Ta­hi­ti.

Frits An­der­sen har skre­vet et pragtva­erk om Syd­hav­sø­er­nes uskylds­re­ne og blod­dryp­pen­de af­tryk på den ve­st­li­ge men­ta­li­tet.

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af KLAUS WIVEL

N\ bog vi­ser at 9estens for­hold til Stil­le­hav­sø­er­ne er Sra­e­get af se[ og mord

Frits An­der­sen: Syd­hav­sø­en – ny­del­sens geo­gra­fi. 453 si­der, ill. 400 kr. Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag.

Der fin­des na­ep­pe en me­re si­gen­de forta­el­ling om Syd­hav­sø­er­nes pra­eg på ve­st­lig tan­ke­gang end den, Mar­lon Bran­do kom til at stå i spid­sen for. I 1962 spil­ler han ho­ved­rol­len Flet­cher Chri­sti­an i Myt­te­ri­et på Bo­un­ty, fil­men der ba­se­rer sig på det vir­ke­li­ge myt­te­ri mod den stivsin­de­de, bruta­le bri­ti­ske kap­ta­jn Wil­li­am Bligh på Ta­hi­ti i 1789. Bran­do spil­ler op­vig­ler­rol­len med al den li­den­de og la­es­pen­de in­to­na­tion, som og­så in­den for sku­e­spil­kun­sten kom til at ind­vars­le en langt me­re kro­p­s­lig, ind­fø­len­de og an­ti­au­to­ri­ta­er ten­dens. Ta­hi­ti, hvor myt­te­ri­et ud­spil­le­de sig, og hvor fil­men ind­spil­les, fun­ge­rer med sit ero­ti­ske fri­sind og si­ne pa­ra­di­ske stran­de (hvis sor­te sand i fil­men måt­te ud­skif­tes med hvidt) som den gnist, der skul­le til for at for­ka­ste en gam­mel, fri­gid og gru­som ver­den. Den gnist vil­le Bran­do fø­re vi­de­re til sin sam­tid. For de pen­ge, han tjen­te på fil­men, køb­te han stil­le­hav­sa­tol­len Te­ti­a­roa, hvor han vil­le ska­be et fri­sted for in­tel­lek­tu­el­le, kunst­ne­re, hip­pi­er og ven­ner. Det gik, som det gik. »Li­ge­som uto­pi­er­ne i den vir­ke­li­ge hi­sto­rie bag fil­men, der slår om i dy­sto­pi og blod­bad, en­der Bran­dos drøm­me i død og skan­da­le,« skri­ver Frits An­der­sen i sin nye bog. Bran­dos søn Chri­sti­an Bran­do sky­der sin halv­sø­ster Cheyen­nes ta­hi­ti­an­ske ka­e­re­ste, li­ge­som Chri­sti­an Flet­cher sam­men med de an­dre myt­te­ri­ster på Pitcairn myr­der al­le ta­hi­ti­an­ske ma­end, hvor­ef­ter de ta­ger fat på at ud­ryd­de hin­an­den. Uskyld, sex, op­rør, vold og mas­se­mord – i de be­gre­ber gem­mer sig fle­re hund­re­de års forta­el­lin­ger om Syd­hav­sø­er­nes mø­de med ve­st­li­ge drøm­me.

Frits An­der­sen bor på Sam­sø, hvil­ket må va­e­re for­kla­rin­gen på den ori­gi­na­le vin­kel på kul­tur­hi­sto­ri­en, som lit­te­ra­ten be­dri­ver i sit sto­re, vid­tra­ek­ken­de, dybt in­ter­es­san­te og ma­er­ke­li­ge nye va­erk. Syd­hav­sø­en – Ny­del­sens geo­gra­fi hand­ler om, hvor­dan vi­den­ska­be­li­ge, lit­te­ra­e­re og kunst­ne­ri­ske skil­drin­ger af øer­ne i Stil­le­ha­vet gen­nem ti­den har pra­e­get eu­ro­pa­ei­sk men­ta­li­tets­hi­sto­rie – fra de før­ste tan­ker i An­tik­ken om et ukendt kon­ti­nent på den syd­li­ge halv­kug­le, Ter­ra Au­stra­lis In­cog­ni­ta, til fryg­ten for, at de po­ly­ne­si­ske øer i dag er ved at gå un­der som føl­ge af hav­stig­nin­ger og kli­ma­for­an­drin­ger.

Men det er ik­ke en un­der­gangs­bog, Frits An­der­sen har skre­vet. Den for­bløf­fen­de ide­a­li­sti­ske lit­te­rat har skam et sam­funds­for­bed­ren­de sig­te. Han me­ner, at øer­nes »hedo­ni­sti­ske ba­e­re­dyg­tig­hed« og trang til ny­del­se kan ud­gø­re et va­ern mod »vo­res for­skru­e­de kon­trol- og ar­bejd­s­e­tik, som øde­la­eg­ger bå­de li­vet og klo­den«.

Frits An­der­sen ta­ger et lit­te­ra­ert cru­i­se­togt om­kring alt fra Kap­ta­jn Cook over Her­man Mel­vil­le, Ja­ck Lon­don, Ju­les Ver­ne, Paul Gau­gu­in, Thor Hey­er­da­hl, Ja­cques Brel til Mar­lon Bran­do og man­ge an­dre me­re el­ler min­dre kend­te fi­gu­rer, der al­le har haft et for­hold til (og for fle­res ved­kom­men­de,

ad­skil­li­ge for­hold på) syd­hav­sø­er­ne. Det for­bav­sen­de em­ne knyt­ter an til de østu­di­er, nis­so­lo­gi kal­det, som har vun­det frem de se­ne­ste 10-15 år.

Lit­te­ra­ten ta­ger af­sa­et i den bri­ti­ske Kap­ta­jn Cook, som om bord på The Dolp­hin fin­der Ta­hi­ti i ta­et tå­ge den 19. ju­ni 1767. Cooks kna­stør­re stil ken­de­teg­ner 1700-tal­lets sag­ligtvi­den­ska­be­li­ge idé om tro­va­er­dig­hed, som sa­er­ligt blev dyr­ket i Stor­bri­tan­ni­en. Med den bri­ti­ske kap­ta­jn op­da­ges Stil­le­ha­vets enor­me va­el­de, de uen­de­li­ge af­stan­de, som kun plet­vis for­styr­res af små øgrup­per.

An­der­sen sam­men­lig­ner Cook med den langt me­re løs­slup­ne fran­ske ad­miral Lou­isAn­to­i­ne de Bou­gain­vil­le, som an­kom til Ta­hi­ti min­dre end et år se­ne­re, og som vi i dag skyl­der de tan­ker om ae­del vild­skab, dvask ar­bejds­moral, fri sex og uspo­le­ret na­tur, man­ge si­den har haft van­ske­ligt ved at slip­pe. Spa­endt ud mel­lem Cooks tør­re ob­ser­va­tio­ner og Bou­gain­vil­les ro­man­ti­ske sva­er­me­ri­er ser man her he­le far­ve­ska­la­en af den op­lys­nings­tid, som op­da­gel­ser­ne af Ta­hi­ti kom­mer til at spil­le ind på: for­nuft og fø­lel­se, vok­sen og barn, by og na­tur, ar­bej­de og leg, for­sa­gel­se og ny­del­se, op­dra­gel­se og vild­skab, ka­er­lig­hed og sex. De­nis Di­derot, den fran­ske op­lys­nings­ta­en­ker, blan­der sig i 1772 i de­bat­ten, in­spi­re­ret af Bou­gain­vil­les skil­drin­ger, og her fin­der vi en mo­der­ne ta­en­ker. Di­derot vil ad­va­re mod den ko­lo­ni­se­ring og un­dertvin­gel­se af de ind­fød­te, som op­da­gel­ser­ne tru­er med at fø­re med sig. Han vil ha­ve, at fransk­ma­en­de­ne op­fat­ter ta­hi­ti­a­ner­ne, ik­ke som uskylds­re­ne va­es­ner fan­get i en evig, lyks­a­lig na­tur­til­stand, men som li­ge­ma­end. Fi­lo­sof­fen til­skyn­der til ae­g­te­ska­ber på tva­ers af ra­cer­ne og op­for­drer til, at vo­res for­skel­li­ge sam­fund hand­ler sam­men og le­ver i fred med hin­an­den. For­ma­nin­ger­ne er i høj grad vendt mod ko­lo­ni­se­rin­gen af Nor­da­me­ri­ka og den sla­ve­ba­se­re­de øko­no­mi, den har ført med sig. Så­dan gik det ik­ke. Frank­rig ko­lo­ni­se­re­de øer­ne i lø­bet af 1800-tal­let, hvil­ket fø­rer til om­fat­ten­de al­ko­ho­lis­me, og at be­folk­nings­tal­le­ne styrt­dyk­ke­de. Det blev en al­min­de­lig an­ta­gel­se, at det var mø­det med eu­ro­pa­e­er­ne, som har be­smit­tet og øde­lagt en ren kul­tur.

NEMT blev det hel­ler ik­ke for se­ne­re eu­ro­pa­ei­ske even­ty­re­re, som drog til søs, at bosa­et­te sig på øer­ne. Frits An­der­sen forta­el­ler om Thor Hey­er­da­hl og hans hu­stru Livs for­søg på i 1936 at flyg­te fra den i de­res øj­ne øde­la­eg­gen­de, ve­st­li­ge kul­tur for at slå sig ned på Ta­hi­ti og »ven­de til­ba­ge til na­tu­ren«. De in­stal­le­rer sig, som An­der­sen skri­ver, i en »bam­bus­hyt­te på Fa­tu Hi­va, hvor de er­na­e­rer sig af den fro­di­ge dals frug­ter og sorg­løst ud­le­ver drøm­men om pa­ra­di­set, ind­til myg og byl­der tvin­ger dem til­ba­ge på ho­ve­d­ø­en, se­ne­re til den me­re ci­vi­li­se­re­de Hi­va Oa, og til sidst, da de ind­ser, at po­ly­nesi­er­ne fak­tisk er li­ge så grå­di­ge og de­ka­den­te som ki­ne­si­ske og eu­ro­pa­ei­ske køb­ma­end, op­gi­ver de pro­jek­tet og ven­der hjem«. De­ka­den­cen vi­ste sig at va­e­re uni­ver­sel.

Frits An­der­sen er hård over for Hey­er­da­hl, som han om­ta­ler som ar­ro­gant og selv­høj­ti­de­lig, na­er­mest ra­ci­stisk. Hans me­re ukend­te bog På jakt ef­ter pa­ra­di­set – Et år på en syd­hav­sø fra 1938 er »ba­se­ret på ra­ceste­reo­ty­per og fo­re­stil­lin­ger om den hvi­de mands for­trin over for de dov­ne og drik­fa­el­di­ge po­ly­nesi­e­re, hvis snar­li­ge ud­dø­en han i før­ste ver­sion hil­ser vel­kom­men og i se­ne­re ver­sio­ner bli­ver ved med at klan­dre for ik­ke at til­freds­stil­le hans for­vent­ning om at mø­de den ae­d­le vil­de«. Li­ge­som Hey­er­da­hl af­slø­rer for­fat­te­ren Ja­ck Lon­don et på­fal­den­de brutalt for­hold til ta­hi­ti­a­ner­ne, da han syg og al­ko­ho­li­se­ret an­kom­mer med sin ko­ne i 1907. Han be­skri­ver Ta­hi­ti som et sted »be­bo­et af ty­ve og rø­ve­re og løg­ne­re«, som »øde­la­eg­ges af det men­ne­ske­li­ge kryb, der for­pe­ster den«, og for hvem un­der­gan­gen ven­ter.

An­dre, som den fran­ske kunst­ner Paul Gau­gu­in, ta­ger sam­me ru­te, men med stør­re ka­er­lig­hed og kon­se­kvens. Først til Ta­hi­ti og i 1901 til Hi­va Oa på Marquesa­sø­er­ne, hvor han op­fø­rer Mai­son du Jou­ir (»Gla­e­des­hu­set« el­ler »Or­gas­me­hu­set«) og ma­ler si­ne sid­ste bil­le­der. Kunst­ne­ren for­kla­rer, at mens hans Bre­tag­ne-bil­le­der er »det re­ne ro­sen­vand«, vil Ta­hi­ti-bil­le­der­ne bli­ve det »re­ne eau-deco­log­ne« i for­hold til den vild­skab, han for­ven­te­de at fin­de på Hi­va Oa. Her vil han op­ha­e­ve al moral, al eu­ro­pa­ei­sk du­a­lis­me og genop­fin­de ma­le­ri­et. I sin frag­men­ta­ri­ske bog Noa Noa fal­der tan­ker­ne på hans uma­ge, ked­som­me­li­ge tid i Kø­ben­havn, må­ske es­sen­sen af alt, han vil va­ek fra: »Jeg in­der­ligt ha­der Dan­mark. Kli­ma­et, ind­byg­ger­ne.« Han om­kom­mer i 1903.

FRITS An­der­sen, der selv har be­søgt Ta­hi­ti og nog­le af de om­kring­lig­gen­de øer, ta­ger for gi­vet, at øer­ne er ta­et på at bli­ve slugt af ha­vet som føl­ge af kli­ma­for­an­drin­ger­ne. Det vi­ser, at og­så den­ne klo­ge mand selv er til fals for de hi­sto­ri­er, som er ud­gå­et fra øer­ne, og som har sat sig ci­vi­li­sa­tions­kri­ti­ske spor her. Iføl­ge den­ne avis’ egen Jens Olaf Pepke Pedersen har ha­vet sandt nok ha­e­vet sig om­kring øer­ne, men det er ik­ke »et re­sul­tat af kli­maa­en­drin­ger, men aen­drin­ger i lo­ka­le hav­strøm­me, som na­ep­pe skyl­des kli­maa­en­drin­ger, men na­tur­li­ge sving­nin­ger som El Niño og den så­kald­te Pa­ci­fic Deca­dal Oscil­la­tion. Koralø­er­ne har va­e­ret der i årtu­sin­der og til­pas­set sig skif­ten­de aen­drin­ger i hav­ni­veau­et.« Stil­le­hav­sø­er­ne syn­ker med an­dre ord na­ep­pe fo­re­lø­big.

Men den vidt­løf­tig­hed fra lit­te­ra­tens si­de er den va­e­sent­lig­ste an­ke mod den over­flod af vi­den, vi pra­e­sen­te­res for i den­ne pragt­fuldt il­lu­stre­re­de bog.

FO­TO: GETTY IMAGES

Les Sa­u­va­ges de la Mer Pa­ci­fique IL­LU­STRA­TION FRA BO­GEN

På Jo­seph Du­fours ta­pet fra 1804-05 ses mø­det mel­lem eu­ro­pa­e­e­re og po­ly­ne­se­re i bag­grun­den, mens den klas­si­ci­sti­ske idyl pra­e­ger for­grun­den.

Mai­son du Jou­ir

Paul Gau­gins på Hi­va Oa.

ILLUSTRATIONER FRA BO­GEN

Kort over Ta­hi­tiø­en, ud­ført af Ja­mes Cook 1769.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.