Stem­mer i nat­ten

Jakob Ce­der­gren ba­e­rer den før­ste af fle­re små dan­ske film, som får pre­mi­e­re i år. Men er for­men me­re end en pris­bil­lig gim­mi­ck?

Weekendavisen - - Kultur - Af BO GRE­EN JEN­SEN

Den skyl­di­ge. In­str.: Gu­stav Möl­ler. Ma­nus: Emil Ny­gaard Al­bert­sen og Gu­stav Möl­ler. Fo­to: Jas­per Span­ning. 85 mi­nut­ter. Dan­mark 2018. 104 bi­o­gra­fer.

et er af­ten på alarm­cen­tra­len. En halv snes be­tjen­te sid­der ved hver sin com­pu­ter med et he­ad­set på og ta­ger imod opkald til 112. En kvin­de­lig vagt­ha­ven­de går om­kring og ko­or­di­ne­rer ar­bej­det.

De fle­ste be­tjen­te er ro­li­ge ma­end med gråt hår. Lidt for sig sid­der den yn­gre Asger Holm. Han er an­der­le­des an­s­pa­endt. Han får og­så per­son­li­ge opkald og sner­rer ad en jour­na­list. Det frem­går, at Asger skal i ret­ten na­e­ste dag. Hen ad vej­en frem­går det og­så hvor­for. Det sa­er­li­ge ved Den skyl­di­ge er for­ma­tet. Der er fle­re te­le­fonstem­mer, men kun én ka­rak­ter er i fo­kus. Ka­me­ra­et bli­ver på Jakob Ce­der­grens an­sigt og for­la­der al­drig alarm­cen­tra­len. Yder­me­re af­vik­les plot­tet i vir­ke­lig tid. Der går 85 mi­nut­ter, bå­de for pu­bli­kum og for Asger. Først er han ge­ne­relt uforskam­met og bi­der

Dad si­ne kol­le­ger. Han skal jo ik­ke sid­de her hos nis­ser­ne. Han skal va­e­re ude på de vil­de ga­der, hvor ret­fa­er­di­ge ma­end gør en for­skel. I af­te­nens løb ta­ler Asger bå­de med mak­ke­ren Ras­hid og sin chef. Ras­hid er nervøs for sit vid­neud­sagn na­e­ste dag. Che­fen si­ger, han skal ta­ge hjem til sin ka­e­re­ste. Han hører ik­ke Asger mum­le, at hun er gå­et. De fle­ste alarmopkald er ba­na­le. En narko­man fra Oden­se rin­ger. En kun­de bli­ver rul­let af en prostitueret. En be­ru­set pi­ge er fal­det på cyk­len. Asger be­der dem ta­ge sig sam­men. Der er in­gen liv­stru­en­de si­tu­a­tio­ner.

LY­DEN bli­ver ta­et­te­re, da Asger får Iben i te­le­fo­nen. Hun ta­ler først som til et barn. Han er ved at la­eg­ge på, da no­get i stem­men hol­der ham fast.

Den skyl­di­ge er og­så et po­rtra­et af en ar­bejds­plads. Be­tjen­te­ne sva­rer ik­ke i blin­de. Ska­er­men vi­ser straks abon­nen­tens navn, adres­se og po­si­tion. En straf­fe­at­test kom­mer op med det sam­me. Der er ik­ke me­get pri­vat­liv til­ba­ge i mo­bil­te­le­fo­ner­nes ver­den. Asger rin­ger hjem til Iben og får hen­des dat­ter i te­le­fo­nen. Det lyk­kes på­fal­den­de hur­tigt at ska­be over­blik. Iben er bort­ført og kø­rer mod nord med sin volds­døm­te eks­mand. Sam­ti­dig ta­ger po­li­ti­et ud til lej­lig­he­den, hvor no­get for­fa­er­de­ligt er sket. Der er blod på dat­te­rens ha­en­der.

Jeg skal si­ge, at der kom­mer et tvist og el­lers in­gen­ting rø­be. Filmen le­ver – ret godt – af di­a­lo­gens ev­ne til at dan­ne bil­le­der i pu­bli­kums be­vidst­hed. I en an­den tid hav­de Den skyl­di­ge va­e­ret et ef­fek­tivt ra­dio­spil. Net­op dét er ud­for­drin­gen for Jakob Ce­der­gren og in­struk­tø­ren Gu­stav Möl­ler, som har skre­vet filmen sam­men med Emil Ny­gaard Al­bert­sen: at ska­be bil­le­der, som fø­jer no­get til lydsi­den.

Der er na­ep­pe tvivl om, at Möl­ler og Al­bert­sen har set Lo­cke, Ste­ven Knights film fra 2013, som fo­re­tog en lig­nen­de øvel­se med Tom Har­dy i ti­tel­rol­len. Har­dy sad i sin bil og tal­te i te­le­fon he­le vej­en. Og­så her var der 85 mi­nut­ter i kon­cen­tre­ret, vir­ke­lig tid.

Lo­cke var ik­ke en re­gu­la­er spa­en­dings­film. Det er Den skyl­di­ge, og det le­ver den op til. Jakob Ce­der­gren yder en ind­sats, som sik­kert vil kan­di­de­re til bå­de Bo­dil og Ro­bert, når året er om­me. Men er det nok, og er det ae­g­te film? Er for­men me­re end en pris­bil­lig gim­mi­ck? Eks­pe­ri­men­tet lyk­kes – så­dan li­ge og med nød og na­ep­pe. I kraft af et vir­ke­lig godt ma­nuskript bli­ver As­gers hi­sto­rie bå­de klar og vig­tig for til­sku­e­ren. Al­li­ge­vel tan­ge­rer det an­ti­film, sy­nes jeg. Vi lyt­ter ik­ke bed­re, for­di der er il­lu­stra­tio­ner.

Den skyl­di­ge er en af man­ge mi­kro­pro­duk­tio­ner, som får pre­mi­e­re det kom­men­de år. Vi skal og­så se Kasper Sko­vs­bøls C4 (hi­sto­ri­en om Chri­sti­an IV og Kir­sten Munk fol­det ud som di­a­log i en di­li­gen­ce) og Ras­mus Klo­ster Bros Cut­ter­he­ad (klau­stro­fo­bi­sk thriller fra fø­rer­hu­set i et me­tro­bor, og­så med cir­ka én ho­ved­per­son). Det er klart, at de små pro­duk­tio­ner er at­trak­ti­ve for fil­min­du­stri­en. Det bli­ver min­dre ri­si­ka­belt at sat­se på nye kra­ef­ter og ide­er. Den skyl­di­ge har pre­mi­e­re i 104 bi­o­gra­fer. Det er stort for en dansk de­but­film. Mi­kro­pro­duk­tio­ner er dog ik­ke et nyt Dog­me 95. De ska­ber ik­ke ny er­ken­del­se el­ler ud­gør et ef­fek­tivt re­gel­sa­et. Tva­er­ti­mod kan man bli­ve gre­bet af en la­engsel ef­ter sto­re, åb­ne bil­le­der, selv om den ak­tu­el­le spa­en­ding er ta­et.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.