl skri­ver for Rhe­i­ni­s­che Zei­tung, som bli­ver luk­ket ned, da avi­sen kri­ti­se­rer zar­døm­met i Rusland. Året ef­ter bli­ver han gift med Jen­ny von Westp­ha­len, dat­ter af en prøj­sisk fri­her­re, og be­gyn­der at po­si­tio­ne­re sig i dis­si­den­ter­nes kreds. Marx mø­der En­gels i 1844. Den yn­gre mand fø­rer regn­skab på sin fars fa­brik i Man­che­ster, har øj­ne­ne med sig og er al­le­re­de for­fat­ter til Die La­ge der ar­bei­ten­den Klas­se in Eng­land. Karl har spro­get og ide­er­ne. Fri­edrich har den so­ci­a­le samvit­tig­hed og det stra­te­gi­ske over­blik. De un­ge ma­end spil­ler skak, drik­ker dus og ta­ler igen­nem på Café de la Ré­gen­ce i Pa­ris. De bli­ver ven­ner for li­vet på fem mi­nut­ter. De kan ab­so­lut ik­ke und­va­e­re hin­an­den. Så­dan no­get hø­rer med på film, skønt det tog sin tid i vir­ke­lig­he­den.

RA­OUL Peck er en sta­e­dig hånd­va­er­ker med snart man­ge skal­pe i ba­el­tet. Han er født på Hai­ti, op­vok­set i Congo og ud­dan­net i Tys­kland. So­me­ti­mes in April (2005) skil­dre­de Rwan­da ti år ef­ter den et­ni­ske ud­rens­ning. Do­ku­men­ta­ren Fa­tal As­si­stan­ce (2013), om Hai­ti ef­ter jord­s­ka­el­vet i 2010, var isa­er en kon­sta­te­ring af, hvor lidt der sker, når »Cir­kus Cl­in­ton« kom­mer til by­en og mo­nopo­li­se­rer nød­hja­elps­ar­bej­det. Peck var Hai­tis kul­tur­mi­ni­ster fra 1996-97. Si­den 2010 har han fun­ge­ret som rek­tor på den fran­ske film­sko­le La Fé­mis. Med I Am Not Your Ne­gro – do­ku­men­ta­ren om Ja­mes Baldwin, som sta­dig kan ses i dan­ske bi­o­gra­fer – fandt han en ny og frap­pe­ren­de form. Fil­men om Marx er me­re tra­di­tio­nel, for den vil ger­ne ses af så man­ge som mu­ligt – og helst de yng­ste til­sku­e­re. Peck gli­der af på tek­ster­nes ind­hold, for­di en­ga­ge­men­tet er sel­ve bud­ska­bet: »Før de fyld­te 30 år, var Marx og En­gels ved at aen­dre ver­den – på godt og ondt. Her er alt, hvad min film for­sø­ger at vi­se: ung­dom og en re­vo­lu­tion af ide­er.«

DET er ik­ke en dyb el­ler ind­vik­let film. De ro­man­ti­ske for­hold pas­ser sig selv, og grund­kon­flik­ten er ele­men­ta­er. I ste­det bru­ger Peck fri­ske far­ver til at skil­dre magt­kam­pen blandt de før­ste so­ci­a­li­ster Au­gust Die­hl har den ret­te ar­ro­gan­ce til rol­len som Marx, og Ste­fan Ko­nar­ske fyl­der ram­men ud som En­gels. Vi­cky Kri­eps spil­ler Jen­ny, og Han­nah Ste­e­le er den irsk­fød­te Mary Burns, som Fri­edrich fo­rel­sker sig i, da hun ska­ber pro­ble­mer på fa­brik­ken i Man­che­ster. Der bli­ver talt tysk, fransk og en­gelsk ef­ter be­hov. Der er fri leg og kol­lek­tiv stem­ning i pa­sto­ra­le mel­lem­spil, hvor uto­pi­en le­ver i prak­sis. I pe­ri­fe­ri­en fa­er­des sig­ni­fi­kan­te fi­gu­rer som anar­ki­sten Proud­hon (Oli­vi­er Gour­met) og den ra­di­ka­le Wil­helm Weit­ling (Ale­xan­der Sche­er). De er for­bunds­fa­el­ler, som bli­ver kon­kur­ren­ter. Det er be­fri­en­de at føl­ges med de un­ge dis­si­den­ter, som ik­ke kun­ne vi­de, hvad frem­ti­den brag­te. Kli­maks er hen­lagt til Lon­don i 1847, da De Ret­fa­er­di­ges For­bund skif­ter navn, og Karl og Fri­edrich kup­per den før­ste sto­re par­ti­kon­gres. Det er Marx, som får aen­dret pa­ro­len om, at al­le men­ne­sker er brød­re. For eje­re og (dag)le­je­re kan al­drig va­e­re ven­ner. Man får en god, akut for­nem­mel­se af, hvor op­s­kra­emt øv­rig­he­den er. En­de­lig sa­et­ter de to un­ge ma­end sig og skri­ver Ma­ni­fest der kom­mu­ni­sti­chen Par­tei, som ud­kom den 21. fe­bru­ar 1848. Det er klas­se­kam­pens ge­ne­sis. Her be­gyn­der den lan­ge spø­gel­ses­dans.

Den un­ge Karl Marx. FOTO: ANOTHER WORLD ENTERTAINMENT

Au­gust Die­hl og Ste­fan Ko­nar­ske i

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.