Gra­ve­fri dyrk­ning

Weekendavisen - - Kultur - Af PETER FRIIS MØL­LER

DET se­ne ef­ter­år ple­jer at stå i jord­be­ar­bejd­nin­gens tegn, i ager­lan­det så­vel som i ha­ver­ne. Sla­egt­led ef­ter sla­egt­led af ha­ve­dyr­ke­re har ef­ter høst va­e­ret ude med spa­den. Og un­der stort mø­je og of­te ledsa­gen­de rygs­mer­ter vendt op og ned på dyrk­nings­jor­den – en ind­sats, der of­test er ble­vet fulgt op med fra­es­ning el­ler an­den hård be­ar­bejd­ning om for­å­ret. Ud­over at »det har man al­tid gjort«, og at »det er pa­ent«, ly­der be­grun­del­sen for den­ne ef­ter­års­grav­ning, at ukr­ud­tet skal be­ka­em­pes, og at jor­den, der op­fat­tes som en na­er­mest død, skal løs­nes, blan­des sam­men og ud­sa­et­tes for fro­stens gun­sti­ge virk­nin­ger. Men er det vir­ke­lig nød­ven­digt? Og er det over­ho­ve­det godt for jor­den og dyrk­nin­gen? Det er i hvert fald ik­ke godt for de my­ri­a­der af or­ga­nis­mer, der le­ver i jor­den – og som har af­gø­ren­de be­tyd­ning for dens struk­tur og om­sa­et­ning – og ik­ke mindst for høstud­byt­tet. Nø­gen­la­eg­nin­gen og den hård­ha­en­de­de be­hand­ling ska­der det­te mi­kro- og ma­kro­liv, øger ud­va­sk­nin­gen og for­damp­nin­gen – og sa­et­ter gang i ukr­udts­spi­rin­gen. Man­ge plan­te­frø kan hvi­le af­ven­ten­de i jor­den i åre­vis, men der skal ba­re en kortva­rig ly­sim­puls til for at ak­ti­ve­re og »af­sik­re« dem. Det be­ty­der, at jo me­re man ro­der i jor­den, de­sto fle­re ukr­udts­frø får man sat i gang med at spi­re. Blandt an­det der­for er fle­re gå­et over til »gra­ve­fri dyrk­ning« – det, der i Eng­land går un­der nav­net »no-dig«. Nog­le øko­lo­gi­ske dyr­ke­re har ik­ke gra­vet ha­ve i år­ti­er – og har al­li­ge­vel et me­get stort ud­byt­te på are­a­let. Det er snildt at be­nyt­te fa­ste be­de og be­gra­en­se ens tram­pe­ri til de­fi­ne­re­de sti­er. Det kan sik­res ved an­la­eg af egent­li­ge høj­be­de, el­ler blot ved go­de af­ma­er­k­nin­ger. Selv­føl­ge­lig vil der fort­sat va­e­re be­hov for lug­ning, her­un­der af dyb­t­lig­gen­de ro­dukr­udt som sn­er­le, der som gej­se­re sprøjter op af jor­den, men med ret­ti­dig om­hu og ved­va­ren­de da­ek­ning af jor­den med kom­post, af­grø­der og ef­ter­af­grø­der be­gra­en­ses – og lø­ses – fle­re af pro­ble­mer­ne. I land­bru­get er fle­re kon­ven­tio­nel­le land­ma­end gå­et over til »re­du­ce­ret jord­be­hand­ling«, mens øko­lo­gi­ske jord­bru­ge­re om­vendt har øget jord­be­ar­bejd­nin­gen som al­ter­na­tiv til gifts­prøjt­nin­gen. No­get af et di­lem­ma. Her på ste­det om­fat­ter den in­ten­sivt dyr­ke­de del af ur­te­ha­ven, fra­reg­net driv­hu­set, kun højst 100 kva­drat­me­ter. Ef­ter man­ge års dyrk­ning, ryd­ning af sten, in­klu­si­ve fle­re sto­re kam­pe­sten og til­før­sel af kom­post, er til­stan­den ef­ter­hån­den ret god og dyb­mul­det. Nu, ef­ter god in­spira­tion fra iha­er­di­ge dyr­ke­re som Char­les Dow­ding, Bo Ege­lund og Jens Juhl & Sølva Fal­gren, skal det va­e­re slut med mis­hand­lin­gen af jor­den og dens go­de or­ga­nis­mer, navn­lig de ka­e­re reg­nor­me. I den kom­men­de tid vil nye, fa­ste be­de bli­ve af­stuk­ket og da­ek­ket med et lag kom­post og få­re­møg fra en god na­bos hjord. Yder­li­ge­re for­de­ling, jord­be­hand­ling og om­sa­et­ning over­la­des fuldt ud til jor­dens sa­er­de­les tjenstvil­li­ge or­ga­nis­mer.

Dow­ding, C. 2013: Or­ga­nic Gar­de­ning: The na­tu­ral no-dig way, Green Books. Ege­lund, B. 2017: Den selv­for­sy­nen­de fa­mi­lie. Kou­strup & Co. Juhl, J. & Fal­gren, S. 2011: Øko­lo­gisk ha­ve. Kou­strup & Co.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.