Mel­lem ven­ner

Bryd­nings­tid. Hvor­dan skal Eu­ro­pa for­hol­de sig, når Trump ud­for­drer den ve­st­li­ge al­li­an­ce? En selv­sta­en­dig EU-sik­ker­heds­po­li­tik og til­na­er­mel­se til an­dre stormag­ter over­ve­jes.

Weekendavisen - - Udland - Af NIK­LAS HESSEL

Kort før Do­nald Trump for­lod we­e­ken­dens top­mø­de mel­lem de sto­re in­du­stri­na­tio­ner, G7, i Qu­e­bec, be­skrev han sit for­hold til de øv­ri­ge stats­le­de­re så­dan her: »På en ska­la fra 1 til 10 vil jeg vur­de­re det til 10.«

Og så­dan her ser det ud, når Trump har et strå­len­de for­hold til an­dre re­ge­rings­le­de­re: De­res lan­de bli­ver på­lagt en straf­told på stål og alu­mi­ni­um på 25 og 10 pro­cent, som det 1. ju­ni ske­te for EU, Ca­na­da og Me­xi­co.

De bli­ver tru­et med en told på bi­ler, som det ame­ri­kan­ske han­dels­mi­ni­ste­ri­um li­ge nu un­der­sø­ger, om der er grund­lag for at ind­fø­re med hen­vis­ning til ’na­tio­nal sik­ker­hed’, til stor be­kym­ring i ik­ke mindst Tys­kland.

De ri­si­ke­rer at bli­ve kaldt »ua­er­li­ge og sva­ge« af pra­esi­den­ten og lo­vet »en sa­er­lig plads i hel­ve­de« af hans han­dels­rå­d­gi­ver, som det ske­te for Ca­na­das Justin Tr­u­deau, da pre­mi­er­mi­ni­ste­ren dri­ste­de sig til at op­po­ne­re mod straf­tol­den og vars­le et mod­svar. »Det kom­mer til at ko­ste det ca­na­di­ske folk man­ge pen­ge,« sag­de Trump tirs­dag ef­ter et hjerte­ligt mø­de med Nord­koreas dik­ta­tor i Sin­ga­po­re. Som svar på udå­den trak USA sig og­så fra den fa­el­les G7-slu­ter­kla­e­ring, man el­lers hav­de til­slut­tet sig. Det er med an­dre ord ik­ke let at va­e­re Do­nald Trumps ven. Ef­ter­føl­gen­de be­skrev Tys­klands An­gela Mer­kel hans exit fra lan­de­nes fa­el­les er­kla­e­ring som »desil­lu­sio­ne­ren­de«, og det vir­ker, som om ska­el­le­ne li­ge nu fal­der fra øj­ne­ne i Eu­ro­pa, når det ga­el­der sy­net på USAs pra­esi­dent.

Den grad­vi­se mo­de­ra­tion un­der mag­tens åg, som nog­le hav­de sat de­res lid til, er in­tet­steds at se – tva­er­ti­mod er hans for­ka­er­lig­hed for pro­tek­tio­nis­me og ene­gang ble­vet af­sti­vet af folk som den se­ne­ste na­tio­na­le sik­ker­heds­rå­d­gi­ver, Jo­hn Bolt­on, kendt for sin foragt for kon­ti­nen­tets »EUroids« og mul­ti­la­te­ra­lis­me i al­min­de­lig­hed.

For­søg på at char­me­re sig til en bed­re for­stå­el­se har hel­ler ik­ke bå­ret frugt, trods Em­ma­nu­el Ma­crons me­get om­tal­te ’bro­man­ce’ med sin 32 år ae­l­dre mod­part.

Hårdt mod hårdt

I ste­det har Uni­o­nen nu be­slut­tet sig for at sa­et­te hårdt mod hårdt i den han­delspo­li­ti­ske strid og vars­let straf­told på ae­r­kea­me­ri­kan­ske pro­duk­ter som bour­bon og Har­ley David­son-mo­tor­cyk­ler, der til­fa­el­dig­vis pro­du­ce­res i de le­den­de re­pu­bli­kan­ske kon­gres­med­lem­mer Mitch McCon­nells og Paul Ry­ans hjem­sta­ter, Ken­tucky og Wi­scon­sin.

»Når din stør­ste al­li­e­re­de op­fø­rer sig på den­ne må­de over for dig, kan du kun sva­re igen på sam­me vis. Du kan ik­ke ka­pi­tu­le­re over for så­dan no­get,« si­ger Nat­ha­lie Toc­ci, sa­er­lig rå­d­gi­ver for EUs uden­rigs­chef Fe­de­ri­ca Mog­he­ri­ni og le­der af ta­en­ket­an­ken In­sti­tu­te for In­ter­na­tio­nal Af­fairs i Rom, da We­e­ken­da­vi­sen mø­der hen­de i Kø­ben­havn.

»I sid­ste en­de kan vi ik­ke ba­re føl­ge ind­fal­de­ne hos en pra­esi­dent på den an­den si­de af At­lan­ten, som for før­ste gang for­føl­ger in­ter­es­ser, der di­rek­te stri­der mod Den Eu­ro­pa­ei­ske Uni­ons, og som står i skarp kon­trast til alt, hvad tid­li­ge­re ad­mi­ni­stra­tio­ner har fo­re­ta­get sig.«

Det helt sto­re spørgs­mål er, hvor la­en­ge EU kan bli­ve ved med at om­ta­le USA som Uni­o­nens vig­tig­ste al­li­e­re­de, når pra­esi­den­ten sy­nes at gø­re sit yder­ste for at mod­be­vi­se ka­rak­te­ri­stik­ken. Nat­ha­lie Toc­ci me­ner fort­sat, det er vig­tigt at skel­ne mel­lem Trump-re­ge­rin­gen og USA som hel­hed: »For­di vi har at gø­re med en pra­esi­dent, der er så ek­strem og på man­ge må­der så ure­pra­e­sen­ta­tiv for Ame­ri­ka, lyk­kes det os på en må­de at iso­le­re den­ne dy­na­mik.«

Helt ure­pra­e­sen­ta­tiv er han dog ik­ke: For ny­lig kun­ne net­me­di­et Axios be­ret­te, at kun én an­den ame­ri­kansk pra­esi­dent si­den An­den Ver­denskrig har haft hø­je­re po­pu­la­ri­tet­stal blandt va­el­ge­re fra sit eget par­ti ef­ter 500 da­ge på job­bet (Ge­or­ge W. Bush, der ef­ter 9/11 hav­de en op­bak­ning på 96 pro­cent mod Trumps 87 pro­cent). Med an­dre ord la­der Trump og den na­tio­na­li­sti­ske strøm­ning, han re­pra­e­sen­te­rer, til at ha­ve et so­lidt tag i det ene af USAs sto­re par­ti­er; må­ske er der ik­ke ta­le om den for­bi­gå­en­de for­styr­rel­se, som man­ge i Eu­ro­pa har øn­sket at re­du­ce­re ham til. Si­mon Fra­ser, na­est­for­mand i ta­en­ket­an­ken Chat­ham Hou­se og tid­li­ge­re de­par­te­ments­chef i Stor­bri­tan­ni­ens uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um, skrev så­le­des på Twit­ter ef­ter G7-chok­ket: »Den kon­ven­tio­nel­le vis­dom ly­der, at Trump er et blip, og at nor­mal drift vil bli­ve gen­op­ta­get en dag. Det dy­be­re, end­nu me­re foru­ro­li­gen­de spørgs­mål ly­der: Er ame­ri­kan­ske va­er­di­er, pri­o­ri­te­ter og in­ter­es­ser ved grund­la­eg­gen­de at fjer­ne sig fra Eu­ro­pas?«

EU må bli­ve vok­sen

Nat­ha­lie Toc­ci be­ma­er­ker, at Trump og Oba­ma for så vidt beg­ge har re­a­ge­ret på en er­ken­del­se af, at USAs magt i ver­den sva­ek­kes, re­la­tivt be­trag­tet, men der­fra drog vidt for­skel­li­ge kon­klu­sio­ner: Hvor Oba­ma fo­ku­se­re­de på at styr­ke det in­ter­na­tio­na­le sam­ar­bej­de, mens USA trak sig til­ba­ge fra rol­len som glo­bal or­dens­magt, har Trump valgt en uni­la­te­ral og på nog­le punk­ter iso­la­tio­ni­stisk kurs.

»The mil­li­on dol­lar question er, hvil­ken af dis­se to di­ver­ge­ren­de ret­nin­ger der i sid­ste en­de vil vin­de,« si­ger hun.

Un­der al­le om­sta­en­dig­he­der bør EU iføl­ge Toc­ci be­nyt­te ud­for­drin­gen fra Trump-ad­mi­ni­stra­tio­nen som an­led­ning til at »bli­ve vok­sen« og sik­re, at frem­ti­dens tran­sat­lan­ti­ske for­hold bli­ver me­re li­ge, hvil­ket kra­e­ver en me­re hand­le­kraf­tig Uni­on. »Jeg me­ner ae­r­ligt talt ik­ke, at der er no­get al­ter­na­tiv. El­ler ret­te­re: Al­ter­na­ti­vet – at fejle – er ka­ta­stro­falt for eu­ro­pa­e­er­ne,« si­ger Toc­ci.

Hun skit­se­rer et mu­ligt sce­na­rio om 20-40 år, hvor EU sta­dig ik­ke har no­gen ef­fek­tiv fa­el­les uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­tik, og hvor USA grad­vist har tabt in­ter­es­sen for re­gio­nen un­der ind­tryk af ud­for­drin­gen fra Ki­na.

»Vil­le du i dag sat­se di­ne pen­ge på, at USA om 30 år vil kom­me Eu­ro­pa til undsaetning, hvis vi be­fin­der os i vir­ke­lig sto­re sik­ker­heds­ma­es­si­ge pro­ble­mer?« spør­ger ana­ly­ti­ke­ren og gør klart, at hun ik­ke vil­le sa­et­te he­le for­mu­en på høj­kant. »Og hvis der ba­re er skyg­gen af tvivl om sva­ret på det spørgs­mål, bli­ver vi nødt til at be­gyn­de at ta­ge os sam­men me­get snart.«

Det kun­ne ly­de som et ar­gu­ment for den for­ka­e­tre­de ’EUha­er’, som i år­ti­er har hjem­søgt Eu­ro­pa-de­bat­ten, men sna­re­re end en ny kon­struk­tion bør må­let va­e­re at øge sam­ar­bej­det og ko­or­di­na­tio­nen mel­lem de 28 ha­e­re, med­lem­slan­de­ne i dag rå­der over, si­ger Toc­ci; no­get, der for al­vor blev åb­net for i ef­ter­å­ret med det så­kald­te PESCO-sam­ar­bej­de (en af de sa­ed­van­li­ge mud­re­de EU-for­kor­tel­ser: Per­ma­nent Struc­tu­red Coo­pe­ra­tion) in­den for sik­ker­hed og for­svar, som 25 lan­de har til­slut­tet sig. Be­ho­vet for en styr­ket, fa­el­le­s­eu­ro­pa­ei­sk sik­ker­heds­po­li­tik er og­så ble­vet un­der­stre­get af kom­mis­sions­for­mand Je­an-Clau­de Jun­ck­er. »Be­skyt­tel­sen af Eu­ro­pa kan ik­ke la­en­ge­re out­sour­ces,« sag­de han sid­ste år, hvor An­gela Mer­kel li­ge­le­des vak­te op­sigt med en – ik­ke vi­de­re kon­kret – be­ma­er­k­ning om, at eu­ro­pa­e­er­ne »må ta­ge ska­eb­nen i eg­ne ha­en­der«.

Uvis­hed om NA­TO

Selv om tan­ken om eu­ro­pa­ei­sk selv­for­svar sta­dig er en re­la­tivt te­o­re­tisk stør­rel­se, har så­dan­ne idéer det med at af­fø­de be­kym­ring i NA­TO-kred­se, hvor man ik­ke vil ri­si­ke­re en sva­ek­kel­se af al­li­an­cen.

Ge­ne­ral­se­kre­ta­er Jens Stol­ten­berg har ud­trykt støt­te til PESCO-pro­jek­tet, så la­en­ge det kom­ple­men­te­rer og ik­ke kon­kur­re­rer med for­svar­sal­li­an­cen, men og­så fast­slå­et, at »Den Eu­ro­pa­ei­ske Uni­on ik­ke kan va­re­ta­ge Eu­ro­pas sik­ker­hed på egen hånd« og på­pe­get, at 80 pro­cent af NATOs for­svar­s­ud­gif­ter vil stam­me fra al­li­e­re­de uden for EU, når Stor­bri­tan­ni­en har for­ladt byg­nin­gen.

Net­op spørgs­må­let om NA­TO-fi­nan­si­e­ring og fle­re eu­ro­pa­ei­ske lan­des rin­ge held med at ind­fri må­let om at bru­ge to pro­cent af BNP på for­svar lig­ger som be­kendt Do­nald Trump sta­er­kt på sin­de.

Men trods de of­te hår­de ord fra pra­esi­den­ten er USAs prak­ti­ske engagement i al­li­an­cen ik­ke sva­ek­ket, på­pe­ger Erik Bratt­berg, le­der af Eu­ro­pa-pro­gram­met ved Car­ne­gie En­dow­ment for In­ter­na­tio­nal Pea­ce i Was­hin­g­ton.

Det be­ty­der dog na­ep­pe, at det kom­men­de NA­TO-top­mø­de 11.-12. juli bli­ver no­gen til­ba­gela­e­net af­fa­e­re: »Min be­kym­ring er, at Trump, selv om den ame­ri­kan­ske po­li­tik lig­ger gan­ske fast, igen vil ska­be uvis­hed om­kring USAs syn på NA­TO,« si­ger han. At det ik­ke er no­gen forta­enkt be­kym­ring il­lu­stre­rer et twe­et fra i man­dags, hvor pra­esi­den­ten tra­ek­ker en linje mel­lem de al­li­e­re­des svi­ge­ful­de be­hand­ling af Ame­ri­ka i han­delspo­li­tik­ken og den sik­ker­heds­po­li­ti­ske are­na: »USA be­ta­ler ta­et på he­le ud­gif­ten til NA­TO – be­skyt­ter man­ge af de sam­me lan­de, der snyder os in­den for han­del (de be­ta­ler kun en brøk­del af ud­gif­ten – og gri­ner!)«.

Kig­ger an­dre ste­der hen

Trumps ubli­de ud­fald har ik­ke styr­ket USAs brand i den eu­ro­pa­ei­ske of­fent­lig­hed. En må­ling fra den ty­ske tv-sta­tion ZDF vi­ste i sid­ste må­ned, at kun 14 pro­cent be­trag­ter USA som en på­li­de­lig part­ner for Tys­kland, mens 36 pro­cent over­ra­sken­de nok ser Rusland som så­dan, og he­le 43 pro­cent fin­der Ki­na tro­va­er­dig.

Do­nald Trumps pro­tek­tio­ni­sti­ske im­pul­ser har da og­så gi­vet Bei­jing en sja­el­den mu­lig­hed for at frem­stil­le sig selv som mul­ti­la­te­ra­lis­mens og mar­ked­s­ø­ko­no­mi­ens ban­ner­fø­rer. Som fi­nans­me­di­et Bloom­berg for ny­lig be­skrev, har am­bas­sa­dør Zhang Ming va­e­ret på char­meof­fen­siv i EU, hvor han blandt an­det har for­sik­ret om, at Ki­na er me­get lyd­hør over for eu­ro­pa­ei­ske for­slag til, hvor­dan dets mar­ked kan åb­nes me­re op. Og en re­gu­la­er han­delskrig med Was­hin­g­ton kan må­ske gø­re det in­ter­es­sant for eu­ro­pa­e­er­ne at en­ga­ge­re sig dy­be­re med Ri­get i Mid­ten. »Vi tra­ek­ker os ud af Pa­ris-af­ta­len. Vi tra­ek­ker os ud af Ira­na­to­maf­ta­len,« si­ger Mi­ck­ey Kan­tor, tid­li­ge­re han­dels­mi­ni­ster un­der Bill Cl­in­ton, til We­e­ken­da­vi­sen. »Vi tru­er ar­ti­kel fem i NA­TO. Og sam­ti­dig be­gyn­der vi at la­eg­ge told på eu­ro­pa­ei­sk

FO­TO: AFP PHOTO/MANDEL NGAN

G7-top­mø­det i Ca­na­da, hvor pra­esi­dent Trump for­sva­re­de USAs straf­told mod al­li­e­re­de og ret­te­de an­greb mod va­er­ten, den ca­na­di­ske pre­mi­er­mi­ni­ster, ses af man­ge som be­gyn­del­sen til en­den på Ve­sten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.