Kvin­de­kamp på po­di­et

Weekendavisen - - Kultur - Af ASKER HEDEGAARD BOYE

I sid­ste uge of­fent­lig­gjor­de skøn­heds­kon­kur­ren­cen Miss Ame­ri­ca, at de smuk­ke kvin­der ik­ke la­en­ge­re skal vi­se sig frem på po­di­et iført biki­ni­er. Skif­ten­de ti­ders ba­de­tøj har el­lers va­e­ret et fast indslag i showet si­den be­gyn­del­sen i 1921. Men når kon­kur­ren­cen fin­der sted til sep­tem­ber, vil biki­nirun­den va­e­re er­stat­tet af en så­kaldt sam­ta­ler­un­de, hvor del­ta­ger­ne skal forta­el­le dom­mer­pa­ne­let om de­res in­ter­es­ser og ver­dens­syn. »Vi er ik­ke la­en­ge­re en skøn­heds­kon­kur­ren­ce, vi er ba­re en kon­kur­ren­ce,« ud­tal­te for­kvin­den Gret­chen Carl­son. Kvin­der­ne skal nu kla­e­de sig i tøj, der »ud­tryk­ker de­res per­son­li­ge stil og gi­ver dem selvtillid«. Iføl­ge Carl­son sker aen­drin­ger­ne for at imø­de­kom­me ti­dens aen­dre­de kvin­de­syn. Det er langt­fra før­ste gang, Miss Ame­ri­ca har tjent som po­li­tisk slag­mark. Få år ef­ter de­bu­ten var kri­tik­ken af de let­på­kla­ed­te kvin­der så højlydt, at showet måt­te indstil­les i fem år, men det var med frem­kom­sten af den an­den fe­mi­ni­sti­ske bøl­ge i slut­nin­gen af 1960er­ne, at skøn­heds­kon­kur­ren­cen i At­lan­tic Ci­ty gen­nem­gik de stør­ste for­an­drin­ger. Kri­tik­ken gik ik­ke så me­get på kla­e­der­ne som på del­ta­ger­nes hud­far­ve og rol­le som ga­li­ons­fi­gu­rer for mi­li­ta­e­ret. Miss Ame­ri­ca var ude­luk­ken­de for hvi­de kvin­der (ind­til 1940 ind­skre­vet i kon­kur­ren­cens reg­le­ment: »del­ta­ger­ne må ha­ve et godt hel­bred og va­e­re af den hvi­de ra­ce«), og vin­de­ren fik til op­ga­ve at un­der­hol­de trop­per­ne i Viet­nam. 7. sep­tem­ber 1968 på da­gen for showet an­kom bus­ful­de af de­mon­stran­ter fra New York, Fl­o­ri­da, Bo­ston og De­troit be­va­eb­net med ban­ne­re og sla­gord mod den her­sken­de ra­cis­me, mi­li­ta­ris­me og se­xis­me. Ak­ti­vist­grup­pen New York Ra­di­cal Wo­men ud­del­te No Mo­re Miss Ame­ri­ca!-pam­flet­ter, og talskvin­den Ro­bin Mor­gan kald­te kon­kur­ren­cen for »hvid og ra­ci­stisk« og den år­li­ge vin­der for »ha­e­rens dra­e­ber­ma­skot«. En må­ned for­in­den fandt den før­ste ud­ga­ve af Miss Bla­ck Ame­ri­ca sted på Ritz-Car­lt­on i At­lan­tic Ci­ty blot et stenkast fra Miss Ame­ri­ca i Bo­ardwalk Hall. Pro­tester­ne fik in­gen ind­fly­del­se på kon­kur­ren­cen i 1968, men sat­te sig spor.

To år se­ne­re blev Che­ryl Brow­ne den før­ste afri­kansk-ame­ri­kan­ske del­ta­ger. Brow­ne var en sen­sa­tion, der til­trak sig pres­sens op­ma­er­k­som­hed og måt­te ska­er­mes af et hold af sik­ker­heds­vag­ter, der og­så var til ste­de i sel­ve sa­len. Den un­ge kvin­de, der an­kom som statsvin­der fra Iowa, nå­e­de ik­ke fi­na­len, men var i som­me­ren 1971 en af syv kvin­der, der rej­ste på en 22 da­ge lang Viet­nam-tur­né. Det var sid­ste gang, Miss Ame­ri­ca drog i fel­ten. Len­co­la Sul­li­van blev i 1980 den før­ste mør­ke kvin­de i top­fem, før Va­nes­sa Lynn Wil­li­ams – Miss New York – vandt kon­kur­ren­cen i 1983. Blandt del­ta­ger­ne var fem kvin­der med mi­no­ri­tets­bag­grund, og ik­ke al­le var til­fred­se. Bal­let­dan­se­rin­den De­ne­en Gra­ham delt­og som den før­ste mør­ke Miss North Ca­ro­li­na og fandt få uger før den sto­re dag et bra­en­den­de kors i sin for­ha­ve. 21-åri­ge Wil­li­ams fra Bronx blev med sin blan­de­de bag­grund lan­ce­ret som he­le USAs frø­ken, og man­ge år se­ne­re vi­ste en dna-test, at hun, der i dag er sku­e­spil­ler og tøj­de­sig­ner, er 23 pro­cent gha­ne­ser, 17 pro­cent bri­te, 15 pro­cent ca­mero­u­ner, 12 pro­cent fin­ne, 11 pro­cent sy­d­eu­ro­pa­e­er, syv pro­cent tog­o­le­ser, seks pro­cent be­ni­ner, fem pro­cent se­ne­ga­le­ser og fi­re pro­cent po­rtu­gi­ser.

Men den uni­ver­sel­le idyl va­re­de ik­ke la­en­ge. Få må­ne­der ef­ter sin sejr skab­te Wil­li­ams skan­da­le, da hun po­se­re­de nø­gen i det ero­ti­ske ma­ga­sin Pent­hou­se. Bil­le­der­ne blev en stor hi­sto­rie, og or­ga­ni­sa­tio­nen bag Miss Ame­ri­ca lag­de pres på Wil­li­ams, der i juli 1984 – blot to må­ne­der før en ny skøn­heds­dron­ning skul­le kå­res – måt­te ab­di­ce­re og vi­de­re­gi­ve kro­nen til det fo­re­gå­en­de års num­mer to, New Jer­seys Suzet­te Char­les, der selv var af ita­li­ensk-ca­ri­bi­sk her­komst. Miss Ame­ri­ca blev før­ste gang tv-trans­mit­te­ret i 1954 og blev vist i far­ver fra 1966. Tø­jet aen­dre­de sig og­så. Del­ta­ger­nes af­ten­ro­ber blev me­re vo­ve­de, mens de kro­p­s­na­e­re, men takt­ful­de ba­de­d­rag­ter med ti­den fik dy­be­re ud­ska­e­rin­ger. I 1995 trop­pe­de samt­li­ge del­ta­ge­re op i rø­de ba­de­d­rag­ter i en hyl­dest til den po­pu­la­e­re tv-se­rie Baywatch, og to år se­ne­re blev biki­ni­en til­ladt, hvis del­ta­ger­ne vel at ma­er­ke over­holdt en sim­pel re­gel: Af­stan­den fra nav­len til biki­ni­un­der­de­lens øver­ste kant måt­te ik­ke over­skri­de en inch (2,54 cm). Reg­len stod kun et par år, hvor­ef­ter det blev ind­ska­er­pet over for dom­mer­ne, at ba­de­tøjs­run­den ik­ke måt­te va­eg­te me­re end ti pro­cent i den sam­le­de vur­de­ring. Fra i år bli­ver ti pro­cent til nul.

Slut med biki­ni­en til Miss Ame­ri­ca. Kvin­der­ne skal be­døm­mes i en sam­ta­ler­un­de i ste­det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.