Mag­tens sprog

Kom­men­tar. Lidt min­dre ide­a­lis­me – og­så på Grøn­land?

Weekendavisen - - Samfund - Af POUL PILGAARD JOHNSEN

IDEALISMEN står for fald i den in­ter­na­tio­na­le ver­den­sor­den, hvad en­ten ide­a­ler­ne be­trag­tes som hø­ren­de mest til ven­stre- el­ler høj­re­fløj­en. Ove­ralt i Eu­ro­pa ud­for­dres flygt­nin­ge­kon­ven­tio­ner­nes prin­cip­per og den retsor­den, de har ud­vik­let sig til, af va­el­ger­ska­rer, der fryg­ter for de­res lan­des kul­tur og sam­men­ha­engs­kraft.

Al­le ved, at kun et min­dre­tal i bå­de­ne over Mid­del­ha­vet er re­gu­la­e­re flygt­nin­ge, men selv om de fa­er­re­ste af dem op­når flygt­nin­ge­sta­tus, vi­ser sta­ti­stik­ken, at det kun lyk­kes at sen­de om­kring en tred­je­del af de af­vi­ste asylan­sø­ge­re hjem igen. Der­for har de ind­van­drer­kri­ti­ske par­ti­er vind i sej­le­ne fra Sve­ri­ge til Bal­kan, og der­for stil­ler So­ci­al­de­mo­kra­ti­et i Dan­mark for­slag, for ek­sem­pel om op­sam­lings­lej­re i Nord­afri­ka, som hav­de va­e­ret uta­en­ke­li­ge for ba­re få år si­den. Li­ge­som de bor­ger­li­ge i re­ge­rin­gen er man re­de til at for­tol­ke reg­ler­ne helt ud til den al­le­ry­der­ste gra­en­se. El­lers bry­der de ide­a­li­sti­ske kon­ven­tio­ner fra åre­ne ef­ter An­den Ver­denskrig sim­pelt­hen sam­men.

Høj­re­flø­jens ide­a­ler om en ver­den af fri­han­del, der ba­re vil­le gø­re al­le ri­ge­re, har det ik­ke me­get bed­re. Godt nok er det ik­ke kun ki­ne­se­re, der er ble­vet ri­ge­re, men sta­ti­stik­ken vi­ser, at den al­min­de­li­ge ar­bej­der i USA ik­ke har få­et del i vel­fa­erds­stig­nin­gen si­den 1975. Til gen­ga­eld er de ri­ge­ste ti pro­cent ble­vet me­get ri­ge­re, og den øver­ste ene pro­cent ustyr­ligt me­get me­re rig. Det var en af grun­de­ne til, at man­ge ame­ri­ka­ne­re stem­te på Trump. De re­a­ge­re­de – som eu­ro­pa­e­er­ne mod flygt­nin­ge­reg­ler­ne – mod et sy­stem, hvor in­ter­na­tio­na­le af­ta­ler, rets­krav og kon­ven­tio­ner sy­nes at gø­re dem hja­el­pe­lø­se og uden magt til at be­stem­me i eget land. Trump hol­der, hvad han lo­ve­de, og gør nu op med fri­han­de­len.

Den ide­a­li­sti­ske fo­re­stil­ling om, at hi­sto­ri­en var slut, og al­le fol­keslag med be­gej­string vil­le an­nam­me, ik­ke blot fri­han­del, men og­så de ve­st­li­ge de­mo­kra­ti­ers va­er­di­er – fra re­li­gions­to­le­ran­ce til køns­ret­tig­he­der – og le­ve i fred med hin­an­den, har det til­sva­ren­de dår­ligt. Pu­tins sty­re i Rusland (og i na­bo­lan­de og Sy­ri­en), Er­do­gans i Tyr­ki­et og fun­da­men­ta­li­ster­nes frem­gang i an­dre lan­de, vid­ner om det.

DET er mag­tens sprog, der ta­ler, og selv om Dan­mark som et lil­le land – der er uden bå­de rå­stof­fer og øko­no­misk og mi­li­ta­er magt af be­tyd­ning – ny­der godt af så­vel fri­han­del som in­ter­na­tio­nal retsor­den, gør vi må­ske klogt i at ta­ge be­stik af de fak­ti­ske for­hold i jer­nin­du­stri­en. Det hand­ler bå­de om til­pas­ning og om udø­vel­se af den magt, vi trods alt har. Sidst­na­evn­te kan ko­ges ned til Grøn­land, der med sin stra­te­gi­ske be­lig­gen­hed er kon­ge­ri­gets ad­gangs­bil­let til at ta­le med de sto­re. Det er na­ep­pe no­gen dår­lig idé at gå for­re­st i op­fyl­del­sen af ame­ri­ka­ner­nes nu me­re in­si­ste­ren­de krav om, at NATO-lan­de­ne rent fak­tisk le­ver op til hen­sigt­ser­kla­e­rin­gen om at bru­ge to pro­cent af de­res BNP på for­svar. Klogt vil­le det og­så va­e­re at fast­slå, at Dan­mark ik­ke fri­vil­ligt af­gi­ver højheds­ret­ten over Grøn­land med til­hø­ren­de rå­stof­fer og ter­ri­to­ri­al be­tyd­ning. Det før­ste er ga­ran­te­ret me­re sand­syn­ligt end det sid­ste, for er der ét om­rå­de, hvor den in­ter­na­tio­na­le ide­a­lis­me sta­dig tri­ves på tva­ers af na­e­sten he­le det po­li­ti­ske spek­trum i Dan­mark, er det prin­cip­per­ne om fol­ke­nes selv­be­stem­mel­ses­ret. In casu: Grøn­la­en­der­ne må da selv be­stem­me, om de vil løs­ri­ve sig! Må de det? El­ler skul­le vi for en gangs skyld og­så be­gyn­de at ta­le mag­tens sprog? I kon­ge­ri­gets in­ter­es­se. Ra­ma­skri­ger­ne vil slå på, at fol­ke­nes selv­be­stem­mel­ses­ret er en hel­lig grundsa­et­ning i FN-pag­ten. Så sim­pelt er det nu ik­ke, for det er og­så en grundsa­et­ning i FN, at sta­ter­ne har ter­ri­to­ri­al in­te­gri­tet. Det kan med an­dre ord ik­ke for­lan­ges, at sta­ter di­rek­te skal af­stå no­get af de­res ter­ri­to­ri­um.

Al­li­ge­vel er der bred po­li­tisk enig­hed om, at grøn­la­en­der­ne selv må be­stem­me i frem­ti­den. Selv når det grøn­land­ske selv­sty­re pra­e­kva­li­fi­ce­rer et ki­ne­sisk fir­ma til at byg­ge tre luft­hav­ne i Grøn­land, som det ske­te i for­å­ret, og ame­ri­ka­ner­ne ad­va­rer om, at det er Ki­nas sa­ed­van­li­ge må­de at vin­de mi­li­ta­er ind­fly­del­se på, bli­ver der ik­ke ba­re sendt et run­gen­de NEJ! fra Kø­ben­havn til Nuuk. I ste­det be­der man om drøf­tel­ser. Må­ske er det på ti­de at sla­ek­ke lidt på ide­a­ler­ne. Det må va­e­re en hi­sto­risk vig­tig op­ga­ve for en­hver dansk re­ge­ring at sik­re mak­si­mal kon­trol med Dan­marks frem­tid og bed­ste pla­ce­ring, og­så i en ver­den, hvor mag­ten ta­ler hø­je­re end ide­a­ler­ne. Som be­kendt står man sig bedst ved at ta­le sam­me sprog, som dem man skal ta­le med.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.