Lut­her og de le­ven­de ord

Weekendavisen - - Ideer - Af PIA QUIST

Klum­men. Dan­sker­nes ta­le­sprog blev rod­fa­e­stet i 1600-tal­let, og Lut­her hav­de af­gø­ren­de ind­fly­del­se på det, vi­ser ny dansk forsk­ning. Det var isa­er de of­fent­li­ge ta­ler og fored­rag, der kom til at pra­e­ge det dan­ske ta­le­sprog.

Lek­tor, ph.d. Nor­disk Forsk­nings­in­sti­tut Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet I DIS­SE uger mar­ke­res Mar­tin Lut­her og 500-året for hans kir­ke-re­for­me­ren­de te­ser. De fle­ste ved sik­kert, at det var Lut­her og Re­for­ma­tio­nen, der ba­ne­de vej­en for en dansk bi­be­lover­sa­et­tel­se og dansk­spro­ge­de gud­stje­ne­ster i ste­det for lat­in. Lut­her fik på den må­de stor be­tyd­ning for ud­vik­lin­gen af dansk som kir­ke­sprog, for ek­sem­pel op­stod på sam­me tid en lang og sta­erk tra­di­tion for sal­me­digt­ning på dansk. Men de fa­er­re­ste er nok klar over, at Lut­hers ind­fly­del­se på det dan­ske sprog er langt me­re vid­tra­ek­ken­de end det. Ny forsk­ning ty­der nem­lig på, at Lut­hers sprog­syn og sprog­po­li­tik har haft af­gø­ren­de ind­virk­ning på dansk ta­lesprogs ud­vik­ling. Lek­tor eme­ri­tus i dansk di­a­lekt­forsk­ning In­ge Li­se Pe­der­sen ar­gu­men­te­rer i en ny ar­ti­kel om Lut­hers ind­fly­del­se på det dan­ske ta­le­sprog for, at der går en li­ge linje fra Lut­hers for­ma­nin­ger om kir­kens pra­e­di­ken­sprog til nu­ti­dens ta­le­sprog. Lut­her vil­le som be­kendt nå al­le be­folk­nings­grup­per med det evan­ge­li­ske bud­skab. Ud med lat­i­nen, pra­e­di­ke­ner skul­le ik­ke va­e­re for »dok­to­rer og magi­stre«, men for ja­ev­ne folk, og de skul­le fo­re­gå på tysk. Det mundt­li­ge ord kom i cen­trum, for som han sag­de »Bog­sta­ver­ne er dø­de ord, den mundt­li­ge ta­le er le­ven­de ord«. Mar­tin Lut­hers le­ven­de ord var dog ik­ke fol­ke­ligt i den for­stand, at det ’lød’ som den ja­ev­ne mands ord. Tys­kland var – li­ge­som Dan­mark – for 500 år si­den et di­a­lekt­sam­fund uden et na­tio­nalt rigs­mål, som vi ken­der det i dag. Lut­her har sik­kert som al­le an­dre talt di­a­lekt, men i sit em­be­de brug­te han et over­re­gio­nalt sprog, en stil der lag­de sig ef­ter det »sak­si­ske kan­cel­li«, som det hed, en op­hø­jet, la­erd og bog­stav­na­er stil. Over for pra­ester­ne un­der­stre­ge­de han, at de skul­le und­gå di­a­lekt og nø­je føl­ge hans bi­be­lover­sa­et­tel­se. I prak­sis blev an­be­fa­lin­gen, at pra­ester­nes ud­ta­le skul­le føl­ge skrif­ten. Prin­cip­pet om di­a­lekt­fri og skrift­na­er ud­ta­le blev nor­men ved uni­ver­si­te­tet i Wit­ten­berg og i pra­e­ste- og la­e­rer­ud­dan­nel­ser­ne, og det eks­por­te­re­des iføl­ge In­ge Li­se Pe­der­sen sam­men med Lut­hers te­ser og for­skrif­ter fra

FOTO: MASTERFILE/SCANPIX

Lut­her pra­e­di­ker i Wart­burg. Det skul­le va­e­re på tysk og ik­ke lat­in, og ren­set for di­a­lekt. Pra­e­di­ke­ner skul­le va­e­re for al­min­de­li­ge folk, men­te han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.