Al­fa­han­ner og tøm­mer­ma­end

Weekendavisen - - Bøger - Af BO BJØRNVIG

Erin­drin­ger. Al­fa­han og jour­na­list Las­se Jen­sen kun­ne na­er­mest gå på van­det, ind­til han fik chef­po­ster i DR ...

Las­se Jen­sen: Jour­na­list. Forta­el­lin­ger om mig selv, me­di­er og men­ne­sker. 394 si­der. 299,95 kr. Gyl­den­dal.

vin­der­ne er helt fra­va­e­ren­de i Las­se Jen­sens erin­drin­ger. Te­le­gra­m­ag­tigt får vi at vi­de, at han får barn, bli­ver skilt, af­vi­ses, får de­pres­sion og fin­der den, han bor med nu. Der er ik­ke me­get Jør­gen Leth over dét. Selv om Leth er en af hans go­de be­kend­te. Ven­ner­ne fyl­der til gen­ga­eld me­get – Jan Sta­ge, Las­se El­le­gaard, Las­se Budtz. Sta­ge var koblets let­te­re vol­de­li­ge al­fa­han og fø­rer­hund, ma­cho-prø­ven var lan­ge by­tu­re og tøm­mer­ma­end bå­ret med an­stand. Og så er der al­le »ven­ner­ne«, som vi­ste dår­li­ge si­der. Ole Sip­pel blandt an­dre, og Ge­org Metz. Og Jan Sta­ge, igen. Hvil­ket Las­se Jen­sen prø­ver at for­so­ne sig med, han vil ger­ne stå sig godt med al­le. Det pas­ser ik­ke rig­tig til hans be­skri­vel­se af sig selv som kri­tisk jour­na­list. »Man kan ik­ke va­e­re ven med al­le«, som lan­ce­rings-mot­to­et for »Det Fri Ak­tu­elt« lød. Men det vil Jen­sen ger­ne. Så han fly­der med strøm­men – kri­tisk selv­føl­ge­lig: Som gan­ske ung var han kom­mu­nist li­ge­som sin far, men »tres­ser­ne hav­de ik­ke gjort mig til op­rø­rer, tva­er­ti­mod. Jeg var til­freds med at va­e­re iagt­ta­ger og forta­el­ler.« At ven­ner­ne gik den re­vo­lu­tio­na­e­re vej, er dog helt i or­den: Jan Sta­ge var ra­e­ve­rød og Cu­ba-agent, men det end­te jo godt, da Sta­ge tog af­stand fra Ca­stros Cu­ba. Som na­e­sten al­le den tids erin­drings­skri­ve­re hop­pe­de Jen­sen ik­ke med på re­vo­lu­tions­bøl­gen, han indså tid­ligt, at »jour­na­li­stik kun­ne ik­ke for­e­nes med po­li­tisk ak­ti­vis­me. I takt med at mil­jø­er­ne om­kring mig blev me­re og me­re op­rør­ske (og tu­mul­ta­ri­ske) gik jeg den mod­sat­te vej.« Så: Kvin­der og re­vo­lu­tions­stem­ning – schwamm darü­ber. Det fyld­te el­lers me­get den­gang, skul­le over­teg­ne­de hil­se og si­ge. Nej, det hand­ler om jour­na­li­stik og Jen­sens kar­ri­e­re i bran­chen, og det er da ik­ke uin­ter­es­sant at la­e­se om. Han sen­des som ung og uprø­vet di­rek­te ind i bra­end­punk­tet Bi­af­ra, hvor en ra­ek­ke fan­de­ni­vold­ske pi­lo­ter op­ret­hol­der en luft­bro til de sul­ten­de i ud­bry­der­sta­ten, og fø­ler sig, da han ven­der hjem, na­er­mest som fuldt ud­dan­net krigskor­re­spon­dent. Her­ef­ter bli­ver han gro­un­ded på DRs uden­rigs­ra­diopro­gram »Ori­en­te­ring« på et gar­vet hold med Jør­gen Schlei­mann i spid­sen; i den tid spi­ser man så op­u­len­te froko­ster, at den mest ae­d­ru må ta­ge tør­nen med at ind­ta­le da­gens tek­ster. De le­ve­de li­vet den­gang, jour­na­li­ster­ne. Og det var vir­ke­lig en an­den tid, hvil­ket og­så ses i be­skri­vel­sen af, hvor »gam­mel­dags« den tid tek­ni­ske ud­styr var: Som DRs USA-ud­send­te 1975-1982 ba­e­rer Las­se Jen­sen rundt på en 12 ki­lo tung Na­gra-bånd­op­ta­ger og fo­to­gra­fen på et end­nu tun­ge­re ka­me­ra, som op­tog 16mm-film, der blev af­le­ve­ret til en SASan­sat for at bli­ve flø­jet til Kø­ben­havn, så film­se­kven­ser­ne kun­ne nå at kom­me i TV-Avi­sen na­e­ste af­ten. Man kun­ne

Kgan­ske vist sen­de le­ven­de bil­le­der over At­lan­ten, men det ko­ste­de 60.000 kr. og det var dyrt selv for Dan­marks Ra­dio, som jo el­lers svøm­me­de i pen­ge, kan man for­stå. Kor­re­spon­den­ter­ne – el­ler »guld­fa­sa­ner­ne« som de blev kaldt – fik ud over en høj løn og fri bo­lig og bil et skat­te­frit til­la­eg, som de kun­ne spa­re op og kø­be et hus for, når de vend­te hjem. El­ler en ejen­dom med lej­lig­hed i tre eta­ger på Grå­brød­re Torv, som Jen­sen gjor­de. Og han kun­ne na­er­mest rej­se frit med SAS frem og til­ba­ge mel­lem Kø­ben­havn og New York på før­ste klas­se. En ma­len­de be­skri­vel­se af så­dan en luksus-tur gør én helt svim­mel. I 1990er­ne bli­ver tek­nik­ken en an­den med let­te ka­me­ra­er og sa­tel­lit­for­bin­del­se og pc’er og in­ter­net og de før­ste sø­ge­ma­ski­ner. Og me­di­er­nes og Jen­sens livs­si­tu­a­tion er med ét en an­den. I star­ten gik alt som smurt: Jen­sen (f.1946) ke­de­de sig gud­sjam­mer­ligt i gym­na­si­et og stak et år til søs som mes­sed­reng. Ef­ter elev­ti­den på et provins­blad kom han på Ritzau, var så i Bi­af­ra, blev an­sat i DR og end­te som kor­re­spon­dent i USA i de ot­te na­evn­te år. Men som chef for TV-Avi­sen 1983-87 fik pi­ben en an­den lyd. DR var da­ti­dens kon­ge­hof, jour­na­li­ster­ne på TV-Avi­sen hav­de over to mil­li­o­ner se­e­re hver af­ten og var pri­ma­don­na­er: Be­røm­te, vel­be­tal­te og selv­be­vid­ste. For én, der ger­ne vil va­e­re ven­ner med al­le, var in­tri­ger­ne i DR det re­ne gift, li­ge­som det var no­get af en men­tal kol­bøt­te at gå fra at va­e­re én, der af­skyr au­to­ri­te­ter, til selv at bli­ve én. Den »al­fa­han«, som Jen­sen be­skri­ver sig selv som, er sva­er at få øje på i chef­sto­len, og ef­ter fi­re år får han nok og ta­ger til­ba­ge til USA, først som kor­re­spon­dent, si­den som chef for New York-kon­to­ret for den eu­ro­pa­ei­ske TV-sam­men­slut­ning EBU. Med de­pres­sion. Så sous­chef på TV2, for i mid­ten af 1990er­ne igen at bli­ve hen­tet ind som chef i DRs in­tri­ge-ka­os af Bjørn Eri­ch­sen; det er Eri­ch­sen, der sam­men med Chri­sti­an Nis­sen strøm­li­ner DR og søsa­et­ter DR2; det gør de to ik­ke sa­er­lig em­pa­ti­ske her­rer iskoldt, Eri­ch­sen dog med vold­som­me ra­se­ri­ud­brud. Ef­ter halvan­det år fy­res Jen­sen i 1997, og me­get ae­r­ligt in­drøm­mer han at va­e­re ramt af Pe­ter­prin­cip­pet: At bli­ve for­frem­met til et job, man ik­ke mag­ter. Film­pro­jek­ter og pen­ge­man­gel føl­ger, men red­nin­gen fra duk­ker­ten er ra­diopro­gram­met »Men­ne­sker og me­di­er,« som han med suc­ces be­sty­rer i 14 år, på DR na­tur­lig­vis. Et slut­ka­pi­tel om dan­ske me­di­er de sid­ste år­ti­er skuf­fer, dansk pres­ses dø­de­dans gen­nem­gås alt for lem­fa­el­digt. Kun Per Mi­ka­el Jen­sens og An­ders Kron­borgs dy­r­e­køb­te van­vids­sty­re af TV2 i 2006-07 be­skri­ves grun­digt, men hvad med al­le de an­dre mil­li­on- og mil­li­ard-for­møblin­ger? Li­sten er lang: Det Fri Ak­tu­elt, Da­gen, gra­tis-avi­ser­ne, gra­tis nyhe­der på net­tet, pan­ser­ge­ne­ral Ejbøls aviskrig og an­non­ce­un­der­byd­ning og der­u­d­over et utal af håb­lø­se ini­ti­a­ti­ver for at tje­ne pen­ge på an­det end avis­drift. Hvor blev den kri­ti­ske jour­na­list af? Han skyl­der os en for­kla­ring.

FOTO FOR FOR­LA­GET

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.