Lagt i en spa­en­de­trø­je

Ide­o­lo­gisk sko­le­ridt. Der er for man­ge bånd på fol­ke­sko­ler­ne i dag, me­ner un­der­vis­nings­mi­ni­ster Me­re­te Ri­isa­ger. Hun vil gi­ve fri­he­den til­ba­ge til den en­kel­te sko­le og be­to­ner, at fol­ke­sko­len til­hø­rer bor­ger­ne; ik­ke syste­met.

Weekendavisen - - Samfund - Af HEN­RIK DØRGE

Fol­ke­sko­len er ind­hyl­let i tal­ri­ge stats­li­ge reg­ler og kom­mu­na­le bin­din­ger. De man­ge sna­e­ren­de bånd ri­si­ke­rer at mind­ske la­e­rer­nes ar­bejds­gla­e­de, at ska­de ele­ver­nes fag­lig­hed og triv­sel, og det sva­ek­ker fora­el­dre­nes en­ga­ge­ment i bør­ne­nes sko­le. Der­for er der brug for at gi­ve me­re magt til­ba­ge til den en­kel­te sko­le, så la­e­rer­ne, skole­le­de­ren og bor­ger­ne får stør­re fri­hed til at dri­ve den lo­ka­le sko­le, som de selv øn­sker det.

Så­dan ly­der Me­re­te Ri­isa­gers be­grun­del­se for at ind­fø­re et for­søg over ti år, hvor én sko­le i hver af lan­dets 98 kom­mu­ner kan få sta­tus som selv­sty­ren­de sko­le med be­ty­de­li­ge fri­heds­gra­der i for­hold til de øv­ri­ge fol­ke­sko­ler. I re­a­li­te­ten øn­sker un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ren at etab­le­re en slags hy­brids­ko­ler, der pla­ce­rer sig et sted mel­lem de nor­ma­le fol­ke­sko­ler og pri­vatsko­ler­ne.

Po­ten­ti­elt vil hver 13. af lan­dets fol­ke­sko­ler kun­ne bli­ve om­fat­tet af ini­ti­a­ti­vet, der skal gi­ve for­søgs­sko­ler­ne au­to­no­mi til at be­stem­me, om de for ek­sem­pel vil føl­ge fol­ke­sko­lens krav om sko­le­da­gens la­eng­de, den un­der­støt­ten­de un­der­vis­ning, den ob­liga­to­ri­ske lek­tie­hja­elp samt for­skrif­ter­ne om at ind­dra­ge be­va­e­gel­se i sko­le­da­gen. Sam­ti­dig skal sko­le­be­sty­rel­sen ha­ve fle­re be­fø­jel­ser med ret til at hy­re og fy­re skole­le­de­ren.

I dag er sum­men af na­tio­na­le reg­ler og kom­mu­na­le bin­din­ger ved at va­e­re for over­va­el­den­de, og det gi­ver me­get lidt selv­be­stem­mel­ses­ret til den en­kel­te sko­le, me­ner Me­re­te Ri­isa­ger. Som mod­va­egt til den til­ta­gen­de cen­tra­le sty­ring øn­sker hun og re­ge­rin­gen der­for at gi­ve me­re fri­hed til­ba­ge til de på­ta­enk­te selv­sty­ren­de sko­ler.

»Det er, for­di vi me­ner, at no­get af den na­er­hed og be­slut­nings­kraft, der lig­ger i de frie sko­ler, i hø­je­re grad og­så skal bli­ve fol­ke­sko­len til gavn,« si­ger un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ren og til­fø­jer:

»Når skole­le­de­re og la­e­re­re fø­ler, at de selv kan pra­e­ge de­res ar­bej­de og tra­ef­fe be­slut­nin­ger lo­kalt, så øger det ar­bejds­gla­e­den, og det kom­mer ele­ver­ne til gavn. Men det øger jo og­så mu­lig­he­den for rent fak­tisk at kun­ne ind­ret­te sko­len ef­ter de børn, der er der. Og så er der fora­el­dre­ne; at fora­el­dre­ne har mu­lig­hed for at på­vir­ke sko­len, har og­så en ef­fekt på, hvor­dan sko­len ud­vik­ler sig. Helt op­pe i he­li­kop­ter­per­spek­ti­vet hand­ler til­ta­get med selv­sty­ren­de sko­ler sam­ti­dig om at tra­e­ne den de­mo­kra­ti­ske mu­skel i sam­fun­det i det he­le ta­get. Fol­ke­sko­len er jo ik­ke kun et la­e­rings­me­die, hvori­gen­nem man tra­e­ner børn op i at bli­ve ef­fek­ti­ve skat­te­bor­ge­re. Det er og­så en sam­fund­s­in­sti­tu­tion, som bor­ger­ne skal kun­ne en­ga­ge­re sig i. Og hvis fol­ke­sko­len bli­ver sty­ret så cen­tralt, at bor­ger­ne ik­ke op­le­ver den som de­res sko­le, el­ler at de kan på­vir­ke den må­de, tin­ge­ne fo­re­går på, så kan det fak­tisk bli­ve til ska­de for he­le vo­res sam­fund.« Iføl­ge Me­re­te Ri­isa­ger er pri­vatsko­ler­nes fri­e­re ram­mer uden tvivl en af år­sa­ger­ne til, at ele­ver­ne her kla­rer sig fag­ligt bed­re end fol­ke­sko­lens. Ka­rak­ter­gen nem­snit­tet ved af­gangs­prø­ver­ne i 9. klas­se er 7,0 i fol­ke­sko­len, mens det er 7,8 på pri­vatsko­ler­ne. Kor­ri­ge­rer man for ele­ver­nes hjem­me­bag­grund, er pri­vatsko­ler­nes løf­te­ev­ne og­så bed­re. Det til­skri­ver un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ren den sta­er­ke­re »be­slut­nings­kraft« på pri­vatsko­ler­ne: »Man kan sim­pelt­hen ska­be en hø­je­re kva­li­tet, for­di man kan ta­ge hånd om pro­ble­mer, der op­står, og man kan iva­er­ksa­et­te ini­ti­a­ti­ver lo­kalt.«

Spør­ger man Me­re­te Ri­isa­ger, er le­del­sen på fol­ke­sko­ler­ne der­i­mod lagt i en spa­en­de­trø­je, for­di »sty­rings­i­ve­ren« i Fol­ke­tin­get og på rå­d­hu­se­ne er ble­vet for ud­talt:

»Vi er i hvert fald nå­et til et punkt, hvor vi må spør­ge os selv, om vi kan la­es­se me­re sty­ring på, uden og­så at kig­ge på me­re fri­hed,« si­ger mi­ni­ste­ren.

»Bå­de skole­le­de­ren og sko­le­be­sty­rel­sen har me­get lidt rå­de­rum og me­get lidt mu­lig­hed for at på­vir­ke de øko­no­mi­ske og fag­li­ge pri­o­ri­te­rin­ger. De skal bru­ge me­get tid på at le­ve op til nog­le over­ord­ne­de po­li­ti­ske sig­na­ler, og der­ved kan de i vir­ke­lig­he­den få min­dre tid til at kig­ge nedad og se på, hvor­dan det går bør­ne­ne, og hvad fora­el­dre­ne er op­ta­get af.«

Vink med en vogn­stang

Me­re­te Ri­isa­ger var som ord­fø­rer for Li­be­ral Al­li­an­ce i sin tid in­da­edt mod­stan­der af fol­ke­sko­lere­for­men; blandt an­det kri­ti­se­re­de hun de la­en­ge­re sko­le­da­ge for at va­e­re »en ki­b­butzli ggø­rel­se af bør­ne­nes liv«.

Iføl­ge be­reg­nin­ger fra Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et, ba­se­ret på tal fra OECD, er sko­le­da­gen i den dan­ske fol­ke­sko­le og­så ble­vet us­a­ed­van­lig lang. I 0. til 6. klas­se er det dag­li­ge an­tal klok­ke-un­der­vis­nings­ti­mer i snit 5,3, mens det er 4,2 ti­mer i snit i OECD-om­rå­det. I 7. til 9. klas­se har ele­ver­ne i fol­ke­sko­len 6,0 ti­mers dag­lig un­der­vis­ning, hvor snit­tet i OECD blot er 5,3 ti­mer.

No­get ty­der på, at man­ge fora­el­dre og skole­le­de­re fin­der sko­le­da­gen for lang. I 82 pro­cent af kom­mu­ner­ne har mindst én sko­le få­et lov til at bru­ge en dis­pen­sa­tion spa­ra­graf i fol­ke­sko­le­loven, der kan gø­re sko­le­da­gen kor­te­re. Det fo­re­tra­ek­ker de fle­ste fora­el­dre til­sy­ne­la­den­de og­så. En un­der­sø­gel­se, fo­re­ta­get for Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et og Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et, vi­ser, at ni ud af ti fora­el­dre er til­fred­se med, at de­res barn har få­et en kor­te­re sko­le­dag.

Iføl­ge Me­re­te Ri­isa­ger af­spej­ler det, at fora­el­dre­ne ik­ke er be­gej­stre­de for de bin­din­ger, som fol­ke­sko­le­loven med­fø­rer: »Det er et vink med en vogn­stang om, at bor­ger­ne helt lav­prak­tisk sy­nes, at sko­le­da­gens la­eng­de ik­ke be­hø­ver at lig­ge i top i for­hold til OECD,« si­ger hun og til­fø­jer:

»Man skal pas­se på med, hvor man­ge lag af sty­ring man la­eg­ger oven på hin­an­den. Det, som bor­ger­ne sa­et­ter pris på ved en vel­fun­ge­ren­de sko­le, er for ek­sem­pel, at der er en dyg­tig le­del­se, som kan tra­ef­fe be­slut­nin­ger og lø­se pro­ble­mer, og hvis man er kom­met til at ero­de­re det, bli­ver vi nødt til at kig­ge på det,« si­ger Me­re­te Ri­isa­ger. Iføl­ge un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ren går fora­el­dre­ne na­ep­pe op i, om det er reg­ler fra Slots­hol­men el­ler in­struk­ser fra rå­d­hu­set, der har dra­e­net skole­le­del­sen for magt. Kon­se­kven­sen er ba­re, at man­ge fora­el­dre bli­ver ef­ter­ladt med fru­stra­tio­ner over, at pro­ble­mer på de­res børns sko­le får lov til at ek­si­ste­re, uden at no­gen gri­ber ind:

»Fora­el­dre­ne kan op­le­ve, at sko­le­da­gen er me­get lang, og at man sy­nes, det er ir­ri­te­ren­de, at man ik­ke ba­re kan ind­ret­te sig an­der­le­des lo­kalt. Man kan op­le­ve, at der er stort fag­ligt fo­kus på et el­ler an­det be­stemt på sit barns sko­le, som man sy­nes er ska­evt, men man kan ik­ke ud­for­dre det, for­di der er et kom­mu­nalt di­rek­tiv om, at det skal va­e­re så­dan. El­ler man kan op­le­ve, at der er ele­ver, som op­fø­rer sig dår­ligt, men pro­ble­mer­ne bli­ver ik­ke løst, for­di der ik­ke er no­gen lo­kal be­slut­nings­kraft. Der er ik­ke no­gen, der ved, hvis an­svar det er. Og så­dan er det tit med sto­re sy­ste­mer. Hvor skal man gå hen med si­ne pro­ble­mer? Det er der­for, at de pri­va­te sko­ler man­ge gan­ge har nem­me­re ved at lø­se pro­ble­mer. For man ved, hvem der har an­sva­ret,« si­ger Me­re­te Ri­isa­ger.

Op­ti­me­ring­s­tan ke­gan­gen

Ini­ti­a­ti­vet med de selv­sty­ren­de sko­ler kra­e­ver blot et sim­pelt fler­tal i Fol­ke­tin­get at gen­nem­fø­re. Så i de ver­se­ren­de for­hand­lin­ger om re­ge­rin­gens fol­ke­skoleud­spil kan Me­re­te Ri­isa­ger strengt ta­get nø­jes med at få op­bak­ning fra Dansk Fol­ke­par­ti, der har yt­ret sig po­si­tivt om idéen.

Til gen­ga­eld kan kom­mu­ner­ne bli­ve en stopklods. Kom­mu­nal­be­sty­rel­sen skal nem­lig ta­ges i ed, hvis le­del­sen på en sko­le sam­men med fora­el­dre­ne og la­e­rer­ne øn­sker at kom­me med i eks­pe­ri­men­tet. Men KL fin­der for­sø­get mal­pla­ce­ret, og der er na­ep­pe hel­ler man­ge by­rå­dspo­li­ti­ke­re, som god­vil­ligt vil gi­ve af­kald på at sid­de med mag­ten over sko­ler­ne.

Det er jo kom­mu­nen, der som ar­bejds­gi­ver be­ta­ler til drif­ten af sko­len, og hvor­for skal man egent­lig slip­pe en sko­le fri med ri­si­ko for, at sko­len ik­ke vil føl­ge de ret­nings­linjer, som by­rå­det har ud­stuk­ket? Sand­syn­lig­he­den for at de selv­sty­ren­de sko­ler en­der som et eks­pe­ri­ment med yderst få del­ta­gen­de sko­ler, hvis ik­ke som et tan­ke­eks­pe­ri­ment, sy­nes med an­dre ord at va­e­re na­er­lig­gen­de.

Me­re­te Ri­isa­ger vir­ker nu fortrøst­nings­fuld, og hun la­eg­ger ik­ke skjul på sit ae­rin­de:

»Fol­ke­sko­len er fol­kets sko­le. Der­for vil jeg ger­ne ud­for­dre al­le de sa­ed­van­li­ge ak­tø­rer på sko­le­om­rå­det og si­ge, at det fak­tisk er me­nin­gen, at bor­ger­ne skal ha­ve me­re magt her. For hvis fol­ke­sko­len ba­re bli­ver et me­die, hvori­gen­nem vi for­sø­ger at sty­re bor­ger­ne, så går vi galt i by­en. Bor­ger­ne le­ver ik­ke de­res liv for sta­ten el­ler for en el­ler an­den op­ti­me­ring­s­tan ke­gang. De er her for de­res egen skyld, og det er os, der skal ser­vi­ce­re dem. På den helt sto­re klin­ge hand­ler det her ini­ti­a­tiv der­for om en ta­enk­ning om, at fol­ke­sko­len er bor­ger­nes, ik­ke sy­ste­mets, og der­for skal vi ryk­ke mag­ten i ret­ning af bor­ger­ne.«

De pri­va­te sko­ler har i mod­sa­et­nin­gen til fol­ke­sko­len man­ge gan­ge nem­me­re ved at lø­se pro­ble­mer. »For man ved, hvem der har an­sva­ret,« si­ger Me­re­te Ri­isa­ger. Fo­to: Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.