Ma­de­le­i­nes ma­ni­ka­ei­ske ma­ni­fest

Ma­de­le­i­ne Al­bright ad­va­rer imod fa­scis­mens gen­komst. Hun ser foru­ro­li­gen­de tegn i vo­res tid, men slø­ser med be­gre­ber­ne.

Weekendavisen - - Bøger - Af ADAM HOLM

Ma­de­le­i­ne Al­bright (med Bill Woodward): Fa­scis­me. En ad­var­sel. Over­sat fra en­gelsk ef­ter »Fa­scism: A War­ning« af Uffe Gar­del.

302 si­der. 299,95 kr. Gads For­lag.

an kan dår­ligt un­der­ken­de Ma­de­le­i­ne Al­brights af­sa­et for at skri­ve den­ne bog. Hen­des fa­mi­lie flyg­te­de til Lon­don i 1939 fra et Tjek­kos­lo­vaki­et un­der ha­ge­kor­sets ban­ner, og i 1948 for­lod de igen Prag, den­ne gang på flugt fra sta­li­nis­men. Maria Ja­na Kor­bo­la, som hun hed den­gang, vok­se­de op i 1950er­nes USA og tog lan­dets de­mo­kra­ti­ske selv­for­stå­el­se til sig og en­ga­ge­re­de sig i kam­pen imod to­ta­li­ta­ris­me og ide­o­lo­gisk ens­ret­ning. Nu er den 81-åri­ge tid­li­ge­re uden­rigs­mi­ni­ster (1997-2001) og FN-am­bas­sa­dør ak­tu­el med bo­gen Fa­scis­me. En ad­var­sel, som går sin sej­rs­gang i velanskrev­ne bla­de og ma­ga­si­ner som The New Yor­ker, The Eco­no­mist, New York Times og The In­de­pen­dent. Al­bright hyl­des for sit mod til at sa­et­te fin­ge­ren på et ømt punkt og sin ev­ne til at se igen­nem po­li­tisk kamu­fla­ge og kal­de tin­ge­ne ved de­res ret­te navn. Og det ret­te navn for me­get af det, der sker på dagens stor­po­li­ti­ske sce­ne, er iføl­ge Al­bright fa­scis­me. Hun ser man­ge tegn på, at sta­er­ke ma­end med simp­le idéer om at sa­et­te na­tio­nen først og slå hårdt ned på bå­de vir­ke­li­ge og ind­bild­te fjen­der af fa­ed­re­lan­det har sat sig på mag­ten rundt om­kring. Det ga­el­der i Cen­tral- og Øst­eu­ro­pa, i Rusland, Tyr­ki­et, for­skel­li­ge ste­der i Asi­en og ja, i hen­des eget land. Det er en me­get be­kym­ren­de ud­vik­ling, skri­ver hun, og hen­des bog er der­for de­di­ke­ret til »fa­scis­mens of­re« og til al­le, der be­ka­em­per fa­scis­men en­ten hos an­dre el­ler i sig selv. Al­bright, som i man­ge år har va­e­ret pro­fes­sor i statskund­skab på Ge­or­ge­town Uni­ver­si­ty i Was­hin­g­ton, be­skri­ver i bo­gens før­ste ka­pit­ler på glim­ren­de vis, hvor­dan Mus­so­li­ni og Hit­ler kom til mag­ten.

De­ma­go­gi, frygt­po­li­tik, ap­pel til my­ti­ske idéer, al­li­an­cer med kon­ser­va­ti­ve sam­funds­støt­ter og fy­si­ske over­fald på mod­stan­de­re

Mvar i til­gift til par­la­men­ta­risk usta­bi­li­tet og øko­no­misk kri­se ho­ve­d­in­gre­di­en­ser­ne i de­res opkomst.

Det er ik­ke just ukendt stof, Al­bright do­se­rer, men frem­stil­lin­gen er god og en­kel. Det sam­me ga­el­der for så vidt de ef­ter­føl­gen­de ka­pit­ler, som er me­re per­son­li­ge og be­skri­ver hen­des mø­der med blandt an­dre Slo­bo­dan Mi­lo­se­vic, Vik­tor Or­ban, Re­cep Tayyip Er­do­gan, Vla­di­mir Pu­tin og Kim Jong-il. Vi får kuri­ø­se de­tal­jer om, hvor­dan hun og den nu af­dø­de nord­kore­an­ske dik­ta­tor bru­ger sam­me stør­rel­se ha­e­le, og hvor­dan Tyr­ki­ets bryske le­der frem­står me­get lidt char­men­de, og hun teg­ner sam­ti­dig et over­be­vi­sen­de bil­le­de af en ska­re af le­de­re, der ik­ke gi­ver en døjt for de­mo­kra­ti og fol­ke­lig med­be­stem­mel­se. De ha­ev­der at inkar­ne­re na­tio­nens vil­je, og af den grund er de iføl­ge Al­bright at reg­ne for fa­sci­ster. El­ler hvad? Pu­tin er ek­sem­pel­vis ik­ke fa­scist, me­ner hun, om end han har nog­le tra­ek i to­ta­li­ta­er ret­ning. Kim Jong-il der­i­mod, ven­lig og lyt­ten­de som han i øv­rigt var un­der de­res sam­ta­le i år 2000, kva­li­fi­ce­rer til fa­scist­be­teg­nel­sen.

Her sprin­ger ka­e­den af. En fa­scist, der på si­ne pa­ra­de­plad­ser har sta­tu­er af Marx og Le­nin, er ik­ke en »fa­scist« i den ga­engse de­fi­ni­tion. Hvor sym­pa­tisk Al­brights ae­rin­de end er – dy­best set en løf­tet pe­ge­fin­ger over for den de­mo­kra­ti­be­spot­ten­de pra­esi­dent Trump – kom­mer hun for nemt til si­ne kon­klu­sio­ner. Hun sy­nes end­da selv at va­e­re klar over det. I ind­led­nin­gen skri­ver hun, at vi­den­skabs­man­den i hen­de ger­ne vil­le bru­ge me­re tid på at ud­re­de de for­skel­li­ge au­to­ri­ta­e­re strøm­nin­ger i ti­den, men som gam­mel diplo­mat er det hand­lin­ger og ik­ke be­teg­nel­ser, der op­ta­ger hen­de. Når nu det he­le dy­best set dre­jer sig om at ind­kred­se, hvil­ken gro­bri­an Trump er, så hav­de det va­e­ret på sin plads, om Al­bright hav­de stu­de­ret fa­scis­mens dok­trin fra 1932. I den vil­le hun ha­ve set, at Mus­so­li­nis kor­pora­ti­ve stat­sidé lig­ger mile­vidt fra The Do­nalds blan­ding af op­portu­nis­me, ul­tra­ka­pi­ta­lis­me og volds­fa­sci­na­tion. Trump kan li­de au­to­ri­ta­e­re le­der­skik­kel­ser som Du­ter­te på Fi­lip­pi­ner­ne, Pu­tin, Er­do­gan og se­ne­st sin nye bed­ste af­ta­le­part­ner Kim Jong-un, men li­ge­frem fa­scist? Nej.

Usym­pa­tisk, løg­n­ag­tig, il­ter, brov­ten og kort­sy­net? Ja, og me­re til, men ik­ke Mus­so­li­nis arv­ta­ger i nye ge­vand­ter. Pa­ra­doksalt nok bli­ver Al­bright, der ad­va­rer imod fa­scis­mens ka­te­go­ri­ske ten­dens til at ta­en­ke i en­ten-el­ler, selv bud­brin­ger af et ma­ni­ka­ei­sk bil­le­de, hvor na­tio­na­li­sti­ske de­mo­kra­ti­skep­ti­ke­re re­du­ce­res til fa­sci­ster.

Det sva­ek­ker desva­er­re en el­lers velskre­vet og sym­pa­tisk bog.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.