En ma­tri­ce af un­der­tryk­kel­se

Kønskamp. Kan en pe­nis va­e­re et kvin­de­ligt kønsor­gan, og kan ma­end men­stru­e­re? In­klu­sio­nen af trans­køn­ne­de i kvin­de­be­va­e­gel­sen har skabt ue­nig­hed blandt fe­mi­ni­ster. IL­LU­STRA­TION: GIT­TE SKOV

Weekendavisen - - Samfund - Af SØREN K. VILLEMOES

De sid­ste år har vi set sto­re land­vin­din­ger for trans­køn­ne­des ret­tig­he­der. I 2014 blev det mu­ligt at la­ve et så­kaldt juri­disk køns­skif­te. Det har blandt an­det med­ført, at vi for før­ste gang no­gen­sin­de har en gravid mand i Dan­mark. Og sid­ste år be­slut­te­de Fol­ke­tin­gets Sund­heds- og AEl­dre­ud­valg at fjer­ne »trans­seksu­a­lis­me« fra li­sten over psy­ki­ske syg­dom­me. Det af­fød­te en ha­e­der­spris fra LGBT Dan­mark, der til­del­te dem Årets Laks.

I LGBT-be­va­e­gel­sen fin­der man en øget vil­lig­hed til at in­klu­de­re de trans­køn­ne­de. Da man for ny­lig kå­re­de

Mr. Gay Den­mark, der se­ne­re på året skal re­pra­e­sen­te­re Dan­mark ved den in­ter­na­tio­na­le Mr. Gay-kon­kur­ren­ce, faldt val­get på trans­man­den Ni­els Jan­sen, der selv blev po­si­tivt over­ra­sket over sin sejr. »Jeg tro­e­de fak­tisk ik­ke, at folk var klar til det her,« som han sag­de til DR. I kvin­de­be­va­e­gel­sen ser man sam­me ud­vik­ling. Sid­ste år kun­ne man ek­sem­pel­vis la­e­se føl­gen­de i en op­da­te­ring på Dansk Kvindesamfund Oden­ses Face­book­si­de: »Men­stru­a­tion er ik­ke et fa­eno­men, der er for­be­holdt kvin­der. Nog­le ma­end og ik­ke-bi­na­e­re per­so­ner men­stru­e­rer og­så, og det er vig­tigt, at de­res op­le­vel­ser bli­ver delt, så de ik­ke usyn­lig­gø­res i en dis­kurs, som ude­luk­ken­de fo­ku­se­rer på kvin­ders op­le­vel­ser med men­stru­a­tion.«

In­klu­sio­nen af trans­køn­ne­de har med­ført et øget fo­kus på kor­rekt sprog­brug. Selv for gar­ve­de ak­ti­vi­ster kan det va­e­re sva­ert at navi­ge­re i. Da fe­mi­ni­sten Hen­rik Marstal i 2016 kom til at bru­ge or­det »bi­o­lo­gi­ske kvin­de­krop­pe« i et Fa­ce­book­op­slag om men­stru­a­tion, blev han ir­ret­te­sat. Han bur­de i ste­det ha­ve skre­vet »per­so­ner der men­stru­e­rer«, fik han at vi­de i kom­men­tar­spo­ret. Marstal tak­ke­de for kor­rek­tio­nen.

På­t­vun­gen pe­nis

Selv­om den­ne ud­vik­ling i det sto­re og he­le er fo­re­gå­et ud­ra­ma­tisk, er en lil­le grup­pe er­kla­e­re­de ra­di­kal­fe­mi­ni­ster dog ik­ke med på bøl­gen. Her op­fat­ter man det he­le som en iden­ti­tetspo­li­tisk ma­er­kesag for en kon­kur­re­ren­de gren af fe­mi­nis­men, den så­kald­te in­ter­sek­tio­nel­le fe­mi­nis­me. Iføl­ge ra­di­kal­fe­mi­ni­ster­ne øn­sker de in­ter­sek­tio­nel­le fe­mi­ni­ster at op­lø­se sel­ve ide­en om køn som bi­o­lo­gisk vir­ke­lig­hed og der­med ud­van­de be­tyd­nin­gen af, hvad det vil si­ge at va­e­re kvin­de.

En af dis­se kri­ti­ke­re er den les­bi­ske ra­di­kal­fe­mi­nist Ka­ren M. Lar­sen, der er lek­tor i re­li­gion og hi­sto­rie og i sin fri­tid dri­ver blog­gen »Til ef­tertan­ke«. For tre-fi­re år si­den meld­te hun sig ud af LGBT Dan­mark.

»Det ske­te, for­di de trans­køn­ne­des in­ter­es­ser fuld­sta­en­dig har over­ta­get be­va­e­gel­sen. Ik­ke ba­re i Dan­mark, men i he­le den ve­st­li­ge ver­den,« si­ger hun til We­e­ken­da­vi­sen.

Iføl­ge Ka­ren M. Lar­sen er der to aspek­ter til hen­des mod­stand mod at in­klu­de­re de trans­køn­ne­de i ho­mo­be­va­e­gel­sen.

»Det ene er, at der bli­ver lagt pres på les­bi­ske, at de skal va­e­re vil­li­ge til at ha­ve sex med transkvin­der, der har en pe­nis. Man bli­ver be­skyldt for at va­e­re trans­fo­bi­sk, hvis man ik­ke øn­sker en pe­nis i sit se­xliv og ik­ke vil an­er­ken­de, at en pe­nis kan va­e­re et kvin­de­ligt kønsor­gan. Det er jo gro­tesk, at en ho­mo­be­va­e­gel­se er nå­et der­til. Det an­det er, at man­ge les­bi­ske nu iden­ti­fi­ce­rer sig som trans­ma­end el­ler non-bi­na­e­re. Vi ri­si­ke­rer, at den les­bi­ske be­va­e­gel­se el­ler iden­ti­tet ud­dør. Vi har des­u­den al­drig få­et et svar på, hvor­for de skul­le med i ho­mo­be­va­e­gel­sen, for trans­køn­ne­de har al­tid ha­ev­det, at det at va­e­re trans­køn­net ik­ke er en seksu­a­li­tet, men et køn. Så lo­gisk set hører de ik­ke med,« for­kla­rer hun.

– Hvor­for er det et pro­blem at in­klu­de­re de trans­køn­ne­de, det er jo en lil­le grup­pe?

»Ja, de er en lil­le grup­pe. Men se for ek­sem­pel, hvor­dan Dansk Kvindesamfund nu op­for­drer til, at man bru­ger det køns­neut­ra­le ud­tryk ’men­stru­a­tor’ i ste­det for kvin­der, der har men­stru­a­tion. Det er, for­di trans­ma­end bli­ver su­re, hvis man for­bin­der men­stru­a­tion med kvin­der, når de jo og­så men­stru­e­rer, og transkvin­der bli­ver su­re, hvis man for­bin­der men­stru­a­tion med kvin­der, for­di de ik­ke men­stru­e­rer. LGBT Dan­mark har og­så fo­re­slå­et, at ud­tryk­ket ’mor’ skal er­stat­tes med ’den fø­de­n­de fora­el­dre’. Så selv­om de ik­ke er man­ge, så kra­e­ver de, at he­le spro­get skal for­an­dres.«

– Er det da et pro­blem?

»Ja, for un­der­tryk­kel­se af kvin­der hand­ler om ma­ends for­søg på at un­der­tryk­ke kvin­ders krop­pe. Så vo­res fri­hed hand­ler om, at vi kan be­skyt­te og om­ta­le vo­res krop­pe. Det sva­rer til, hvis man ind­fø­rer et for­bud mod at ta­le om det at va­e­re sort, så bli­ver det jo sva­ert at ta­le om, at man op­le­ver un­der­tryk­kel­se på grund af sin hud­far­ve,« si­ger hun.

Ud­byt­ning af kvin­der

Ka­ren M. Lar­sen kal­der sig selv ra­di­kal­fe­mi­nist. Iføl­ge hen­de bli­ver kvin­der ud­sat for en sy­ste­ma­tisk un­der­tryk­kel­se i sam­fun­det, der er do­mi­ne­ret af et køns­hie­rar­ki med ma­en­de­ne på top­pen og kvin­der­ne i bun­den.

»Det ra­di­ka­le i ra­di­kal­fe­mi­nis­men er, at man er tem­me­lig kri­tisk over for den mand­li­ge fe­mi­nist. En mand­lig fe­mi­nist er som en so­ci­a­li­stisk ar­bejds­gi­ver. Ri­si­ko­en er, at hvis man skal ha­ve en fe­mi­nis­me, der in­klu­de­rer ma­end, så nedt­o­ner man det un­der­tryk­kel­ses­a­spekt, der ek­si­ste­rer mel­lem køn­ne­ne. Det er lidt som gu­le fag­for­e­nin­ger, der ger­ne vil ha­ve, at ar­bejds­ta­ge­re og ar­bejds­gi­ve­re ger­ne skal va­e­re bed­ste ven­ner. Der over­ser man jo den in­ter­es­se­kon­flikt, der ek­si­ste­rer mel­lem dem. Som ra­di­kal­fe­mi­nist me­ner jeg, at man i kvin­desa­gen skal ha­ve fo­kus på kvin­der og ik­ke la­de sig fri­ste til at ka­em­pe al­le mu­li­ge an­dres kam­pe. Kvin­der har det jo med at til­si­desa­et­te sig selv for an­dre.« forta­el­ler hun til We­e­ken­da­vi­sen og be­brej­der isa­er de in­ter­sek­tio­nel­le fe­mi­ni­ster for ud­vik­lin­gen.

»De in­ter­sek­tio­nel­le fe­mi­ni­ster er ble­vet helt over­ta­get af transak­ti­vi­ster. De har spist det råt. De har ta­get transak­ti­vis­men til sig. Der er mas­ser af in­ter­sek­tio­nel­le fe­mi­ni­ster, der ik­ke er trans­køn­ne­de, men er me­get me­re ek­stre­me i for­hold til transak­t­vis­me end de fle­ste trans­køn­ne­de. De fle­ste trans­køn­ne­de bak­ker jo ik­ke op om den­ne ek­stre­me ak­ti­vis­me« si­ger hun. Iføl­ge Ka­ren M. Lar­sen over­ta­ger de in­ter­sek­tio­nel­le gam­le, klas­si­ske kvin­de­be­va­e­gel­ser og sa­et­ter en ny dagsorden.

»Den fo­re­går i me­get høj grad på de so­ci­a­le me­di­er og i di­ver­se de­bat­fora. Det, man gør i den in­ter­sek­tio­nel­le fe­min­si­me, er, at man op­byg­ger så­dan nog­le un­der­tryk­kel­ses­hie­rar­ki­er, hvor det al­tid en­der med, at transkvin­der er mest un­der­tryk­te, og at al­le an­dre skal tje­ne dem. Man split­ter kvin­der op i un­der­grup­per og ud mod hin­an­den i ste­det for at for­e­ne kvin­der i kam­pen mod ma­ends un­der­tryk­kel­se. Og så kan man slet ik­ke tå­le kri­tisk de­bat el­ler kri­tisk ta­enk­ning,« si­ger hun.

48-åri­ge Ka­ren M. Lar­sen er selv en »gen­der non-con­for­m­ing les­bi­sk«. I prak­sis be­ty­der det, at hun går kla­edt i her­re­tøj og ik­ke op­fyl­der de køns­nor­mer, man ty­pisk for­bin­der med en kvin­de. Hun øn­sker ik­ke at for­sva­re tra­di­tio­nel­le køns­nor­mer, men ser sit køn som en bi­o­lo­gisk be­tin­gel­se, hun ik­ke kan aen­dre på.

»Man kan skif­te køns­rol­le og so­ci­alt køn, men man kan ik­ke re­elt skif­te sin kro­ps køn. Man kan aen­dre den, så den lig­ner no­get an­det, men Mi­cha­el Ja­ck­son blev hel­ler al­drig hvid, selv­om han for­søg­te,« som hun for­mu­le­rer det. Ka­ren M. Lar­sen me­ner, at det igen bur­de god­ken­des af en psy­ki­a­ter, før man får en køns­skif­te­o­pe­ra­tion. Det skal va­e­re en »sid­ste mu­lig­hed«, som hun kal­der det. Hun af­vi­ser dog selv, at hun er trans­fo­bi­sk: »Jeg ha­der ik­ke trans­køn­ne­de og er ik­ke ban­ge for dem. Men jeg tror, at køn hand­ler om ens kro­p­s­li­ge ud­gangs­punkt, ik­ke om hvad man fø­ler.«

Hen­des mod­stand mod at in­klu­de­re trans­køn­ne­de i kvin­de- og ho­mo­be­va­e­gel­sen vil i man­ge in­ter­sek­tio­nel­le fe­mi­ni­sters øj­ne kva­li­fi­ce­re hen­de til be­teg­nel­sen TERF (tran­seks­klu­de­ren­de ra­di­kal­fe­mi­nist). TERFs er en me­get lil­le, men of­te højlydt grup­pe fe­mi­ni­ster, der er ug­le­set blandt isa­er de in­ter­sek­tio­nel­le. Her bru­ger man ger­ne be­teg­nel­sen som et ska­eldsord om fe­mi­ni­ster med trans­fo­bi­ske hold­nin­ger.

Der er ik­ke man­ge her­hjem­me, der of­fent­ligt står frem med TERF-as­so­ci­e­re­de syns­punk­ter; en an­den und­ta­gel­se er for­fat­te­ren og fe­mi­ni­sten Jet­te Han­sen. Man kan la­e­se hen­de har­ce­le­re over det, hun kal­der »in­ter­sek­ten« på sin Face­book­si­de. Ka­ren M. Lar­sen si­ger til We­e­ken­da­vi­sen, at hun per­son­ligt ken­der fle­re ae­l­dre fe­mi­ni­ster, der de­ler hen­des syns­punk­ter, men som ik­ke øn­sker at stå frem. In­gen vil va­e­re en TERF.

Fora­el­de­de og fjol­le­de køn

Hvad si­ger de in­ter­sek­tio­nel­le til kri­tik­ken? Hvor­for me­ner de, at transkvin­ders sag så vig­tig for kvin­de­be­va­e­gel­sen? Til det sva­rer me­di­cin­stu­de­ren­de Fre­de­rik­ke Kjerul­ff Mad­sen, der selv er in­ter­sek­tio­nel fe­mi­nist og ak­ti­vist: »In­ter- og trans­køn­ne­des sag er vig­tig i sig selv. Men he­le de­bat­ten om trans­køn­ne­de er og­så es­sen­ti­el i fe­mi­nis­men, for­di det hand­ler om at gø­re op med køn. Folk, der bi­o­lo­gisk fal­der mel­lem mand og kvin­de, un­der­støt­ter fe­mi­nis­men og den fjol­le­de og fora­el­de­de ide om, at de fin­des to kas­ser, mand og kvin­de, hvor den ene er bed­re end den an­den og har for­skel­li­ge egen­ska­ber. Det er en ar­bi­tra­er ka­te­go­ri, vi har skabt, og folk, der fal­der uden for kas­ser­ne, er med til at bry­de den. Så det er helt na­tur­ligt for mig, at det at der fin­des folk, der er an­der­le­des end de her­sken­de ka­te­go­ri­er, ka­em­per sam­me sag som mig, og at jeg og­så un­der­støt­ter de­res,« forta­el­ler hun.

Når Fre­de­rik­ke Kjerul­ff Mad­sen kal­der sig in­ter­sek­tio­nel fe­mi­nist, skyl­des det, at hun ser vej­en mod lig­hed som bro­lagt med for­hin­drin­ger af­ha­en­gigt af ens køn, ra­ce og seksu­a­li­tet. Man kan ik­ke be­ka­em­pe den ene form for un­der­tryk­kel­se uden og­så at be­ka­em­pe de an­dre. »Nog­le sy­nes, at fe­mi­nis­me kun skal hand­le om køn, og at det at kig­ge på ra­ce, køn­si­den­ti­tet, og an­dre in­ter­sek­tio­ner mud­rer de­bat­ten. Der vil jeg si­ge, at vi må­ske kan op­nå lig­hed mel­lem køn­ne­ne, men hvis vi ik­ke aen­drer det sy­stem, der skab­te det he­le, er vi li­ge vidt.«

– Hvad er det for et sy­stem?

»Et sy­stem, hvor det at ha­ve magt el­ler det at ha­ve det godt er no­get, du har på be­kost­ning af an­dre. Et sy­stem, hvor man til­hø­rer den rig­ti­ge grup­pe i mod­sa­et­ning til dem, der ik­ke gør det. Hvor det er godt at va­e­re mand i mod­sa­et­ning til kvin­de, hvid i mod­sa­et­ning til ik­ke-hvid, he­te­ro­seksu­el i mod­sa­et­ning til an­dre seksu­a­li­te­ter og så vi­de­re. He­le ide­en om, at no­gen er me­re nor­ma­le og der­med bed­re end an­dre og har me­re ret end an­dre,« si­ger hun. »In­ter­sek­tio­nel­le bli­ver of­te kri­ti­se­ret for at vil­le luk­ke mun­den på hvi­de, he­te­ro­seksu­el­le, højtud­dan­ne­de ma­end. Det er ik­ke tan­ken. Men jeg for­står, at det kan fø­les så­dan. Når man selv sid­der på en de­bat, er pri­vil­e­ge­ret og ik­ke op­le­ver un­der­tryk­kel­sen, har man et blindt punkt og er der­for nødt til at lyt­te me­re, end man ta­ler. Nog­le de­bat­ter skal man gå me­re yd­mygt til end an­dre,« si­ger hun. – Er man trans­fo­bi­sk, hvis man ik­ke øn­sker at ha­ve sex med en kvin­de, der har en pe­nis?

»Ja, det me­ner jeg. Jeg me­ner, at vi le­ver i en ver­den, der er trans­fo­bi­sk, ho­mo­fo­bi­sk, ra­ci­stisk og se­xi­stisk, ba­re for at na­ev­ne nog­le få. Der vil jeg som kvin­de kom­me til at gø­re ting, der er se­xi­sti­ske. Sor­te vil gø­re ting, der er ra­ci­sti­ske. Trans­køn­ne­de vil hand­le trans­fo­bi­sk. For vi er al­le vok­set op i det sam­me sam­fund. For­di man er trans­fo­bi­sk, er man ik­ke et dår­ligt men­ne­ske. Trans­fob er ik­ke no­get du er, trans­fo­bi er no­get du gør. Og jeg sy­nes, at vi al­le sam­men skal for­sø­ge at de­mon­te­re de her sy­ste­mer og va­e­re min­dre trans­fo­bi­ske. Trans­fo­bi har vold­som­me kon­se­kven­ser for trans­køn­ne­de,« si­ger hun.

– Skal man så ha­ve sex med en trans­per­son for ik­ke at va­e­re trans­fob?

»Nej, ik­ke nød­ven­dig­vis. Men det be­ty­der, at vi al­le sam­men skal kig­ge på vo­res pra­e­fe­ren­cer. Man skal jo kun va­e­re sam­men med dem, man har lyst til. Samtyk­ke er es­sen­ti­elt. Men vi har al­le sam­men uan­set køn og iden­ti­tet et an­svar for at kig­ge på vo­res pra­e­fe­ren­cer. Det er ik­ke til­fa­el­digt, at man­ge har de sam­me skøn­heds­i­de­a­ler,« si­ger hun.

– Skal man an­er­ken­de en pe­nis som et kvin­de­ligt kønsor­gan?

»Det kor­te svar er ja. Det skal man. Ud­vi­del­sen af sva­ret er, at Ka­ren ik­ke be­hø­ver fø­le sig til­truk­ket af folk, der har en pe­nis. Det er hen­des egen sag,« si­ger Fre­de­rik­ke Kjerul­ff Mad­sen.

TERF-fo­ben

Lau­ra Mølgaard Tams er transak­ti­vist og in­de­ha­ver af hjem­mesi­den kil­l­joy.dk. Spør­ger man Tams, om hun an­ser Ka­ren M. Lar­sen for at va­e­re trans­fo­bi­sk, er hen­des svar »ja«. Men hun vil ik­ke kal­de Ka­ren for en TERF, for iføl­ge Tams er hun slet ik­ke ra­di­kal­fe­mi­nist.

»Jeg vil dog ger­ne an­kla­ge Ka­ren for at spre­de kon­spira­tions­te­o­ri­er. Den her idé om, at trans­køn­ne­de er en stor magt­fak­tor, der un­der­tryk­ker fe­mi­nis­men, og at vi er i stand til at luk­ke mun­den på folk. Det er sim­pelt­hen en kon­spira­tions­te­o­ri. Der er vi for få. Vi har ik­ke den magt i sam­fun­det. Det transak­ti­vi­sti­ske pro­jekt hand­ler ik­ke om at ska­de fe­mi­nis­men, men om at bli­ve be­hand­let or­dent­ligt,« si­ger Lau­ra Mølgaard Tams til We­e­ken­da­vi­sen.

– Iføl­ge Ka­ren M. Lar­sen har de trans­køn­ne­des in­ter­es­ser fuld­sta­en­dig over­ta­get LGBT-be­va­e­gel­sen. Hvad me­ner du om det?

»Det får hun sva­ert ved at ar­gu­men­te­re for. Så var vi nok nå­et lidt la­en­ge­re. Trans­køn­ne­de bli­ver to­talt over­set i LGBT-be­va­e­gel­sen. Ho­mo­seksu­a­li­tet blev fjer­net fra li­sten over psy­ki­a­tri­ske syg­dom­me for la­en­ge si­den, vi er li­ge ble­vet fjer­net i 2017. Må­ske skyl­des det, at vi in­tet fyld­te før, og i dag fyl­der lidt. Så sy­nes nog­le, at vi ta­ger for me­get plads, ba­re for­di vi er her.«

– Kan en pe­nis va­e­re et kvin­de­ligt kønsor­gan? »Det, sy­nes jeg, er vink­let me­get hårdt. Jeg vil si­ge det så­dan, at hvis en transkvin­de har en pe­nis, så er det hen­des kønsor­gan. Og så er det jo den kvin­des kønsor­gan. Men al den her kønsor­gan-snak er så un­der­lig. Det er ik­ke in­ter­sek­tio­nel­le el­ler transak­ti­vi­ster, der vil ta­le om kønsor­ga­ner. Det er TERFs. Jeg er så tra­et af de her gam­le ko­ner, der vil ta­le om mi­ne kønsor­ga­ner. Jeg sy­nes, det er per­verst,« si­ger Tams.

– Er man trans­fo­bi­sk, hvis man ik­ke øn­sker at ha­ve sex med trans­køn­ne­de?

»Hvis jeg sva­rer for­kert her, vil jeg bli­ve be­skyldt for at vil­le vold­ta­ge les­bi­ske. Det er et lidt la­det spørgs­mål, men hvis man skri­ver til he­le ver­den, at man ik­ke vil ha­ve sex med bru­ne el­ler sor­te, el­ler tyk­ke el­ler trans­køn­ne­de, uden at man er ble­vet spurgt, så er det fo­bi­sk. Men alt det her fo­kus på sex. Alt­så, vi vil ik­ke tvin­ge no­gen til sex. Vi vil ba­re ik­ke diskri­mi­ne­res af sund­heds­va­e­se­net el­ler af sam­fun­det. Jeg vil ger­ne for­sik­re TERFs: Jeg vil ik­ke ha­ve sex med no­gen af jer. Jeg sy­nes, I er ube­ha­ge­li­ge,« sva­rer Lau­ra Mølgaard Tams.

– Er du så TERF-fo­bi­sk?

»Det må du ger­ne kal­de mig. Jeg har det helt fint med, at de hol­der sig va­ek fra mig, og jeg er fak­tisk og­så ban­ge for dem.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.