Bi­be­len vi­ser vej­en

Den po­li­tisk ukor­rek­te bør­ne­bog skal ik­ke eks­kom­mu­ni­ke­res, men sa­mek­si­ste­re med mu­li­ge re­vi­de­re­de ud­ga­ver.

Weekendavisen - - Bøger - Af KLAUS ROTHSTEIN LAYOUT: ANDREAS PERETTI KORREKTUR: ANNI DAMGAARD

HVAD gør de­bat­ten om po­li­tisk kor­rek­t­hed egent­lig ved vo­res syn på bør­ne­lit­te­ra­tu­ren? Jeg spør­ger, for­di vi ja­evn­ligt får nyhe­der, som vi ryster over­ba­e­ren­de på ho­ve­d­et af, uden må­ske helt at for­stå de­res ra­ek­ke­vid­de og al­vor­lig­hed.

Den slags nyhe­der kom­mer navn­lig fra Sve­ri­ge og USA, to lan­de, som det er ual­min­de­ligt nemt for os at af­skri­ve som use­ri­ø­se – el­ler sna­re­re over­se­ri­ø­se. Hos dem er nog­le bør­ne­bø­ger ble­vet ud­sat for re­vi­sion af ord el­ler til­pas­ning af il­lu­stra­tio­ner, der ik­ke over­hol­der nu­ti­dens va­er­di­er. Det er gå­et ud over bå­de Astrid Lind­grens Pip­pi og Jan Lööfs Min mor­far er sørø­ver. Fa­hren­heit-til­stan­de!? Hver gang, vi kri­ti­se­rer de an­dres over­kor­rek­t­hed, glem­mer vi na­tur­lig­vis, at vi selv for et kvart år­hund­re­de si­den re­vi­de­re­de Ha­rald H. Lunds vi­dun­der­li­ge Ele­fan­tens vug­ge­vi­se. Vi holdt op med at syn­ge »i mor­gen får du en nig­ger­dreng/ og ham skal du bru­ge til rang­le«, ja, al­le­re­de in­den da var nig­ger­dren­gen ble­vet til en ne­ger­dreng, og en­gang i 80er­ne blev ne­ger­dren­gen så til en kokos­nød. Po­li­tisk kor­rek­te re­vi­sio­ni­ster, det kan vi selv va­e­re. For to uger si­den kom hi­sto­ri­en om nav­neskif­te på den be­røm­te ame­ri­kan­ske bør­ne­bogs­pris The Lau­ra In­galls Wil­der Me­dal, der frem­over skal hed­de The Chil­dren’s Li­te­ra­tu­re Le­ga­cy Award. Sa­gen er nem­lig, at Lau­ra In­galls Wil­ders for­fat­ter­skab er rig på ra­ci­sti­ske ste­reo­ty­per, og der­for vil de ame­ri­kan­ske bør­ne­bogs­bi­bli­o­te­ka­rers or­ga­ni­sa­tion ik­ke la­en­ge­re ud­de­le pri­sen un­der det gam­le navn. Det er nøj­ag­tigt det sam­me ar­gu­ment, der lig­ger bag ju­ste­rin­ger­ne hos Lind­gren, Lööf og Lund.

De ame­ri­kan­ske bi­bli­o­te­ka­rer ar­bej­der ud fra et va­er­disa­et, der hed­der in­klu­sion, in­te­gri­tet, respekt og lyd­hør­hed, og dis­se dy­re ord er na­tur­lig­vis ufor­e­ne­li­ge med en lit­te­ra­tur, der er ra­ci­stisk. De gam­le pra­e­ri­ero­ma­ner af Lau­ra In­galls Wil­der forag­te­de bå­de de sor­te og de rø­de, så hvor­dan skul­le nu­ti­dens bør­ne­bi­bli­o­te­ka­rer kun­ne gi­ve en pris til en sort el­ler rød for­fat­ter i Lau­ras navn?

Idet de aen­dre­de pri­sens navn, be­kendt­gjor­de bør­ne­bi­bli­o­te­ka­rer­ne, at de sta­dig vil sør­ge for, at for­fat­ter­ska­bet står på hyl­der­ne. De po­li­tisk kor­rek­te bi­bli­o­te­ka­rer re­a­ge­rer hel­dig­vis ik­ke så ka­te­go­risk som cen­surko­mi­te­er­ne fra Bi­bel­ba­el­tet, der flår bø­ger ned fra sko­le­bi­bli­o­te­kets re­o­ler, hvis der står ug­u­de­li­ge ban­de­ord i dem, el­ler hvis der er an­tyd­nin­ger af sex.

Men må­ske er det ne­top hos den krist­ne moral­ske ma­jo­ri­tet, man skal fin­de in­spira­tion til, hvor­dan den pro­ble­ma­ti­ske bør­ne­lit­te­ra­turs frem­tid bør va­e­re. Løs­nin­gen er nem­lig ik­ke at eks­kom­mu­ni­ke­re, men at sa­mek­si­ste­re. Her er de man­ge til­pas­se­de ud­ga­ver af Bi­be­len va­erd at ta­ge ved la­e­re af. Den op­rin­de­li­ge tekst har jo ik­ke mi­stet sin op­rin­de­lig­hed ved de tu­sind­tal­li­ge gen­forta­el­lin­ger, sprog­li­ge re­vi­sio­ner og for­kor­tel­ser, som er skabt i den krist­ne op­byg­ge­lig­heds navn, så børn og an­dre små lam får et tidstil­pas­set og va­er­di­ba­se­ret bud­skab om to­le­ran­ce og til­gi­vel­se, ren­set for Guds ufor­son­li­ge vre­de, til­bø­je­lig­hed til at straf­fe og op­for­drin­ger til vold mod van­tro. In­tet va­erk er som Bi­be­len ble­vet re­di­ge­ret og til­pas­set, så det fø­jer sig til sin tids va­er­di­er og ide­er om børns be­hov. Hvem la­e­ser over­ho­ve­det den op­rin­de­li­ge tekst med si­ne børn uden for de tro­en­des kreds? Nej, det er gen­forta­el­lin­ger af Jo­han­nes Møl­le­ha­ve og An­na Sop­hie Sei­de­lin og i dag i sa­er­de­les­hed nok Bjar­ne Reu­ters Bo­gen og Ida Jes­sens Bi­bel­hi­sto­ri­er, som folk gri­ber ud ef­ter. Men sam­ti­dig fin­des jo den ufor­kor­te­de ver­sion. Det sam­me kan man si­ge om ver­dens­lit­te­ra­tu­rens sto­re ro­manklas­si­ke­re, der nemt over­le­ver at bli­ve for­kor­tet, gen­for­talt og ju­ste­ret. Hvor­for skul­le man så ik­ke kun­ne ha­ve fle­re va­ri­an­ter af de sam­me bil­led­bø­ger til børn? Bi­be­len vi­ser vej­en.

Løs­nin­gen er alt­så at be­va­re lit­te­ra­tu­ren, som den blev skabt, men ik­ke va­e­re ban­ge for at til­pas­se nye ud­ga­ver til skif­ten­de ti­ders be­hov. Hvis det kan la­de sig gø­re. Det vil kra­e­ve, at man som for­la­eg­ger kan op­nå til­la­del­se fra ret­tig­heds­ha­ve­re, og at der fin­des kunst­ne­risk for­svar­li­ge løs­nin­ger. Og hvem er det li­ge, der skal ju­ste­re i il­lu­stra­tio­ner­ne til Str­ud­sen Ras­mus, der er så rig på hen­ri­ven­de ra­ci­sti­ske for­dom­me? El­ler hvad med Egon Mat­hie­sens vi­dun­der­li­ge bil­led­bø­ger, hvor det vrim­ler med børn i al­le far­ver. Det er mel­lem­fol­ke­li­ge to­le­ran­ce­ma­ni­fe­ster, men du mil­de, hvor de – helt i sam­klang med de­res sam­tids kul­tur­ra­di­ka­le fa­sci­na­tion af den frie, ae­d­le og ube­kym­re­de vil­de – re­pro­du­ce­rer kul­tu­rel­le og ra­ci­sti­ske ste­reo­ty­per!

Jeg ved ik­ke, hvor­dan si­tu­a­tio­nen er på bør­ne­bi­bli­o­te­ker­ne for ti­den. Er Lil­le sor­te Sam­bo en varm kar­tof­fel? Er Den Sto­re Ba­sti­an? Kan man i dag la­de børn la­e­se om dren­ge­ne, der dril­ler en »ne­ger«, hvor­ef­ter Ba­sti­an dyp­per dem i bla­ek­hu­set, så de selv bli­ver sor­te? Bør­ne­ri­met er jo en op­dra­gel­se i to­le­ran­ce, men det er ba­se­ret på et sprog og en ad­fa­erd, som mil­dest talt er umo­der­ne. Du­er ik­ke, vil no­gen si­ge. Men kan vi til­la­de, at den slags kul­tu­rarv ry­ger på fjern­de­pot?

Det, der ik­ke kan in­klu­de­res i nu­ti­dens va­er­disa­et (»in­klu­sion« har jo si­ne be­gra­ens­nin­ger), har en­gang haft fuld gyl­dig­hed, og hvis vi vil for­stå vo­res nu­tids va­er­di­er, må vi ken­de vo­res for­tids må­de at se ver­den på. Den et­no­cen­tris­me, som og­så dan­ske bør­ne­bogs­for­fat­te­re har be­skre­vet de sor­te ud fra, er en del af vo­res hi­sto­rie. Vi må for­stå bør­ne­lit­te­ra­tu­ren som et dy­na­misk felt, der bå­de ind­går i lit­te­ra­tur­hi­sto­ri­en og i ud­veks­lin­ger af og for­hand­lin­ger om ti­der­nes skif­ten­de va­er­di­er. Bør­ne­lit­te­ra­tu­ren, som den blev skabt, er et sam­tids­ud­tryk, som vi ik­ke kan slet­te. Det sam­me er ef­ter­ti­dens be­hov for at for­mil­de for at for­mid­le.

ILLUSTRATION: LARS VE­GAS

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.