Ele­ven op­da­te­res

Dis­rup­tion. Ny tek­no­lo­gi sa­et­ter strøm til gam­mel re­form­pa­e­da­go­gik, så grup­pe­ar­bej­de, hånd­ger­ning og em­neu­ger genop­står i nye ud­ga­ver. Op­skrif­ten er ame­ri­kansk, og for­re­st går den kon­ser­va­ti­ve borg­me­ster Mi­cha­el Zieg­ler og Hø­je-Taa­strup Kom­mu­ne, som vil b

Weekendavisen - - Samfund - Af MARKUS BERNSEN

vor stort er det? Mi­cha­el Zieg­ler ta­ger en dyb indån­ding, før han sva­rer:

»Det er ka­em­pe­stort. Alt­så, vi har la­vet man­ge go­de ting, men det her er om­fat­ten­de. Fun­da­men­talt vil jeg si­ge. Det er en fun­da­men­tal for­an­dring af he­le til­gan­gen til det at dri­ve sko­le.«

Selv her­u­de på den rum­me­li­ge kø­ben­havn­ske ve­s­tegn fyl­der den kon­ser­va­ti­ve borg­mesters plan godt i land­ska­bet. Han vil byg­ge en ny slags sko­le, bå­de fy­sisk og men­talt, og ik­ke ba­re til Hø­je-Taa­strup Kom­mu­ne, men til he­le lan­det.

Med pla­nen går Zieg­ler – der i of­fent­lig­he­den er bedst kendt som ch­ef­for­hand­ler for Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning ved overenskomst­for­hand­lin­ger­ne – for­re­st i en be­va­e­gel­se, der har sam­let kra­ef­ter i nog­le år. Den kal­des 21st Cen­tury Skills (Det 21. år­hund­re­des kom­pe­ten­cer) og kø­res i stil­ling som sko­ler­nes for­svar mod de om­va­elt­nin­ger, he­le sam­fun­det bli­ver ramt af i øje­blik­ket: Den ha­sti­ge tek­no­lo­gi­ske ud­vik­ling, et ar­bejds­mar­ked i for­an­dring, sti­gen­de in­ter­na­tio­nal kon­kur­ren­ce om de bed­ste jobs. Med et ord, der ef­ter­hån­den er ble­vet så slidt, at man er nødt til at sa­et­te ud­råb­s­tegn ef­ter: Dis­rup­tion! Nu af fol­ke­sko­len.

»Hvor­dan gør vi bør­ne­ne klar til jobs, der ik­ke fin­des end­nu, og et sam­fund, hvor den ene­ste kon­stant er for­an­dring?« spør­ger Zieg­ler, da We­e­ken­da­vi­sen mø­der ham på inQva­tion, et så­kaldt tech hub for di­gi­ta­le iva­er­ksa­et­te­re i Hø­jeTaa­strups in­du­strik­var­ter.

»Selv­føl­ge­lig skal vi sta­dig ha­ve klas­si­ske fag­li­ge kom­pe­ten­cer i frem­ti­dens sam­fund, men vi skal og­så ha­ve de her 21st Cen­tury Skills. Ud­vik­lin­gen gør, at ud­dan­nel­ses­sy­ste­mer­ne i he­le den ve­st­li­ge ver­den står på en bra­en­den­de plat­form. De kan ik­ke ba­re kø­re vi­de­re, som de ple­jer. Der er brug for en an­den sko­le.«

Kom­pe­ten­cer­ne ud­sprin­ger fra ame­ri­kan­ske virk­som­he­der, der i 1980er­ne vil­le de­fi­ne­re de kva­li­te­ter, de vil­le le­de ef­ter hos frem­ti­dens me­d­ar­bej­de­re. Dell, Ci­sco og In­tel sat­te ord på, og OECD og USAs un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­um ud­bred­te dem til re­sten af ver­den. Kom­pe­ten­cer­ne er si­den ble­vet ju­ste­ret, men ta­el­ler sta­dig ev­ner til kom­mu­ni­ka­tion, kre­a­ti­vi­tet, kri­tisk ta­enk­ning og sam­ar­bej­de. I de fle­ste ud­ga­ver, og­så her­hjem­me, er for­stand på com­pu­te­re og di­gi­tal tek­no­lo­gi ble­vet fø­jet til. I USA og Stor­bri­tan­ni­en fin­des der sko­ler, som er byg­get ef­ter prin­cip­per­ne, og Hø­je-Taa­strup bli­ver den før­ste dan­ske kom­mu­ne, der ind­ret­ter he­le sit sko­le­va­e­sen ef­ter dem. I 2021 skal to af kom­mu­nens sko­ler af­lø­ses af et så­kaldt La­e­rings­hus i det ny­byg­ge­de om­rå­de Na­er­he­den, som skal ha­ve plads til 1400 ele­ver og va­e­re ind­ret­tet som et høj­tek­no­lo­gisk va­er­k­sted, med 3D-prin­te­re, filmstu­die og vir­tu­al re­a­li­ty-ud­styr. Un­der­vis­nin­gen vil ske på tva­ers af fa­ge­ne, gen­nem »au­ten­ti­ske in­nova­ti­ve la­e­rings­for­løb«, hvor bør­ne­ne lø­ser pro­ble­mer fra den vir­ke­li­ge ver­den i sam­ar­bej­de med lo­ka­le virk­som­he­der og for­e­nin­ger.

»Når vi­den og in­for­ma­tion er til­ga­en­ge­lig lyn­hur­tigt, er det at be­sid­de vi­den ik­ke i sig selv en vej til suc­ces,« står der i kom­mu­nens pra­e­sen­ta­tion af La­e­rings­hu­set Na­er­he­den. »Tva­er­gå­en­de kom­pe­ten­cer som kre­a­ti­vi­tet, for­an­drings­pa­rat­hed, kom­mu­ni­ka­tion og sam­ar­bej­de for­ven­tes at bli­ve af­gø­ren­de og tek­no­lo­gi­ske fa­er­dig­he­der helt nød­ven­di­ge i vo­res børn og un­ges frem­ti­di­ge liv og ar­bej­de.«

Om­stil­lin­gen er al­le­re­de i fuld gang, for­kla­rer Mi­cha­el Zieg­ler: kom­mu­nens ni sko­ler skal sam­me vej. An­dre kom­mu­ner er i gang med no­get lig­nen­de, og for­hå­bent­lig bre­der det sig.

»Vi vil ger­ne pra­e­ge ud­dan­nel­ses­de­bat­ten i re­sten af lan­det, for det her hand­ler jo og­så om, hvor­dan vi som na­tion ru­ster os til frem­ti­den. Det er jo he­le Dan­marks sko­le­va­e­sen, der helst skal va­e­re pra­e­get af den her ta­enk­ning.«

Og­så bør­ne­ha­ver og vug­ge­stu­er, for den sags skyld: »He­le 0-18-års om­rå­det skal va­e­re pra­e­get af den her dagsorden. Det star­ter jo, fra bør­ne­ne er helt små, og man kan sag­tens ar­bej­de ef­ter nog­le af de her prin­cip­per i dag­in­sti­tu­tio­ner­ne.«

HBe­grib tek­no­lo­gi­en

Hvor­dan det skal fo­re­gå, kun­ne man få en fors­mag på i sid­ste må­ned, hvor Taa­strup Idra­ets­cen­ter dan­ne­de ram­me om en kon­fe­ren­ce for kom­mu­nens pa­e­da­go­ger. Over­skrif­ten var »Sam­men ska­ber vi frem­ti­dens bør­ne­liv«, og pro­gram­met lig­ne­de det, som kom­mu­nens la­e­re­re fik i hån­den til et lig­nen­de ar­ran­ge­ment sid­ste år. Blandt an­det bød det på en do­ku­men­tar­film om sko­len High Tech High i San Die­go, Ca­li­for­ni­en, som føl­ger prin­cip­per­ne om Det 21. år­hund­re­des kom­pe­ten­cer og er ble­vet en slags rol­lemo­del for Hø­je-Taa­strups sko­ler. Der er og­så wor­ks­hops rundt om i cen­trets rø­de mur­stens­byg­nin­ger. Med LEGO, der sam­men med Ap­ple, Mi­cro­soft og en ra­ek­ke an­dre virk­som­he­der sid­der i den kom­men­de sko­les rå­d­gi­ven­de be­sty­rel­se. »LEGO Educa­tions la­e­rings­fi­lo­so­fi,« står der i pro­gram­met, »frem­mer kom­pe­ten­cer som en­tre­pre­nør­skab og in­nova­tion«.

De to ord går igen i an­dre wor­ks­hops. »In­nova­tion og en­tre­pre­nør­skab i sko­len og SFO«, hed­der en an­den. »Kom og prøv selv, hvor en­kelt og struk­tu­re­ret det kan gø­res,«

På før­ste sal er virk­som­he­den KUBO ved at la­e­re pa­e­da­go­ger at ko­de. KUBO la­ver ro­bot­bi­ler med nut­te­de øj­ne, så børn fra fi­re år og op­ef­ter kan la­e­re prin­cip­per­ne i com­pu­ter­pro­gram­me­ring.

»Vi le­ver i en ver­den dre­vet af tek­no­lo­gi,« si­ger KUBOs mand til de 17 pa­e­da­go­ger i rum­met. »Det kra­e­ver ind­sigt og tek­no­lo­gi­for­stå­el­se af os al­le sam­men, isa­er af bør­ne­ne. El­lers bli­ver vi sty­ret af tek­no­lo­gi­en. I frem­ti­den kom­mer de her børn til at skul­le ar­bej­de med det, ud­vik­le det og le­ve af det.« Han ta­ler om be­ho­vet for at kun­ne »be­gri­be tek­no­lo­gi­en,« en an­den for­mu­le­ring, man mø­der fle­re ste­der på kon­fe­ren­cen – og ik­ke kun fra de virk­som­he­der, der sa­el­ger ud­sty­ret. Ra­tio­na­let er, at hvis vi vil ha­ve vo­res børn til at kon­trol­le­re tek­no­lo­gi­en og ik­ke omvendt, er de nødt til at ha­ve den i hån­den og for­stå, hvor­dan den fun­ge­rer.

»Jo tid­li­ge­re børn la­e­rer om tek­no­lo­gi, jo tid­li­ge­re kan de og­så la­e­re at va­e­re kri­ti­ske over for den,« si­ger Ni­ko­laj Bühr­mann på en an­den wor­ks­hop. Han er konsulent i Fu­re­sø Kom­mu­ne, hvor fem bør­ne­ha­ver og vug­ge­stu­er har la­vet et så­kaldt ma­ker­s­pa­ce, alt­så et va­er­k­sted med 3D-prin­te­re og ro­bot­ter. Bühr­mann er og­så med i et nyt net­va­erk af kom­mu­nalt an­sat­te, som ud­veks­ler er­fa­rin­ger med at bru­ge tek­no­lo­gi sam­men med børn ned til vug­ge­stu­e­al­de­ren. Ind­til vi­de­re be­står net­va­er­ket mest af em­beds­ma­end el­ler folk med tek­nisk bag­grund, si­ger han. Der er ik­ke man­ge pa­e­da­go­ger.

I et an­det lo­ka­le er en la­e­re­rin­de med på en vi­deo­for­bin­del­se fra High Tech High i San Die­go. Hun vi­ser fo­tos og forta­el­ler om de man­ge pro­jek­ter, hen­des ele­ver har la­vet. Vi ser dem byg­ge pap­ma­ché­fi­gu­rer af ha­jer og bla­eks­p­rut­ter og klip­pe ma­sker af stof, som de bru­ger til at kla­e­de sig ud som hav­dyr med.

Så er de ude i den sydca­li­for­ni­ske na­tur, un­der pal­mer­ne, hvor de fan­ger far­ve­strå­len­de bil­ler og le­ger på sand­stran­de, der sy­nes at stra­ek­ke sig ud i evig­he­den. Der er stil­le i Taa­strup Idra­ets­cen­ter, mens bil­le­der­ne kø­rer over ska­er­men. I det kom­mu­na­le mø­de­lo­ka­le med de grå ta­ep­per og af­skal­le­de tra­e­ska­be lig­ner den en po­r­tal til en an­den ver­den.

Mest for sta­er­ke ele­ver

Det er ik­ke kun Ves­teg­nen, der ser ly­set. Ny tek­no­lo­gi sa­et­ter strøm til gam­mel re­form­pa­e­da­go­gik, så pro­jek­ter, grup­pe­ar­bej­de, hånd­ger­ning, sko­le­prak­tik og em­neu­ger genop­står i nye og løn­som­me ud­ga­ver.

I de se­ne­ste år har stat og kom­mu­ner in­ve­ste­ret mas­sivt i tek­no­lo­gi, som skal gø­re un­der­vis­nin­gen sjov og ved­kom­men­de, så kom­pe­ten­cer­ne kan le­ges ind: 500 mil­li­o­ner stats­li­ge kro­ner i til­skud til ind­køb af så­kaldt di­gi­ta­le la­e­rings­plat­for­me. Hef­ti­ge sum­mer til sko­le-iPads og ba­er­ba­re com­pu­te­re i kom­mu­ner­ne. Un­der­vis­ning i en­tre­pre­nør­skab og com­pu­ter­pro­gram­me­ring.

Tid­li­ge­re i år lan­ce­re­de Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et en hand­lings­plan for tek­no­lo­gi i fol­ke­sko­len, og ef­ter en for­søgs­pe­ri­o­de vil et fag i Tek­no­lo­gi­for­stå­el­se må­ske bli­ve ob­liga­to­risk fra 1. til 9. klas­se. Gladsaxe Kom­mu­ne ar­bej­der ef­ter Det

21. år­hund­re­des kom­pe­ten­cer – »som frem­ti­dens bor­ger skal ha­ve for at kun­ne kla­re sig godt og bi­dra­ge po­si­tivt til sam­funds­ud­vik­lin­gen«, som det hed­der på kom­mu­nens hjem­mesi­de. Sil­ke­borg, Vej­le og Kol­ding sam­ar­bej­der om FabLab@ SCHOOLdk, hvor »un­der­vi­se­re kan fin­de forsk­nings­ba­se­ret in­spira­tion til at ar­bej­de med di­gi­tal fa­bri­ka­tion, de­sign­ta­enk­ning og 21st Cen­tury Skills«.

I Carls­berg­by­en midt i Kø­ben­havn hå­ber Las­se Rem­mer på me­re plads. Han er en del af Fu­tu­re Clas­s­room Lab, som ar­bej­der med »kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling af sko­ler«, forta­el­ler la­e­rer­ne, hvor­dan de kan bru­ge ny tek­no­lo­gi og Det

21. år­hund­re­des kom­pe­ten­cer. Om­kring 500 skole­le­de­re og 2000 la­e­re­re har va­e­ret igen­nem lo­ka­ler­ne, der er ud­sty­ret med 3D-prin­te­re, ro­bot­ter, mas­ser af far­vet kar­ton, tus­cher, mo­del­ler­voks og et hjør­ne de­di­ke­ret til com­pu­ter­spil­let Mi­necraft. Alt ud­sty­ret er do­ne­ret af ud­by­der­ne.

»La­e­rer­ne er nødt til at ta­ge tek­no­lo­gi­en al­vor­ligt, og de er nødt til at ta­ge den ind i sko­len,« si­ger Las­se Rem­mer, mens han vi­ser rundt. »Sko­len er nødt til at va­e­re i ud­vik­ling, den er nødt til at ud­for­ske de nye mu­lig­he­der. Når Goog­le kan over­sa­et­te 125 sprog så­dan her« – han knip­ser med fin­gre­ne – »hvad er un­der­vis­ning i frem­med­sprog så egent­lig?«

I la­e­rer­kred­se dis­ku­te­rer man det. Nog­le fryg­ter, at sko­ler byt­ter sta­er­ke pa­e­da­go­gi­ske tra­di­tio­ner for nog­le fa­er­dig­he­der, der er be­stilt af er­hvervs­li­vet. In­klu­sion. Dan­nel­se. Kan com­pu­ter­pro­gram­me­ring vir­ke­lig red­de de sva­ge ele­ver? El­ler la­e­re børn at bli­ve de­mo­kra­ti­ske bor­ge­re?

»Tit vi­ser det sig, at den slags fun­ge­rer godt for de dyg­tig­ste ele­ver, men knap så godt for de sva­ge­ste,« si­ger Ulf Dalvad Bert­hel­sen, der for­sker i di­gi­tal un­der­vis­ning på DPU Aar­hus Uni­ver­si­tet. »Det, der er ment som no­get in­klu­de­ren­de, en­der med at va­e­re eks­klu­de­ren­de. Når man for ek­sem­pel stop­per en mas­se IT ind i et un­der­vis­nings­mil­jø, kra­e­ver det ik­ke kun, at ele­ver­ne kan fin­de ud af tek­nik­ken, men og­så at de kan ar­bej­de selv­sta­en­digt og er i stand til at kon­cen­tre­re sig i la­en­ge­re tid ad gan­gen.«

An­dre har pe­get på usik­ker­he­den ved at flyt­te fo­kus fra dan­nel­se til kom­pe­ten­cer. Kom­pe­ten­cer er kon­kre­te. Det kan er­hvervs­li­vet godt li­de, men hvad nu hvis man va­el­ger de for­ker­te?

»Det er ik­ke en god idé at ind­ret­te vo­res sko­ler ef­ter, hvad man tror, børn får brug for om 20 el­ler 30 år,« si­ger Ni­els Jakob Pas­gaard, der er lek­tor ved pa­e­da­gog­ud­dan­nel­sen i Vi­borg.

»I sid­ste en­de er Det 21. år­hund­re­des kom­pe­ten­cer fun­de­ret i en slags frem­tids­frygt: hvis du ik­ke har kom­pe­ten­cer­ne, kom­mer du ik­ke til at kla­re dig.«

Kod­ning for al­le

I Hø­je-Taa­strup er Mi­cha­el Zieg­ler ik­ke i tvivl. Borg­meste­ren er ud­dan­net in­ge­ni­ør og har en smu­le er­fa­ring med com­pu­ter­pro­gram­me­ring, for­kla­rer han.

»Det er jo ik­ke al­le, der skal va­e­re pro­gram­mø­rer i frem­ti­den, men rig­tig man­ge ste­der kom­mer der til at va­e­re aspek­ter af, at man skal få ma­ski­ner til at gø­re no­get be­stemt. Og så hand­ler det jo og­så om at for­stå, hvad man har med at gø­re. Det at ko­de er dy­best set et sprog, og det er et sprog, som man skal kun­ne i frem­ti­den på et el­ler an­det ni­veau for at kun­ne be­gå sig.«

– Skal al­le børn i frem­ti­den kun­ne ko­de for at be­gå sig?

»Jeg tror, at al­le skal kun­ne for­stå, hvad der lig­ger bag. Vi skal ik­ke al­le sam­men sid­de og ko­de i Pa­scal el­ler Ja­va, el­ler hvad de for­skel­li­ge sprog hed­der, men det kom­mer til at gri­be om sig i al­le mu­li­ge sam­men­ha­en­ge, at man skal kun­ne få ma­ski­ner el­ler com­pu­te­re til at gø­re et el­ler an­det. I al­le mu­li­ge job­funk­tio­ner.«

– Com­pu­ter­pro­gram­me­ring, en­tre­pre­nør­skab og in­nova­tion – man­ge af de her ord er hen­tet fra det pri­va­te er­hvervs­liv. Kom­mer I ik­ke til at fo­ku­se­re for me­get på, hvad ar­bejds­mar­ke­det ef­ter­spør­ger?

»Det me­ner jeg ik­ke. Det kan godt va­e­re, at hvis man var kom­met med det her for 25 år si­den, var man nok stødt på be­ty­de­lig mod­stand. Den­gang hav­de re­ak­tio­nen va­e­ret, at fol­ke­sko­len var for fin til at be­kym­re sig om, hvad der var brug for på ar­bejds­mar­ke­det bag­ef­ter. Det er i vir­ke­lig­he­den et helt bizart syns­punkt, sy­nes jeg. Og nej, jeg sy­nes ik­ke, at det er i mod­strid med dan­nel­se, når vi prø­ver at ret­te vo­res un­der­vis­ning mod det sam­fund, som bør­ne­ne skal ud i, når vi prø­ver at gø­re den na­er­va­e­ren­de og gi­ve børn de tek­ni­ske kom­pe­ten­cer og den tek­ni­ske for­stå­el­se, som de får brug for.«

Det er ik­ke et eks­pe­ri­ment, de er ved at ud­fø­re på Ves­teg­nen. Er­fa­rin­ger­ne fra ud­lan­det er over­be­vi­sen­de, si­ger borg­meste­ren.

»Jeg op­fat­ter det som en vej, vi ved er den rig­ti­ge. Der er jo ik­ke no­get, der ty­der på, at ud­vik­lin­gen vil brem­se op, så vi får den sta­ti­ske ver­den, vi har haft før. Så­dan som ud­vik­lin­gen er li­ge nu, så vil­le det saftsu­se­me va­e­re et eks­pe­ri­ment i sa­er­klas­se, hvis vi ba­re kør­te vi­de­re med det sy­stem, vi ken­der. Det vil­le va­e­re et eks­pe­ri­ment.«

Kom­mu­nens sko­le­chef Flem­m­ing El­lings­en har fulgt med i in­ter­viewet og forta­el­ler om en app, der blev ud­vik­let af en sko­le­klas­se, og som en virk­som­hed nu vil vi­de­re­ud­vik­le til det glo­ba­le mar­ked.

»Virk­som­he­den spurg­te, om de kun­ne få lo­ka­ler på sko­len,« si­ger Flem­m­ing El­lings­en. »Jeg tror, at voks­ne har over­set, at bør­ne­nes hjer­ner og­så kun­ne bru­ges til no­get, at de er en ka­em­pe res­sour­ce. For hvis vi kun re­pro­du­ce­rer den vi­den, vi har i dag, kan jeg bli­ve ban­ge for, hvil­ket sam­fund vi får, med kli­mapro­ble­ma­tik­ker og alt mu­ligt. Men hvis vi be­gyn­der at lyt­te lidt til bør­ne­ne, tror jeg fak­tisk, at vi kan red­des. Det er jo og­så et per­spek­tiv på det her, og de sto­re virk­som­he­der kan se det.« Mi­cha­el Zieg­ler nik­ker.

»Vi er kun li­ge i den spa­e­de start, og så har vi al­le­re­de så­dan et ek­sem­pel,« si­ger han. »Hvad kan det her ik­ke bli­ve til? Og prøv li­ge at ta­en­ke på, hvad der sker med ele­ver, når de op­le­ver, at de­res idé bli­ver gre­bet og ud­vik­let på den må­de. Du kan ik­ke få bed­re mo­ti­va­tion. Hold ka­eft, det bli­ver fedt at gå i sko­le i frem­ti­den.«

FO­TO: SCAN­PIX

»Hold ka­eft, det bli­ver fedt at gå i sko­le i frem­ti­den,« si­ger borg­me­ster i Hø­je Taa­strup Kom­mu­ne, Mi­cha­el Zieg­ler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.