But why?

Weekendavisen - - Bøger - Af CHRI­STI­AN DORPH

Ba­ga­tel. Leif David­sens Rav­nens re­de er en på al­le må­der lil­le og li­ge­gyl­dig (ju­le)bog.

Leif David­sen: Rav­nens re­de. 216 si­der. 149,95 kr. Lind­hardt og Ring­hof.

å si­de 109 i Leif David­sens lil­le go­ti­ske ro­man Rav­nens re­de si­ger den dø­en­de rig­mand Er­ling Skjold plud­se­lig: »Jeg gen­ta­ger: Ci­vi­li­sa­tio­nen er en fer­nis. Et­hvert men­ne­ske har ond­ska­ben i sig.« Så ved vi det. Hvad får vi el­lers at vi­de? Sus­an­ne Carl­sen er ar­bejds­løs jour­na­list og mi­dal­dren­de sing­le, en bram­fri kvin­de, som ha­der sin eks­mand af et godt hjer­te og el­sker gam­le, ud­gå­e­de ord­s­prog som for ek­sem­pel: »Man er vel en idi­ot med en ry­grad som en reg­norm, som vi sag­de i min ung­dom i for­ri­ge år­hund­re­de.« Hi­sto­ri­en be­gyn­der, da Sus­an­ne mod­ta­ger et brev fra sin ung­dom­ska­e­re­ste, Er­ling Skjold. Han in­vi­te­rer hen­de til Bre­tag­ne med hen­blik på, at hun skal skri­ve hans me­moi­rer, og hun ta­ger af sted og bli­ver mod­ta­get af Skjolds tje­ne­ste­folk på et slot i ny­go­tisk stil på den lil­le ø Île de Costaérès na­er ky­sten. Det vi­ser sig, at Er­ling Skjold er ter­mi­nal can­cer­pa­tient, men den gam­le char­mør har ik­ke op­gi­vet ae­v­red,

Pog de ta­ler tvang­frit sam­men og bli­ver eni­ge om be­tin­gel­ser­ne og et svim­len­de ho­norar, som Skjolds bedå­ren­de PA, Sop­hie, til­by­der at fik­se kvit og skat­te­frit. Så går de i gang med sam­ta­ler­ne, hvor man kun­ne for­ven­te, at vi fik Er­lings livs­hi­sto­rie til at spo­re os ind på det go­ti­ske og uhyg­ge­li­ge, der måt­te kom­me se­ne­re i ro­ma­nen – men nej, vi bli­ver spist af med lidt løs in­fo: at Er­ling er vok­set op i Rung­sted, at han ik­ke kun­ne for­dra­ge sin far og mor, at han blev sendt på Her­lufsholm, at fora­el­dre­ne dø­de i en tra­fi­ku­lyk­ke, da han var 19. Det ene­ste rig­ti­ge min­de er, at han som dreng hav­de en ven, Mi­ka­el, der fik ham med på at pi­ne dyr, pil­le vin­ger­ne af hum­le­bi­er og slyn­ge møtrik­ker ef­ter en kat, og det er den anek­do­te, der fø­rer frem til før­om­tal­te livsan­sku­el­se, at ci­vi­li­sa­tio­nen er en fer­nis, og at al­le er on­de, og sam­me på­stand skal fo­re­stil­le at va­e­re et var­sel om den ond­skab, der lu­rer på slot­tet. Slot­tet er byg­get af en snur­rig, polsk ma­te­ma­ti­ker i sid­ste halv­del af det 19. år­hund­re­de, og der er man­ge skjul­te rum og la­byrin­ter un­der gulv­bra­ed­der­ne, hvor uhyg­gen kun­ne sti­ge. Det er ik­ke no­get, David­sen rig­tig for­mår

ILLUSTRATION FRA OMSLAG

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.