Mag­tens mosaik­ker

Ana­ly­se. As­sad-re­gi­met er på pa­pi­ret ved at ge­nind­ta­ge det sy­ri­ske ter­ri­to­ri­um, men på jor­den er det of­te mi­lit­ser, klan­le­de­re og uden­land­ske styr­ker, der re­ge­rer. Det kan va­e­re op­tak­ten til en stat med stør­re lo­kalt selv­sty­re – el­ler et nyt Irak.

Weekendavisen - - Udland - Af HEL­LE MALMVIG Hel­le Malmvig er se­ni­o­r­for­sker på Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS).

DE, der over­gi­ver sig først, får en vin­du­es­plads i de grøn­ne bus­ser«. Med mor­bid hu­mor be­skri­ver et sy­risk twe­et den ska­eb­ne, der ven­ter op­rø­re­re i De­raa, som end­nu ik­ke har ind­gå­et en for­so­nings­af­ta­le med As­sad-re­ge­rin­gen. Hi­sto­ri­ens tragi­ske gen­ta­gel­se ud­spil­ler sig end­nu en gang, nu i det syd­ve­st­li­ge hjør­ne af Sy­ri­en. Rus­si­ske fly har bom­bet fra luf­ten, As­sads styr­ker be­lej­rer by­en De­raa, og ci­vi­le er flyg­tet i ti­tu­sind­vis mod de her­me­tisk luk­ke­de gra­en­ser til Jor­dan og Is­ra­el. Alt imens har Rusland for­hand­let på re­gi­mets veg­ne med lo­ka­le op­rørs­grup­per og op­po­si­tions­le­de­re. Man­ge har al­le­re­de over­gi­vet sig. Men de grup­per, der ik­ke er gå­et ind på Ruslands og re­gi­mets be­tin­gel­ser, bli­ver for­ment­lig en­ten dra­ebt el­ler sendt på de be­ryg­te­de grøn­ne »evaku­e­rings­bus­ser« mod Id­lib-provin­sen. I Id­lib er for­hol­de­ne utå­le­li­ge: Yder­lig­gå­en­de grup­per ka­em­per om de sid­ste smu­ler land og res­sour­cer, re­gi­met og Rusland bom­ber ja­evn­ligt fra luf­ten, og mil­li­o­ner af in­ter­nt for­drev­ne hut­ler sig igen­nem. En sy­risk ak­ti­vist for­tal­te mig over Sky­pe om den se­ne­ste »evaku­e­rings­af­ta­le« i det øst­li­ge Ghou­ta, den tid­li­ge­re op­rørs­ba­stion na­er Da­ma­s­kus: Ef­ter at ha­ve le­vet un­der be­lej­ring og i mør­ke ka­el­dre i må­neds­vis blev de gen­net på de grøn­ne bus­ser, hvor­ef­ter de blev kørt i 17 ti­mer uden pau­ser og mu­lig­hed for toilet­be­søg. For­vil­de­de end­te de på en gold mark og ane­de ik­ke, hvor de skul­le ta­ge hen: »Vi har al­drig før va­e­ret i Id­lib og kend­te in­gen.«

Det sy­nes uund­gå­e­ligt, at De­raa og­så fal­der. Ind­ta­gel­sen af det syd­ve­st­li­ge Sy­ri­en bli­ver end­nu en sejr til As­sad-sty­ret og dets al­li­e­re­de. Forta­el­lin­gen om det al­ma­eg­ti­ge re­gi­me, som sør­ger for nor­ma­li­tet og sta­bi­li­tet, har va­e­ret med til at hol­de As­sad-fa­mi­li­en ved mag­ten i fi­re år­ti­er og får nu for­ny­et kraft. Re­gi­mets kla­re bud­skab: après nous, le délu­ge – ef­ter os, synd­flo­den – har vir­ket som en ef­fek­tiv gift mod op­rør og kri­tik, selv om det ne­top er re­gi­met, der har sendt flod­bøl­ger af vold og øde­la­eg­gel­se ned over Sy­ri­en. De se­ne­ste må­ne­der er check­po­ints ble­vet fjer­net i mas­se­vis fra ga­der­ne og ind­falds­ve­je i Da­ma­s­kus. Før kun­ne det ta­ge op mod fi­re ti­mer at kø­re gen­nem de man­ge vejs­pa­er­rin­ger fra den syd­li­ge til den nord­li­ge del af ho­ved­sta­den. Det kan nu gø­res på en ti­me. Mortéran­gre­be­ne fra for­sta­e­der­ne er li­ge­le­des for­stum­met, og på de sy­ri­ske am­bas­sa­der fra Bei­rut til Beo­grad lover de, at flyg­te­de sy­re­re frit og sik­kert kan ven­de hjem. Bid for bid ge­nind­ta­ger re­gi­met det sy­ri­ske ter­ri­to­ri­um, ne­top så­dan som As­sad lo­ve­de fra ta­ler­sto­len i det sy­ri­ske par­la­ment i 2014.

DET enø­je­de fo­kus på mi­li­ta­er og ter­ri­to­ri­el kon­trol skyg­ger imid­ler­tid for den po­li­ti­ske vir­ke­lig­hed. På de mi­li­ta­e­re kort bli­ver de rø­de, re­gi­me-kon­trol­le­re­de om­rå­der grad­vist stør­re, mens de grøn­ne, op­rørs­kon­trol­le­re­de om­rå­der bli­ver til­sva­ren­de min­dre. Men re­gi­met er langt­fra ene­her­sken­de i de om­rå­der, det no­mi­nelt kon­trol­le­rer. As­sad-re­ge­rin­gen har va­e­ret nødsa­get til del­vist at ud­de­le­ge­re sta­tens for­nem­ste ken­de­tegn – mo­nopo­let på le­gi­tim volds­u­dø­vel­se – til en ra­ek­ke mi­lit­ser og pa­ra­mi­li­ta­e­re grup­per. Der er shia-mi­lit­ser fra Paki­stan og Af­g­ha­ni­stan, lo­ka­le halvci­vi­le sy­ri­ske en­he­der be­talt og tra­e­net af Iran og Hiz­bol­lah, og an­dre grup­per, som er løst knyt­tet til sy­ri­ske ef­ter­ret­nings­en­he­der el­ler ind­fly­del­ses­ri­ge for­ret­nings­ma­end. Al­le dis­se grup­per er me­re el­ler min­dre loy­a­le over for re­gi­met, men er ik­ke un­der dets cen­tra­le kom­man­do.

Pa­ra­mi­li­ta­e­re grup­per har ek­sem­pel­vis ik­ke pa­re­ret or­drer fra Da­ma­s­kus, hvis dis­se spo­le­re­de lu­kra­ti­ve smug­ler- og han­dels­ru­ter, og de har for­hin­dret re­ge­rings­styr­ker i at kom­me igen­nem lo­ka­le vejs­pa­er­rin­ger. Der har og­så va­e­ret min­dre tra­ef­nin­ger mel­lem dem. Sid­ste år for­søg­te re­gi­met og Rusland an­gi­ve­ligt at få in­d­rul­le­ret nog­le af de pa­ra­mi­li­ta­e­re grup­per un­der den sy­ri­ske ha­er, men Iran og Hiz­bol­lah mod­sat­te sig. Det er der go­de grun­de til. Te­he­ran og Hiz­bol­lah sik­rer de­res ind­fly­del­se og til­ste­de­va­e­rel­se ved at hol­de Sy­ri­en i et greb af kon­trol­le­ret ka­os. Da jeg in­ter­viewe­de et højt­stå­en­de Hiz­bol­lah-med­lem i Bei­rut sid­ste må­ned, smi­le­de han ska­evt og sag­de: »Så la­en­ge den sy­ri­ske re­ge­ring be­der os om at hja­el­pe, så bli­ver vi og hja­el­per til. Vi er der på in­vi­ta­tion fra den sy­ri­ske re­ge­ring.«

Ker­ne­op­ga­ver, som det sy­ri­ske re­gi­me tra­di­tio­nelt har ta­get sig af, de­ler re­gi­met nu med klan­le­de­re, for­ret­nings­ma­end og lo­ka­le mi­lit­ser. En­kel­te ste­der i Alep­po ta­ger mi­lits­grup­per støt­tet af Hiz­bol­lah sig blandt an­det af trans­port, va­re­ta­gel­se af ve­je og genop­byg­ning. Sy­rer­ne har va­e­ret vant til, at sta­ten sør­ge­de for bil­ligt brød, så mi­lit­ser og op­rørs­grup­per har dre­vet ba­ge­ri­er og sør­get for for­sy­nin­ger af mel i et for­søg på at op­nå støt­te hos lo­kal­be­folk­nin­gen. I nord står de kur­di­ske styr­ker i prak­sis for den sy­ri­ske gra­en­se­kon­trol, og i as-Suway­da i sy­døst har dru­si­ske klan­le­de­re, der er loy­a­le over for re­gi­met, over­ta­get lo­ka­le dom­sto­le og po­li­ti­funk­tio­ner, godt støt­tet af det dru­si­ske sam­fund i Li­ba­non. Selv i Tartus og La­ta­kia, der he­le ti­den har va­e­ret på re­gi­mets ha­en­der, er det man­ge ste­der mi­lits­le­de­re og for­ret­nings­ma­end, der står for lo­kal lov og or­den. De har vaen­net sig til det nye ud­bred­te »selv­sty­re« og vil ik­ke gå til­ba­ge til ti­den før 2011, hvor cen­tral­re­ge­rin­gen sty­re­de med hård hånd. Det ga­el­der og­så for de smu­ler, der er til­ba­ge af de op­rørs­kon­trol­le­re­de om­rå­der. I Id­lib-provin­sen re­ge­rer hund­red­vis af lo­ka­le by­råd del­vist sam­men med de va­eb­ne­de grup­per og de man­ge ngo’er, og i de kur­di­ske om­rå­der eks­pe­ri­men­te­res der med en form for so­ci­a­li­stisk gra­es­rod­s­de­mo­kra­ti. Bå­de i Id­lib og det kur­di­ske Ro­ja­va hå­ber man at kun­ne be­va­re no­get af sit ny­vund­ne selv­sty­re, og man­ge ser de­cen­tra­li­se­ring som en vej mod en po­li­tisk løs­ning for Sy­ri­en. I Id­lib har op­po­si­tio­nen be­vidst sør­get for at tra­ek­ke på den sy­ri­ske stats love for at kun­ne in­te­gre­re sig bed­re i et frem­ti­digt, me­re lo­kalt sty­ret Sy­ri­en.

SY­RI­EN er alt­så ik­ke la­en­ge­re den sta­er­ke, cen­tra­li­sti­ske stat, som As­sad-re­gi­met si­mu­le­rer. Det er sna­re­re en ma­eng­de små mosaik­ker af mag­t­re­la­tio­ner. Det be­ty­der i bed­ste fald, at lan­det kan bli­ve pra­e­get af stør­re selv­sty­re og øget le­gi­ti­mi­tet på lo­kalt ni­veau; i va­er­ste fald en­der Sy­ri­en som Irak. Det vil si­ge som et land med en svag, il­le­gi­tim cen­tral­re­ge­ring, hvor magt­ful­de mi­lit­ser, par­ti­le­de­re og for­ret­nings­e­li­ter, samt et va­eld af uden­land­ske mag­ter, ri­va­li­se­rer og un­der­gra­ver sta­ten.

Som den sy­ri­ske ak­ti­vist Ma­zen Gha­ri­bah sag­de, da jeg spurg­te til Sy­ri­ens frem­tid: »Det kan godt va­e­re, at As­sad bli­ver sid­den­de. Men det vil ik­ke va­e­re den sam­me sy­ri­ske stat, han re­ge­rer over.«

FOTO: AFP/YOUSSEF KARWASHAN

Ind­ta­gel­sen af De­raa-provin­sen i det syd­ve­st­li­ge Sy­ri­en er un­der­vejs og teg­ner til at bli­ve end­nu en sejr for As­sad, men re­gi­mets magt er min­dre ab­so­lut, end man fo­re­gi­ver. Her po­se­rer børn i et kra­ter i lands­by­en Gha­riy­ah ash Sharqiy­ah i De­raa, ef­ter at re­gi­mestyr­ker har over­ta­get kon­trol­len med om­rå­det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.