Ho­ve­d­et er rundt

Tre uni­ver­si­tets­pro­fes­so­rer gi­ver de­res bud på, hvad fod­bold­spil­let kan. Én har til­sy­ne­la­den­de mis­for­stå­et sit em­ne, en an­den er ele­gant og anek­do­tisk, mens en tred­je er per­spek­tivrig, be­gej­stret – og uo­ri­gi­nal.

Weekendavisen - - Bøger - Af ASKER HEDEGAARD BOYE LAY­OUT: BEN­TE BRUUN KORREKTUR: FLEM­M­ING GERTZ

Si­mon Crit­chley: Hvad vi ta­en­ker på når vi ta­en­ker på fod­bold. Over­sat fra en­gelsk ef­ter »What We Think About When We Think About Soc­cer« af Jo­a­chim Wrang. 191 si­der. 199,95 kr. Klim.

David Pa­pi­ne­au: Knowing the Sco­re. 328 si­der. 189,95 kr. på saxo.com. Litt­le, Brown.

Lau­rent Du­bois: The Langu­a­ge of the Ga­me. 310 si­der. 249,95 kr. på saxo.com. Ba­sic Books.

iden op til et fod­bold-VM føl­ger en vel­kendt dre­je­bog. Der er tru­pud­ta­gel­ser, lands­holds­sam­lin­ger og test­kam­pe, der er ban­ge anel­ser og for­håb­nin­ger. Der vi­ses op­takt­s­ud­sen­del­ser i fjern­sy­net og ud­gi­ves glit­te­de ma­ga­si­ner med holdop­stil­lin­ger, prog­no­ser og po­rtra­et­ter af de vig­tig­ste spil­ler. Og så er der de in­tel­lek­tu­el­le, som al­tid kom­mer sjo­sken­de ind fra si­de­linj­en og og­så ger­ne vil va­e­re med. Se os! Vi kan ta­en­ke sto­re tan­ker – og­så om fod­bold!

I går be­gynd­te det 21. ver­dens­mester­skab, og hel­ler ik­ke den­ne gang mang­ler vi højla­erd lek­tu­re mel­lem de man­ge kam­pe. I lø­bet af de se­ne­ste må­ne­der er der så­le­des ud­kom­met fle­re me­re el­ler min­dre vel­lyk­ke­de ae­g­ge­ho­ved­stød. Et af dis­se, den bri­ti­ske fi­lo­sof Si­mon Crit­chleys Hvad vi ta­en­ker på når vi ta­en­ker på fod­bold, er end­da over­sat til dansk, men hvad hja­el­per det, når de knap 200 si­der er én lang og piv­falsk marxi­stisk dans om den var­me, ka­pi­ta­li­sti­ske grød? Jeg kan ik­ke min­des at ha­ve la­est no­get så for­ce­ret om fod­bold si­den Franklin Fo­ers aka­ve­de odys­sé Hvor­dan fod­bold for­kla­rer ver­den (2004). Crit­chley er be­ta­get af fodboldens form. Skøn­he­den ved det, han kal­der »øje­blik­ke­nes øje­blik«, sta­dio­nop­le­vel­sen, til­ha­en­ge­rens selv­forg­lem­mel­se, den fly­den­de ryt­me i spil­let, over­gi­vel­sen til nu­et og den le­gen­de se­ri­ø­si­tet. Fi­lo­sof­fen har en­gang set en do­ku­men­tar­film om den melan­kol­ske, fran­ske me­ster Ziné­di­ne Zi­da­ne og er ty­de­ligt fo­rel­sket, men han vil dy­be­re ind: Vi må for­stå, at der i fod­bol­den fo­re­går en desub­jek­ti­ve­ring; spil­let kan ik­ke re­du­ce­res til den en­kel­tes in­ten­tion. For­fat­te­ren ci­te­rer Sart­re for, at or­ga­ni­se­rin­gen af et hold (et sam­fund?) be­står i di­a­lek­tik­ken mel­lem grup­pens kol­lek­ti­ve ak­ti­vi­tet »og de un­der­støt­ten­de, kre­a­ti­ve in­di­vi­du­el­le ak­tio­ner fra de spil­le­re, hvis va­e­sen kun er gi­vet gen­nem hol­det«. Crit­chley, der selv er Li­ver­pool-fan, til­fø­jer, at det he­le for­mid­les gen­nem til­sku­e­rens kyn­di­ge blik. Det er me­get vig­tigt for ham at un­der­stre­ge, at fod­bold­fans be­stemt ik­ke er dum­me, men sna­re­re er en ra­tio­nel, ve­l­in­for­me­ret og kri­tisk fol­ke­ma­eng­de. Fod­bold­kam­pens es­sens be­står i gen­ta­gel­sen og i den kom­plek­se in­ter­ak­tion mel­lem den subli­me, dio­ny­si­ske mu­sik (fan­se­nes brøl og hym­ner) og det smuk­ke, apoll­in­ske bil­le­de (de geo­me­tri­ske fi­gu­rer bol­den teg­ner på gra­es­pla­e­nen). Fod­bol­den er som »et te­a­ter for dif­fe­ren­ti­e­ring af iden­ti­tet«, og så pla­ce­rer den sig et be­lej­ligt sted mel­lem gal­skab og dum­hed, som be­fri­er os fra »den nor­ma­le, hver­dags­li­ge for­må­le­nes ver­den«. Fod­bold er en fan­ta­si! Va­er­re står det imid­ler­tid til med fodboldens ind­hold. Spor­ten er nem­lig kon­ta­mi­ne­ret. Af den uha­em­me­de ka­pi­ta­lis­me, au­to­kra­ti­et, kor­rup­tio­nen, va­re­gø­rel­sen, grå­dig­he­den, Pu­tin, Blat­ter, krigs­me­ta­forik­ken, ko­lo­ni­a­lis­men,

Tvol­den og den vul­ga­e­re kom­merci­a­li­se­ring. Crit­chley be­skri­ver for­skel­len mel­lem den skøn­ne form og det styg­ge ind­hold som »et åbent sår, som vi krad­ser i ved be­gyn­del­sen af hver ene­ste kamp, hver ene­ste tur­ne­ring, hver ene­ste sa­e­son«. Her­med un­der­stre­ger han først og frem­mest den grund­la­eg­gen­de svag­hed i Hvad vi ta­en­ker på når vi ta­en­ker på fod­bold. Crit­chley teg­ner et bil­le­de af sel­ve spil­let som en ur­gam­mel, hen­ryk­ken­de, marxi­stisk, pseu­do­re­li­gi­øs øn­skedrøm, mens alt det, vi fyl­der ind i fod­bol­den, lig­ner et ka­pi­ta­li­stisk ma­re­ridt. Det pud­si­ge er, at han kun kan op­ret­hol­de den­ne di­ko­to­mi, for­di han ik­ke har for­stå­et spor­ten og dens helt af­gø­ren­de, ind­le­den­de kamp mel­lem de en­gel­ske ari­sto­kra­ter og ar­bej­der­ne (han af­vi­ser end­da en pas­sant den hi­sto­ri­ske bag­grund som »ir­re­le­vant« for at for­stå fodboldens va­e­sen). Crit­chleys per­spek­tiv er iro­nisk nok den dog­ma­ti­ske 1800-tals­a­ri­sto­krats per­spek­tiv: Hold spor­ten ren og fri af pen­ge. Et klas­se­ar­gu­ment, der ale­ne tjen­te til at hol­de de be­skid­te ar­bej­de­re va­ek fra ba­ner­ne, der var for­be­holdt den hvid- og velkla­ed­te over­klas­se. For hvem hav­de el­lers råd til at spil­le fod­bold uden at få be­ta­ling for det?

Po­in­ten er, at ari­sto­kra­ter­ne tab­te 0-5, for­di fod­bol­den net­op ik­ke er et af­gra­en­set ri­tu­al, men en del af ver­den. Men er det he­le ik­ke al­li­ge­vel gå­et for vidt nu? Med mil­li­onløn­nin­ger, glo­ba­le tv-af­ta­ler, gri­ske agen­ter og VM i Qa­tar? Mu­lig­vis. Men det er i ka­pit­let om fod­bold­tra­e­ne­ren som den be­sat­te, ka­ris­ma­ti­ske for­val­ter af fodboldens tra­eng­te arv og glem­te dy­der, at ven­stre­fløjs­men­ne­sket Crit­chley af­slø­rer sig selv som en nostal­gisk pa­tri­ci­er.

ME­RE vel­lyk­ket er David Pa­pi­ne­aus es­say­sam­ling Knowing the Sco­re, der be­ska­ef­ti­ger sig med sport i bred for­stand, og som har en langt bed­re for­stå­el­se for to­pi­dra­et­tens flim­ren­de ind­sig­ter uden at vil­le tvangs­gif­te den ind i et fi­lo­so­fisk ske­ma. Velskre­vet, hu­mo­ri­stisk og anek­do­tisk forta­el­ler den ita­li­ensk­fød­te bri­ti­ske fi­lo­sof om et­ni­ci­tet, fa­mi­lie­dy­na­sti­er, ama­tø­ris­me, spor­tens geo­gra­fi, in­di­vi­du­el be­vidst­hed i en an­sigts­løs mas­se (ta­enk på et cy­kel­felt) og lov­giv­ning.

I et af tre ka­pit­ler om spor­tens reg­ler op­rid­ser Pa­pi­ne­au ele­gant for­skel­len på re­gu­la­ti­ve og kon­sti­tu­ti­ve reg­ler (Pa­pi­ne­au bru­ger be­teg­nel­ser­ne »ru­les« og »co­des«): først­na­evn­te er de reg­ler, der ska­ber spil­let (der er mål, når bol­den kryd­ser må­l­linj­en) og sidst­na­evn­te er spil­ler­nes op­før­sel. Un­der­lig­gen­de er J.R. Sear­les sprog­fi­lo­so­fi, men for­fat­te­ren har ik­ke be­hov for he­le ti­den at re­fe­re­re til Den Sto­re Ta­enk­ning. Han forta­el­ler ba­re løs om den fran­ske lands­holds­an­gri­ber Thier­ry Hen­rys »hånd­bold« mod Ir­land i 2009 og an­dre li­ge så fi­ne ek­semp­ler fra cri­ck­et, golf og rug­by. Mod slut­nin­gen sa­et­ter Pa­pi­ne­au sit vel­gø­ren­de, dob­bel­te stød ind. Han af­vi­ser på den ene si­de, at sport ik­ke skul­le kun­ne si­ge no­get om ver­den og men­ne­sket (sport er ik­ke me­nings­løst), men be­tak­ker sig på den an­den si­de for på­stan­den om, at spor­ten er sa­krosankt og i be­sid­del­se af en sa­er­lig ker­ne (som hos Crit­chley). I Knowing the Sco­re de­fi­ne­res sport som men­ne­skets ae­r­ger­ri­ge for­søg på at for­fi­ne krop og sind. Pa­pi­ne­au er ik­ke syn­der­ligt op­ta­get af for­skel­len mel­lem en VM-fi­na­le med 80.000 til­sku­e­re og sit eget for­søg på at bli­ve en bed­re sur­fer. Beg­ge de­le er bå­ret af et me­nings­fuldt fo­kus.

SAM­ME kølig­hed fin­der vi ik­ke i Lau­rent Du­bois’ The Langu­a­ge of the Ga­me, der er bå­ret af en smit­ten­de be­gej­string, som hel­dig­vis al­drig fly­der over. Den hai­ti­an­ske hi­sto­ri­ker, der har ind­delt sin bog i syv ka­pit­ler om fodboldens ba­e­ren­de ka­rak­te­rer – må­l­man­den, for­sva­re­ren, midt­ba­ne­spil­le­ren, an­gri­be­ren, tra­e­ne­ren, dom­me­ren og til­ha­en­ge­ren – er en in­tel­li­gent forta­el­ler, som på en gang be­sid­der ny­be­gyn­de­rens op­rig­ti­ge rus og ken­de­rens de­tal­je­grad.

Hans syv ka­rak­te­rer er ik­ke me­ta­fy­si­ske stør­rel­ser. Han er helt ne­de i ma­te­ri­en, som når han forta­el­ler om, hvor­dan den bri­ti­ske ma­na­ger Her­bert Chap­mans ba­ne­bry­den­de tak­ti­ske ide­er fra 1920rne når til Vestafri­ka ef­ter An­den Ver­denskrig tak­ket va­e­re den se­ne­ga­le­si­ske for­svars­spil­ler Ra­oul Di­ag­ne, hvis far hav­de sa­e­de i re­ge­rin­gen i Pa­ris som den før­ste afri­ka­ner.

Selv om Du­bois lå­ner for me­get fra Jonathan Wil­sons In­ver­ting the Pyra­mid (2008) og The Out­si­der (2012) samt David Gold­b­latts The Ball is Ro­und (2006) og The Ga­me of Our Li­ves (2014) til, at hans va­erk kan si­ges at va­e­re ori­gi­nalt, så fortje­ner for­fat­te­ren ros for at ud­vi­de fodboldens ter­ri­to­ri­um. Han når langt uden for spor­tens ve­st­eu­ro­pa­ei­ske hjer­teland, til Afri­ka ad fle­re om­gan­ge, Sy­da­me­ri­ka na­tur­lig­vis, og og­så kvin­de­fod­bol­den ta­ges al­vor­ligt. Mi­niportra­et­tet af den hård­hu­de­de New Jer­sey-girl og ame­ri­kan­ske lands­holds­spil­ler Car­li Lloyd (i ka­pit­let om midt­ba­ne­spil­le­ren), der blev af­fa­er­di­get som dren­gepi­ge, men si­den sej­re­de som na­tio­na­li­kon, er hi­sto­ri­en om kvin­der­nes fod­bold for­talt gen­nem en af spor­tens gi­gan­ter. Du­bois er li­ge­som Pa­pi­ne­au ik­ke op­ta­get af at ka­ste ét for­kro­met blik på spor­ten. Det er godt set at forta­el­le ud fra en vif­te af per­spek­ti­ver – fra må­let, mid­tercirk­len, tra­e­ner­ba­en­ken og tri­bu­nen og i al­le til­fa­el­de bå­de som sta­dio­nop­le­vel­se, livs­stil, kul­tur – net­op for­di fod­bol­den al­tid in­de­hol­der det he­le. Der er for­skel på at glo uin­ter­es­se­ret ind i en kamp i sit fjern­syn hjem­me i so­fa­en, at kø­be en repli­ka­trø­je on­li­ne, at tje­ne et to­cif­ret mil­li­onbe­løb som spil­lera­gent, at va­e­re ae­res­ga­est i en fersk VIP-lo­ge, at va­e­re ot­te år i sko­le­går­den, at va­e­re den fe­te­re­de an­fø­rer og at skri­ve om fod­bold. Vi kan sag­tens sa­et­te di­ger op, men vi hen­ter al­le sam­men vand i den sam­me flod.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.