Man ind­sam­le­de mi­gran­ter­nes øm­heds­be­hov

»Hun sad på sit va­e­rel­se og ven­te­de på, at te­le­fo­nen skul­le rin­ge.«

Weekendavisen - - Bøger - Af THOR ESKILSTUNA

ANETTE Lewin­sky: »Ka­e­re Thor Eskilstuna! Ana­gram­mets over­skrift, ’Ca­jus hen­lagt i Her­ning’, har sik­kert gjort det let for al­le, der har la­est Chri­sti­na Ha­gens Jung­le, for den dan­ske for­fat­ter med det tysk­klin­gen­de navn, er net­op fra Her­nin­geg­nen. Før jeg slog op, så jeg på ci­ta­tet, der ly­der rig­tigt dansk med nostal­gi­ske min­der om grus­vej, he­ste og tud­ser, der kryd­ser vej­en for at kom­me ned til sum­pen. Idyl fra gam­le da­ge. Men så bry­des idyl­len af nu­ti­di­ge ord som ’fod­bol­dan­la­eg med sto­re, for­styr­ren­de lys­spots’. Er­go: over i den nu­ti­di­ge, og der fin­des så Chri­sti­na.«

Hvas­se Ger­tr­ud, Ma­ta­dor: »Er ana­gra­min­struk­tø­ren ude i dob­belt-ga­ek og sub­ti­le hen­tyd­nin­ger? Jeg me­ner: Ca­jus er no­get med en mar­tyr, der blev myr­det – og var det ik­ke en her­nin­gen­ser, der fik sma­ek? (Sic!) Nåh nej og jo! Der var jo en lo­kal jy­de-re­je­ka­el­ling, der lag­de sig ud med det lit­te­ra­e­re, fe­mi­ni­ne par­nas sid­ste år. Me­get lig Jør­gen Let­hs pro­ble­mer med den fe­mi­ni­ne, lit­te­ra­e­re in­sti­tu­tion ef­ter of­fent­lig­gø­rel­se af no­ter­ne om­kring kok­kens dat­ter. Og selv sam­me Leth har for­sva­ret ugens po­li­tisk ukor­rek­te for­fat­ter, der er li­geg­lad med, hvad an­dre si­ger – og isa­er As­ta Oli­via Nor­den­hof, der an­kla­ge­de hen­de for bå­de at va­e­re racist og køns­fa­scist, in­fan­til og over­fla­disk. Fej­den sprin­ger vi over her. Til­ba­ge står et col­la­ge­ag­tigt va­erk i 6 af­snit fra sid­ste år, hvor isa­er et en­kelt af­snit re­fe­re­rer til en jysk hver­dag: Jyl­land 4-ever. ’Ca­jus hen­lagt i Her­ning’ = Chri­sti­na Ha­gen: Jung­le (2017). Og na­tur­lig­vis er den strid­ba­re for­fat­ter­sko­le­e­lev født i Her­ning (1980) og de­bu­te­re­de med Se­xdron­ning i 2008.«

Lars Sand­berg: »Ka­e­re Thor. Ad sto­re om­ve­je op­da­ger jeg nu, at det­te na­e­sten velka­em­me­de stam­mer fra Chri­sti­na Ha­gens Jung­le. Mindst et par gan­ge hop­pe­de jeg i sto­len, da Ha­gen ef­ter ud­gi­vel­sen sp­rut­te­de og vra­en­ge­de ad et par el­lers flin­ke ra­diova­er­ter! Godt nok på be­stil­ling. En ret mar­kant og mo­dig for­fat­ter. Jeg gik på din fin­te, tro­e­de, vi skul­le ha­ve fat i en for­fat­ter med ka­er­lig­hed til fod­bold, men jeg kun­ne jo ba­re ha­ve no­te­ret mig by­nav­net, Her­ning. Til Ka­s­par Col­ling Ni­el­sen kan jeg ik­ke la­de va­e­re med at si­ge, at vel var det sta­er­kt, at vi slog Ita­li­en i 1981, og man kan godt se sej­ren som den ’spa­e­de be­gyn­del­se på 86-hol­det’, men helt ud af det blå kom det ik­ke. Der var fle­re til­løb, blandt an­det sej­ren på 3-1 over Spa­ni­en i Ca­diz i 1979. Hvad kun­ne det ik­ke va­e­re ble­vet til, hvis lands­hol­det i 70’er­ne hav­de kun­net møn­stre al­le vo­res bed­ste spil­le­re!« Hu­sker ty­de­ligt kam­pen i Ca­diz. To mål af Elkja­er, et af den sja­el­dent scoren­de Jens Jørn Ber­tel­sen (som se­ne­re for­pag­te­de Jen­sens Bøf­hus i Es­b­jerg). Me­get pas­sen­de at brin­ge fod­bold ind i sam­ta­len her da­gen før Dan­marks åb­nings­kamp mod Peru, og net­op på den­ne fre­dag, hvor Mi­cha­el Laud­rup har fød­sels­dag, hvil­ket er me­get prak­tisk, for så glem­mer jeg al­drig min mors fød­sels­dag sam­me dag. Mi­cha­el Laud­rup bli­ver 54, min mor bli­ver 80. To men­ne­sker, der har be­ty­det me­get for mig. Til­lyk­ke til dem beg­ge.

Jeg ved ik­ke, hvor »man ind­sam­le­de mi­gran­ter­nes øm­heds­be­hov«, men det er da ven­ligt gjort i dis­se ti­der. For­fat­ter­navn og ti­tel? Her er ci­ta­tet:

»Hun sad på sit va­e­rel­se og ven­te­de på, at te­le­fo­nen skul­le rin­ge. El­ler hun gik hen ad den lan­ge grå gang til vin­du­es­ni­chen, hvor te­le­fo­nen stod, sat­te sig i vin­du­eskar­men og lod som om hun la­e­ste i en avis. Når de an­dre pi­ger fra pen­sio­na­tet kom for­bi, nik­ke­de hun adspredt god­dag og duk­ke­de igen ned bag avi­sen, mens hun ven­te­de og ven­te­de på at te­le­fo­nen skul­le rin­ge. Hun tog imod man­ge be­ske­der og skrev dem ned på små sed­ler til de an­dre pi­ger på gan­gen, og når hun be­gynd­te at fryse, tog hun sin avis og gik til­ba­ge til va­e­rel­set og ven­te­de der. En­gang løb hun til te­le­fo­nen og nå­e­de li­ge at hø­re et klik, da rø­ret blev lagt på i den an­den en­de, og hun ta­enk­te at det måt­te ha­ve va­e­ret ham, der rin­ge­de. Hun ryste­de på ha­en­der­ne, mens hun dre­je­de cen­tra­len, og det var ik­ke ham, der hav­de rin­get. Men han blev glad for at hø­re hen­des stem­me og spurg­te, om hun vil­le med ud og ro en tur uden for by­en. Hun sag­de ja, ja, og skif­te­de tøj tre gan­ge.«

Svar sen­des til ana­gram@we­e­ken­da­vi­sen.dk se­ne­st tirs­dag. Se løs­nin­gen na­e­ste uge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.