Etisk og estisk

An­svar. Dan­ske Bank har for­søgt at gø­re hvid­vask skan­da­len til et sa­er­ligt estisk pro­blem. »Det var en dansk bank. Det fal­der ind un­der dansk bank­re­gu­le­ring. De­al with it,« Hen­drik Il­ves, der var pra­esi­dent i det lil­le bal­ti­ske land un­der he­le den pe­ri­o­de

Weekendavisen - - Samfund - Af NI­KO­LAJ AR­VE OG AMALIE SCHROLL MUNK

si­ger Too­mas

Hvid­va­sk­skan­da­len i Dan­ske Bank lø­ber na­er­mest syn­kront med Too­mas Hen­drik Il­ves’ ti år som pra­esi­dent i Est­land. Kun en må­ned ef­ter at han ind­t­og det ba­rok­ke pra­esi­dent pa­lads i Tal­linn i ok­to­ber 2006, an­skaf­fe­de Dan­ske Bank sig den ska­eb­nesvan­gre esti­ske fi­li­al en lil­le spad­se­re­tur der­fra. Og først da han trå­d­te af som pra­esi­dent i 2016, var fi­li­a­lens lu­kra­ti­ve uden­land­ske for­ret­ning en­de­lig luk­ket ned. In­den da var op mod 1500 mil­li­ar­der kro­ner, som Dan­ske Bank i sid­ste uge måt­te er­ken­de, på »mista­en­ke­lig« vis strøm­met gen­nem fi­li­a­len – fra den sto­re na­bo Rusland, dik­ta­tu­ret i Aser­ba­jds­jan, kri­mi­nel­le i Ukrai­ne og til al­skens skat­te­ly. En af de stør­ste hvid­vask skan­da­ler no­gen­sin­de – hvis ik­ke den stør­ste – var fo­re­gå­et li­ge for na­e­sen af Il­ves.

Al­li­ge­vel var det først sid­ste år, da sa­gen ero­bre­de over­skrif­ter i bå­de dan­ske og esti­ske me­di­er, at Il­ves for­stod, hvor galt det stod til. Over­ra­sket var han, hvis ik­ke li­ge­frem »for­fa­er­det«. Han hav­de må­ske nok som pra­esi­dent hørt, at no­get var galt, at det esti­ske fi­nan­stil­syn hav­de kri­ti­se­ret ban­ken. Men sa­gen hav­de al­drig for al­vor va­e­ret på hans ra­dar.

»Det er en gan­ske lil­le bank i Est­land, og in­gen, jeg ken­der, har brugt den,« for­kla­rer Il­ves til We­e­ken­da­vi­sen på en te­le­fon­for­bin­del­se fra Stan­ford Uni­ver­si­ty i USA, hvor han i dag er di­stingu­is­hed vi­si­ting fel­low.

Kend­ska­bet til ban­ken kni­ber det dog ik­ke la­en­ge­re med. Trods fi­li­a­lens li­den stør­rel­se har den de se­ne­ste uger og må­ne­der for al­vor få­et sit in­ter­na­tio­na­le gen­nem­brud. Da Dan­ske Bank ons­dag i sid­ste uge frem­lag­de sin egen un­der­sø­gel­se af he­le for­lø­bet, var op mod 100 jour­na­li­ster fra na­er og fjern mødt op til pres­se­mø­det i Ti­vo­li Con­gress Cen­ter. Skan­da­len røg på for­si­den af fle­re uden­land­ske me­di­er, og det enor­me tal – 1500 mil­li­ar­der kro­ner – fik og­så øjen­bry­ne­ne til at ha­e­ve sig hos fle­re uden­land­ske myn­dig­he­der: i USA, i Stor­bri­tan­ni­en og i EU-Kom­mis­sio­nen for blot at na­ev­ne de vig­tig­ste, som nu har sa­gen un­der lup.

Too­mas Hen­drik Il­ves ryster på ho­ve­d­et, når Dan­ske Bank for­sø­ger at gø­re hvid­va­sk­nin­gen til et sa­er­ligt estisk pro­blem. Med an­dre ord: No­get, der kun kun­ne ske i et land som Est­land. I den 90 si­der lan­ge un­der­sø­gel­se, som ad­vo­kat­fir­ma­et Bruun & Hjej­le har ud­ar­bej­det for ban­ken, er en af for­kla­rin­ger­ne på skan­da­len så­le­des, at fi­li­a­len al­drig blev in­te­gre­ret i Dan­ske Banks it-plat­form, for­di det »blev an­set for at va­e­re for dyrt«. Der­for hav­de kon­cer­nen kun »be­gra­en­set ind­sigt i de esti­ske for­ret­nings­ak­ti­vi­te­ter«, ly­der det. Det vi­ser, me­ner Il­ves, at pro­ble­mer­ne i hø­je­re grad stam­mer fra Dan­mark end fra Est­land.

»Co­me on! Det fun­da­men­tale an­svar for til­sy­net lig­ger hos Dan­ske Bank,« si­ger han. »Hvad har Est­land gjort? Est­land har ik­ke købt fi­li­a­len. Det hand­ler om, at de vil tør­re det her af på nog­le an­dre.«

Iføl­ge den tid­li­ge­re pra­esi­dent er Est­land en be­lej­lig skurk, for­di det pas­ser ind i forta­el­lin­gen om et småkor­rupt Øst­eu­ro­pa, der ik­ke har styr på sa­ger­ne. Men i vir­ke­lig­he­den er det Est­land, me­ner han, der har gjort sit ar­bej­de i den­ne sag. Bå­de i 2007, 2009, 2012 og se­ne­st i 2014 og 2015 har det esti­ske til­syn ad­va­ret om mista­en­ke­li­ge for­hold i fi­li­a­len. Al­li­ge­vel blev den pro­ble­ma­ti­ske po­r­te­føl­je af uden­land­ske kun­der først luk­ket ned ved ud­gan­gen af 2015.

»Det var en dansk bank,« si­ger han. »Det fal­der ind un­der dansk bank­re­gu­le­ring. De­al with it.«

So­fi­sti­ke­re­de mod­stan­de­re

Too­mas Hen­drik Il­ves er en in­ter­es­sant fi­gur i eu­ro­pa­ei­sk po­li­tik, og hans liv af­spej­ler på man­ge må­der Est­lands hi­sto­rie si­den An­den Ver­denskrig. Den 64-åri­ge eks­pra­esi­dent blev født uden for lan­dets graenser, i Sto­ck­holm, hvor hans fora­el­dre flyg­te­de til un­der kom­mu­nis­men. Si­den flyt­te­de de til USA, hvor Il­ves vok­se­de op og se­ne­re ud­dan­ne­de sig i psy­ko­lo­gi på det pre­sti­ge­fyld­te Co­lum­bia Uni­ver­si­ty i New York.

I 1980er­ne og frem til Mu­ren s Fald var han jour­na­list på den ame­ri­kansk­fi nan­si­e­re­de Ra­dio Free Eu­ro­pe, som send­te ra­dio til he­le Øst­eu­ro­pa. Først ef­ter det sov­je­ti­ske sam­men­brud gik han ind i po­li­tik. Han blev am­bas­sa­dør i USA, se­ne­re uden­rigs­mi­ni­ster ad to om­gan­ge, og – da Est­land til­slut­te­de sig EU i 2004 – blev han og­så et af lan­dets før­ste EU-par­la­mentsm ed­lem­mer. To år se­ne­re blev han valgt som lan­dets fjer­de pra­esi­dent si­den uaf­ha­en­gig­he­den i 1991. En post, han be­stred i ti år.

Il­ves har he­le vej­en igen­nem va­e­ret en mar­kant kri­ti­ker af rus­sisk ind­fly­del­se og en glø­de­n­de til­ha­en­ger af det eu­ro­pa­ei­ske sam­ar­bej­de. Han sid­der i dag i den så­kald­te Tran­sat­lan­tic Com­mis­sion on Election In­te­gri­ty med folk som Joe Bi­den, An­ders Fogh Ras­mus­sen og Ni­ck Clegg, som har til for­mål at for­hin­dre ind­blan­ding i de­mo­kra­ti­ske valg fra sa­er­ligt Rusland. Det er en af ti­dens mest af­gø­ren­de ud­for­drin­ger, me­ner han. Og han ser nog­le dy­stre pa­ral­lel­ler mel­lem trus­len mod den de­mo­kra­ti­ske pro­ces og ud­nyt­tel­sen af det fi­nan­si­el­le sy­stem. »Bank- og valg­sy­ste­met lig­ner hin­an­den me­get. I beg­ge til­fa­el­de står de na­tio­na­le myn­dig­he­der, isa­er i min­dre lan­de som vo­res, over for sta­dig me­re so­fi­sti­ke­re­de mod­stan­de­re,« si­ger han. »Ana­lo­gi­en til cy­ber­trus­len er, at man har de sam­me ha­ck­er­grup­per, der an­gri­ber det ita­li­en­ske uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um, den ty­ske Bun­des­tag, WADA i Schweiz. Vi er op­pe imod en stor, so­fi­sti­ke­ret styr­ke, der an­gri­ber for­skel­li­ge lan­de,« ud­dy­ber han og fort­sa­et­ter:

»Det er det sam­me med ban­ker. De har fun­det det sva­ge­ste led, som var en lo­kal fi­li­al af en bank i Dan­mark, pla­ce­ret i et an­det land. Det var den ide­el­le si­tu­a­tion, for­di fi­li­a­len ik­ke faldt fuld­sta­en­dig un­der estisk fi­nan­stil­syn, hvor­for kon­trol­len i vidt om­fang har va­e­ret op til ban­ken selv.« Hvid­va­sks kan­da­len er i den for­stand en dob­belt­si­det trus­sel. Dels er det grund­la­eg­gen­de pro­ble­ma­tisk, at kri­mi­nel­le pen­ge strøm­mer gen­nem eu­ro­pa­ei­ske ban­ker, og dels kan Rusland og an­dre lan­de pe­ge på den­ne skan­da­le og si­ge: Ve­st­li­ge in­sti­tu­tio­ner er fuld­sta­en­dig li­ge så kor­rup­te som al­le an­dre. Det kan un­der­gra­ve til­li­den til he­le syste­met, me­ner Il­ves.

Må­ske hav­de Dan­ske Bank et fromt håb om, at de­res bod­s­gang i sid­ste uge vil­le la­eg­ge låg på he­le hvid­va­sk­mi­se­ren. De be­kla­ge­de, lo­ve­de nye ti­der, tog af­sked med di­rek­tø­ren og vil nu gi­ve al­le pen­ge­ne til et godt for­mål. Hvad me­re kun­ne man egent­lig øn­ske sig?

Men hvis det var hå­bet, blev det gjort godt og grun­digt til skam­me. Ons­dag i den­ne uge stod den in­ter­ne whi­st­le­blower, bri­ten Howard Wil­kin­son, frem i Ber­ling­s­ke Bu­si­ness. Han var fra 2007 til 2014 den lo­ka­le chef for Dan­ske Mar­kets i Est­land, og det var på man­ge må­der ham, der for al­vor fik skub i sa­gen med en ra­ek­ke ad­vars­ler i slut­nin­gen af 2013 og be­gyn­del­sen af 2014. Og tors­dag kun­ne Po­li­ti­ken så af­slø­re, at Dan­ske Bank iføl­ge Skat­testy­rel­sens ef­ter­for­ske­re »brug­te det skan­da­le­ram­te og nu luk­ke­de ad­vo­kat­fir­ma i Pa­na­ma Mos­sa­ck Fon­seca til at hja­el­pe dan­ske kun­der med at und­gå at be­ta­le skat i Dan­mark«. Det skul­le va­e­re fo­re­gå­et i ban­kens af­de­ling i Luxem­bourg og for­plum­rer der­for bil­le­det af, at der var ta­le om et sa­er­skilt estisk pro­blem.

Hvem vog­ter vog­ter­ne?

Skat­testy­rel­sen har truk­ket bå­de Bag­mand­spo­li­ti­et og Fi­nan­stil­sy­net ind i sa­gen, og sidst­na­evn­te har og­så be­slut­tet sig for at genåb­ne den un­der­sø­gel­se af hvid­va­sk­nin­gen i Est­land, som blev of­fent­lig­gjort til­ba­ge i maj. Til­sy­net ud­sted­te den­gang ot­te på­ta­ler og ot­te på­bud, men nu ri­si­ke­rer Dan­ske Bank nye sank­tio­ner. Er­hvervs­mi­ni­ster Ras­mus Jar­lov un­der­stre­ge­de dog på et sam­råd i Fol­ke­tin­get tirs­dag i den­ne uge, er der »en gra­en­se for, hvor me­get ud i af­kro­ge­ne« af de i alt 15 mil­li­o­ner transak­tio­ner, til­sy­net kan kom­me.

»Der er sim­pelt­hen ik­ke nok men­ne­sker i Dan­mark til, at vi kan gø­re det,« lød det fra mi­ni­ste­ren.

Det er en cen­tral po­in­te, hvis man spør­ger Too­mas Hen­drik Il­ves. Skan­da­lens gra­en­se­ove rskri­den­de ka­rak­ter gør, at en­kelt­stå­en­de na­tio­na­le un­der­sø­gel­ser gan­ske en­kelt ik­ke er nok. Og Dan­ske Banks egen un­der­sø­gel­se kan man li­ge så godt krøl­le sam­men.

»Und­skyld, men man ef­ter­for­sker ik­ke sig selv,« si­ger han. »Det er quis cu­sto­di­et ip­sos cu­sto­des, med en gam­mel linje fra Ju­ve­nal: Hvem vog­ter vog­ter­ne? Man hy­rer ik­ke et ad­vo­kat­fir­ma til at un­der­sø­ge sig selv. Det skal en uaf­ha­en­gig myn­dig­hed gø­re.«

Står det til Too­mas Hen­drik Il­ves, bør de eu­ro­pa­ei­ske lan­de der­for sna­rest mu­ligt slå pjal­ter­ne sam­men og gen­nem­fø­re en fa­el­les ef­ter­forsk­ning af skan­da­len og an­dre lig­nen­de sa­ger. »Vi har brug for en fuld­sta­en­dig un­der­sø­gel­se, al­ler­helst ud­ført af EU med eks­per­ter fra he­le Eu­ro­pa. Vi er små lan­de, hvor al­le ken­der al­le. Der­for fo­re­tra­ek­ker jeg en stør­re in­ter­na­tio­nal ind­sats i den­ne sam­men­ha­eng,« si­ger han og un­der­stre­ger, at det og­så vil få EU til at frem­stå me­re slag­kraf­tigt.

»Jeg så ger­ne EU gø­re me­get me­re. Jeg me­ner, der er alt for me­get re­to­rik i stil med: ’Åh, alt er så skønt. EU er et pro­jekt for fred og al den slags.’ Det er fint, men det, der vir­ke­lig be­ty­der no­get, er at få tin­ge­ne gjort,« si­ger han.

Der er da og­så fort­sat gan­ske man­ge ude­stå­en­der ef­ter Dan­ske Banks egen un­der­sø­gel­se. Hvem modt­og ek­sem­pel­vis de man­ge mil­li­ar­der, der flød gen­nem fi­li­a­len? Det gi­ver un­der­sø­gel­sen in­gen svar på. Vi får hel­ler ej at vi­de, hvem bag­ma­en­de­ne var. El­ler hvor man­ge af de 1500 »mista­en­ke­li­ge« mil­li­ar­der, der rent fak­tisk blev hvid­va­sket. Og hvad mon der ven­ter af ube­ha­ge­lig­he­der blandt de 8000 af fi­li­a­lens 15000 uden­land­ske kun­der, som end­nu ik­ke er ble­vet un­der­søgt? Ef­ter­forsk­nin­gen af skan­da­len skal der­for helt til bunds, me­ner Too­mas Hen­drik Il­ves. Og­så selv­om det på kort sigt ri­si­ke­rer at hvirv­le op i for­bin­del­ser, som kan fø­re til ha­evnak­tio­ner. Han dra­ger igen en pa­ral­lel til Ruslands ind­blan­ding i de­mo­kra­ti­ske valg. No­get af det, der fik Vla­di­mir Pu­tin til at gå ef­ter det ame­ri­kan­ske pra­esi­dentvalg i 2016, var iføl­ge Il­ves, at la­e­ka­gen af de så­kald­te Pa­na­ma Pa­pers af­slø­re­de de lys­sky for­ret­nin­ger i hans in­der­kreds.

»Det er en ky­nisk be­tragt­ning,« si­ger Il­ves, »men hvis man be­gyn­der at fin­de vir­ke­lig dy­be for­bin­del­ser til ek­sem­pel­vis Rusland, så kan det ska­be pro­ble­mer.«

Al­li­ge­vel er der in­gen an­den vej end at gå hård­ha­en­det til Rusland og an­dre fjendt­li­ge mag­ter, som ud­nyt­ter svag­he­der­ne i alt fra valg- til bank­sy­ste­mer i Eu­ro­pa og Ve­sten.

»Vi er nødt til at vi­de, hvil­ke be­skid­te pen­ge der fly­der rundt. Det er nødt til at stop­pe, for­di det un­der­gra­ver rets­sta­ten. Til­la­der vi det, er vi pra­e­cis li­ge­som dem,« si­ger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.