Top trae

Kommentar. Lil­le te­o­ri om sam­men­ha­en­gen mel­lem po­li­tik og tra­e­k­la­tring.

Weekendavisen - - Samfund - Af AR­NE HARDIS

KUN me­get for­ha­er­de­de ge­myt­ter kan over­se det fa­sci­ne­ren­de fak­tum, at samt­li­ge Fol­ke­tin­gets tre par­ti­le­de­re med af­sa­et i Det Ra­di­ka­le Ven­stre dra­ges af det po­li­ti­ske livs tra­e­top­pe, hvor­fra ud­sig­ten er så for­mi­da­bel og over­blik­ket så godt.

At An­ders Samu­el­sen og Li­be­ral Al­li­an­ce har det så­dan, er til pi­n­ag­tig tri­vi­a­li­tet gen­ta­get og ud­stil­let, si­den par­ti­et kom fri af 0,0-syn­dro­met; for ti­den ta­ger par­ti­et sig en vel­fortjent re­kon­va­les­cens ved tra­e­ets fod, mens man ple­jer hud­af­skrab­nin­ger­ne ef­ter den se­ne­ste, no­get ha­sti­ge tur ned på jor­den. Det er fint nok, her­fra sik­res små og stør­re li­be­ra­le re­sul­ta­ter på lø­ben­de bånd, kun grund­for­hol­det kan må­ske an­fa­eg­tes: Hvad skul­le den for­hen­va­e­ren­de ra­di­ka­le fol­ke­tings­mand og eu­ro­pa­par­la­men­ta­ri­ker egent­lig med par­ti­dan­nel­sen, hvis man al­li­ge­vel kun­ne rum­mes som en lidt me­re utå­l­mo­dig fløj in­den for Ven­stre?

Al­ter­na­ti­vet er jo li­ge som født ud af tra­e­top­pe­ne, og Uffe El­ba­ek la­en­ges ik­ke ef­ter jor­d­over­fla­den, den tid­li­ge­re ra­di­ka­le kul­tur­mi­ni­ster fryg­ter den og le­der ef­ter den op­skrift, der kan hol­de hans po­li­ti­ske luftskib sva­e­ven­de uden for­nem­mel­se af, at gen­brugs- og lat­ter­gas­sen si­ver ud af fo­re­ta­gen­det. Se­ne­st har El­ba­ek og par­tiets tid­li­ge­re to­er, Ras­mus Nordq­vist, i In­for­ma­tion pra­e­sen­te­ret et rids af de på­tra­en­gen­de po­li­ti­ske op­ga­ver i den an­tro­po­ca­e­ne epo­ke, hvor den men­ne­ske­li­ge ak­ti­vi­tet ryster sel­ve klo­den.

Der skal blandt an­det op­ret­tes et ver­dens­par­la­ment med 760 med­lem­mer (et man­dat per ti mil­li­o­ner men­ne­sker, vi vil­le kun­ne få en de­le­par­la­men­ta­ri­ker sam­men med de flin­ke nord­ma­end). Ver­dens­par­la­men­tet skal gan­ske vist ik­ke ha­ve for­mel magt, men »blot ha­ve den magt, der lig­ger i at re­pra­e­sen­te­re he­le klo­dens be­folk­ning, hvil­ket vi me­ner vil va­e­re nok til at pres­se ver­dens re­ge­rin­ger«, som de for­mu­le­rer det. Trods fra­va­e­ret af in­sti­tu­tio­nel magt kun­ne Ver­dens­par­la­men­tet ek­sem­pel­vis stem­me om en glo­bal mind­ste­løn. »Vi har sva­ert ved at fo­re­stil­le os, at der vil­le va­e­re tvivl om ud­fal­det,« skri­ver El­ba­ek & Nordq­vist. Man kan li­ge­frem hø­re vi­sio­ner­nes vin­de su­se i tra­e­top­pe­ne, selv om man må­ske skal sik­re sig, at de knap 300 ver­dens­par­la­men­ta­ri­ke­re fra Ki­na og In­di­en er med på ide­en om det ver­den­s­oms­pa­en­den­de løn­va­ern.

SE­NE­ST er sør­me sel­ve­ste det ra­di­ka­le mo­der­par­tis po­li­ti­ske le­der, Mor­ten Øster­gaard, til­t­rå­dt den be­sva­er­li­ge kla­tre­tur op mod tra­e­ets top. Hvis in­gen vil ken­des ved hans man­da­ter, og så­dan er det jo grad­vis ble­vet si­den val­get i 2015, kan han i det mind­ste for­sø­ge at mak­si­me­re de­res an­tal ved at age­re Fol­ke­tin­gets moral­ske og frem­sy­ne­de im­pe­ra­tiv. Sym­bol­po­li­tik­kens døds­fjen­de, frem­ti­dens tals­mand. De Ra­di­ka­le skal va­e­re par­ti­et, der ik­ke lø­ber i ha­len på Dansk Fol­ke­par­ti, og i den for­stand gi­ver Øster­gaards ud­skam­ning af den rød­bru­ne blok be­stå­en­de af So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, SF og Dansk Fol­ke­par­ti fin me­ning.

Øster­gaard ta­ler til dem, som hol­der af den lil­le vi­deo, par­ti­et har la­det spre­de på de so­ci­a­le me­di­er: In­de i bå­de Lars Løk­kes og Met­te Fre­de­rik­sens Ba­busj­ka­duk­ke gem­mer sig Thu­le­sen Da­hl. Man tør ik­ke ta­en­ke på, hvad der skju­ler sig i Thu­le­sen Da­hl-duk­kens in­dre.

Den valg­te kurs opad kan sag­tens bli­ve en man­dat­ma­es­sig og le­ve­tids­for­la­en­gen­de suc­ces, mens det må­ske kan kni­be me­re med ind­fly­del­sen. Øster­gaard bur­de stu­de­re den ny­e­re par­ti­hi­sto­rie grun­di­ge­re: For­for­ga­en­ger Jel­ved san­ke­de i midt­nul­ler­ne man­da­ter, så det var en fryd, men de po­li­ti­ske tyng­de­love tvang hen­de jo til jor­den al­li­ge­vel.

TIL­SAM­MEN dan­ner El­ba­ek, Samu­el­sen og Øster­gaard et smukt tab­leau. Den ene vil bli­ve op­pe i tra­e­et, den an­den er li­ge kom­met ned, mens den tred­je ger­ne vil derop. I po­li­tisk dåbs­ga­ve har de al­le tan­ke­gan­gen fra et par­ti, hvis navn, ra­di­ka­le, ety­mo­lo­gisk kan fø­res til­ba­ge til dét at gå til ro­den. Det Ra­di­ka­le Ven­stre blev dan­net på den sel­vop­fat­tel­se, at man med ind­sig­tens ga­ve kun­ne le­ve­re sag­li­ge svar på det grund­la­eg­gen­de spørgs­mål, hvor­dan Dan­mark kun­ne over­le­ve som små­stat klos op ad ma­eg­ti­ge Tys­kland. Af det­te pro­blems løs­ning flød al­le an­dre po­li­ti­ske stand­punk­ter.

I dag sid­der det klo­ge par­tis po­li­ti­ske ef­ter­kom­me­re in­de med sand­he­den på na­tu­rens (El­ba­ek), øko­no­mi­ens (Samu­el­sen) og frem­ti­dens (Øster­gaard) veg­ne. Til­sam­men forta­el­ler de en hel, lil­le po­li­tisk lov­ma­es­sig­hed: Par­ti­er, der sø­ger pro­ble­mets rod, en­der hyp­pigt i tra­e­ets top.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.