Øko­no­misk hja­elp til Afri­ka gi­ver Áe­re råd til at rej­se mod Eu­ro­pa.

Nyt stu­die vi­ser, at en Mars­hall-hja­elp og me­re ud­vik­lings­bi­stand til Afri­ka ik­ke vil brem­se, men sna­re­re øge den afri­kan­ske mi­gra­tion.

Weekendavisen - - Ideer - Af JEPPE MATZEN LAY­OUT: PER­NIL­LE KLEINERT KORREKTUR: FLEM­M­ING GERTZ

En Mars­hall­plan for Afri­ka. Øko­no­misk støt­te til in­ve­ste­rin­ger. Øget ud­vik­lings­bi­stand. Fle­re ud­dan­nel­se spro­gram­mer og hja­elp til kvin­der, så de dri­ver virk­som­hed frem­for at fø­de børn. Det er, hvad så­vel eu­ro­pa­ei­ske som hjem­li­ge po­li­ti­ke­re og ud­vik­lings­or­ga­ni­sa­tio­ners lår­ti l lyd­for, hvis mi grant strøm­men fra Afri­ka mod Eu­ro­pa ik­ke skal lø­be løbsk i åre­ne frem­over.

Afri­kas be­folk­ning vil bli­ve for­doblet frem til 2050 og nå op på 2,5 mil­li­ar­der, og Eu­ro­pa må der­for hja­el­pe til med at ska­be øko­no­misk va­ekst, nye jobs og bed­re le­ve­vil­kår for de man­ge hund­re­de mil­li­o­ner nye afri­ka­ne­re i de­res hjem­lan­de, ly­der ar­gu­men­tet.

M enen ny forsk­nings­rap­port om afri­kansk emi­gra­tions møn­stre fra EU-Kom­mis­sio­nens forsk­nings­en­hed, Jo­int Re­search Cen­tre, ram­mer nu en pa­el gen­nem fo­re­stil­lin­gen om, at me­re ud­vik­ling i sig selv kan brem­se mi­grants­trøm­me­ne fra Afri­ka. Rent fak­tisk for­hol­der det sig li­ge omvendt. Det for­kla­rer den vel­esti­me­re­de østrig­ske mi­gra­tions­for­sker, Rai­ner Münz, der eren af for­sker­ne bag rap­por­ten: »Ma­ny mo­re to co­me?: Mi­gra­tion form and wit­hin Afri­ca«. »Nej. En Mars­hall-plan el­ler ud­vik­lings­hja­elp vil ik­ke stop­pe mi­gra­tio­nen i og fra Afri­ka. Hvis du ger­ne vil ha­ve afri­ka­ner­ne til at mi­gre­re til Eu­ro­pa el­ler et an­det afri­kansk land, skal du net­op gi­ve dem pen­ge, ud­dan­nel­se og ad­gang til pra­e­ven­tion el ler­fa­mi­lie­plan la egn in g, som får folk tila t få børn på et se­ne­re tid­punkt i li­vet, så de kan nå at ud­van­dre,« si­ger Münz.

Han pe­ger på, at den afri­kan­ske mi­gra­tion, vi ser i dag, er en mi­gra­tions­fa­se, Afri­ka skal igen­nem, li­ge­som Eu­ro­pa og­så skul­le igen­nem en fa­se på om­kring 70 år, hvor folk ud­van­dre­de blandt an­det til USA.

»En Mars­hall-plan vil blot frem­skyn­de mi­gra­tions­fa­sen el­ler sør­ge for, at Afri­ka rent fak­tisk kom­mer igen­nem den og når frem til et sta­die, hvor mi­gra­tio­nen af­ta­ger,« si­ger Münz. Hans forsk­ning af­slø­rer, at den afri­kan­ske mi­gra­tions­fa­se af sig selv vil be­gyn­de at af­ta­ge om godt 30 år. Den frem­skriv­ning ba­se­rer han på de­mo­gra­fi­ske, ma­kro- og so­cioø­ko­no­mi­ske sta­ti­stik­ker og ana­ly­ser af de se­ne­ste år­ti­ers afri­kan­ske mi­gra­tion og driv­kra­ef­ter­ne bag den. Be­reg­nin­ger­ne vi­ser, at mi­gra­tio­nen fra de for­skel­li­ge afri­kan­ske lan­de top­per, når lan­dets le­ve­stan­dard be­fin­der sig på mel­lem 7.000 og 13.000 dol­lars i BNP per ind­byg­ger, op­gjort i kø­be­kraft­sen­he­der (PPP). Den­ne top er det, man kal­der et lands mi­gra­tions­fa­se. De nord­afri­kan­ske lan­de har al­le­re­de be­fun­det sig i de­res mi­gra­tions­fa­se i en år­ra­ek­ke, og der­for vil mi­gra­tio­nen fra dis­se lan­de be­gyn­de at af­ta­ge fra om­kring år 2020. An­der­le­des for­hol­der det sig med de cen­tra­lafri­kan­ske lan­de. De er først i dis­se år ved at nå ind i de­res mi­gra­tions­fa­se, og der­for kan man se frem til, at mi­gra­tio­nen fra dis­se lan­de først har top­pet i år 2035. Be­folk­nin­ger­ne i de østog ve­stafri­kan­ske lan­de, som er nog­le af Afri­kas fat­tig­ste, er kun så småt be­gyndt at mi­gre­re og vil nå først ind i de­res mi­gra­tions­fa­se fra om­kring år 2040. Mi­gra­tions­fa­sen for lan­de i dis­se re­gio­ner vil va­e­re af­slut­tet i 2050-55. Som det er i dag, mi­gre­rer 1,4 mil­li­o­ner afri­ka­ne­re hvert år. Halv­de­len mi­gre­rer in­ter­nt i Afri­ka, mens godt 40 pro­cent kom­mer til Eu­ro­pa en­ten som mi­gran­ter el­ler som flygt­nin­ge. Sti­ger mi­gra­tio­nen i takt med be­folk­nings­tilva­ek­sten, vil om­kring 1,3 mil­li­o­ner afri­ka­ne­re sø­ge mod Eu­ro­pa hvert år frem til 2050, hvis det mi­gra­tions­møn­ster, som ga­el­der i dag, fort­sa­et­ter. Mi­gra­tio­nen fra Afri­ka til Eu­ro­pa har med und­ta­gel­se af ud­s­ving un­der flygt­nin­ge­kri­sen i 2015 lig­get på et kon­stant ni­veau de se­ne­ste år­ti­er, vi­ser rap­por­ten. Det, som har aen­dret sig, er sam­men­sa­et­nin­gen af mi­gran­ter. I 2008 an­kom langt ho­ved­par­ten som le­ga­le mi­gran­ter, ty­pisk fra nord­afri­kan­ske lan­de. Men det bil­le­de aen­dre­de sig i pe­ri­o­den frem imod 2012, hvor an­tal­let af le­ga­le mi­gran­ter faldt mar­kant og blev over­ha­let af an­tal­let af il­le­ga­le mi­gran­ter, ty­pisk fra lan­de syd for Sa­ha­ra, som omvendt steg mar­kant. Iføl­ge Rai­ner Münz er strøm­men af mi­gran­ter ik­ke ble­vet på­vir­ket af po­li­ti­ske til­tag for at be­gra­en­se den.

»An­tal­let af afri­ka­ne­re, som kom­mer til Eu­ro­pa hvert år, er det sam­me, li­ge me­get hvad EU gør. Mel­lem 2005 og 2016 er der kom­met 550.000 til 600.000 afri­kan­ske mi­gran­ter, in­klu­si­ve flygt­nin­ge, til Eu­ro­pa hvert år. Den ene­ste for­an­dring, vi har set i den pe­ri­o­de, er, at der har va­e­ret et skif­te fra le­ga­le til il­le­ga­le mi­gran­ter,« si­ger Rai­ner Münz.

Dog, be­ma­er­ker han, at det i år ser ud til, at an­tal­let af il­le­ga­le mi­gran­ter vil fal­de.

DOMMEDAGSPROFETIER om, at Afri­kas sto­re be­folk­nings­tilva­ekst, isa­er syd for Sa­ha­ra, vil sen­de en flod­bøl­ge af fat­ti­ge afri­kan­ske mi­gran­ter i ret­ning af Eu­ro­pa om et år­ti el­ler to, er, iføl­ge Rai­ner Münz, til gen­ga­eld sta­er­kt over­dre­vet. Mi­grants­trøm­men vil sti­ge i takt med be­folk­nings­tilva­ek­sten, men der vil ik­ke va­e­re en eks­plo­siv el­ler ak­ku­mu­le­ret va­ekst, for­di mil­li­onvis af afri­ka­ne­re ik­ke kan brød­fø­de sig selv og der­for mi­gre­rer som føl­ge af fat­tig­dom. »Høj be­folk­nings­tilva­ekst i sig selv øger ik­ke mi­gra­tio­nen. Fak­tisk er det li­ge omvendt. Høj be­folk­nings­tilva­ekst er en ne­ga­tiv driv­kraft for mi­gra­tion. Den vid­ner om, at der er en stor land­be­folk­ning, som får man­ge børn. Dis­se men­ne­sker, med fem til seks børn, har in­gen pen­ge el­ler res­sour­cer til at mi­gre­re og er bun­det til lan­det. De mi­gre­rer ik­ke,« si­ger Rai­ner Münz.

Han pe­ger på Ni­ge­ria som et godt ek­sem­pel. Lan­det har for ti­den Afri­kas hø­je­ste be­folk­nings­tilva­ekst. Hvis den fort­sa­et­ter, vil den brin­ge me­re end 120 mil­li­o­ner nye ni­ge­ri­a­ner­ne til ver­den frem til 2050. Lan­det lig­ger sam­ti­dig som et vig­tigt knu­de­punkt på emi­gra­tions­ho­ved­vej­en op imod Li­by­en. »Men al­li­ge­vel ser vi ik­ke ni­ge­ri­a­ner­ne an­kom­me til vo­res ky­ster i ufor­holds­ma­es­sigt sto­re tal. Det skyl­des, at langt ho­ved­par­ten af ni­ge­ri­a­ner­ne ar­bej­der i land­bru­get, hvor de pro­du­ce­rer mad og børn og der­for ik­ke har no­gen pen­ge. Dis­se bøn­der er ik­ke nød­ven­dig­vis fat­ti­ge, men de le­ver i en pen­ge­løs øko­no­mi og kan hver­ken rej­se el­ler skaf­fe sig den nød­ven­di­ge in­for­ma­tion til at rej­se,« si­ger Münz.

Hans forsk­nings­rap­port la­eg­ger sig i for­la­en­gel­se af den ba­ne­bry­den­de forsk­ning, som den ame­ri­kan­ske ud­vik­lings­ø­ko­nom Phil­lip Mar­tin stod for al­le­re­de i 1990er­ne. Mar­tin stod fad­der til den så­kald­te mi­gra­tions­puk­kel­te­o­ri og for­ud­så i en ar­ti­kel fra 1993, at den me­xi­can­ske mi­gra­tion vil­le sti­ge som føl­ge af, at USA og Me­xi­co ind­gik NAFTAfri­han­del­s­af­ta­len. Hans for­ud­si­gel­ser om, at fri­han­del­s­af­ta­len vil­le fø­re til øget øko­no­misk va­ekst, fle­re jobs samt ind­byr­des han­dels­re­la­tio­ner og der­med brin­ge Me­xi­co ind i en mi­gra­tions­fa­se, holdt stik. Mar­tins mi­gra­tions­puk­kel­te­o­ri gjor­de op med den neoklas­si­ske te­o­ri om mi­gra­tion, som si­ger, at det isa­er er sto­re ind­komst­for­skel­le mel­lem de lan­de, mi­gran­ten rej­ser imel­lem, der dri­ver mi­gra­tio­nen. Den te­o­ri le­ver fort­sat. Men Rai­ner Münz gi­ver ik­ke me­get for dens cen­tra­le an­ta­gel­se, da den skul­le be­ty­de, at folk i de al­ler­fat­tig­ste lan­de mi­gre­rer i stor stil, hvil­ket ik­ke stem­mer overens med fakta. Ud­over at ud­vik­ling, øko­no­misk va­ekst, fle­re pen­ge mel­lem ha­en­der­ne, bed­re ud­dan­nel­se og et se­ne­re fød­sels­tids­punkt er med til at frem­me mi­gra­tion, er en di­a­spora­be­folk­ning iføl­ge Münz en af de vig­tig­ste driv­kra­ef­ter for mi­gra­tion. Folk, som le­ver i di­a­spora, kan bå­de gi­ve in­for­ma­tion om mi­gra­tions­mu­lig­he­der, hja­el­pe ved an­komst og sen­de rej­se­pen­ge. En­de­lig kan de sik­re lov­lig mi­gra­tion gen­nem ae­g­te­skab. Halv­de­len af den afri­kan­ske mi­gra­tion til Eu­ro­pa sker i dag i form af ae­g­te­ska­ber. Her er det isa­er de nord­afri­kan­ske lan­de, som fø­rer an.

»Jo stør­re di­a­spora­be­folk­ning, jo stør­re mu­lig­hed er der for at mi­gre­re ved at bli­ve gift med en fra den eu­ro­pa­ei­ske di­a­spora. Men ae­g­te­skabs­mi­gra­tion kra­e­ver som re­gel, at bå­de mi­gran­ten og per­so­nen fra den eu­ro­pa­ei­ske di­a­spora vil ac­cep­te­re, at de ik­ke selv kan va­el­ge, hvem de bli­ver gift med. Der­for fun­ge­rer ae­g­te­skabs­mi­gra­tion ty­pisk bedst i klan­kul­tu­rer el­ler i lan­de, hvor det er nor­malt ik­ke selv at va­el­ge livs­ledsa­ger.«

Selv­om me­nings­må­lin­ger vi­ser, at 27 pro­cent af afri­ka­ner­ne godt kun­ne ta­en­ke sig at mi­gre­re, un­der­stre­ger Münz, at det rent fak­tisk kun er en pro­cent af afri­ka­ner­ne, som ak­tivt plan­la­eg­ger at mi­gre­re og har øko­no­misk mu­lig­hed for det. Når det kom­mer til styk­ket, er det kun be­sked­ne 0,12 pro­cent af afri­ka­ner­ne, som rent fak­tisk mi­gre­rer. På trods af at en form for Mars­hall-hja­elp iføl­ge Münz på kort sigt vil få fle­re til at mi­gre­re, kan de selv sam­me til­tag på la­en­ge­re sigt godt brem­se mi­gra­tio­nen imod Eu­ro­pa, til­fø­jer han: »Tag for ek­sem­pel ita­li­e­ner­ne. Først emi­gre­re­de de til USA, Ca­na­da el­ler Al­ge­ri­et. I dag emi­gre­rer de til Tys­kland for at ar­bej­de ved Volkswa­gen-fa­brik­ker­ne i Augs­burg. Afri­ka­ner­ne vil føl­ge sam­me vej. Al­le­re­de i dag fo­re­går me­re end 50 pro­cent af den afri­kan­ske mi­gra­tion in­ter­nt i Afri­ka. Den mi­gra­tion vil bli­ve stør­re, når fle­re afri­kan­ske lan­de kla­rer sig godt øko­no­misk og bli­ver at­trak­ti­ve for mi­gran­ter­ne. Om 50 el­ler 100 år vil afri­ka­ner­ne gi­vet­vis ha­ve det sam­me mi­gra­tions­møn­ster, som vi i dag har i Eu­ro­pa, hvor be­folk­nin­ger­ne mi­gre­rer in­ter­nt.«

FO­TO: AFP/SCAN­PIX

Il­le­ga­le mi­gran­ter ved hav­nen i Tripo­li, ef­ter at de er ble­vet red­det i land på den ’for­ker­te’ kyst.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.