Til VM for hoo­ligans

Fod­bold­vold. Rus­ser­ne gen­nem­ta­e­ve­de eng­la­en­der­ne og over­tog der­med mag­ten in­den for hoo­liga­nis­men un­der fod­bold-EM i 2016. Men vil man vove at ud­for­dre Pu­tins pre­sti­ge­pro­jekt på eget gra­es? AP PHOTO/THANASSIS STAVRAKIS

Weekendavisen - - Udland - Af ANDREY KAZANKOV

ANKT PE­TERS­BORG – I dag, fre­dag, kom­mer VM i fod­bold til ver­dens dy­re­ste sta­dion i Sankt Pe­ters­borg. Selv ga­e­ste­de jeg det for en må­ned si­den, da det lo­ka­le klubhold, Ze­nit, luk­ke­de den rus­si­ske sa­e­son med en stor­sejr mod out­si­der­ne fra SKA-Ha­ba­rovsk.

Mens hjem­me­hol­det un­der­holdt de godt 56.000 til­sku­e­re med at sco­re tre gan­ge i hver halv­leg, var jeg mest op­ta­get af at iagt­ta­ge fan-tri­bu­nen bag det ene mål, hvor fle­re tu­sin­der ut­ra­et­te­li­ge Ze­nit-til­ha­en­ge­re så ud til at bru­ge om­trent li­ge så man­ge kra­ef­ter som fod­bold­spil­ler­ne på ba­nen.

De sang, dan­se­de, rul­le­de gi­gan­ti­ske ban­ne­re ud, hyl­de­de spil­ler­ne og buhe­de ad den af­gå­en­de Ze­nit-tra­e­ner, Ro­ber­to Man­ci­ni. Et hold på cir­ka 15 mand spil­le­de trom­mer og an­dre mu­sikin­stru­men­ter. Alt sam­men sat i sce­ne af ’di­ri­gen­ter­ne’ Ma­ka­sin og Drju­ma, som of­te stod med ryg­gen til fod­bold­ba­nen, mens de sty­re­de he­le fan-tri­bu­nen.

Den­ne ef­ter­mid­dag i Sankt Pe­ters­borg var ri­me­ligt fred­som­me­lig, og de ska­der, der ske­te, skyld­tes druk­ne fans, der hop­pe­de op på hin­an­den og styr­te­de fle­re ra­ek­ker ned, of­te med ho­ve­d­et for­re­st.

Der var ik­ke man­ge lig­heds­punk­ter med de hardcore­hoo­ligans, som man har va­e­ret be­kym­ret for i Eu­ro­pa, si­den de un­der EM 2016 i Frank­rig over­faldt og gen­nem­ta­e­ve­de en­gel­ske fans, og som stri­des med de­res bri­ti­ske ’kol­le­ger’ om at ha­ve ver­dens mest vol­de­li­ge fod­bold­kul­tur.

»Bruta­le og vel­or­ga­ni­se­re­de.« »Fit og far­li­ge.« »Ul­tra-vol­de­li­ge og ul­tra-hur­ti­ge.« Så­dan blev de rus­si­ske fod­bold-hoo­ligans be­skre­vet af de fran­ske myn­dig­he­der og i in­ter­na­tio­na­le me­di­er, da de i ju­ni 2016 over­faldt en­gel­ske fans in­den, un­der og ef­ter EM-kam­pen mel­lem Rusland og Eng­land i Mar­seil­le. Mindst 35 men­ne­sker kom til ska­de.

»Rus­ser­ne kom den­gang ef­ter den stør­ste skalp, det vil si­ge ef­ter at ta­e­ve eng­la­en­der­ne og på den må­de vi­se, at de hav­de over­ta­get mag­ten in­den for hoo­liga­nis­men,« fast­slår den dan­ske for­fat­ter Peter Grøn­lund.

»Det var en yd­my­gel­se af den en­gel­ske kul­tur: De ta­e­ve­de eng­la­en­der­ne i ga­der­ne og på sta­dion, mens he­le ver­den så på. Der­med fik rus­ser­ne, hvad de kom ef­ter, og ma­ni­feste­re­de sig som klart de sta­er­ke­ste på sce­nen,« op­sum­me­rer Peter Grøn­lund, der har skre­vet to bø­ger om fod­bold-hoo­ligans.

SVil over­gå Ve­sten

Den vol­de­li­ge fod­bold­kul­tur op­stod i 1960er­ne om­kring Lon­don-klub­ber­ne Mil­lwall, Chel­sea og West Ham. I be­gyn­del­sen af 70er­ne be­gynd­te hoo­liga­nis­men at spre­de sig til re­sten af Vest­eu­ro­pa, og se­ne­re kom den og­så til Sov­je­tu­ni­o­nen, hvor den slags be­va­e­gel­ser el­lers ik­ke kun­ne tri­ves i det to­ta­li­ta­e­re sov­je­ti­ske sam­fund.

I slut-80er­ne gav Mik­hail Gor­batjovs re­for­mer imid­ler­tid stør­re yt­rings- og ud­tryks­fri­hed til sov­jet­bor­ger­ne, og bå­de fod­bold­fan-kul­tu­ren og dens vol­de­li­ge lil­le­bror, fod­bold-hoo­liga­nis­men, be­gynd­te at blom­stre. Da Sov­je­tu­ni­o­nen brød sam­men, ac­ce­le­re­re­de ud­vik­lin­gen, og end­nu en gang kun­ne rus­ser­ne gø­re det, de hi­sto­risk har va­e­ret bedst til: at la­de sig in­spi­re­re af Ve­sten og for­sø­ge at over­gå den. Alt af­ha­en­gigt af kon­tek­sten skal det he­le gø­res stør­re og hur­ti­ge­re el­ler smuk­ke­re og yn­di­ge­re el­ler sta­er­ke­re og vold­som­me­re, end man gør det i Ve­sten.

Bal­let, is­ho­ck­ey og for den sags skyld kom­mu­nis­me er blot tre af fle­re ek­semp­ler på man­ge ve­st­li­ge på­fund, som rus­ser­ne har ta­get til sig og er ble­vet så dyg­ti­ge til, at man of­te iden­ti­fi­ce­rer Rusland med dem og dem med Rusland. Så­dan er det ef­ter­hån­den og­så gå­et med fod­bold-hoo­liga­nis­men, der i 90er­nes Rusland hur­tigt ud­vik­le­de sig til ka­em­pe­sto­re slags­mål mel­lem hardco­re-til­ha­en­ge­re af lan­dets mest po­pu­la­e­re fod­bold­hold. Sam­ti­dig tog sport­s­pres­sen ik­ke en­ty­digt af­stand fra vol­den, men var til en vis grad med til at gl­o­ri­fi­ce­re subkul­tu­ren. Blandt an­det da avi­sen Sport-Eks­pres brag­te et ukri­tisk in­ter­view med Spartak Moskvas be­røm­te fan-le­der, »Pro­fes­soren«, i kølvan­det på et mas­seslags­mål i for­bin­del­se med Spartaks kamp mod Ze­nit fra Sankt Pe­ters­borg.

Cir­ka 20 år se­ne­re, i 2013, gav Pro­fes­soren, hvis rig­ti­ge navn er Amir Khusl­jut­di­nov, et in­ter­view til tv-ka­na­len Eu­rosport, hvor han be­skrev den iføl­ge ham vig­tig­ste år­sag til, at fod­bold­fans slås:

»In­tet an­det – hver­ken sex el­ler stof­fer – kan gi­ve det dri­ve, du op­le­ver, når du står med be­ne­ne i skul­der­bred­de, di­ne ven­ner bag dig og di­ne fjen­der for­an dig. He­le ver­den er i din hånd, og du er li­geg­lad med di­ne øko­no­mi­ske van­ske­lig­he­der, fa­mi­li­en og alt an­det.«

Vold og fa­el­les­skab

Kom­bi­na­tio­nen af vold og fa­el­les­skab om­kring fod­bold­klub­ben gi­ver rig­tig­nok spa­en­ding og me­ning for hoo­ligans, be­kra­ef­ter Peter Grøn­lund:

»De fle­ste af os er op­dra­get til, at vold er no­get, vi skal und­gå og ta­ge af­stand fra, men for en hoo­ligan har vold en po­si­tiv va­er­di.«

Utal­li­ge rus­si­ske ek­semp­ler på, hvor­dan den slags va­er­di­er ska­bes, fin­des på vi­deo-po­r­ta­len YouTu­be. Sø­ger man på »slags­mål mel­lem Spartaks og Ze­nits fans« el­ler »slags­mål mel­lem Spartaks og CSKAs fans«, vi­ses der så man­ge vi­deo­er, at man hur­tigt kan kom­me til at bru­ge en halv dag på at se un­ge ma­end ta­e­ve an­dre un­ge ma­end, ind­til de bli­ver lig­gen­de. Der er slags­mål for en­hver smag: seks mod seks, 20 mod 20 og og­så gi­gan­ti­ske voldsor­gi­er med over 100 del­ta­ge­re på hver si­de.

»På vi­deo­er­ne, som de la­eg­ger ud på net­tet, kan man se, at man­ge af dem er nog­le ka­em­pe­sto­re brød med tand­be­skyt­te­re og be­skyt­tel­se på kno­er­ne, som man ple­jer at bru­ge i MMAkam­pe (Mixed Mar­ti­al Arts, den bruta­le kampsport med få reg­ler, red.),« si­ger Peter Grøn­lund, der sam­ti­dig pe­ger på en af­gø­ren­de for­skel mel­lem en rus­sisk og en en­gelsk fod­bold­hoo­ligan.

»De en­gel­ske hoo­ligans er ude på at la­ve bal­la­de og er vel­for­d­ruk­ne, men de er ik­ke sa­er­ligt or­ga­ni­se­re­de. Selv om det kan ly­de ma­er­ke­ligt, vil de fak­tisk al­ler­helst drik­ke øl med de­res ven­ner og ha­ve det sjovt,« forta­el­ler Grøn­lund.

»Man­ge af de rus­si­ske hoo­ligans, der­i­mod, er ik­ke øl­drik­ken­de tos­ser, der rå­ber og skri­ger. De er kampsport­s­ma­ski­ner, som hver­ken drik­ker el­ler ta­ger stof­fer.«

Et par hund­re­der af den slags »ma­ski­ner« gjor­de så me­get ska­de un­der EM i 2016, at den ve­st­li­ge og isa­er den en­gel­ske pres­se si­den er be­gyndt at sa­et­te spørgs­måls­tegn ved sik­ker­he­den un­der det VM i fod­bold, der net­op er ind­ledt på rus­sisk jord.

Pu­tins ga­ran­ti

Det er en grund­løs be­kym­ring, me­ner Dmi­trij Ze­lenov, as­si­ste­ren­de fod­bol­dre­dak­tør på sport­sa­vi­sen Sport-Eks­pres: »Jeg kan med 99 pro­cents sik­ker­hed si­ge, at der ik­ke kom­mer til at ske no­get, og at der i hvert fald ik­ke kom­mer sto­re slags­mål el­ler i for­vej­en plan­lag­te over­fald,« si­ger sport­sjour­na­li­sten. »Det rus­si­ske po­li­ti er me­get op­ma­er­k­som­me og hol­der øje med det. Og så skal vi ik­ke glem­me, at VM i fod­bold og tur­ne­rin­gens ima­ge er me­get vig­tigt for pra­esi­dent Pu­tin, så hans un­der­ord­ne­de vil stra­e­be ef­ter at und­gå at gø­re ham ked af det,« ra­e­son­ne­rer Dmi­trij Ze­lenov.

Og­så de rus­si­ske fod­bold-hoo­ligans er klar over, at ham­me­ren fal­der, hvis de ska­ber bal­la­de un­der Pu­tins pre­sti­ge­pro­jekt. Øde­la­eg­ger de stem­nin­gen un­der VM i Rusland, bli­ver de straf­fet og for­fulgt på en me­get me­re brutal må­de, end det er sket un­der EM i Frank­rig. He­le den rus­si­ske hoo­ligans- og fan­kul­tur vil va­e­re tru­et på li­vet, for den rus­si­ske hoo­liga­nis­me har i for­vej­en va­e­ret sva­ek­ket i de se­ne­ste år:

»De fle­ste af vi­deo­er­ne, hvor de slås, stam­mer fra 20052010, se­ne­st fra 2012,« på­pe­ger Dmi­trij Ze­lenov.

Op gen­nem 00er­ne blev de rus­si­ske hoo­ligans langt hen ad vej­en to­le­re­ret af myn­dig­he­der­ne, men det aen­dre­de sig ef­ter de­cem­ber 2010, da Spartak Moskvas fan Je­gor Svi­ri­d­ov blev dra­ebt i et sam­men­stød med til­flyt­te­re fra Nord­k­aukasus. Dra­bet før­te til en stor og vol­de­lig de­mon­stra­tion i cen­trum af Moskva, hvor tu­sind­vis af fod­bold­fans og de­res sym­pa­ti­sø­rer råb­te na­tio­na­li­sti­ske slo­gans og over­faldt til­fa­el­di­ge for­bi­pas­se­ren­de med syd­ligt ud­se­en­de.

I før­ste om­gang valg­te Vla­di­mir Pu­tin at gå i di­a­log med de de­mon­stre­ren­de, og han be­søg­te end­da den dra­eb­te fans grav. Men han for­stod og­så, at de rus­si­ske fod­bold­fans po­ten­ti­elt ud­gjor­de en sta­erk na­tio­na­li­stisk op­po­si­tion, og si­den den­gang er myn­dig­he­der­ne be­gyndt for al­vor at pres­se dem. Man­ge af dem er holdt op med at slås el­ler er be­gyndt at gø­re det i MMA-rin­gen i ste­det for i sam­fun­det. Den rus­si­ske hoo­ligan-kul­tur top­pe­de så­le­des la­en­ge før over­fal­det på eng­la­en­der­ne un­der EM i 2016, som til en vis grad og­så var et tegn på, at de vol­de­li­ge rus­si­ske ty­per ef­ter­hån­den er nødt til at ta­ge til ud­lan­det for at gø­re det, de ik­ke la­en­ge­re har fred til at gø­re i Rusland.

Kamps­ce­ner un­der fod­bold­mat­chen Eng­land-Rusland, EM 2016 i Frank­rig. Her ka­em­pe­de bri­ti­ske og rus­si­ske hoo­ligans om at over­gå hin­an­den i bruta­li­tet.FO­TO:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.