Blind hø­nes korn

Weekendavisen - - Opinion -

AT si­ge at USAs pra­esi­dent Trump ik­ke har no­gen høj stjer­ne blandt den ve­st­li­ge halv­kug­les uden­rigs­po­li­ti­ske eks­per­ter er nok en un­der­dri­vel­se. Hans uden­rigs­po­li­ti­ske dok­trin (hvis man kan bru­ge så fint et ord) Ame­ri­ca First, gør op med over 70 års engagement med USA som »den uund­va­er­li­ge na­tion«, ga­ran­ten for op­ret­hol­del­sen af de­mo­kra­ti og li­be­ra­lis­me i Eu­ro­pa og an­dre ste­der på klo­den. Se­ne­st de­mon­stre­ret ved G7-top­mø­det i Ca­na­da i sid­ste weekend, hvor Trump ik­ke blot fast­holdt sin straf­told på stål og alu­mi­ni­um over for USAs na­e­re al­li­e­re­de i Eu­ro­pa og Ca­na­da, men lod for­stå, at han var pa­rat til at ud­vi­de straf­tol­den til og­så at ram­me den eu­ro­pa­ei­ske bi­lin­du­stri med den sik­re føl­ge, at den ve­st­li­ge ver­den vil bli­ve ka­stet ud i egent­lig han­delskrig.

Trump op­t­rå­d­te så fjendt­ligt, bå­de i sin per­son­li­ge op­tra­e­den og med sin kon­fron­ta­to­ri­ske po­li­tik, at USAs al­li­e­re­de i Eu­ro­pa og Nor­da­me­ri­ka med god grund stil­ler spørgs­må­let, om man over­ho­ve­det la­en­ge­re kan ta­le om Ve­sten som en ge­opo­li­tisk en­hed. Og, hvis det ik­ke er til­fa­el­det, hvad man så kan stil­le op.

PR AESIDENT Trumps uden­rigs­po­li­tik er ge­ne­relt en ka­ta­stro­fe, og man­den er der­for den sid­ste på klo­den, der skal reg­ne med, at tviv­len kom­mer ham til go­de blandt Ve­stens kom­men­ta­tor­kor­ps. Det kom til ud­tryk ef­ter den ame­ri­kan­ske pra­esi­dents an­den spek­taku­la­e­re in­ter­na­tio­na­le frem­tra­e­den i ugen, der gik: Det glim­mer­fyld­te top­mø­de i Sin­ga­po­re med Nord­koreas Kim Jong-un. Kri­tik­ken var mas­siv: Ved over­ho­ve­det at mø­des med Kim gav Trump le­gi­ti­mi­tet til en brutal dik­ta­tor. Han sus­pen­de­re­de de fa­el­les ame­ri­kansk-syd­kore­an­ske mi­li­ta­e­rø­vel­ser, et la­en­ge na­e­ret nord­kore­ansk øn­ske, og an­ty­de­de, at en ame­ri­kansk trop­pe­til­ba­ge­tra­ek­ning fra Syd­korea kun­ne bli­ve en re­a­li­tet på lidt la­en­ge­re sigt. Han dyn­ge­de den un­ge nord­kore­an­ske po­li­ti­ske gang­ster til med ro­sen­de ord som »me­get klog«, »ta­lent­fuld« – »hans folk el­sker ham«, og tal­te po­e­tisk om Nord­koreas »skøn­ne stran­de« uden at na­ev­ne de kz-lej­re, hvor mel­lem 80.000 og 120.000 po­li­ti­ske fan­ger hensla­e­ber til­va­e­rel­sen. Og alt sam­men uden at få an­det til gen­ga­eld end en bredt for­mu­le­ret nord­kore­ansk til­ken­de­gi­vel­se af, at man vil »ar­bej­de hen imod en af­ta­le om en to­tal af­skaf­fel­se af atom­vå­ben på den kore­an­ske halvø«.

VEL, rig­tigt alt sam­men. Men og­så en lidt for au­to­ma­tisk kri­tik. Man for­hand­ler nu en­gang fred med si­ne fjen­der, ik­ke med si­ne ven­ner, og når må­let er at få af­skaf­fet, ned­trap­pet el­ler blot kon­trol­le­ret Nord­koreas atom­vå­ben­pro­gram, der i det se­ne­ste år har hen­sat først og frem­mest Syd­korea og Japan i en na­er­mest krigs­psy­ko­tisk til­stand, så nyt­ter det ik­ke at fo­ku­se­re på Py­on­gy­ang-re­gi­mets mas­si­ve over­tra­e­del­ser af men­ne­ske­ret­tig­he­der.

Alt an­det har va­e­ret prø­vet over for det nord­kore­an­ske re­gi­me, si­den det be­gynd­te på sit atom­pro­gram i 1990er­ne: diplo­ma­ti, øko­no­mi­ske in­ci­ta­men­ter, trus­ler, sank­tio­ner, for­døm­mel­ser i FN, po­li­tisk iso­la­tion, mi­li­ta­er sa­bel­ras­len – alt sam­men re­sul­tat­løst. Nu prø­ver Trump-re­ge­rin­gen så for­hand­lin­ger, der skal fø­re til af­ta­ler om en fuld re­gi­stre­ring og der­na­est eta­pe­vis af­mon­te­ring af det nord­kore­an­ske ato­mar­se­nal, ve­ri­fi­cer­bar af in­ter­na­tio­na­le kon­trol­lan­ter – mod en grad­vis op­ha­e­vel­se af de øko­no­mi­ske sank­tio­ner mod Nord­korea. De vi­de­re for­hand­lin­ger her­om på­går i de na­e­ste må­ne­der un­der le­del­se af Mi­ke Pom­peo, USAs uden­rigs­mi­ni­ster, og til­sva­ren­de re­pra­e­sen­tan­ter fra Py­on­gy­ang-sty­ret.

Det er langt­fra sik­kert, fak­tisk me­get tvivl­s­omt, om nord­kore­a­ner­ne er vil­li­ge til at gå så langt. Men for­sø­get er va­erd at ta­ge. Og det vil re­la­tivt hur­tigt vi­se sig, om Nord­korea vil spil­le med. Må­ske Trump gan­ske en­kelt så rig­tigt, da han ra­e­son­ne­re­de, at man li­ge net­op i til­fa­el­det Kim Jong-un står over for en mand, hvis per­son­li­ge magt er så stor, og hvis ego så for­fa­en­ge­ligt, at the red car­pet tre­at­ment i Sin­ga­po­re fak­tisk kan gø­re en for­skel. En mand som Trump selv, med an­dre ord.

Selv et ur, der er gå­et i stå, vi­ser rig­tigt to gan­ge i døg­net. Det kun­ne va­e­re en så­dan stund, vi op­le­ve­de i Sin­ga­po­re. ony

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.