Mor­gen­da­gen kra­e­ver min­der

Ny forsk­ning ka­e­der vo­res be­vid­ste valg for frem­ti­den ta­et sam­men med for­ti­dens er­fa­rin­ger.

Weekendavisen - - Ideer - Af AL­BERT GJEDDE

Pro­fes­sor, SDU og Oden­se Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal

ye re­sul­ta­ter pe­ger på be­ho­vet for en ny for­stå­el­se af be­vidst­he­dens funk­tion og op­rin­del­se hos pat­te­dyr og isa­er hos men­ne­sker. Det in­ter­es­san­te er, at re­sul­ta­ter­ne sy­nes at be­kra­ef­te en te­o­ri, som blev frem­sat så tid­ligt som i 1600-tal­let af fi­lo­sof­fen Tho­mas Hob­bes. Iføl­ge Hob­bes er fo­re­stil­lin­ger om frem­ti­den en »fik­tion« i be­vidst­he­den. Fik­tio­nen bru­ges af in­de­ha­ve­ren til at plan­la­eg­ge frem­ti­di­ge hand­lin­ger ud fra, og det sker åben­bart ved hja­elp af hukom­mel­sen. Hukom­mel­sen be­står af tid­li­ge­re ind­hen­te­de er­fa­rin­ger, som sa­et­ter spor i hjer­ne­va­e­vet i form af en slags knop­skyd­nin­ger på ner­ve­cel­ler­ne. Hob­bes ha­ev­der des­u­den, at plan­la­eg­nin­gen af de frem­ti­di­ge hand­lin­ger har det bed­ste re­sul­tat hos de men­ne­sker, som har gjort de fle­ste er­fa­rin­ger. Stor­hjer­nens net­va­erk er for­bin­del­ser mel­lem ner­ve­cel­ler, der er ak­ti­ve, hver gang der er over­vej­el­ser om frem­ti­di­ge hand­lin­ger. Iføl­ge kog­ni­tions­for­sker­ne Ma­hr og Csi­bra fra Det Cen­tral­eu­ro­pa­ei­ske Uni­ver­si­tet i Bu­da­pe­st er sam­ar­bej­det mel­lem hjer­nens net­va­erk det sam­me som det sam­ar­bej­de, der fin­der sted, når men­ne­sker er be­vid­ste om de­res om­gi­vel­ser. Det ty­der på, at det er selv­sam­me me­ka­nis­me, der gør men­ne­sker be­vid­ste om det, der san­ses, og det, der hu­skes, og der­for og­så om det, der for­ud­si­ges. Be­vidst­he­den kan så­le­des va­e­re en evo­lu­tio­na­er til­pas­ning til be­ho­vet for genop­le­vel­se af for­ti­den med hen­blik på en kon­struk­tion af frem­tids­mu­lig­he­der. De kra­e­ver et valg og der­for en gen­nem­gang af er­fa­rin­ger. Den­ne me­ka­nis­me kra­e­ver be­vidst­hed. En fast al­go­rit­me vil­le ik­ke kun­ne rum­me de til­fa­el­dig­he­der, som frem­ti­dens mu­lig­he­der nød­ven­dig­vis er op­hav til. For­vent­nin­ger far­ves af de fø­lel­ser, de rej­ser. Bå­de hukom­mel­ses­op­le­vel­ser og fø­lel­ses­ma­es­si­ge re­ak­tio­ner ser ud til at ske ved kon­takt mel­lem re­gio­ner bag i hjer­nen og en sa­er­lig re­gion i den for­re­ste del af pan­delap­pen, den så­kald­te for­pan­de­bark. Det vi­ser sig at va­e­re li­ge­gyl­digt, om man ta­en­ker på for­ti­den el­ler frem­ti­den; der er to ste­der, hvor ak­ti­vi­te­ten sti­ger. Det ene sted er ne­derst i for­pan­de­bar­ken i midt­linj­en af hjer­nen, hvor be­vidst­he­den kan ha­ve sin neu­ro­na­le for­ank­ring. Det an­det sted, hvor ak­ti­vi­te­ten sti­ger, er i is­selap­pen øverst i midt­linj­en i et om­rå­de, som hjer­ne­for­sker­ne kal­der pra­ecu­neus (for­ki­len), li­ge for­an den kile­for­me­de re­gion, der hed­der cu­neus (ki­len). Pra­ecu­neus er et hukom­mel­ses­la­ger, som åb­nes (for­ment­lig af hip­po­cam­pus), når be­stem­te for­ti­di­ge be­gi­ven­he­der skal genop­le­ves i be­vidst­he­den – og­så når det sker i nye kom­bi­na­tio­ner i form af fan­ta­si­er om frem­ti­den.

NDET er en in­ter­es­sant pro­blem­stil­ling, som rej­stes i Mik­kel Bo­ris’ ar­ti­kel (den 1. ju­ni) om en­gelsk som en form for tan­ke­ma­es­sig »in­des­pa­er­ring«, der må ram­me bå­de en­gelsk­spro­ge­de og ik­ke-en­gelsk­spro­ge­de. Bo­ris bru­ger det en­gel­ske ord »mind« som ek­sem­pel og som grund­lag for over­vej­el­ser om det dan­ske ord »sind«: Er det en ram­men­de over­sa­et­tel­se? Jeg gi­ver Bo­ris ret i, at det er det ik­ke. Et me­re ram­men­de be­greb på dansk er for­ment­lig det nor­di­ske ord »min­de« el­ler »min­ne«, som hen­vi­ser til hukom­mel­sen, alt­så det at kom­me no­get i »hu«, som gan­ske godt sva­rer til be­vidst­he­den. Det pas­ser med den »ind­sigt«, at be­vidst­he­den er en vil­kår­lig el­ler uvil­kår­lig ihukom­mel­se af de­le af et la­ger i hjer­nen over for­ti­di­ge be­gi­ven­he­der. For­ti­di­ge op­le­vel­ser, som nu er ned­fa­el­det i be­stem­te struk­tu­rer i hjer­ne­va­e­vet, de så­kald­te knop­skyd­nin­ger på ner­ve­cel­ler­nes fan­gar­me, den­drit­ter­ne.

Fan­ta­si­er om frem­ti­den har på­kaldt sig for­ny­et in­ter­es­se, for­di der er men­ne­sker, der ha­ev­der ik­ke at kun­ne vi­su­a­li­se­re for­skel­li­ge op­le­vel­ser ale­ne fra hukom­mel­sen. Til­stan­den kal­des »afan­ta­si« og me­nes at ram­me nog­le få pro­cent af be­folk­nin­gen. Det er en re­la­tivt ny di­ag­no­se, selv om hjer­ne­for­ske­re har be­skre­vet li­del­sen el­ler af­vi­gel­sen al­le­re­de i slut­nin­gen af 1800-tal­let. Iføl­ge blandt an­dre de au­stral­ske neu­ro­p­sy­ko­lo­ger Keogh og Pear­son skyl­des den for­ny­e­de in­ter­es­se en pa­tient, som ha­ev­de­de, at han ik­ke la­en­ge­re kun­ne vi­su­a­li­se­re gen­stan­de el­ler epi­so­der ef­ter en hjer­te­o­pe­ra­tion. Si­den har et an­tal men­ne­sker meldt sig til for­sker­ne med no­gen­lun­de sam­me kla­ge, men an­gi­ve­ligt som en med­født til­stand. Spørgs­må­let er nu, om dis­se men­ne­sker og­så har van­ske­ligt ved at fa­er­des på nor­mal må­de i ver­den og blandt an­dre men­ne­sker, når de nu ik­ke fo­re­stil­ler sig de nød­ven­di­ge frem­tids­sce­na­ri­er, som de skal va­el­ge imel­lem for ik­ke at kom­me ud i far­li­ge si­tu­a­tio­ner? Kan man for­ven­te, at dis­se men­ne­sker bli­ver me­re im­pulsi­ve? Lidt li­ge­som te­e­na­ge­re, der li­der un­der end­nu ik­ke at ha­ve op­byg­get til­stra­ek­ke­li­ge er­fa­rin­ger, som de­res for­ud­si­gen­de hjer­ner kan an­ven­de ved kon­se­kvens­be­reg­nin­gen?

Det ved vi ik­ke nok om end­nu. Der­i­mod vi­ser det sig, at et vig­tigt ob­jek­tivt fund hos dis­se men­ne­sker er mang­len­de ak­ti­vi­tet i pra­ecu­neus, når de vil fo­re­stil­le sig – det vil si­ge »ihukom­me« el­ler »genop­le­ve« – en be­stemt gen­stand, be­gi­ven­hed el­ler sce­ne. Det sy­nes at be­kra­ef­te, at syn­s­ind­tryk i be­vidst­he­den op­byg­ges med hukom­mel­ses­e­le­men­ter fra et la­ger i den del af hjer­nen, som i man­gel af et dansk ord kal­des ved sit lat­in­ske navn, pra­ecu­neus.

Keogh R., Pear­son J. The blind mind: No sen­sory vi­su­al ima­ge­ry in ap­han­ta­sia. Cor­tex 28/10 2017 doi: 10.1016/j.cor­tex.2017.10.012. Keogh R., Pear­son J. The per­cep­tu­al and pheno­me­nal ca­pa­ci­ty of men­tal ima­ge­ry. Cog­ni­tion 23/2 2017 doi: 10.1016/j.cog­ni­tion.2017.02.004.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.