Sam­men­sva­er­gel­sen

Weekendavisen - - Kultur - Af ASKER HEDEGAARD BOYE

Kom­men­tar. Dansk te­a­ter dril­ler kul­tu­re­li­ten med et fan­ta­si­fo­ster hen­tet hos tid­li­ge­re ti­ders na­tio­nal­kon­ser­va­tis­me.

FOR ti­den kan man op­le­ve te­a­ter­fo­re­stil­lin­gen Fritz Han­sen Fol­ket på Mungo Park. På sce­nen er brød­re­ne Ge­org og Ed­vard Bran­des kal­det til li­ve for at vej­le­de den ka­en­tre­de Ru­ne (Henrik Prip). Han er i 50er­ne, han er kon­tor­chef i Kul­tursty­rel­sen, bor nord for Kø­ben­havn, drik­ker bour­gog­ne, hø­rer ja­zz og har en dat­ter, Sis­sel (Na­na Mor­ks), der op­tra­e­der som opbla­est per­for­man­ce­kunst­ner med lom­mer­ne ful­de af kunst­støt­te. Ru­ne er med an­dre ord kul­tur­ra­di­kal, og det sam­me er ve­nin­den Dit­te (Ma­ri­an­ne Mortensen), som er te­a­ter­re­dak­tør på Dag­bla­det Po­li­ti­ken. Men den tryg­ge ver­den er ved at fal­de: Ru­nes ar­bejds­plads skal flyt­te til Es­b­jerg som en del af den stats­li­ge ud­flyt­ning, Dit­te bli­ver fy­ret fra sit vel­be­tal­te job, og Sis­sel mi­ster sin støt­te. Vi får at vi­de, at ti­der­ne for la­engst er skif­tet, og at det før­ste grund­skud løs­ne­des med Fogh-re­ge­rin­gens op­gør med smags­dom­mer­ne og Dansk Fol­ke­par­tis ind­tra­e­den som par­la­men­ta­risk grund­lag. Si­den har de kul­tur­ra­di­ka­le kun tabt ter­ra­en. For mens den gam­le kul­tu­re­li­te har glemt Bran­des-brød­re­nes kamp, so­vet i ti­men og nu sid­der neds­un­ket i de­res Arne Ja­cob­sen-stol ved de­res Fritz Han­sen-bord og la­e­ser i de­res Klaus Rif­b­jerg-ro­man i ly­set fra de­res PH-lam­pe, så har fol­ket rejst sig! Og fol­ket si­ger, hvad det ta­en­ker, og det si­ger det hårdt! Så­dan ly­der ud­gangs­punk­tet ik­ke blot for Las­se Bo Hand­berg og Ka­mil­la Bach Mor­ten­sens syr­li­ge ko­me­die, men for en ak­tu­el ten­dens i dansk po­li­tisk te­a­ter. Lus­sin­gens styr­ke var så­le­des den sam­me i ek­sem­pel­vis Mungo Park Kol­dings Rin­dal (2013) og De stu­e­re­ne (2016), Has­san Prei­s­lers Brun mands byr­de (2014) og for ny­lig i Hu­sets Te­a­ters Ro­cky! (2017). Li­ge­som man med god ret kan si­ge, at det kul­tur­ra­di­ka­le stand­punkt var, om ik­ke på den ta­ben­de si­de, så i alt fald vold­somt ud­for­dret i fo­re­stil­lin­ger som I fa­mi­li­en (2016), Eras­mus Mon­ta­nus (2017) og Sur­strøm­ning (2017). Po­in­ten om, at de, der en­gang vil­le fri os fra tra­di­tio­ner­ne, selv en dag en­der som tra­di­tion, gi­ver na­e­sten sig selv. Men i Fritz Han­sen Fol­ket vil Hand­berg og Bach Mortensen me­re end det. De la­der ka­rak­te­ren Chri­sti­an (Jo­nas Mun­ck Han­sen) – en ung, fynsk ja­zzmu­si­ker, der får nok af Ru­nes ge­ne­ra­tion – sa­et­te navn på den hund­redåri­ge »Ber­m­u­da-tre­kant« af magt og ind­fly­del­se mel­lem Po­li­ti­ken, Ra­di­ka­le Ven­stre og kun­sten: fra kon­seilspra­esi­dent og stats­mi­ni­ster Carl Theo­dor Za­h­le (18661946) til hans ol­de­barn tv-va­er­ten, mu­si­ke­ren og for­fat­te­ren Oliver Za­h­le (f. 1969). Fra Per Knutzon (som var gift med vi­sesan­ge­r­in­den Lulu Zieg­ler og til­med mor­far til Tø­ger Sei­den­fa­den) til Lars Knutzon og Li­ne Knutzon. Al­le dis­se og man­ge, man­ge fle­re nav­ne fy­ger over sce­nen som be­vis på den sto­re sam­men­sva­er­gel­se, som nu er ry­stet i sin grund­vold. Tan­ken er langt­fra ny, den stam­mer fra den na­tio­nal­kon­ser­va­ti­ve lit­te­rat Ha­rald Ni­el­sens bog Sy­ste­met Po­li­ti­ken (1907) og vi­dere­før­tes af en ung Sø­ren Krarup, der i de­bu­ten Ha­rald Ni­el­sen og hans tid (1960) skrev om Ge­org Bran­des, at »på grund af sit jø­di­ske blod var han uden pie­tet for og sam­hø­rig­hed med lan­dets for­tid«. Med an­dre ord – Bran­des og hans li­ge­sin­de­de vil al­drig kun­ne re­pra­e­sen­te­re det san­de folk. I Fritz Han­sen Fol­ket får vi at vi­de om fol­ket, at de er vre­de, og at »de er man­ge«. Mod­stil­lin­gen af eli­ten og fol­ket er li­ge så ef­fek­tiv og tids­ty­pisk, som den er falsk. Fol­ket er først og frem­mest et styk­ke me­ta­fy­sik, en an­sigts­løs, moralsk stør­rel­se, som man kan bru­ge til at duk­ke dem, man ik­ke kan li­de. In­tet folk har no­gen­sin­de rejst sig sam­let. Et­hvert folk be­står af vidt for­skel­li­ge in­ter­es­se­grup­per, der igen be­står af vidt for­skel­li­ge men­ne­sker. Det mod­sat­te syns­punkt kal­des to­ta­li­ta­ris­me.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.